[1]
LÆSERNE OG REDAKTIONEN
Rettelser til 32. årgang
Nr. 3 - 1984
I Inuutersuaq Ulloriaq's beretning om,
hvad man  har hørt  om  de  to  første
Nordpolsfarere, var der uheldigvis flere
fejl i årstallene:
Side 62 linie 31: 1881 skal være 1891.
Side 70 linie 34: 1909 skal være 1907.
Side 73 linie 14-15, side 78 linie 14 og
side 86 linie 2 skal årene  1881-1882
være 1891-1892.
Side 86 linie 6: 1931 skal være 1932.
Nr. 4-5 - 1984
Tema: Pa/os Brudefærd
Dette temanummers redaktør Rolf Gil-
berg, Nationalmuseet, Etnografisk Sam-
ling, gør opmærksom på, at der ved en
beklagelig fejltagelse manglede 5 sider
fra manuskriptet om filmens optagelser
og skuespillerne. Særligt interesserede
læsere skal vi derfor gøre opmærksom
på, at Rolf Gilberg har samlet en lang
række yderligere oplysninger omkring
filmens tilblivelse, bl. a. kort over de ste-
der, hvor optagelserne fandt sted.
Her skal vi råde bod på noget af det
forsømte ved at bringe skuespillernes
navne og stederne, de kom fra.
322
[2]
SKUESPILLERNE:
Person i filmen
Navarana
Autdlagdlak
Inik
Kalia
Utuak
Tiparro
Palo
Nauja
Asarpana
Ekinga
Samo
Nukapak
Tikåjåt
Okokumma
Sioo
Avgo
Mikajik
Nuko
Perkilåq
Rolle
Pigen
Navaranas far
Navaranas storebror
Navaranas lillebror
Navaranas bror
Navaranas mor
Helten
Palos søster
Palos far
Palos mor
Skurken
Samos mor
Naboen
Naboens kone
Naboens lille søn
Naboens datter
Åndemaner
Stor dreng
Fanger
Fanger
Klovn/sportsmand
Kvindetrommesang
Rigtige navn
Maren Boasen (Maia)
Karulus Uitsatikitseq
Erik Åle
Lasarus
Mikael
Nana
Karale Andreasen
Kuntine Egnatiussen, Pususut
Ulrik
Johanne
Mads
Dikåjåt
Henning
Gundine
Salomon
Simmujooq
Vilhelm Kuite
Georg
Elisa
De mange grønlændere i filmen kom fra:
Angmagssalik:  Aviaja Rosing, Ebba, Elisa, Erik, Gundine, Hans Jens Emil, Josef,
Lazarus, Louise, Maren, Monica, Nathalie, Salo (kateket), Simojak,
Thomas, Tibo.
Kap Dan:         Abia, Amalia, Anda Anton, Ebbe Jorsuvan, Emanuel, Enok, Georg,
Jonas, Klaus, Lars, Manasse, Marius, Nuka, Peter, Peter Mathæus og
søn, Salomon, Sermioq, Ulrik, William.
Kungmiut:        Adam, Amanda, Anders, Andrea, Ane Johanne, Åri og kone, Bi-
anco, Debora, Efinea, Elisa (Karales datter), Eugenia, Frederik, Isak,
Ivan, Jakob, Johanne (Karales kone), Juditte, Karina, Karoline, Ka-
rolus, Kristian, Kristine, Lauritz, Lea, Perpetua, Rudolf, Titus, Ulrik
Getiansen, Valde, Karale.
Sermilik:           Ejnar, Louis, Mathias, Mikeal, Paulus, Thalita.
Sermiligåq:        Alma, Gudrun, Henning, Hansigne, Igdut, Kithora, Mads, Mersanti.
Utorqarmiut:     Berthel, Rasmus.
323
[3]
Nr. 6 - 1984
De fire fotos i artiklen om skoledebatten
i Grønland side 154, 155, 163 og 169
var ikke taget af Tusarliiviks nuværende
fotograf Mike Siegstad, men af Tusarlii-
viks forrige fotograf Thorkild Nielsen.
Nr. 7 - 1984
I artiklen om maleren Gitz-Johansen har
en fuglekyndig læser, overlæge dr. med.
Hans Olaf Berg, fundet flere forkerte
fuglenavne.
»Knud Rasmussens skildring af Melville-
bugten« blev i tidsskriftet nr. 7 side 201
—217 ukorrekt introduceret som et upu-
bliceret manuskript fra Knud Rasmus-
sens arkiv på Det kongelige Bibliotek.
Dette »fund« blev lidt uklart præsen-
teret som »M/S videnskabelige udgave
af 2. Thule, dog ikke det trykbrugte
M/S, da denne Original først blev fun-
det senere mellem Sendingerne fra 5.
Thule. Det kan oplyses, at dette manu-
skript er på ialt 84 sider, men virker
ukomplet.«
Museumsinspektør Jørgen Meldgaard,
Nationalmuseet, Etnografisk Samling i
København, oplyser hertil, at manu-
skriptet er ukomplet, at det er trykt, -
samt at det er kendt og brugt af de fle-
ste, der interesserer sig for Grønlands
geografi og kulturhistorie.
Under billedet side 196 skrev vi, at
fuglen var en Havlit. Det var imidlertid
en Spidsand, hvilket bekræftes ved op-
slag i Finn Salomonsen og Gitz-Johan-
sens store bog: »Grønlands Fugle«,
Munksgaards Forlag 1950.
Samme side er »lappedykkere i parrings-
leg« sandsynligvis Skalleslugere. Og
endelig, nederst side 199, kommer lappe-
dykkerne, som er ferskvandsfugle, ikke
mellem skærene på Christiansø. (Vi be-
klager).
De i tidsskriftet gengivne 16 sider er
ordret at læse på side 518-529 i det
klassiske hovedværk om Grønland fra
1921: »Grønland i tohundredeaaret for
Hans Egedes Landing«, Meddelelser om
Grønland, bind 60. Her skriver Knud
Rasmussen ialt 51 sider om Thule Di-
striktet. Det er hans bedste og mest sy-
stematiske beskrivelse af Thule.
En del af tidsskriftets læsere, der er
unge af år, kender muligvis ikke det
store og rigt illustrerede værk, som i 2
bind på ialt 1400 sider er hovedkilden
til vores viden om Det gamle Grønland.
Tidsskriftet gør derfor læserne opmærk-
som på dette værk, som vi nu så nøje har
citeret et uddrag af, — og samtidig kan
finderen af det ukendte og »upublicerede
manuskript« få fortsættelsen af Knud
Rasmussens interessante beretning.
324[4]