[1] Grønland i en krisesituation Af Jørgen Taagholt Akademiet for Fremtidsforskning har taget initiativet til et studie om energiknaphed og sårbarhed. Emnet er ikke valgt for at forstærke en eksisterende fremtidsangst. Formålet har snarere været at søge at over- vinde de mentale bindinger og tabuer vedrørende energiforsyning og energianvendelse, der skaber gro- bund for fremtidsfrygt. En kreds af danske forskere har været inddraget i studier, der i maj 1983 blev udsendt i Selskabet for Fremtidsforsknings publikation: Futuriblerne nr. 3—6 1983, i alt 224 sider, under titlen »BP Energifonds Energiårbog 1983: Energimangel og Sårbarhed«. Den danske videnskabelige forbindelsesofficer for Grønland, civilingeniør Jørgen Taagholt, har som et led i dette studie forsøgt at behandle de specielle grønlandske forhold i afsnit vedrørende Grønlands res- sourcer, den rriiljømæssige baggrund, den erhvervsøkonomiske baggrund, Grønlands udvikling og Grøn- land i en krisesituation. Tidsskriftet GRØNLAND har af forfatteren fået lov til at bringe uddrag fra afsnittet om »Grønland i en energikrisesituation«. Som baggrund for disse uddrag skal vi dog først gengive den tekst, der beskriver de tænkte situationer — scenarier — der er forudsætningen for studiet. Forudsætningsscenarie 1: Energimangel på grund af økonomisk krise. Under en fortsat økonomisk lavkon- junktur i hele OECD-området udvikler dansk økonomi sig ekstremt dårligt. En selvforstærkende vækst i betalingsbalan- ceunderskud på grund af høj realrente, risikotillæg og forringede EF-regler kombineret med skatteyder- og kapital- flugt som følge af skattetryk udløser hy- perinflation og devalueringer. Sikkerhedspolitiske spændinger inden for NATO medfører, at de enkelte med- lemslande forfølger forskellige sikker- hedspolitiske mål. Selv om Danmark fortsat er medlem af NATO og EF, sø- ger det at begrænse sine forpligtelser og ender med at isolere sig helt, således at ingen er interesseret i at yde Danmark særlige lettelser eller hjælp til overvin- delse af den økonomiske krise. Omkring maj 1987 befinder Danmark sig i den situation, at det hverken har udenlandsk valuta til at betale import eller kan finansiere en import gennem lån. Efter forhandlinger med långiverne [2] indføres vidtgående importrestriktioner. Specielt for energiforsyningens vedkom- mende begrænses importen af olie dras- tisk, således at energiforsyningen i lan- det sænkes til 60 % V af niveauet i 1982. Da realpriserne på oliemarkedet har væ- ret ret stabile midt i 80-erne giver dette væsentlige valutabesparelser. Da kapitalapparatet også er delvist forældet, arbejdsløsheden voksende og adgangen til import af nyt kapitalapparat begrænsede, erkender alle kredse i be- folkningen, at problemerne ikke løses uden dybtgående indgreb over en år- række. Forudsætningsscenarie 2: Energimangel pågrund af Mellemøst-krig. Olieforsyningerne til Vesteuropa og Ja- pan afbrydes pludseligt, omend ikke helt uventet i maj 1987 efter at hele Mellem- østen er blevet erklæret for krigszone. Voksende spændinger mellem økono- misk fornyelse og muhamedanske tradi- tioner har skabt militante fundamenta- listiske bevægelser, og økonomiske van- skeligheder i en række af landene har gi- vet bevægelserne yderligere grobund. Selv om de rige OPEC-lande omkring Den Persiske Golf har søgt at opfange strømningerne ved at standse kapital- importen fra Vesten, blev et mislykket kupforsøg i Irak signalet til opstande overalt på den arabiske halvø. USA og Sovjetunionen forhindrede hinanden i direkte intervention, og i forsøgene på at støtte deres allierede indirekte, blev efterhånden hele Mellemøsten inddraget i en uerklæret krig. Efter at flere super- tankere er blevet sænket erklæres hele regionen for krigszone i maj 1987. Det Internationale Energiagentur har, igennem næsten et år forberedt sig på forsyningsstop fra Mellemøsten. Inden for rammerne af IEA aftales en forde- ling af bl. a. de vesteuropæiske olie-, naturgas- og kulforsyninger, idet USA bistår Japan. Aftalen indebærer, at ener- giforsyningen til rådighed i Danmark begrænses til 60% j) af 1982-niveauet. Der hersker bred tillid til lEAs virke og tro på, at hvert enkelt land vil overholde aftalen. Danmark har accepteret forsynings- begrænsningen under forudsætning af tilsvarende begrænsninger i de øvrige vesteuropæiske lande og Japan og i lyset af en svag bedring af den danske øko- nomi, idet låntagningen i udlandet er nedbragt til 1982-niveauet. Både i Danmark og de øvrige OECD- lande erkender alle, at der vil gå mange år inden Mellemøsten kan yde en stabil olieforsyning igen, og at vedvarende omstillinger derfor er nødvendige. I. Økonomisk krise i Danmark 1987 7. Krisens forventede virkninger i det grøn- landske samfund. For Grønlands vedkommende vil en eventuel økonomisk krise stille krav om, at det grønlandske samfund i højere grad må klare sig uden store tilskud fra Dan- mark og søge at gøre samfundet mindre afhængig af valutakrævende import. For Grønland er specielt nedskæringerne i 1)1 den oprindelige opgaveformulering blev det for- udsat at energiforsyningen faldt med 60 % altså til 40 % af den nuværende energiforsyning. Det er disse tal J. Taagholt har arbejdet ud fra. 7 [3] energiforsyningen meget belastende på grand af de klimatiske forhold, og store besparelser vil være nødvendige for at strække de eksisterende olielagre. Gen- nemføres en drastisk reduktion af ener- giforsyningen til Grønland, må der træf- fes drastiske forholdsregler, idet en om- stilling til delvis selvforsyning af energi vil kræve adskillige år, men vil også stille krav om valutakrævende import. Det kan således blive nødvendigt at vur- dere mulighederne for at evakuere dele af befolkningen, specielt fra byerne, hvor olieafhængigheden en størst. Ser man på importtallene, dominerer olieimporten, der nødvendigvis må ned- sættes i det mindste svarende til mulige energibesparende foranstaltninger. Her- efter kommer import af metal og maski- ner, hvilket vil sige, at en økonomisk krise nærmest kan forventes at standse bygge- og anlægsarbejder, lige bortset fra tekniske ændringer i forbindelse med energiomlægning samt eventuel etable- ring af energiproduktion i Grønland. En fødevareimport på omkring 200 mio. kr. må antagelig kunne reduceres, idet Grønland i højere grad må kunne være selvforsynende med kød (sæl, lam, ren og fugle) og fisk, mens import af mel og grøntsager må opretholdes. En drikke- vareimport på omkring 100 mio. kr. må kunne begrænses i en krisesituation, specielt i forbindelse med en ændret lov- givning, der tillader, at man genoptager den lokale produktion af imiak, grøn- landsk øl, og gennem øget overgang til traditionel skindbeklædning bør import af beklædning kunne reduceres. Der er i øjeblikket et ønske om og en trang til at genoptage gamle kulturtraditioner, og en ydre krise kan måske netop blive an- ledning til, at sådanne ønsker realiseres af nød, således at det grønlandske sam- fund genoptager gamle traditioner for anvendelse af lokale produkter til mad og tøj. Den grønlandske families pro- duktion heraf har gennem århundreder nået et meget højt niveau, men bekvem- melighed har i dag medført, at mange foretrækker at anvende importeret be- klædning og importeret mad. Som ek- sempel kan det nævnes, at det virker unaturligt, at butikkerne i Godthåb i fe- bruar måned bugner af indfløjne jord- bær, at unge mennesker ofrer store be- løb til anskaffelse af snescooter til kørsel op og ned ad fjeldskråningerne. Da ind- handling og bearbejdning af sælskind, lammekød og sekundære fiskearter til eksport er tabgivende, ville det gavne samfundet, om disse produkter i højere grad atter indgik i den daglige hushold- ning. En højere grad af selvforsyning vil imidlertid stille ændrede og antagelig større krav til den interne transport og distribution i Grønland. Sideprdnet med større selvforsyning bør der satses på større eksport af fisk og om muligt fiskeprodukter, såfremt en nedsættelse af lønomkostningerne kan kompensere for de øgede produktions- omkostninger på grund af stigningerne i energipriserne. Minedriften vil kunne øges, hvis der påvises store forekomster af metaller, der er mangelvare, og såfremt den nød- vendige kapital kan skaffes. Herved vil beskæftigelsen kunne bedres og ekspor- ten øges, men på grund af kravene til kapitaltilførsel udefra kan det grønland- ske samfund få vigende indflydelse på [4] / mange hjem i Grønland er det kulfyrede komfur eneste varmekilde. Foto: Jørgen Taagholt, Qanaq, nktober 1964. mineaktiviteten i en økonomisk krise- situation. Beskæftigelsen kan antagelig primært øges gennem grønlandsk overtagelse af flest mulige funktioner efter udsendte samt i forbindelse med den interne dis- tribution og bearbejdning af lokale pro- dukter, enten erhvervsmæssigt eller i den private husholdning. 2. Energisektoren. I en akut krisesituation, hvor Danmarks muligheder for import af olie og kul er stærkt begrænset, må selvforsyning i Grønland med kul tages op til ny over- vejelse under hensyntagen til den aktu- elle situation, hvor såvel importbegræns- ninger, beskæftigelsesproblemer og op- retholdelse af de vigtigste energikræven- de funktioner spiller en afgørende rolle. Det er imidlertid ikke tilstrækkeligt, at der i Grønland er kulforekomster nok til at kunne dække det grønlandske behov for energi i mere end 50 år. Energifor- bruget i Grønland i dag stiller krav om en årlig kulproduktion på ca. 150.000 ton, der eventuelt gennem drastiske spareforanstaltninger kan nedskæres til blot 100.000 ton. En så stor produktion vil stille krav om ret omfattende tek- niske installationer, hvortil kræves spe- cialudstyr med deraf følgende krav til valuta. En del af det nødvendige entre- prenørmateriel vil antagelig kunne skaf- fes fra Danmark, hvor bygge- og anlægs- arbejder må forventes at gå væsentligt [5] ned med deraf følgende lav udnyttelse af entreprenørmateriellet. Selv om det skulle være muligt i løbet af få år at igangsætte en så stor produk- tion vil der i forbrugerledet være meget store vanskeligheder med den tekniske omstilling til anvendelse af grønlandske kul, en overgangsproces man i den grønlandske energiplan har forudset ville strække sig over en 10-års periode. Der vil givetvis opstå en række vanske- ligheder med at skaffe det nødvendige udstyr i form af kulfyringsanlæg samt på el-værkerne i form af kedler og damp- turbiner, hvorfor det må antages, at man kun i begrænset omfang vil kunne skifte fra olie til kul. Herudover vil anvendelse af kul lægge beslag på en betydelig trans- portkapacitet, d.v.s. småskibe, som må- ske vil kunne skaffes fra Danmark, så- fremt sådanne ikke har opnået valuta- indtjenende opgaver i udenrigsfart. De byer, der ifølge energiplanen med fordel kunne satse på en kulenergiforsy- ning, har eventuelt i 1987 iværksat en omstillingsproces til kul. Sådanne gen- nemførte eller påbegyndte ændringer kan naturligvis danne grundlag for, at disse byer overgår til kulforsyning, mens man for andre byer må sørge for at finde andre løsninger. I en nødsituation må man ofte tage utraditionelle metoder i anvendelse, og stor energimangel kan bevirke, at mulig- heder for »husmands«-miner kan blive en realitet i forbindelse med kulbryd- ning. De geologiske og tekniske mulig- heder eksisterer f. eks. på Nugssuaq for at starte mindre produktioner af kul på mere håndværksmæssig måde uden store investeringer i mineanlæg, transport og havnefaciliteter m. m. Om end en sådan mere tilfældig kulproduktion ikke vil kunne få afgørende betydning for den grønlandske energiforsyning, kan den være medvirkende til at skabe en ny tra- dition for aktiv grønlandsk indsats indenfor minedrift i lille skala, som på længere sigt kan få væsentlig betydning i forbindelse med udnyttelse af mange små kendte mineralforekomster og der- med for beskæftigelse og indtjenings- muligheder. Eksport af kul til Danmark. I en krisesituation, hvor danske elværker på grund af importbegrænsninger ikke vil kunne opretholde den nødvendige kulimport fra traditionelle leverandører, kommer helt nye aspekter ind i over- vejelserne med henblik på eventuel in- dustriel kulproduktion i Grønland. Her vil investeringsbehovet og specielt be- hovet for valutaforbrugende import til anlægsarbejder i forbindelse med kul- miner i Grønland spille en betydelig rolle. Men danske kraftværker vil antag- elig — omend med visse vanskeligheder — allerede i dag kunne anvende de grøn- landske kul i el-produktionen. Det kan derfor vise sig fordelagtigt at satse på anvendelsen af de grønlandske kul i Danmark og så til gengæld opretholde olieforsyningen til Grønland omend i reduceret omfang. Der skal her erindres om, at Grønlands olieforbrug kun svarer til ca l % af det danske. Tilsvarende vil 150.000 tpn grønlandske kul om året kunne andrage omkring 2 % af det år- lige kulforbrug i Danmark, hvorfor en større kulproduktion for eksport til Danmark kan komme på tale. 10 [6] Smeltevandssø 2.000 m 1.000 m - Havover- flade Profil af et kraftværk, baseret på en smeltevandssø ved randen af indlandsisen. Vandkraft. På vandkraftområdet er hovedvægten i undersøgelsesprogrammerne i de senere år netop lagt på de såkaldte bynære bas- siner. Afhængig af de politiske beslut- ninger kan de første anlægsarbejder igangsættes omkring 1985. I en økono- misk krisesituation i 1987 må det være vigtigt, at iværksatte anlægsarbejder net- op indenfor denne sektor videreføres, eventuelt forceres. Gennemføres således enkelte vandkraftprojekter, der under en krisesituation kan forsyne enkelte større byer, kan man hvis omstændighederne bliver alvorlige søge en midlertidig be- folkningskoncentration omkring sådan- ne vandkraftbyer, omend dette måtte give alvorlige boligproblemer. De problemer, der i løbet af få år vil opstå i Grønland som følge af en længerevarende nedsat energiforsyning, vil antagelig få så alvorlige følger, at en sådan koncentration kan komme på tale og vel må være at foretrække frem for en egentlig midlertidig emigration, der kan blive den sidste omend uønskede løsning. 3. Sikkerhedspolitiske konsekvenser. En alvorlig langvarig økonomisk krise i Grønland vil let kunne medføre interne politiske spændinger, der kan mindske den politiske stabilitet i området. Usta- bile indenrigspolitiske forhold kan få be- tydelige sikkerhedpolitiske konsekven- ser. Mens der kan frygtes et svigtende samarbejde inden for såvel EF som NATO, betyder Grønlands strategiske beliggenhed, at USA fortsat har væsent- lige interesser i Grønland. I en økonomisk krisetid for Danmark og Grønland kan det forventes, at USA foretrækker at støtte Grønland, frem for at Grønland gennem gunstige handelsaf- taler skulle blive afhængig af f. eks. USSR. For USA må det være væsentligt at sikre opretholdelse af forsvarsaftalen fra 1951 og fortsat have adgang til for- svarsområderne i Grønland. Det er derfor muligt, at Grønland i en krise kan opnå aftale om olieleverancer fra USA, hvis USA derigennem kan medvirke til at sikre stabile forhold i Grønland. 11 [7] Såfremt den internationale markedes- situation ikke forhindrer det, er der til- lige mulighed for, at USA tilskynder amerikanske firmaer til minedrift og energiudvinding i Grønland for derigen- nem at sikre amerikansk medindflydelse på udviklingen i dette strategisk vigtige område. Såfremt den danske stat i den økono- miske krisesituation ikke magter at opretholde overvågning af det grøn- landske område, er det muligt, at USA og — for visse nordvestgrønlandske om- råders vedkommende — Canada delvis vil medvirke til løsning af sådanne op- gaver, hvor disse eventuelt mere tjener amerikanske sikkerhedsinteresser. Det vil derimod antagelig blive en ren grøn- landsk opgave at søge at gennemføre fiskeriinspektionen med de midler, der eventuelt kan skaffes hertil. Med det sta- dige politiske pres fra en række euro- pæiske lande kan dette blive en stadig vanskeligere opgave at løse med de føl- ger for den grønlandske økonomi, dette må føre med sig. Sammendrag. En økonomisk krise i Danmark, der medfører nedgang til 40 % i energifor- syningen til Grønland, vil få katastrofale følger, og evakuering af befolkningen må overvejes, hvis ikke man kan sikre en energiforsyning på skønsmæssig 75 % dækning. Overgang til lokalt produce- rede kul vil kunne afhjælpe behovet no- get i bygderne, men med mindre man inden krisen har iværksat tekniske foran- staltninger til overgang til kulanven- delse, vil der næppe kunne gennemføres de nødvendige tekniske ændringer på kraft- og varmeværker i løbet af de l!/2—2 år, som olielagrene antagelig vil kunne strække. Det vil også være van- skeligt i løbet af så kort tid at starte en kulproduktion af den nødvendige stør- relse samt skaffe den nødvendige trans- portkapacitet. Tilsvarende vil anlæg af hydroelektriske kraftværker også tage 5—10 år og stille store krav til valuta- krævende import af turbiner og genera- torer, d.v.s. at de potentielle vandkraft- ressourcer i Grønland ikke vil kunne få stor indflydelse i Grønland i en pludselig opstået krisesituation i 1987. Såfremt der, som følge af anbefalinger i den grønlandske energiplan, er iværk- sat anlægsarbejder med henblik på op- førelse af vandkraftanlæg samt overgang i enkelte byer til kuldrift, bør sådanne arbejder forceres kraftigt. Danske el-værker er i dag omstillet til kuldrift, og det er derfor mere realistisk at forvente en kulproduktion i Grønland til forsyning af danske el-værker, hvor- ved den herved sparede valuta til kul- import bør kunne anvendes til opret- holdelse af den mest nødvendige oliefor- syning til Grønland. Af sikkerhedspoli- tiske grunde kan Grønland eventuelt opnå fordelagtige olieimportaftaler med USA, der jo forsyner forsvarsområderne ved Thule og Sdr. Strømfjord med olie. En økonomisk krise vil tillige be- grænse de økonomiske muligheder i Grønland og tvinge Grønland til i højere grad at være selvforsynende, ornend dette ikke vil kunne opnås i samme grad som f. eks. under 2. Ver- denskrig. En udvikling i retning af i hø- jere grad at anvende grønlandske pro- dukter i husholdningen til såvel føde 12 [8] Hvert trak kraver moden overvejelse. Af gårende beslutninger med vidtrækkende perspektiver skal i de kommende år træffes i forbindelse med løsning af de grønlandske energiforsyningsproblemer. Foto: Jørgen Taagholt, Godthåb, februar 1981. som beklædning kan mindske importen og være med til at fremme den grøn- landske identitet. En grønlandsk kontrol med de uhyre fiskeriområder vil blive meget vanskelig at opretholde, og det kan medføre et stort konfliktpotentiel. De vanskelige økonomiske forhold kan let skabe ustabile politiske forhold i Grønland, hvor befolkningen næppe har 13 [9] samme baggrund for forståelse af de økonomiske realiteter som i Danmark. Der vil derfor være behov for et stort informationsarbejde, men situationen vil givet vis også blive politisk udnyttet på venstrefløjen for at fremme seperatis- tiske tendenser, hvilket kan få alvorlige sikkerhedspolitiske konsekvenser. Det cirkumpolare samarbejde vil fortsætte, men måske også blive stillet på en alvor- lig prøve, specielt hvis forventninger om solidarisk støtte fra Alaska baseret på de store indtægter fra olieudvin- dingen ikke indfries med hensyn til risi- kovillig kapital til sikring af Grønlands forsyninger. II. International energikrise /. Krisens forventede virkninger for det grønlandske samfund. For Danmark, der er mere afhængig af energitilførsel ude fra end de fleste an- dre lande, vil en ny international, lang- varig energikrise medføre alvorlige ener- giforsyningsproblemer, og på grund af de nye store stigninger i energipriserne, sker der tillige et yderligere pres på be- talingsbalancen. For Grønlands vedkommende er energisituationen ligesom i det foregå- ende scenario særdeles alvorlig, fordi det grønlandske samfund på grund af de kli- matiske forhold er særdeles afhængig af energitilførsel, der indtil videre må ske udefra. I modsætning til det foregående scenario vil kraftige energiprisstigninger samt stor international efterspørgsel på energi bevirke en stærkt stigende inter- esse for at øge prospektering og udnyt- telse af de store arktiske energiforekom- ster, og der kan da også forventes en ganske betydelig stigning i aktivitets- niveauet for denne sektor i Grønland. Det er imidlertid karakteristisk for den grønlandske situation, at en større industriel udnyttelse af kendte uran- og vandkraftreserver og potentielle olie- og naturgasforekomster ikke kan gennem- føres umiddelbart i den aktuelle situa- tion. Forundersøgelser, projektering og anlæg vil typisk tage 5—10 år. I bygder og mindre byer samt byer, hvor forberedelser til overgang til kulan- vendelse allerede er iværksat, kan lokal- forsyning af kul fra Nugssuaq komme til at spille en rolle. Tilsvarende vil det vætt rtmeligt at forcere eventuelt igang- satte anlægsarbejder for hydroelektriskc kraftværker, specielt hvis levering af tur biner og generatorer er sikret, men selv om anlægsbeslutning skulle være taget allerede i 1985, vil sådanne iværksatte arbejder ikke kunne bidrage til løsning af energiproblemerne i Grønland de før- ste år af en langvarig energikrise. For tiden udføres der forundersøgel- ser for så vidt angår udnyttelse af uran ogjyandkraft, og dette kan, måske spe- cielt for vandkraftens vedkommende, betyde iværksættelse af anlægsarbejder i Grønland før 1987. En pludselig opstået international oliekrise vil derfor få samme alvorlige følger i Grønland som nævnt under for- rige scenario, men de store potentielle muligheder for at gøre Grønland ikke alene selvforsynende med energi men tillige energieksporterende vil fremme investering i prospektering og anlæg og kan være med til at sikre økonomisk ba- sis for energiforsyning i overgangsperi- 14 [10] Flere steder i Grønland, som her ved Niakornat på TSSugssuaq i Umanaq kommune, ligger kullagene lettilgængelige i naturen. Foto: Jørgen Taagholt, august 1982. oden i det omfang, energi kan fremskaf- fes. Grønland må dog i denne situation kunne forvente højere tildeling end de i forudsætningerne nævnte 40 %. De kli- matiske forhold må være et vægtigt ar- gument herfor, og Grønlands energi- behov set i international målestok er dog ret ubetydeligt. 2. Grønland som energieksportør. Som omtalt tidligere rummer Grønland store energireserver, og det er også mu- ligt, at Grønland som følge af en stor in- ternational energikrise kan komme til at spille en rolle som energieksportør, hvil- ket allerede i dag er tilfældet i flere andre arktiske områder, f. eks. i Alaska og dele af Sovjetunionen. For såvel det grønlandske som for det danske samfund bliver den primære op- gave under en energikrise at sikre den lokale energiforsyning. For Grønlands vedkommende kan en udnyttelse af de lokale potentielle energiressourcer må- ske lettest realiseres i forbindelse med gennemførelse af store internationale energi-industri-projekter. Sådanne pro- jekter vil kunne få stor betydning for be- skæftigelsen af såvel grønlandsk som dansk arbejdskraft samt på længere sigt tillige have gunstig indvirkning på han- delsbalancen. 2 a. Kul. Under en international energikrise vil det være lettere at skaffe kapital til igangsætning af kulproduktion i Grøn- land. Det er således sandsynligt, at de grønlandske kulforekomster vil komme til at yde deres bidrag til løsning af lan- dets energiproblemer i forbindelse med en international energikrise. Det må for- ventes, at den udarbejdede energiplan for Grønland vil blive søgt fremmet mest muligt for så hurtigt, det er muligt at gøre Grønland selvforsynende med energi. Der kan derfor blive tale om brydning af kul til forsyning af de byer og bygder, der ikke påregnes forsynet med elektricitet fra vandkraftanlæg, men 15 [11] tillige kan der blive tale om en pro- duktion af kul til forsyning af danske el- værker, hvor energikrisen og de deraf følgende prisstigninger på kul gør det mere attraktivt for danske el-værker at satse på de grønlandske kulforekomster, der dog kun vil kunne dække nogle få procent af danske el-værkers behov for kul. Men de grønlandske kulforekomster er små set i international målestol, og den kapital, der skal anvendes, såfremt man skal iværksætte en så stor årlig kul- produktion, at de grønlandske kul virke- lig kan afhjælpe en alvorlig energikrise i Danmark, kan sandsynligvis udnyttes mere fordelagtigt i forbindelse med andre energiprojekter i Grønland, — for- uden uran specielt anlæg af store vand- kraftanlæg. De grønlandske kul vil muligvis også 1 forbindelse med eventuelt kommende vandkraftanlæg kunne danne grundlag for fremstilling af motorbrændstof gen- nem en kulhydrogenerering. En genoptagelse af kulproduktionen i Grønland vil medføre øget beskæfti- gelse, mindsket afhængighed af import og en forbedring af den lokale handels- balance. 2 b. Vandkraftværk til lokal energiforsyning. Under en længerevarende global energi- krise vil det være nødvendigt at fremme de i energiplanen for Grønland frem- førte planer for — primært baseret på vandkraft - at gøre Grønland selvforsy- nende med energi i løbet af dette år- hundrede. Specielt vil det være naturligt straks at fremskynde de iværksatte an- lægsarbejder for hurtigst muligt at mind- ske afhængigheden af olieimporten. Såfremt der fra dansk og grønlandsk side er vilje til at iværksætte projekter med henblik på udnyttelse af Grønlands kendte og potentielle energiressourcer, vil der også kunne skaffes økonomiske midler hertil, idet investeringer netop i energiforsyningsanlæg i den vestlige verden vil få høj prioritet såvel på grund af det akutte behov som på grund af for- ventet afkast som følge af stærkt stigen- de energipriser. I en overgangsperiode skulle det være muligt at sikre det grøn- landske samfund en vis minimumforsy- ning af olie på grund af at totalforbruget 1 Grønland, internationalt set, er meget lille. Det grønlandske samfund, der er så afhængig af energitilførsel, vil således kunne klare sig gennem en overgangs- periode, indtil Grønland er selvforsy- nende med energi. 2 c. Olie og naturgas. En international energikrise vil uund- gåeligt medføre en stærk stigende inter- esse for øget prospektering efter olie og naturgas, og da det arktiske område skønnes at rumme omkring 50 % af jor- dens olie- og naturgasreserver, vil den for tiden stagnerede prospekteringsakti- vitet i arktisk Canada atter komme i fo- cus. Ligeledes vil der også blive sat stærke kræfter ind på at løse de store transportproblemer, der knytter sig til produktion af olie og naturgas i arktiske områder. Også i Grønland, vil der blive en øget prospekteringsaktivitet, - dels i Østgrønland i Jameson-Land-området, dels længere nordpå - med boringer i vintermånederne på kontinentalsoklen i bugter gennem stabil havis. I Peary 16 [12] GTO forundersøgelser ved Nordbosø. Folo: Jørgen Taagholt, august 1979, Land kan forventes en genoptaget pro- spekteringsaktivitet, hvor områdets tør- re klima antagelig vil give færre van- skeligheder for prospekterings- og an- lægsarbejder end i andre arktiske områ- der, hvor tundra og vanskelige funde- ringsforhold gør sommeraktivitet aldeles problematisk. Derimod vil transporten af olie og naturgas fra en eventuel pro- duktion i Peary Land være overordent- lig vanskelig og vil kræve store investe- ringer, og det kan komme på tale at an- lægge en pipeline til udskibningshavn i det canadiske arktiske arcipelag. Imidler- tid vil anlæg af en 1000 km lang pipeline være betinget af endda særdeles store energifund.. Transport med isforstærket tankskib fra Østgrønland gennem den isfyldte østgrønlandske havstrøm vil stille store krav til materiel og naviga- tionsservice. Genoptagen aktivitet på den vest- grønlandske kontinentalsokkel vil være afhængig af resultaterne af de canadiske aktiviteter i samme farvand. Selv om der eventuelt påvises større olie- og naturgasforekomster i grøn- landske områder, vil disse ikke kunne komme til at bidrage til løsning af ener- gikrisen i 1990'erne, fordi en produk- tion fra grønlandske forekomster vil være så kapitalkrævende, at der skal på- vises endog meget store forekomster før anlægsarbejder med henblik på produk- tion og transport kan iværksættes, og der vil således gå en længere årrække 17 [13] — typisk 10—15 år — før en eventuel pro- duktion kan iværksættes. Som eksempel kan anføres, at der i perioden 1963—68 gennemførtes 9 større boringer i Prud- hoe Bay-området, før man i 1969 ca. 30 miles vest for Prudhoe for første gang påviste olie. Den første olieproduktion startede i 1977 og efter investeringer på ca. 13 mia. dollars produceres i dag ca. 210.000 ton daglig fra ca. 650 boringer. Det fysiske miljø i Grønland i forbin- delse med en eventuel udnyttelse af end- nu ikke påviste olieforekomster stiller krav om anvendelse af en teknologi, der i dag knap nok er til rådighed. Dette gælder for så vel prospektering som eventuel produktion fra de sedimentære områder i Wandel Havet, og det gælder for transport fra en eventuel produktion fra landområder i Øst- og Nordgrøn- land. Selv om det står klart, at eventu- elle olie- og naturgasforekomster i Grønland ikke kan bidrage til energifor- syningen under energikrisen, vil den øgede prospekteringsaktivitet påvirke både det grønlandske og danske sam- fund og være med til at øge beskæftigel- sen. Det må påregnes, at de involverede firmaer — primært udenlandske — gen- nem koncessionsafgifter til det offentlige må bære de ekstra udgifter, det øgede aktivitetsniveau vil medføre for staten, bl. a. til miljøundersøgelser. Også selv om der ikke iværksættes øget prospekteringsaktivitet i Grønland, eller selv om iværksat aktivitet ikke gi- ver positivt resultat, vil det grønlandske samfund blive påvirket af øget olie- og naturgasproduktion i det arktiske om- råde, da de konstaterede store olie- og naturgasforekomster i arktisk Canada utvivlsomt vil blive genstand for øget produktion og dermed øget transport gennem Baffin Bugt og Davis Strædet med deraf følgende miljøproblemer og krav til overvågning, istjeneste, for- ureningsbekæmpelse, meteorologisk be- tjening m. m. Eventuel delvis overgang til anvendelse af submarine tankskibe vil stille nye krav til kommunikations- og navigationstjenesten, og nye metoder må tages i anvendelse i farvandsover- vågningen. 2 d. Uran. De olieforekomster, der opdages og kortlægges hvert år, er ikke længere store nok til at kompensere for det årlige olieforbrug, d.v.s. at de kendte reserver fortsat mindskes og antagelig kun vil kunne dække behovet i de kommende ca. 50 år. De kendte kulreserver vil kunne dække behovet i en væsentlig længere tidsperiode, men øget anven- delse af kul — ofte af stadig ringere kvali- tet — medfører øgede miljøproblemer, der på længere sigt må være uacceptable. Ved overgang til fusionsenergi, hvor sammensmeltning af lette atomkerner frigiver store energimængder, vil jor- dens energiproblemer om måske 50 eller 100 år være løst, men selv om fusions- forskningen skrider fremad, skaber de ekstremt høje temperaturer fortsat store teknologiske problemer, og det er ikke givet, man finder løsninger herpå inden- for de nævnte 50—100 år. For at sikre kontinuitet i energiforsy- ningen er man derfor henvist til at satse på en udbygning af kendte teknologier, og selv om der stadig tages nye, utraditi- onelle systemer i anvendelse (solenergi, 18 [14] Nordisk Mimselskabs geologlejr i Østgrønland, — begyndelsen til et grønlandsk olie-eventyr? Foto:Jergen Taagholt, Østgnnland, juni 1981. biogas, termisk varme, vindenergi m.m.), bliver de primære energikilder i årene fremover trods alt fortsat olie og naturgas, kul, uran og vandkraft. Den fredelige udnyttelse af atomener- gien rummer meget store fordele, men som al anden energiproduktion også visse risici. Den tragiske anvendelse af atomvåben ved 2. Verdenskrigs afslut- ning og den fortsatte nucleare oprust- ning har bevirket en voksende mod- stand mod atomkraften og dermed også mod dens fredelige anvendelse. Mod- standen, som primært er emotionel, knytter sig stærkt til de såkaldte grønne bevægelser. Nøgterne tekniske overvejelser viser, at atomenergi byder på kolossalt mange fordele, og at det skulle være muligt at finde tilfredsstillende løsninger, hvad angår deponering af radioaktivt affald fra atomkraftværker f. eks. i dybe mine- skakter, blandt andet fordi det forure- nede affald fra et kernekraftværk volu- menmæssigt er meget begrænset i rela- tion til de store affaldsmængder, der kommer fra kul- og oliekraftværker, der i dag udgør en betydelig miljørisiko for store dele af tætbefolkede områder i ver- den. Den stigende efterspørgsel efter kul bevirker, at kul af stadig ringere kvalitet tages i anvendelse med deraf følgende større og mere alvorlige miljøkonse- kvenser. Netop miljøproblematikken vil en dag kunne medføre omsving i den offentlige holdning. Miljøbevægelsernes stræben for at mindske den omfattende svovlfor- 19 [15] urening af søer og floder og ødelæggel- sen af store skovområder samt deres voksende bekymring for menneskeskab- te klimaændringer forårsaget af kraftigt øget CO2indhold i atmosfæren kan med- føre, at miljøbevægelserne må gå kraftigt ind for en udbygning af den fredelige udnyttelse af kerneenergien. For Dan- mark, der helt er afhængig af energiim- port, vil atomkraftværker til el- og var- meforsyning være et naturligt alternativ til kul- og oliebaseret elforsyning, og de kortlagte grønlandske uranforekomster rummer uran til mere end et halvt år- hundredes elforsyning af Danmark. Herudover er påvist andre endnu ikke kortlagte forekomster i Grønland, det vil sige at Grønland rummer poten- tielle muligheder for ikke alene at kunne forsyne Danmark med uran men også at kunne eksportere uran. Uran er i dag ikke nogen mangelvare, men en inter- national olieenergikrise vil på længere sigt øge efterspørgslen på uran, og de lande, der allerede i dag satser på ud- videt anvendelse af atomkraft, får en klar fortrinsstilling fremfor de olieaf- hængige lande i den internationale indu- strielle konkurrence. Det bør i Danmark tillige overvejes, om man ikke burde satse på tungtvands- reaktoren af CANDU-typen, dels fordi denne reaktortype arbejder med natur- ligt — ikke beriget — uran, hvorved Dan- marks afhængighed af udlandet formind- skes, dels fordi anlægget anvender tungt vand som moderator, og der er poten- tielle muligheder for fremstilling af tungt vand i Grønland. Fra dansk side har man tidligere afvist tanken om an- vendelse af CANDU-reaktoren, fordi driftserfaringerne bygger på for få sta- tionsår. Imidlertid er der i de senere år opført mange kraftværker med CAN- DU-reaktorer, og et omfattende er- faringsmateriale vil nu kunne danne grundlag for en fornyet dansk overvej- else. Dansk anvendelse af kerneenergi af- hænger fortsat af en politisk beslutning, og selv efter en positiv afgørelse vil der gå en længere årrække med projektering og anlæg, således at et kraftværk næppe vil kunne komme i drift før ca. 7 år ef- ter, at der er taget en politisk beslutning herom. For så vidt angår produktionen af uran fra den bedst kortlagte forekomst ved Narssaq er man længere fremme, idet man i 1980 afsluttede en prøvepro- duktion af ca. 20.000 ton malm, hvoraf 4.000 ton er bragt til Forsøgsanlæg Risø. Her gennemføres for tiden et pi- lot-projekt, idet man i større skala afprø- ver den i laboratoriet udviklede proces til udvinding af de ca. 380 gram uran pr. ton malm. Gennem dette projekt håber man at skaffe det tekniske grundlag for projektering af det anlæg, der skal opfø- res i Grønland, såfremt der træffes be- slutninger om uranbrydning ved Nars- saq. Men nye, mere lødige uranforekom- ster er konstateret, men endnu ikke kortlagt, i Grønland. Uranbrydning kan således i en krisesituation komme på tale på flere forskellige lokaliteter. Der er derfor behov for, at der i Grønland gen- nemføres omfattende miljøundersøgel- ser med henblik på udarbejdelse af de nødvendige forskrifter til sikring af mil- jøet i forbindelse med en eventuel uran- produktion. 20 [16] Man står således bedre rustet med hensyn til iværksættelse af uranproduk- tion i Grønland end med hensyn til an- læg af atomkraftværk i Danmark. Under en længerevarende energikrise vil det ikke kunne udelukkes, at uran fra Grøn- land vil kunne anvendes som betalings- middel for olieleverancer til Grønland og Danmark. Mens uranbrydningen ved Narssaq antagelig vil kunne etableres re- lativt hurtigt uden stor valutakrævende import, bl. a. med anvendelse af ledigt entreprenørmateriel fra Danmark, vil udvindingsprocessen, der af transport- mæssige grunde må ske nær brydnings- stedet f. eks. i selve Narssaq eller evt. i Narssarssuaq, stille store investerings- krav såvel til produktionsprocessen som til fremskaffelse af den til processen nødvendige energi, antagelig i form af et vandkraftanlæg ved Johan Dalsland lige nord for Narssarssuaq. 2 e. Vandkraft til industri og eksport. I en større og mere langvarig energi- krisesituation vil det være naturligt at vurdere, hvorledes store vandkraftreser- ver i ubeboede områder kan inddrages i den globale energiforsyning, fordi ud- nyttelsen af vandkraft baserer sig på kendt teknologi, og fordi den er re- generativ og kun medfører mindre og ikke kumulative miljøgener. En udnyt- telse kan ske ved enten at finde teknolo- giske løsninger på energitransportpro- blemet eller ved at flytte effektkrævende industrier til områder med uudnyttet vandkraftreserve. Ifølge de foreløbige undersøgelser, kan der i Grønland med konventionel kendt teknik produceres 10 TWh årligt eller mere end 10 gange så meget, som man lokalt kan forbruge til lys, kraft og varme. Herudover eksisterer der i Grøn- land et teoretisk potentiel, der baseret på erfaringer fra eventuelt kommende kon- ventionelle anlæg måske vil kunne øge det realiserbare potentiel meget betyde- ligt. Det er derfor naturligt, at man fra dansk/grønlandsk side nøje følger ud- viklingen for så vidt angår transport af energi. Transport af energi fra vandkraftan- læg sker traditionelt via elektricitet, og i dag finder overførsel af højspændt vek- selstrøm stor udbredelse over afstande på flere tusinde kilometer. Ved overfør- sel i kabler under hav sker dette mest hensigtsmæssigt ved højspændt jævn- strøm (High Voltage Direct Current, HVDC), som det f. eks. sker mellem Norge og Jylland og mellem Sverige og Jylland, men det skønnes endnu ikke teknisk og økonomisk forsvarligt at etablere en HVDC-forbindelse mellem Grønland og Canada med henblik på forsyning af det nordamerikanske el- marked med vandkraft fra Grønland. Tilsvarende er trådløs overførsel af energi ved hjælp af mikrobølger ikke mulig i dag og vil næppe blive det i dette århundrede. Elektrolysefremstilling af brint. En energioverførsel i global målestok må derfor nok i en årrække fremover ba- seres på traditionel transport med skib, og vandkraftenergien må via elektriske processer bindes kemisk i energibærere. Ser man på energiindholdet i forskellige brændstoffer, er flydende brint det ener- girigeste pr. vægtenhed, og i den inter- 21 [17] GGU gletscberundersegeker ved Nordbogletscher. Foto: Jørgen Taagholt, august 1979. nationale energiforskning overvejes da også at lade brint være et alternativ til de traditionelt anvendte brændstoffer. Brint, der kan fremstilles af vand ved elektrolyse, er imidlertid vanskelig at transportere og opbevare, fordi flydende brint har kogepunkt ved minus 252,5° og derfor må opbevares ved meget lav temperatur eller under et tryk på 300 atm. Ammoniak, NH3, indeholder imid- lertid 50 % mere brint pr. volumen- enhed end den flydende brint og stiller langt mindre krav i forbindelse med transport og lagring end flydende brint, fordi ammoniak har sit normale koge- punkt ved minus 33,4° og vil kunne op- bevares flydende, nedkølet til ca. -35° eller ved 8-10 atm. tryk. Energi vil altså rent teknisk kunne transporteres fra 22 Grønland til eksterne forbrugere i form af flydende ammoniak. Det vil derfor være naturligt at se på muligheden for udnyttelsen af de poten- tielle vandkraftreserver i ubeboede om- råder ved anlæggelse af industrier til fremstilling af materialer, hvortil der forbruges stor energi, heri indbefattet energibærende stoffer som f. eks. flyden- de ammoniak. De største vandkraftreserver i Grøn- land findes af topografiske og meteoro- logiske årsager i Sydvestgrønland, hvor kraftværker vil kunne placeres ved dybe fjordarme, hvor terrænet hæver sig di- rekte fra havet til bassiner ved indlands- isens rand i typisk 800 m højde. Da havet samtidigt i Sydvestgrønland er sejlbart det meste af året, giver Grønland — i lig- [18] hed med Island — nærmest ideelle mulig- heder for anlæg af store effektkrævende industrier, i modsætning til f. eks. A- frika, hvor tilsvarende industrier kan placeres ved store vandfald langt inde i landet, men hvor transportforholdene er langt mere komplicerede. Ammoniak som kunstgødning. Ammoniak finder i dag hovedsagelig an- vendelse som kunstgødning samt i be- grænset omfang i den kemiske industri. Kunstgødningsforbruget har en afgø- rende betydning for kvantiteten af land- brugsproduktionen, hvorfor det må for- ventes, at forbruget af kunstgødning i en række lande vil stige væsentligt i de kommende år. Mange lande i Vesteuropa er ekspor- tører af ammoniak. Danmark, der som landbrugsland har et stort forbrug af gødning, har kun en lille produktion, hvorfor Danmark i 1980 importerede ammoniak for ca. 525 mio. kr. Dansk landbrugs forbrug af flydende ammoniak andrager ca. 180.000 ton om året, og det samlede forbrug af kvælstof- gødning incl. ammoniak andrager i dag årligt ca. 400.000 ton. Ammoniak fremstilles ved syntese af brint og kvælstof. Mere end 90 % frem- stilles i dag ud fra kulbrinter (hoved- sagelig fra naturgas), mens en mindre del fremstilles ved elektrolyse af vand. Denne metode udmærker sig ved — for- uden elektrisk energi — kun at anvende vand som råstof. Kvælstof fås fra atmo- sfæren ved nedkøling af luften til ca. -190°C, hvor luften bliver flydende, og kvælstoffet kan destilleres fra, hvorefter brint og kvælstof blandes, renses, udsæt- tes for højt tryk og endelig i et syntese- anlæg omdannes til ammoniak, der let- test opbevares og transporteres i tryk- tanke ved ca. 10 atmosfæres tryk eller flydende ved ca. -35°C. Processen er me- get miljøvenlig, og det eneste spildpro- dukt er ren ilt. Produktionen af am- moniak ved vandelektrolyse finder i dag kun sted i områder, hvor der er adgang til billig elektricitet f. eks. i Norge, Chile, Ægypten og Indien. Norsk Hydro har således 2 elektrolyseanlæg i drift i hen- holdsvis Glomfjord og Rjukan, hvor hvert anlæg producerer ca. 100.000 ton om året. Ammoniakfremstilling i Grønland. Grønlands Tekniske Organisation har i samarbejde med en række ingeniørfir- maer vurderet muligheden for anlæg i Grønland til fremstilling af 100.000-300.000 ton ammoniak om året f. eks. ved Sdr. Strømfjord. Her kunne fremstilling af ammoniak ved vandelektrolyse, baseret på vandkraftan- læg ved Tasersiaq og andre vandkraft- reserver i området, give mulighed for en produktion på op til 325.000 ton om året, hvilket skal ses i relation til dansk landbrugs årlige forbrug på ca. 400.000 ton. Anlægsudgifterne til selve produk- tionsanlægget skønnes at andrage et par mia. kr. Der er således behov for meget stor kapital, men den nødvendige tekno- logi er kendt og ret simpel, og virk- ningsgraden for elektrolysecellerne anta- ges som et resultat af den igangværende forskning at kunne øges med ca. 20 %. Ammoniakprisen har været meget svingende, og da ammoniak i stigende grad forventes fremstillet på basis af hid- 23 [19] til uudnyttet naturgas som biprodukt ved oliefremstilling f. eks. i Mellemøsten og i Sovjetunionen, er det vanskeligt i dag at vurdere rentabiliteten af et sådant anlæg i Grønland, hvor produktionspri- sen ved 10 % rente og afskrivning af produktionsanlæg over 15 år og kraftan- læg over 50 år i 1977-prisniveau skøn- nes at ville andrage ca. 1.700 kr. pr. ton ammoniak. Dansk Landbrugs Grov- vareselskab har ved årsskiftet 1982/83 indgået en 5-årig kontrakt med Sovjet- unionen om levering af 36.000 ton ammoniak om året til en pris af 1.600 kr. pr. ton. Ammoniak som brændstof. Ammoniak er det syntetiske brændstof uden indhold af kul, som er lettest at op- bevare og transportere uden større eksplosionsfare, og da det indeholder 50 % mere brint, er ammoniak i dag den bedste energibærer i forbindelse med overførsel af energi med traditionel skibstransport. Da ammoniak har lav tendens til selv- antændelse, er det nødvendigt ved an- vendelse i en normal dieselmotor at an- vende pilottænding. Dette opnås lettest ved anvendelse af en relativ lille mæng- de dieselolie, der indsprøjtes ved hjælp af motorens normale indsprøjtningssy- stem. Når den indsprøjtede dieselolie an- tændes på grund af den komprimerede lufts høje temperatur, kan den skabte forbrænding derefter antænde ammoni- akken, der er tilsat motoren med indsug- ningsluften. Det er muligt i en diesel- motor at opnå en god forbrænding og dermed en god virkningsgrad, og på grund af den mindre røgudvikling kan motorens effekt forøges betydeligt ved ammoniakdrift. Det vil således være mu- ligt at anvende ammoniak som brænd- stof i vore traditionelle kraftværker, der er udstyret med dieselmotorer, men det er tænkeligt, at man kan opnå bedre re- sultater ved anvendelse af gasturbiner, der direkte er bygget til drift på grund- lag af brint. Såfremt det frigivne, energi- mæssigt set uinteressante kvælstof kan anvendes i en til kraftværket knyttet ke- misk industri, f. eks. til fremstilling af kvælstofgødninger (NPK), forbedres den samlede økonomiske virkningsgrad væsentligt. Men ved transformationen af vandkraft til ammoniak tabes, ca. 50 % af energien, og anvendelse af ammoniak som energibærer forudsætter derfor, at brinten og dermed ammoniakken frem- stilles, hvor der findes overskudsenergi, f. eks. i form af vandkraft i de arktiske områder. Elektrolysefremstilling af aluminium. Aluminium fremstilles af råstoffet alu- miniumoxid ved elektrolyse. De fleste aluminiumsværker anvender som råstof aluminiumoxid-indholdigt bauxit, men den grønlandske anorthosit, der findes i store mængder nord for Sdr. Strømfjord, indeholder også 25—30 % aluminium- oxid, og dette sammen med den grøn- landske vandkraftreserve vil måske kunne danne basis for fremstilling af aluminium i Grønland. Rentabiliteten heraf vil primært være afhængig af ver- densmarkedsprisen på aluminium, men da denne — ud over at være afhængig af efterspørgslen - er stærkt afhængig af energipriserne, vil en produktion i 24 [20] Grønland måske kunne være rentabel og vil kunne fremme beskæftigelsen. Aluminiumsfremstilling baseret enten på importeret bauxit eller lokal anortho- sit er ifølge arbejdsgruppen vedr. forsy- ningsvirksomhed og arbejdskraftanven- delse i forbindelse med en eventuel kommende større mine- og olieindustri i Grønland eneste industrielle aktivitet, der i dag rned økonomisk fordel kan på- regnes etableret på basis af de grøn- landske vandkraftressourcer. I en energikrisesituation, hvor det forventes, at der vil gå mange år, før en stabil olieforsyning atter vil kunne dække efterspørgslen, må helt nye kon- junkturprognoser imidlertid lægges til grund for investeringsbeslutningerne. Bevirker energikrisen en generel in- dustriel afmatning, vil det være fordel- agtigst at ændre målsætningen for et eventuelt iværksat projekt for elektrolyse- fremstilling af aluminium til fordel for fremstilling af energistoffet ammoniak. Men medfører konfliktsituationen i Mel- lemøsten en øget oprustning blandt supermagterne, kan dette medføre store prisstigninger også på aluminium. Fremstilling af aluminium og/eller ammoniak: vil imidlertid kræve opførelse af meget store vandkraftanlæg, hvilket går imod de aktuelle ønsker om op- førelse af lokale bynære, små anlæg. I- følge resultaterne fra forundersøgelser for en række grønlandske byer vil pro- duktionsprisen pr. kWh, jvf. nedenstå- ende tabel, blive væsentligt højere for små kraftværker. De anførte priser er behæftet med stor usikkerhed og er til- lige stærkt afhængige af kalkulations- rente og afskrivningsperiode. Produktion GWhpr. år Afrundet produktionspris ved bygrænse incl. forrentning og afskrivning, prisniveau 1979, øre pr. kWh 2.000 15 327 30 280 25 84 30 39 35 35" 45 16 45 Det må derfor være naturligt at over- veje, om man som basis for ammoniak- fremstilling bør anlægge ét stort kraft- værk, som tillige kan levere brændstof i form af ammoniak til de små el-værker og derved sikrer elforsyningen i de grønlandske byer. I de grønlandske el-værker anvendes hovedsagelig langsomtgående dieselmo- torer, hvilket skulle være en fordel set i relation til ammoniaks langsomme forbrænding. Motorernes virkningsgrad ligger sædvanligvis mellem 35 % og 38 %, men ved overgang til anvendelse af ammoniak, der giver mindre røgud- vikling, skulle virkningsgraden antagelig kunne øges til 40 %. Elforbruget til lys og kraft i Grønland i 1990 forventes at blive ca. 160 GWh. Det største energiforbrug i Grønland går imidlertid til opvarmning, og elek- trisk opvarmning vil kun være rentabel på basis af hydroelektrisk kraftforsyning. Hvis grønlandsk fremstillet ammoniak anvendes til dækning af behovet for elektricitet, må varmebehovet - ca. 600 GWh eller ca. 500 X 10 Mcal - f. eks. skulle dækkes af grønlandske kul, hvilket vil kræve en årlig produktion på ca. 100.000 ton. 25 [21] Samles energi-investeringerne til et større industrielt vandkraftanlæg, pri- mært for elforsyning til en elektrolyse- industri for fremstilling af ammoniak, vil man dels kunne fremstille ammoniak til anvendelse til den grønlandske elfor- syning med anvendelse af eksisterende dieselmotorer, dels forsyne dansk land- brug med kvælstofgødning. Udover store anlægsarbejder i forbin- delse med produktionen stiller en sådan løsning imidlertid krav om transport- og lagerfaciliteter for flydende ammoniak. Men også den eventuelle overgang i alle byer til anvendelse af kul stiller, foruden øgede krav til en genoptaget grønlandsk kulproduktion, tillige væsentlige krav i forbindelse med transport af kullene samt i forbindelse med ændring af var- meanlæggene fra olie- til kuldrift. Anlæg af et stort vandkraftværk og en stor industriel aktivitet til fremstilling af ammoniak samt afskibningshavn herfor vil naturligvis i anlægsperioden have en lokal beskæftigelsesfremmende virkning. Efter idriftsætning må det forventes, at det store automatiske anlæg kun stiller krav om en mindre, men højt speciali- seret arbejdsstyrke, hvorfor det kan for- ventes, at grønlænderne kun i begrænset omfang kan finde beskæftigelse på an- lægget. Aktiviteten vil imidlertid have en sekundær effekt, der vil kunne give øget beskæftigelse inden for servicesek- toren (teknisk service såvel som service i relation til transport, lodsning, kommu- nikation, hotel, restaurant m.m.) samt give mulighed for billig elforsyning til nærmest liggende byer med deraf føl- gende muligheder for besparelser samt forbedrede erhvervsøkonomiske mulig- heder på grund af billigere lys, kraft og varme. I den aktuelle situation under en ener- gikrise må man nøje vurdere, hvorledes man bedst udnytter de til rådighed væ- rende ressourcer (kapital, udstyr, ar- bejdskraft, teknologisk viden) under me- get stramme tidskrav med henblik på en optimal afhjælpning af energikrisen. 3. Sikkerhedspolitiske konsekvenser. En international energikrise, forårsaget af krigsudbrud i Mellemøsten, vil øge den internationale spænding. Polarom- rådet, der ligger mellem de to store su- permagter USA og USSR, vil få stigende betydning strategisk set, men også om- rådets rigdomme på ressourcer, her- under især olie og naturgas, kul, uran og vandkraft, vil øge betydningen af det arktiske område for begge supermag- terne. I det grønlandske område må forven- tes øget aktivitet som følge af øget pro- duktion af olie og naturgas i Alaska og i det canadiske arktiske område med deraf følgende stigende transport gennem Nordvestpassagen. Baffin Bugt og Da- vis Strædet. Også i selve Grønland må man som følge af energikrisen forvente øget aktivitet, herunder øget prospekte- ring og eventuelt anlægsarbejder. Hvad enten aktivitetsforøgelserne er påtvunget udefra — og det er der meget, der tyder på, de er, når vi følger udvik- lingen i Canada, Norge og Sovjetunio- nen — eller de er ønsket og styret af Danmark selv, vil de stille forsvaret over for en lang række — tildels endnu ikke kendte — krav. En del af disse må imødekommes som følge af rent suve- 26 [22] Såvel GGU som GTO er inddraget i en rakke undersøgelser med henblik på vurdering af mulighederne for opførelse af store vandkraftanlæg i Grønland. Foto: Jørgen Taagholt, Nordbosø, august 1979. rænitetsmæssige forpligtelser, andre for- di der skal tilvejebringes de fornødne forudsætninger for, at Danmark og Grønland kan styre udviklingen og kontrollere aktiviteterne. For forsvaret er det væsentligste træk den omstændighed, at udviklingen vil omfatte hele det grønlandske område. Forsvaret kan ikke længere nøjes med at koncentrere sin indsats til Vestgrønland samt til Nordøstgrønland, hvor slædepa- truljen Sirius er alene om opgaven. Et øget fremmed aktivitetsniveau — også uanset om aktionerne er lovlige i civil eller militær henseende samt øgede civile aktiviteter i relation til en udnyt- telse af Grønlands ressourcer - stiller krav om en modernisering af overvåg- ningsmetoderne med automatisering af behandlingen af indkomne data. Det drejer sig om mange data fra udstrakte kyststrækninger og store havområder, hvor et centralt billede af hvad der fore- går, kontinuerligt skal holdes up-to-date. Dette er grundlaget for at kunne iagt- tage ændringer i det daglige aktivitets- niveau, der kan være den første erken- delse af suverænitetskrænkelse. En række danske kontrolopgaver er i dag spredt på flere institutioner og sty- relser, civile som militære. Med et frem- tidigt øget aktivitetsmønster, forårsaget af såvel egne som fremmede aktiviteter, bør man både af rationelle og økono- miske grunde oprette et dansk/grøn- landsk operationscenter under forsvaret, 27 [23] hvorfra der kunne finde en samlet kon- trol sted af fiskeriet, af sørednings-, luft- rednings- og isrekognosceringstjenesten samt forureningsbekæmpelsen. Tillige kunne centret forestå formidling af in- formationer om meteorologiske, oceano- grafiske og miljømæssige forhold samt forestå skibspositionsmeldesystemet og herunder kommunikations- og naviga- tionstjenesten. Selv om en kraftig udnyttelse af grøn- landske ressourcer på længere sigt vil kunne tilføre det grønlandske samfund store indtægter, kan dette ikke danne en realistisk baggrund for fremme af even- tuelle ønsker om selvstændighed, idet Grønlands betydning, såvel geografisk som resisourcemæssigt vil øges i en kri- sesituation, hvor supermagten USA ikke kan forventes at ville acceptere en suve- ræn grønlandsk stat. Rent økonomisk vil en udnyttelse af naturressourcer i Grøn- land kræve så store investeringer, at disse ville gøre Grønland totalt afhængig af investorerne, hvis ikke Danmark var medinvolveret. 4. Sammenfatning. En reduktion ned til 40 % af den aktu- elle olieforsyning til Danmark og Grøn- land som følge af en konfliktsituation i Mellemøsten vil i første fase få katastro- fale følger for det grønlandske samfund. Der må øjeblikkeligt tages skridt til at begrænse energiforbruget samt til at søge at sikre Grønland en større energi- forsyning end 40 %. Dette burde kunne opnås på baggrund af, at der i forbin- delse med energikrisen straks iværksæt- tes anlægsarbejder med henblik på ud- nyttelse af de betydelige grønlandske energiressourcer, primært kulproduktion til lokalt brug men tillige anlæggelse af store hydroelektriske kraftanlæg til pro- duktion af aluminium, ammoniak, uran og deuteriumoxid. Sådanne anlægsarbej- der vil i sig selv være energikrævende. En langvarig international energikrise vil på længere sigt ikke have samme al- vorlige følger for Grønland som et øko- nomisk sammenbrud vil, fordi en ener- gikrise vil øge aktivitetsniveauet ret mo- mentant i Grønland og på længere sigt skaffe større beskæftigelse og løbende indtægter ved energiproduktion. Men en krisesituation vil samtidig be- virke, at nye faktorer får en domine- rende indflydelse på udviklingen. Det primære bliver således hurtigst muligt at sikre det grønlandske og det danske samfunds eksistensmuligheder. Passivi- tet med henblik på udnyttelsen af egne ressourcer såsom uran, olie, kul etc. vil ikke kunne forenes med samfundets vi- tale behov for energi. Grønlandske og danske myndigheder vil få vigende indflydelse på udviklin- gen, der i stigende grad vil blive dikteret udefra, afhængigt af hvor langt man fra lokal dansk/grønlandsk side inden krise- udbrudet er nået med planlægning og påbegyndelse af sådanne aktiviteter, som måtte være nødvendige. 28 [24]