[1] Hvad kan Grønland bruge olieaktiviteterne til? — overvejelser omkring arbejdsmarked og erhvervsliv Af Søren Andersen, Per Millschou Christensen og Jens Christian Mathiesen Indledning I diskussionen af de betingelser, hvor- under Nordisk Mineselskab og Atlantic Richfild Compagny (ARCO) skal efter- forske og evt. udvinde olie og gas1 i Jameson Land, er det vigtigt at inddrage de problemer og muligheder et engage- ment af grønlandsk arbejdskraft og erhvervsliv vil give. I denne artikel vil vi tematisere denne problemstilling ved at diskutere følgende spørgsmål: - Hvilke jobs har grønlænderne mulig- hed for at bestride? — Hvilke muligheder er der for at ind- drage det grønlandske erhvervsliv i olieaktiviteterne, og hvordan vil det på- virke det øvrige erhvervsliv? Et af de store problemer i dagens Grønland er den store arbejdsløshed. Dette problem er blevet større igennem de sidste år, fordi erhvervsmulighederne ikke er forøget i takt med udvidelsen af arbejdsstyrken. Arbejdsløsheden er stærkt sæsonbetonet. Således var der d. 31. marts 1983 2552 arbejdssøgende, mens der d. 31. juli kun var 824 arbejds- søgende. Af de arbejdssøgende d. 31. marts var der 225 faglærte, mens det tilsvarende tal d. 31. juli var 88 faglærte. I samme periode var der knap 28000 i den arbejdsduelige alder2. Man skal dog være varsom med at vurdere arbejdsløs- heden på baggrund af disse tal, idet de systematisk angiver en for lav arbejds- løshed. For det første er opgørelsen af arbejdssøgende usikker, fordi man ikke kan være sikker på, at alle der er ledige melder sig på arbejdsmarkedskonto- rerne. For det andet er antallet af perso- ner, der er i den arbejdsduelige alder væsentligt højere end antallet af perso- ner i arbejdsstyrken, idet man i den først nævnte kategori medtager uddannelses- søgende og andre, der ikke er tilknyttet arbejdsmarkedet. Hvis der ikke sker en markant forbedring i beskæftigelsesmu- lighederne, vil arbejdsløsheden stige yderligere i de kommende 10 år. Således spås det i en rapport udarbejdet i 1979 af EF og Grønlandsministeriet, at ar- bejdsløsheden i 1995 vil stige til 6000 personer ud af en arbejdsstyrke på 260003. Grønlandsk deltagelse i olieaktivite- terne kan ses som et middel til at af- hjælpe arbejdsløsheden. Det kan enten 249 [2] ske ved, at grønlænderne bliver ansat af udenlandske firmaer, der virker i Jame- son Land eller ved, at grønlandske fir- maer leverer varer og/eller tjenesteydel- ser til olieaktiviteterne. Disse mulig- heder kan dog ikke ses isoleret, men må vurderes i forhold til hele det grønland- ske samfund. I denne forbindelse er det vigtigt at være opmærksom på, at de in- vesteringer, der skal foretages i forbin- delse med olieaktiviteterne er væsentligt større end de enkeltinvesteringer, der tidligere er foretaget i Grønland. Således er det anslået, at investeringerne i en evt. olieproduktion vil være på mindst 2,5 milliarder $ (1983 priser)4. Der er altså tale om en omfattende aktivitet, der vil påvirke det grønlandske samfund afgørende. Før vi går nærmere ind på problem- stillingen, vil vi beskrive organisationen af olievirksomheden, som den sandsyn- ligvis vil blive i Jameson Land. Olieaktiviteterne i Jameson Land De to selskaber, der forhandler om kon- cession til Jameson Land området (ARCO og Nordisk Mineselskab), vil sammen med et kommende dansk-grøn- landsk offentligt olieselskab få det øko- nomiske og administrative ansvar for olieaktiviteterne. Selve arbejdet med bo- ring, opbygning af anlæg etc. udføres som entreprenørarbejde af andre virk- somheder. For disse virksomheder er overholdelse af leveringstider og kvali- tetsnormer afgørende konkurrencepara- metre. Den ene af koncessionshaverne skal fungere som »operatør«, hvilket vil sige, at selskabet har til opgave at udføre det daglige arbejde med udfærdigelse af pla- ner, engagere entreprenører og under- leverandører, kontrollere arbejdets udfø- relse etc. Det er givet, at ARCO skal varetage denne funktion, idet selskabet — i modsætning til Nordisk Mineselskab og det offentlige selskab - har erfaring med olievirksomhed. Olieaktiviteter kan inddeles i en efter- forskningsfase, hvor der søges efter olie og gas, en opbygningsfase, hvor produktions- anlæg etableres, en produktionsfase, hvor selve olie- og/eller gasproduktionen fin- der sted, og endelig en afviklingsfase, hvor produktionsanlægget nedtages. Det er forbundet med en del usikker- hed at beskrive disse fasers konkrete gennemførelse i Jameson Land. Det skyldes dels, at det kun er en del af pla- nerne, der indtil nu er offentliggjort og dels, at en række af aktiviteterne ikke kan planlægges, før man har fundet olie og dermed kender de betingelser, hvor- under forekomsten(-erne) skal udvindes. I det følgende vil vi gennemgå de før- ste tre faser, således som man på bag- grund af de offentliggjorte informatio- ner kan tænke sig, de vil forme sig i Jameson Land. Ejierforskningsfasen I efterforskningsfasen, der i hovedsagen omfatter seismiske undersøgelser og efterforskningsboringer, anvendes ar- bejdskraft med meget forskellige kvali- fikationer, spændende fra højt speciali- serede geologer til arbejdskraft med få måneders oplæring. Traditionelt har ar- bejdet været organiseret således, at de virksomheder og størstedelen af den ar- bejdskraft, der udfører sådant arbejde, 250 [3] ARCO's hovedlejr, Jameson Land 1982. Der ses en »Bell 204« helikopter og en »Hughes 500« helikopter. De store telte er opholds-, køkken- og kontortelte, mens de mindre telte er til mandskabet, foto: Sune Holt. snart er beskæftiget et sted i verden, snart et andet. Efterfbrskningsfasen vil strække sig over 6 til 12 år. I denne fase beskæftiges der stort set kun arbejdskraft, som har kvalifikationer og erfaringer inden for olieindustrien, hvorved beskæftigelses- mulighederne for grønlandsk arbejds- kraft bliver meget små. Endvidere vil beskæftigelsen gennemløbe store sæ- sonsvingninger p. g. a. de klimatiske for- hold og arbejdets karakter. Overgangen fra efterforsknings- til opbygningsfase forudsætter selvsagt, at der gøres kommercielt udnyttelige fund. I så tilfælde er det sandsynligt, at efter- forskningsaktiviteterne vil fortsætte med forøget intensitet, efter opbygningsar- bejdet på de(t) første felt(er) er begyndt. Opbygningsfasen Opbygningsfasen strækker sig fra det tidspunkt, hvor et kommercielt oliefund er gjort, til produktionen starter. Denne fase løber over 5—7 år, hvor de første par år vil blive brugt til projektering og anden forberedelse af produktionen, mens de resterende år vil blive anvendt til fremstilling og installation af produk- tionsanlæg. Der er tradition for, at projektering af produktionsudstyr foretages af interna- tionale ingeniørfirmaer med stor erfa- ring inden for området. Selve fremstil- lingen af produktionsudstyret sker i sek- tioner og kræver fortrinsvis jern- og metalindustrielle erfaringer. I den for- bindelse spiller større skibsværfter ofte en central rolle, idet disse virksomheder og deres ansatte besidder erfaringer og kvalifikationer inden for større kon- struktionsarbejde i jern og metal. Denne del af opbygningsarbejdet vil ganske gi- vet ske uden for Grønland, idet der ikke er det nødvendige erhvervsgrundlag for at udføre sådanne opgaver i landet. 251 [4] De færdige sektioner transporteres til oliefeltet, hvor udstyret monteres og samles. Denne del af opbygningsarbej- det udføres fortrinsvis af faguddannede, hvor især svejsere udgør en stor del. An- delen af ufaglærte begrænser sig typisjc til 15—20 %, og denne gruppe består pri- mært af arbejdsmænd. Erfaringerne fra andre lande viser at den samlede beskæftigelse vil stige mar- kant i de sidste 3-4 år af opbygnings- fasen. I denne del af opbygningsfasen er det ikke urimeligt af forestille sig en arbejdsstyrke på flere tusinde, og der vil være gode muligheder for beskæftigelse af grønlændere i de jobfunktioner, der ikke primært kræver olieindustrielle kvalifikationer. I den efterfølgende produktionsfase vil beskæftigelsen falde, og kvalifika- tionskravene vil i et vist omfang ændre sig. Produktionsfasen Produktionsfasens længde afhænger dels af det enkelte funds størrelse og dels af koncessionsbetingelserne. Det er reali- stisk at regne med en produktions- periode på 25—30 år. Beskæftigelsen i denne fase er stabil, og falder typisk indenfor to områder: overvågning og vedligeholdelse af produktionsanlægget. Af de beskæftigede vil ca. halvdelen være faglærte svejsere, mekanikere, elek- trikere etc., mens den resterende del vil bestå af ufaglærte og en gruppe af mel- lem- og højtuddannede. I denne fase vil der være gode muligheder for beskæf- tigelse af grønlandsk arbejdskraft, om- end det i en vis udstrækning vil kræve forudgående oplæring og uddannelse. Den beskæftigelse, der følger direkte af selve olieaktiviteten, er dog ikke den eneste beskæftigelseseffekt, idet der også udføres en række arbejdsopgaver, der er en indirekte funktion af det primære oliearbejde. Baseaktiviteterne Sideløbende med de ovennævnte tre fa- ser vil der gå aktiviteter fra en såkaldt base. Den væsentlige aktivitet vil bestå i at etablere og opbevare forråd og mate- riel, der på et senere tidspunkt skal sen- des ud til bore- eller produktionsområ- det. På basen skal man endvidere have alle former for tekniske hjælpemidler, reparationsfaciliteter samt et antal for- syningshelikoptere og lastvogne. Base- aktiviteternes omfang afhænger for det første af den fase olieaktiviteterne befin- der sig i, og for det andet af omfanget af en evt. olieindvinding. Der vil således være relativ lille aktivitet i efterforsk- ningsfasen, mens der især i den efterføl- gende opbygningsfase vil være meget ar- bejdsintensive opgaver at udføre. I pro- duktionsfasen vil aktivitetsniveauet igen falde en del. Arbejdsopgaverne på basen består bl. a. af lastning og losning af materiel, transportopgaver og fremstilling af mad etc. til de ansatte. En stor del af arbejdet udføres af ufaglært arbejdskraft, hvilket giver den nuværende grønlandske ar- bejdsstyrke gode beskæftigelsesmulighe- der. Den geografiske placering af ba- sen vil dog i høj grad være afgørende for de grønlandske beskæftigelsesmulighe- der. Således vil lokalisering af basen ved nærmeste internationale lufthavn be- virke, at den skal placeres på Island, 252 [5] Landsstyreformand Jonathan Motefeldt i Jameson Land, 26. juli 1982. Foto: Erik Staffeldt. hvilket uden tvivl vil reducere mulig- hederne for grønlandsk beskæftigelse. De indirekte arbejdsopgaver i forbin- delse med olieaktiviteterne er dog ikke givet med baseaktiviteterne alene. Anlægs- og transportopgaver Som nævnt i indledningen er Jameson Land aktiviteterne karakteriseret af et meget højt omkostningsniveau. De høje omkostninger afspejler: — for det første de vanskelige arbejds- betingelser som klimaet skaber; — for det andet, at det er nødvendigt at opbygge al nødvendig infrastruktur (veje, kommunikationssystemer etc.); — for det tredje den lange og besværlige transportvej, der er for de varer og personer, der skal transporteret til og fra Jameson Land. Disse forhold bevirker, at der vil være behov for en række varer og tjeneste- ydelser, hvis tilvejebringelse ikke kræver kendskab til olieindustriens produk- tionsteknologi. I den forbindelse vil der blive store transportopgaver til og fra Jameson Land — herunder transport af de producerede kulbrinter. I opbyg- nings- og produktionsfasen vil sådanne opgaver antage et betydeligt omfang og give grønlænderne gode beskæftigelses- muligheder. Med baggrund i erfaringerne fra Norge har vi forsøgt at beregne olieakti- viteternes beskæftigelseseffekt: Efterforsk- Opbygnings- Produk- ningsfasen fasen tionsfasen Antal min. 2000 beskæftigede 100-200 max. 5000 600-800 Kilde: Andersen, Søren m. fl. Grønlandsposten nr. 28-29, 1983. Som det ses af tabellen skal man ikke påregne nogen væsentlig forøgelse af beskæftigelsesmulighederne i efterforsk- ningsfasen. Først i opbygningsfasen kan man forvente en stor vækst i antallet af beskæftigede, idet beskæftigelsen det første år vil stige til måske 2000, og når beskæftigelsen »topper« er det ikke urimeligt at forvente, at arbejdsstyrken vil stige til 5000. I den efterfølgende produktionsfase vil der være 600—800 beskæftigede. 253 [6] På grund af de meget forskellige for- hold hvorunder olie efterforskes og pro- duceres i de forskellige egne af verden, er det selvsagt meget svært at beregne Jameson Land aktiviteternes beskæfti- gelseseffekt, men ovenstående kan tages som udtryk for tendensen i beskæftigel- sesmønsteret. Endvidere skal det under- streges at de her anførte tal gælder for et felt på 500-1000 mill. tønder udvindelig olie. Det er klart at et større fund vil forøge beskæftigelseseffekten5. Som vi har set, skaber olieaktivite- terne en stor og mangeartet arbejds- kraftefterspørgsel. Arbejdskraftbehovet er størst i opbygningsfasen, men også i produktionsfasen er der et stort behov for arbejdskraft. Her overfor står det grønlandske samfund med et omfat- tende arbejdsløshedsproblem. Det er derfor nærliggende at se olieaktivite- terne som et middel til at afhjælpe ar- bejdsløsheden. Aktiviteterne bør dog ikke udelukkende vurderes udfra beskæf- tigelsesmulighederne, idet man også må inddrage de uddannelsesmæssige fordele som et aktivt grønlandsk engagement i Jameson Land kan give. Her tænkes især på den oplæring og uddannelse af grøn- landsk (og dansk) arbejdskraft som ARCO/Nordisk Mineselskab via kon- cessionen er forpligtet til at forestå. Inden det grønlandske samfund enga- geres i olieaktiviteterne, er der dog en række forhold, man bør overveje. Problemer ved et grønlandsk engagement i Jameson :Land Inden for olieindustrien er kvalitet og leveringssikkerhed afgørende konkur- renceparametre, hvilket bevirker, at man sætter høje stabilitets- og kvalifikations- krav til arbejdskraften. Sammen med de hårde arbejdsbetingelser og de store variationer i arbejdskraftbehovet har disse krav resulteret i et højt lønniveau i denne industrigren. Det høje lønniveau kan via øget konkurrence om arbejds- kraft bevirke en forringelse af det øvrige grønlandske erhvervslivs produktions- betingelser, hvis lønomkostninger stiger eller de bedst kvalificerede arbejdere får beskæftigelse i olieindustrien. Udover lønproblematikken griber olieaktiviteterne også ind i grønlænder- nes bosættelsesmønster. Igennem de seneste årtier er indbyggertallet i Grøn- land steget markant. Samtidig er der sket en befolkningskoncentration i de større byer. Trods knap en fordobling af befolkningstallet siden 1960 har denne udvikling bevirket, at det samlede antal indbyggere i bygderne har været fal- dende i samme periode. Befolknings- bevægelserne mod byerne skal ses i sam- menhæng med den svækkelse af bygder- nes eksistensgrundlag, der bl. a. blev resultatet de seneste årtiers rationalise- ringer af samfundsstrukturerne6. Befolk- ningsbevægelserne har givet en række problemer, idet erhvervsudviklingen i byerne ikke har modsvaret de ændrede demografiske forhold. Som konsekvens heraf forsøger hjemmestyret idag — med et vist held — at fastholde og evt. for- bedre bygdernes eksistensgrundlag. En stor arbejdskraftefterspørgsel f.eks. i opbygningsfasen vil imidlertid kunne fremme en afvikling af bygderne, idet aktiviteterne vil give bygdebefolk- ningen beskæftigelsesmuligheder i byerhverv, herunder olieindustrien. En 254 [7] sådan udvikling vil bevirke, at bygde- befolkningen bliver løsrevet fra deres oprindelige erhverv, uden der vil være permanente beskæftigelsesmuligheder i olieindustrien eller andre afledede er- hverv. For at undgå ovennævnte uheldige virkninger ved beskæftigelse af grønlæn- dere i Jameson Land, er det nødvendigt at foretage en grundig planlægning, hvor man på den ene side tager ud- gangspunkt i olieaktiviteternes svin- gende og mangeartede arbejdskraftefter- spørgsel, og på den anden side i øn- skerne til den fremtidige arbejdsmar- kedsudvikling. I forbindelse med en så- dan planlægning kan man følge to stra- tegier. Man kan tilstræbe, at grønlæn- dere skal bestride jobs, der fortrinsvis er permanente — altså varetage funktioner, der er behov for i produktionsfasen. Endvidere kan olieaktiviteterne også bruges til at kvalificere den grønlandske arbejdskraft til at udføre arbejde i andre erhverv. Her kunne man tænke sig, at de store anlægsarbejder i Jameson Land kunne bruges til at udlære grønlændere til at varetage de kvalifikationskrævende jobfunktioner inden for bygge- og an- lægsvirksomhed (f.eks. etablering af vandkraftanlæg). I denne forbindelse er det vigtigt at fastholde, at de uddan- nelseskrav som koncessionshaverne skal indfri, ikke skal reduceres til et spørgs- mål om at betale et antal uddannelses- forløb. Selskaberne skal også sikre, at arbejdskraften igennem et praktisk virke i Jameson Land bibringes den erfaring og viden, som opnås igennem udfyldelse af en relevant jobfunktion. De to strategier udelukker ikke hinan- den, idet man kan tænke sig mange for- skellige kombinationer. Under alle om- stændigheder er det dog nødvendigt at gennemføre en omfattende planlægning, hvor uddannelse og arbejdspladsernes stabilitet bør være to centrale omdrej- ningspunkter. I forlængelse heraf skal det bestemmes, i hvilket omfang man ønsker, at der skal uddannes arbejdskraft til olieindustrien, evt. også ved at det of- fentlige selv bekoster en del af denne uddannelse. Uddannelsen indenfor dette område vil på den ene side være »spildt«, hvis olieaktiviteterne stopper efter en kort årrække. På den anden side kan Grønland ad denne vej sikre sig en større ekspertise, der kan give øget ind- flydelse, hvis aktiviteterne udvides. Et evt. grønlandsk engagement i Ja- meson Land skal dog ikke alene diskute- res ud fra udviklingen på arbejdsmarke- det, idet man også skal overveje om grønlandske virksomheder skal/kan del- tage i aktiviteterne. Grønlandske virksomheder i Jameson Land Med grønlandske virksomheder mener vi virksomheder, som i dag er etableret i Grønland, og som hovedsageligt beskæf- tiger grønlandsk arbejdskraft. Som vi har set vil anvendelsen af grønlandsk arbejdskraft kunne give en række — posi- tive som negative - påvirkninger af den samfundsmæssige udvikling. Disse på- virkninger formidles via arbejdsmarke- det, og er afhængige af virksomhedernes forankring i Grønland. For at kunne vurdere om man ønsker at styrke grøn- landske virksomheder i konkurrencen om leverancer til Jameson Land, er der 255 [8] yderligere en række forhold, der skal inddrages. I den forbindelse er distribu- tionen af det overskud virksomhederne realiserer og omfanget af investerin- gerne, der retter sig mod olieindustrien to centrale faktorer. Det vil vi illustrere v.h.a. to tænkte eksempler fra henholds- vis bygge- og anlægssektoren samt transportsektoren. Hvis den praktiske udfyldning af kon- cessionens vilkår om fortrinsstilling for dansk/grønlandske virksomheder ved underleverancer og -entrepriser inde- bærer, at de i Grønland etablerede bygge- og anlægsvirksomheder — som stort set alle er dansk ejede - får store opgaver i Jameson Land, vil det ikke få nogen større betydning for det grøn- landske samfund (— vi ser bort fra beskæftigelseseffekten), idet overskud- det, der realiseres ved produktionen, vil tilfalde de danske ejere. Overskuddet kan med andre ord føres ud af landet. Omvendt forholder det sig, hvis man tænker sig, at de to offentligt ejede sel- skaber Grønlandsfly A/S og KGH (en såkaldt § 2 virksomhed) varetager nogle af de transportopgaver, der skal udføres i forbindelse med aktiviteterne. I dette tilfælde vil man beslaglægge en del af de offentlige investeringsmidler, men sam- fundet vil til gengæld disponere over overskuddet. I hvilket omfang overskud- det fra sådanne aktiviteter vil komme den grønlandske landskasse tilgode af- hænger af, hvor stor en andel det grøn- landske hjemmestyre ejer af de enkelte selskaber. Uanset at ejerforholdene om- kring Grønlandsfly og KGH er meget forskellige, er det afgørende i denne sammenhæng, at det grønlandske hjem- mestyre via sine interesser i virksom- heder som ovenstående kan sikre sig en del af det overskud, som leverancer til olieindustrien giver. Når man skal vurdere et engagement af grønlandske virksomheder er det nød- vendigt på den ene side at kortlægge det samlede grønlandske investeringsbehov i de forskellige sektorer. På den anden side skal man også un- dersøge mulighederne for grønlandske virksomheders deltagelse i olievirksom- hedernes forskellige faser. Herved vil det blive muligt at undersøge, i hvilket omfang grønlandske virksomheder overhovedet kan deltage i Jameson Land-aktiviteterne uden at ødelægge ud- viklingen i de eksisterende grønlandske erhverv. I den forbindelse er det vigtigt at blotlægge konsekvenserne ved privat- ejede grønlandske virksomheders delta- gelse i olieaktiviteterne. Grænser for indflydelse Igennem vores beskrivelse af de sam- fundsmæssige konsekvenser ved et grønlandsk engagement i olieaktivite- terne er det blevet klart, at Hjemmesty- ret bør gennemføre en planlægning af såvel arbejdsmarkeds- som erhvervsud- vikling, hvis en grønlandsk deltagelse i olieaktiviteterne skal have en gunstig indflydelse på samfundsudviklingen. En aktiv arbejdsmarkeds- og erhvervspolitik skal dog virke inden for de rammer, der på den ene side afstikkes af ARCO/Nor- disk Mineselskabs produktionsbetingel- ser og på den anden side af den fælles dansk/grønlandske råderet over de mi- neralske råstoffer. I de følgende vil disse grænser blive diskuteret. 256 [9] Igennem de seneste årtier er oliesel- skaberne i stigende grad blevet tvunget til at underlægge sig nationale krav til olieaktiviteternes udførsel. Disse krav udspringer på den ene side af de proble- mer, som olieindustrien erfaringsmæs- sigt skaber for samfundet. På den anden side har myndighederne set olieindu- strien som et middel til at fremme erhvervsudviklingen og øge de statslige indtægter. De restriktioner, myndighederne kan lægge på olieselskabernes virke, er afhængig af de økonomiske forventnin- ger som selskaberne har til aktiviteterne. I et område som Jameson Land kan der ikke stilles så store krav som myndig- hederne f.eks. har gjort i den norske del af Nordsøen. Det skyldes dels det høje omkostningsniveau, der er forbundet med at gennemføre aktiviteterne, og dels at Jameson Land er et »jomfrueligt« område, hvor der endnu er stor usikker- hed om oliepotentiellet. For at udnytte de muligheder, der trods alt er., må Hjemmestyret gennem- føre førnævnte planlægning. Endvidere viser erfaringerne fra den internationale olieindustri, at koncessionskravene ju- steres i takt med ændringer i det økono- miske grundlag for olieaktiviteterne7. Det er derfor nødvendigt at opstille nogle klare målsætninger for allerede nu at skabe grundlaget for en kontinuitet i de krav, som det grønlandske samfund ønsker opfyldt. De krav det grønlandske samfund kan sætte til ARCO/Nordisk Mineselskab afhænger altså af olieselskabernes for- ventninger og de omkostninger, der er forbundet med aktiviteterne. Krav om beskæftigelse af grønlandsk arbejdskraft og/eller erhvervsliv kan dog ikke ses uafhængigt af de krav, som koncessions- haverne skal opfylde i form af statsdelta- gelse, beskatning etc., idet kravene skal vurderes som en samlet omkostnings- faktor for koncessionshaverne. Og her kan der let opstå uoverensstemmelser mellem grønlandske og danske interes- ser. Ifølge Råstofordningen skal evt. of- fentlige indtægter fra råstofproduktio- nen anvendes til at reducere det bloktil- skud og de indtægtsoverførelser, som Grønland modtager fra Danmark. Såle- des vil indtægterne fra olieproduktion ikke »netto« komme Grønland tilgode før de overstiger de godt 2 milliarder pr. år, der kommer fra Danmark. Som det er vist i rapporten »Offentlig styring af olie-gasaktiviteterne i Grønland«8 skal der gøres usædvanligt store fund, hvis indtægterne skal overstige pengetilførel- sen fra Danmark. Da vi mener, at det er urealistisk at påregne en sådan udvik- ling, er det kun gennem beskæftigelse af arbejdskraft og via underleverandørvirk- somheder, at Grønland kan få direkte udbytte af olieaktiviteterne. Hertil kom- mer at reduktioner i bloktilskuddet på lang sigt kan danne det økonomiske grundlag for en større politisk selvstæn- dighed. I det omfang kravene til ARCO/ Nordisk Mineselskab afspejler de dan- ske interesser i at reducere tilsku- dene til Grønland vil det ske på bekost- ning af de muligheder, der er for at få opfyldt krav om uddannelse af ar- bejdskraft, »oplæring« af virksomheder etc. 257 [10] Det grønlandske udbytte af olieaktivi- teterne er dog ikke alene et spørgsmål om direkte indtægter kontra deltagelse af egne servicevirksomheder. Den fri konkurrence mellem danske og grøn- landske virksomheder bevirker, at man igennem koncessionen skal sikre grøn- landske virksomheder, hvis man ønsker de skal deltage i aktiviteterne, idet dan- ske virksomheder bl. a. på baggrund af de erfaringer de har gjort i Nordsøen står afgørende stærkere i konkurrencen. Afslutning Vi har set, at det er nødvendigt med en grundig planlægning, hvis grønlandsk deltagelse i Jameson Land aktiviteterne skal fremme en gunstig udvikling af samfundet. I denne forbindelse har vi koncentreret os om de økonomiske og strukturelle forhold, men det er givet, at også kulturelle aspekter må inddrages. Her tænker vi på de problemer, der kan opstå, hvis den grønlandske kultur kon- fronteres med den »wild-west« stil, der præger olieindustrien. I denne artikel har vi beskrevet mulig- hederne for deltagelse af grønlandsk erhvervsliv og arbejdskraft i Jameson Land aktiviteterne. Det er dog stadig et åbent spørgsmål om Grønland ønsker at deltage. Under alle omstændigheder er det dog nødvendigt at tage højde for aktiviteterne, idet de under alle omstæn- digheder vil påvirke det grønlandske samfund, hvis der kommer en oliepro- duktion igang i Jameson Land. Noter: 1. I det følgende omtales alle kommercielt udnytte- lige kulbrinter som olie. 2. Grønland 1983, Årsberetning udarbejdet af Mi- nisteriet for Grønland, 13. årgang, 1984, p. 75. 3. »Samfundsøkonomiske virkninger af mulige mine- ral- og vandkraftudnyttende industrier i Grøn- land«, Hovedrapport, Ministeriet for Grønland, 1979, p. 19. 4. De 2,5 mia. $ er beregnet som summen af de anslåede udgifter til efterforskning, projektering, produktionsboringer og produktionsanlæg på bag- grund af J. D. Davis m.fl. »Offentlig styring af olie-gasaktiviteterne i Grønland«, Århus, 1984, p. 194. Transportinvesteringer er ikke medregnet. 5. Fællesrådet vedrørende mineralske råstoffer i Grønland, Årsberetning 1983-1984. 6. Se f.eks. Mogens Boserup, »Økonomisk politik i Grønland«, Kbh. 1963, der er et klart eksempel på den tankegang, der lå bag disse tiltag. 7. Se f.eks. Øystein Noreng »The Oil Industry and Government Strategy in the North Sea«, Croon Helm, London, 1980. 8. J. D. Davis m.fl. op. cit. p. 196. 258 [11]