[1] Carl Julius Spindler og hans digtning Af Chr. Berthelsen QJ. Spindler var en af de herrnhutiske missionærer, der havde levet sig stærkt ind i de grønlandske forhold og var kommet til at stå den grønlandske be- folkning nær. Han blev født den 11. feb- ruar i Einsiedel i Sachsen 1838 og døde den 13. november 1918 i Kleinwelka. Spindlers navn kendes i Grønland den dag i dag gennem hans salmer og sange. Det store flertal af dem er blevet stående i de reviderede udgaver af salmebogen og sangbogen, hvilket borger for po- pularitet og kvalitet. Personen Spindler ved vi en del om bl. a. gennem artikler i grønlandske tids- skrifter af folk, der har kendt ham per- sonligt. I Brødremenighedens missions- blad, Missionsblatt der Briidergemeine, nr. 6 juni 1919, er der skrevet en nekro- log over Spindler. Desuden har Spindler selv skrevet sin biografi på tysk. Magi- ster Morten P. Porsild (1872-1956), den kendte mangeårige leder af Arktisk Station i Godhavn, har lavet en oversæt- telse af denne biografi til dansk og har overladt materialet til den grønlandske præst og forfatter Otto Rosing (1896—1965), der interesserede sig me- get for biografier som et led i sin be- skrivelse af grønlandske kulturtradi- tioner. Otto Rosing udgav denne selv- biografi på grønlandsk i 1933 med et kortfattet efterskrift om herrnhuternes missionsvirksomhed i Grønland og om Spindlers digtning. Titlen på det lille hæfte på små 50 trykte sider er »Carl Julius Spindlerip inunerminik oKalug- tuå« (C. J. Spindlers selvbiografi). Otto Rosing har desuden skrevet en artikel om Spindler i bogen »Fem grønlandske digtere«, en dobbeltsproget bog, udgivet af Grønlands kulturelle Råd i 1956. Carl Julius Spindler var i lighed med flere af Brødremenighedens missionærer håndværksuddannet. Han var sadel- mager af profession. Som det var skik og brug dengang var Spindler i en periode »på valsen« og vandrede fra by til by i Tyskland. Han havde svært ved at finde ro, og ved et tilfælde kom han i kontakt med Brødremenigheden og blev grebet af denne bevægelses opfattelse af kri- stendommen. Dette førte til, at han i 1857 blev optaget i menigheden. Han opgav sit arbejde som sadelmager og be- gyndte med stor energi at dygtiggøre sig 282 [2] !•*« Missionsstationen Frederiksdal, hvor Spindler frydede sig over det dejlige sted og de smukke omgivelser. på en række områder: Gymnastik, svøm- ning, tegning, sprog m. m., og han blev lærer på en opdragelsesanstalt. Spindler var klar over, hvad han gik ind til, da han blev optaget i Brødre- menigheden. Han var bl. a. klar over, at han på et tidspunkt ville blive udsendt som missionær. Alligevel var det en ubehagelig overraskelse for ham, da han fik besked på, at han skulle være mis- sionær i Grønland. Han skriver: »Jeg må tilstå, at det gav et gys i mig, da jeg læste navnet Grønland, som ville blive min fremtidige arbejdsplads. Men snart gik det op for mig, at det var en stemme fra min nådige Frelser, og at jeg ikke kunne stritte imod og snige mig udenom. Her- ren hjalp mig og gjorde mig i stand til at sige ja. Jeg sagde ja uden lang betænk- ningstid i barnlig tillid til, at Herrens nåde ville være med mig, og jeg kom al- drig til at fortryde min beslutning« (Ro- sing, side 17). Turen med sejlskibet »Constance« fra København til Godthåb i 1864 tog knap halvanden måned, fra 20. april til 1. juni. Og på grund af storisen nåede han først sit bestemmelsessted, Frederiksdal ved Kap Farvel, den 30. august. Hans første indtryk af Frederiksdal var yderst positiv. Han skriver: »Jeg vænnede mig hurtigt til Frederiksdal, og det var jeg glad for. Jeg frydede mig meget over det dejlige sted og de smukke omgivelser. 283 [3] Inden længe begyndte jeg at tegne og male landskaber. Jeg følte, at jeg kunne lide de elskelige grønlændere; og snart fornemmede jeg, at folk havde tillid til mig, og at de kunne lide mig. Dengang var menigheden i Frederiksdal meget vågen, aktiv og hengiven i kristendom; og nogle af medhjælperne for missio- næren var i sandhed også meget op- vakte, var gode kristne og var meget elskelige. I materiel henseende var be- boerne i Frederiksdal uden tvivl de dyg- tigste af alle grønlændere« (Rosing, side 18). Spindler fortæller i sin selvbiografi, at han kastede sig over indlæringen af det vanskelige grønlandske sprog med stor ihærdighed, og at han lærte kunsten i at ro kajak så godt, at han i virkeligheden blev bedre til det end mange grønlæn- dere. Spindlers digtning er jo i sig selv et klart bevis på, at han beherskede det grønlandske sprog fuldt ud. At han vir- kelig var en god kajakroer, er også ble- vet bekræftet af en af hans samtidige. En unavngiven fanger fra Frederiksdal har berettet om det til stedets mangeårige overkateket Josva Kleist (1879-1938), og denne beretning har Josva Kleist gengivet i »Qaammarsaatissiat« (Et op- lysende skrift) i anledning af 200-året for Brødremeninghedens ankomst til Grønland i 1733. Fangeren beretter: »Kaalinnguaq (lille, rare Karl) - sådan blev han kaldt på stedet - lærte at ro i kajak og var på det rene med, hvordan kajakken plejer at opføre sig i stille vejr og i stormvejr. I fangst var han i stand til at betjene sig af samtlige kajakred- skaber: harpunen, lansen, blærespydet og fuglepilen. Han kunne vende rundt i kajak ved hjælp af åren, harpunen, kaste- træet og ved hjælp af de bare hænder. Om vinteren var han med på sælfangst på et fangstområde mod vest. På denne tid af året kunne det ellers godt være be- tænkeligt for en europæer at være ude i kajak på dette område. Han plejede at være blandt dem, der roede længst ud mod vest; og det skete mere end én gang, at han var den første til at harpu- nere en sæl. - En aften på den anden side af nytåret kiggede han ind i huset hos os og sagde til mig: »Vil du være min ledsager i morgen, jeg skal på tjene- sterejse til Nuuk.« (En boplads i den øst- lige ende af Prins Christian Sund, ned- lagt omkring 1950, Chr. B.). Det var i mine velmagtsdage som kajakroer. Vi havde gjort klar til sælfangst undervejs. Det blæste norden ret kraftigt, så sigt- barheden var begrænset. Vi var kommet et godt stykke østover, da jeg så Spind- ler, der befandt sig sønden for mig, roende for fuld kraft for at harpunere en sæl. Inden længe havde han kastet sin fangeblære ud. Jeg roede hen til ham og så, at han var i færd med at hale en stor netside ind til sig. Da han havde anbragt den bag på kajakken, foreslog jeg ellers, at vi skulle flække den igennem og nøjes med at medtage noget af kødet, da det ellers ville blive sent inden vi nåede Nuuk. Efter en dags ophold skulle vi afsted. Det blæste sydost; og da folk, der var nede at tage afsked, lod os forstå, at det ville blæse op, surrede Spindler netsiden, han skulle have med, fast bag på kajak- ken. Så stødte han fra land, og til stor morskab for folk på stranden lod han kajakken svaje stærkt fra side til side. 284 [4] Ny Herrnhut efter den ombygning Spindler gennemførte 1877—1880. Foto: John Møller omkring århundredeskiftet. KNK, Landsmuseets billedsamling. Mens vi roede vestover, blæste det mere og mere op, og da havvandet blev pisket så meget op, at man kun kunne se den øverste halvdel af fjeldene, mistede vi hinanden af syne; vi kunne kun kontakte hinanden ved råb. Vi var efterhånden nået til det område, hvor sydostens bøl- ger og den modgående strøm dannede høje bølger; og jeg skulle lige til at be- nytte den forbigående sigtbedring til at råbe til ham, at det var godt klaret af en europæer, da der kom en brådsø og dæk- kede ham, - og langt om længe kom han til syne og red lige så elegant og sikkert på en bølge tæt foran mig. Da stormen løjede af, og vi nærmede os Frederiksdal, talte vi om det storm- vejr, vi var ude for. Spindlers kommen- tar var: »Det var vidunderligt at være ude i kajak i stormvejr.« Det var en imponerende præstation, at Spindler havde fået en sådan færdig- hed i kajakroning i løbet af de 4 år, han var i Frederiksdal; for i 1868 blev han forflyttet til en anden missionsstation, nemlig Lichtenau, hvor han tog sig af undervisningen af unge grønlændere, der skulle være medhjælpere hos missio- nærerne. Igen i 1873 blev han forflyttet, dennegang til herrnhutstationen ved Godthåb. Han skulle være med til at re- staurere missionsstationens hovedbyg- ning samt være underviser for vordende missionsmedhjælpere. Han var ikke be- 285 [5] gejstret for stationen ved Godthåb, som han betegnede som den kedeligste af missionsstationerne. Han var også i en periode stationeret ved Uummannaq i Godthåbsfjorden. Valget af ægtefælle kunne foregå hos Brødremenigheden ved lodkastning; og det skete således, at Spindler fik en kvinde »tilsendt« som ægtefælle. Det blev et lykkeligt ægteskab. De var begge indstillet på at blive i Grønland, til han skulle gå af på grund af alder. Men grun- det fru Spindlers sygdom måtte opholdet i Grønland afbrydes i 1888. Under sit ophold i Grønland beskæf- tigede Spindler sig bl. a. med digtning. Resultatet af den side af Spindlers ar- bejde var en melodibog, som Brødre- menigheden udgav i 1876. Bogen har titlen: »erfniugkat nutigdlit 105« (105 sange med noder) med undertitlen »ta- malånik imagdlit iKniarfingne igdlunilo atortugssat«. (Med blandet indhold, til brug på undervisningssteder og i hjem- mene). Udgivelsen af denne meget ny- delige melodibog til undervisningsbrug og til hjemmebrug var i sig selv usæd- vanlig for tiden. Spindler har selv skrevet 101 af de 105 sange og salmer i bogen, — efter 10-12 års ophold i Grønland! De 4 er skrevet af en anden kendt herrnhutmis- sionær og senere seminarielærer i Godt- håb Samuel Kleinschmidt. — Hoved- parten af salmerne og sangene fra denne bog er senere blevet optaget i den grøn- landske salmebog og i sangbogen. Spindler oplevede at modtage aner- kendelse for denne indsats for den grøn- landske kirke i så sent som 1914, idet daværende provst for Grønland, Frede- rik Balle (1871-1939) sendte et brev til ham og takkede ham på præstekonven- tets vegne for hans smukke og indholds- rige salmer og sange. Af Spindlers lit- terære arbejde kan endvidere nævnes en troslære og en katekismus samt revision af bibelhistorien. Endelig har Spindler skrevet en tysk-grønlandsk ordbog på grundlag af Samuel Kleinschmidts ord- bog. Disse oplysninger stammer fra hans selvbiografi. Af de 65 salmer af Spindler i den grønlandske salmebog, som sidst blev revideret i 1971, bærer de 41 signaturen »tysk/Sp.«, hvilket betyder, at salmen enten er oversættelse/gendigtning eller inspireret af en tysk salme, — svarende til de mange andre grønlandske salmer i den samme salmebog, som er gendigt- ninger eller inspirerede af Grundtvigs, Kingos, Brorsons eller andre danske digteres salmer. Når signaturen »Sp.« anvendes, må man så gå ud fra, at Spindler selv har digtet den pågældende salme. Spindlers salmer dækker hele kirke- året. Mange af salmerne er særdeles yndede og synges flittigt den dag i dag såvel i kirke som i skole. Den omstæn- dighed, at Spindler var så fortrolig med den grønlandske hverdag og den grøn- landske tankegang, har udover den fulde beherskelse af sproget været en stor styrke i arbejdet med salmerne og sange- ne. Hans måde at udtrykke sig på er ægte grønlandsk, selv om visse udtryk naturligvis i dag kan virke forældede. Dette gælder også andre ældre salmer i salmebogen. 286 [6] I denne artikel bringes enkelte ek- sempler på Spindlers digtning. Om disse vil jeg gerne sige, at gendigtning måske havde været den ideelle og den rigtigste løsning, i så fald ville jeg have overladt arbejdet til en anden. Men jeg har valgt at forsøge at omsætte digtene til dansk så nær den oprindelige ordlyd og rytme som muligt — dog uden rim, — selv om jeg er klar over, at resultatet kan komme til at virke lidt ubehjælpsomt. Flere af Spindlers morgensange hører til de grønlandske salmer, som synges mest. Blandt disse er »Ullaanngorpoq tassaalerpoq«: 1. Oprunden er den lyse dag, en dejlig arbejdsdag. Nu takker jeg og priser Gud for denne nye dag. 2. Jeg vender blikket op til dig, vor Fader, med min tak, fordi jeg vågned op igen og føler mig så rask. 3. Vær nådig Gud, og vær hos mig, gid du vil styrke mig. Jeg beder dig bevare mig i al min færd på jord. En grønlænder, som selv havde kendt Spindler, fortæller i en artikel i anled- ning af 200-året for herrnhutmissionens oprettelse i Grønland, at Spindler til jul lavede en meget fin julekrybbe. (Jakob Eugenius, oversat her i tidsskriftet, side 298). Der er ingen tvivl om, at den- ne krybbe har været genstand for menig- hedens — særlig børnenes — store op- mærksomhed, især når salmen »Qujallusi qaagitsi, merlertunaa« blev sunget. Den dag i dag bliver salmen sunget hver ene- ste jul ved børnegudstjenesten jule- aftensdag: 1. Kom her, børn, og tak jeres himmelske Far og gå hen til krybben, hvor spædbarnet er, og se på den dejlige gave til jer, vor himmelske Far har skænket til os. 2. Et spædbarn så dejligt, uendelig skønt, dog husvild som fattigste menneskebarn. Betragt det, og mærk jer, hvem tror I han er? Den højbårne søn af den himmelske Far. 3. I halmen man lavede leje til ham, som skal frelse alverdens syndere. For ham kasted hyrderne sig ned på knæ, de himmelske hærskarer jubled i sang. 4. Lad os alle frydes og lovprise Gud og synge af hjertet som hærskarerne. Lad takken så gå til vor Frelser og Gud, lad glæden nu høres som englenes fryd. 5. Vor Frelser, vi sender vor tak op til dig, vort indre er fyldt af en glæde så stor; og gid vi må frydes evindeligt hos dig, så glæden bevares i hele vort liv. 287 [7] I den nyeste udgave af den grønlandske sangbog fra 1980 finder man 31 sange af Spindler. Enkelte af sangene findes både i sangbogen og i salmebogen. Spindlers stærke engagement i det grøn- landske samfund og dets livsform giver sig meget tydeligt udtryk i hans forskel- lige digte, hvor han fremdrager inderste grønlandske følelser, og hvor han identi- ficerer sig med landets befolkning ved at bruge »jeg«-formen, f. eks. når han hen- vender sig til fangerne. Det er værd at bemærke, at hans folkelige digte er ble- vet til og kommet på tryk allerede i 18 70-erne, medens tilsvarende digte af grønlandske digtere først blev til i be- gyndelsen af 1900-tallet. På baggrund af Spindlers fortrolighed med fangerlivet er det ikke mærkeligt, at han har hørt til dem, der bekymrede sig over fanger- erhvervets tilbagegang. En del af sine digte har Spindler skrevet til iørefal- dende tyske melodier, f. eks. »Tipaat- sussinnaanngeqaanga« til melodien »Ich weiss nicht, was soli es bedeuten«: 1. Jeg bliver så trist til mode, når jeg tit tænker på, at mine grønlandske landsmænd har ændret sig totalt. Jeg husker ellers klart nok fra mine unge år, al alle folk i Grønland fik rigeligt af alt. 2. De ejede fartøjer i meget store mængder. De havde mange telte af bedste kvalitet. De samlede meget forråd til vinterens forbrug. Af spæk de havde masser; og de havde det godt. 3. Men mange kære landsmænd er ved at ændre sig. De samler intet forråd og lider megen nød; de ejer intet fartøj, de mangler dygtighed, og deres levemåde er ikke helt så god. 4. Det er jo netop grunden til mit bedrøvede sind, de fleste af mine landsmænd er ramt af fattigdom. Gid I må følge skikke, som er af bedste slags. Gid andres gode vaner vil smitte af på jer. 288 [8] Det vigtige i, at de unge oplæres i kajak- roning, har han givet udtryk for i et par digte, f. eks. i »Ataataga qinu- vunga. . .« 1. Jeg beder dig, min kære far, giv mig udstyr til fangst. Betragt mig ikke som et barn, jeg er jo voksen, snart. 2. At blive regnet for et barn er jeg alt for stor til. Lad mig begynde at gå på fangst sammen med de voksne. 3. I flere nætter har jeg drømt, at jeg var med på fangst, og jeg kom hjem om aftenen med en stor sæl på slæb. 4. Hver gang en fanger kommer hjem med store dyr på slæb, så plejer jeg at blive trist af bar misundelse. 5. Jeg har jo længe øvet mig i at ro i kajak. Og kræfter er jeg ved at få, mod har jeg i rigt mål. 6. Og derfor beder jeg dig, far, giv mig udstyr til fangst. Betragt mig ikke som et barn, jeg er jo voksen, snart. Fra Spindlers side foreligger der end- videre et digtcyklus eller et epos fra 1891, der skildrer grønlænderen Qajar- naq, der med sin familie modtog dåben hos herrnhuterne som de første. Det var i 1739. Ved dåben fik Qajarnaq navnet Samuel. Efter de indledende vers, der handler om den hedenske tid, går han over til selve dåbshandlingen. I et andet afsnit i eposet fortæller Samuel sønnen Mathæus om sit tidligere liv som hed- ning og om den lykke, han føler efter at være blevet kristen. Sønnen lover fade- ren at være en god kristen. Det sidste afsnit fortæller om Samuels begravelse. — Herunder gengives afsnit IV, der handler om Qajarnaqs og hans families dåb: 1. Da vinteren var ved at rinde ud hen mod slutningen af marts, efter at herrnhutstationen var grundlagt sås et meget usædvanligt syn. I retning af missionærernes hus kom nogle elskelige mennesker i deres pæneste tøj og i stor taknemlighed. 2. Sandelig er der sket noget vigtigt; der skal fejres en meget stor og højtidelig begivenhed, som er til megen glæde. Qajarnaq og hele hans familie vil indvies i den hellige dåb og få den store lykke fra Herren som dåbsgave. 3. I det indre af den lille kirke var der gjort fint overalt. At Herren var til stede, fornemmedes virkelig, da den forventningsfulde forsamling, som var hengiven overfor Jesus, istemte en from salme så vidunderligt smukt. 289 [9] 4. Særlig Qajarnaq og hans familie, som virkelig var fine, blev grebet af stemningen. De skælved ligesom i deres indre; de var henrykte i deres sjæle. Deres hjerter var varme og øjnene fulde af tårer. 8. Og for dem, der modtog deres dåb her, bad han inderligt til Gud. Og hans velsignelse i Jesu navn var gjort med en sådan kraft, at himmelen ligesom åbnedes, jorden ligesom rystede. Alle, der var til stede, blev grebet af stor glæde. 5. Da missionærerne i kirken rettede blikket imod dem og gav sig til at tale til disse og stille nogle spørgsmål, svarede de velvilligt og begejstret og lovede deres Gud og Frelser at være gode kristne i deres liv på jorden. 9. Alle, der var i kirkerummet, påvirkedes i den grad, at de troende, der var til stede, fik lyst til at blive døbt. De var fulde af længsel efter dåben og omvendelse fra deres synder til deres egen Frelser, som de ville være tro. 6. De lovede at være tro mod ham Og lytte til hans vilje. De lovede at holde sig helt væk fra djævelens fristelser. Og alle mørkets gerninger ville de ikke have med at gøre. De ønskede at tjene den gode Gud i himlen. 10. Som Gud sagde disse ord til sit folk fra himlen for længe siden: »Tro ikke, menneske, at mine ord, der bliver talt til mit folk, vil være aldeles uden virkning. Du må vide, at mennesket bør handle ganske nøjagtig efter, hvad Herren har befalet.« 7. Og så sagde Mathæus til de fire, at de skulle ned på knæ. Hele forsamlingen blev stærkt grebet, da Mathæus døbte dem i Gud Faders og Sønnens, den korstfæstede, og Helligåndens navn, hvorved de blev viet til Gud Fader i himlen. 11. Sådan er det også her i Grønland, i Nuuk og dets bygder. Man bør vide, at for kvinder og mænd gælder de samme regler. Herrens tale har sin gode virkning, resultatet ses nu alle vegne. Herrens nåde og guds ånd er nu mærkbare hos folk. 290 [10] 12. Som bekendt gror blomster bedst i solskin. Dette gælder også her; thi grønlænderne, som bliver grebet, blir styrket i deres tro og viser Gud deres hengivenhed ved at leve efter hans befaling. Nu lever de i lykke. Lyset er kommet til dem. Dåb i brødremenigaeden i Grønland. Stik fra 1768 i brødremenighedens arkiv, Herrnhut. 291 [11]