[1]
Undersøgelser af gåsebestandene
på Jameson Land
Af Jesper Madsen
En af de miljøundersøgelser, som fore-
tages på Jameson Land forud for den
planlagte olieefterforskning, er et stu-
dium af områdets bestande af gæs.
Undersøgelsen, der startedes i 1982, ud-
føres af Zoologisk Museum, Køben-
havns Universitet som konsulent for
Grønlands Fiskeri- og Miljøundersøgel-
ser.
Formålet med undersøgelsen er at
vurdere, hvilken betydning Jameson
Land har som yngleplads og fældnings-
plads for gæs, hvor følsomme gæssene er
over for menneskelig aktivitet, samt
hvilke mulige konsekvenser en olieefter-
forskning kan tænkes at få for bestan-
dene.
Der yngler to gåsearter på Jameson
Land, bramgås og kortnæbbet gås. Yng-
lebestandene har imidlertid vist sig at
være forholdsvis små, men ved optæl-
linger fra fly har det til gengæld vist sig,
at området er en overordentlig betyd-
ningsfuld fæidningsplads for omkring
12.000 gæs af begge arter.
De kortnæbbede gæs kommer træk-
kende til området fra de islandske yngle-
pladser i juni måned for at fælde deres
svingfjer, og bramgæssene kommer fra
Figuren er hentet fra: Madsen,]., D. Boertmann og
C. E. Mortensen (1984): Undersøgelser af gies i Jameson
Land. - Zoologisk Museum, Grenlands Fiskeri- og Milje-
undersegelser.
ynglepladser i Østgrønland. I en periode
på 3—4 uger i juli er gæssene ude af stand
283
[2]
Bramgås på rede. Foto: Sune Uolt.
til at flyve, og på grund af fare for at
blive overrumplet af rovdyr, især polar-
ræve, opholder gåseflokkene sig ude-
lukkende langs elve, ved søer og kyster,
hvor de kan undvige på vandet. De
søger føde på kærområder, og under-
søgelserne tyder på, at ved en eventuel
forstyrrelse, hvor gæssene forjages, vil
de ikke have alternative områder til
rådighed.
I fældningsperioden er specielt de
kortnæbbede gæs eksternt sky over for
menneskelig aktivitet. Helikoptere for-
styrrer flokkene på 8-10 km's afstand og
under rolige vejrforhold på op til 20
km's afstand. Ved gentagne daglige for-
styrrelser kan det forventes, at gæssene
ikke vil kunne indhente den tid, de ellers
skulle have brugt på græsning. Efter af-
sluttet fældning er gæssene langt mindre
følsomme, fordi de kan undgå forstyr-
relser ved at flyve til andre områder.
Ud fra kendskabet til fældningsflok-
kenes placering og deres skyhed er der
tegnet et kort over følsomme områder
(det skraverede på fig.) og højfølsomme
områder (sort på fig.), hvor helikopter-
flyvning vil forstyrre henholdsvis
mindst 50 gæs eller mindst 100 gæs. Det
kan ikke anbefales, at der er nogen form
for menneskelig aktivitet i disse områder
i gæssenes fældningsperiode.
284[3]