[1] Botaniske undersøgelser i Jameson Land Af Christian Bay og Sune Holt Kær-vegetation ned Ugleelv, Jameson Land. Foto: Stine Holt. En del af de miljøundersøgelser, der siden 1982 er foretaget i Jameson Land, har omfattet forskellige undersøgelser af vegetationen og dennes følsomhed over for kørsel, seismiske sprængninger og oliespild. Hovedvægten i disse botaniske under- søgelser har fra starten været lagt på en kortlægning af vegetationen. Ved en sådan kortlægning får man et godt overblik over den arealmæssige udbre- delse 'og geografiske fordeling af de en- 285 [2] kelte vegetationstyper, og man har så- ledes gode forudsætninger for at lokali- sere sårbare områder inden en evt. olieefterforskning. Det drejer sig især om moskusoksernes græsgange og gæs- senes foruragerings- og rastepladser. Ved at kende de sårbare områders belig- genhed og udstrækning inden en evt. olieefterforskning påbegyndes kan man tage skridt til at beskytte disse bedst muligt. Vegetationskortlægning For at kortlægge vegetationen var det nødvendigt at have en serie flybilleder med specialfilm. Derfor optog vi i som- meren 1982 falskfarvede infrarøde fly- fotos af hele Jameson Land. Denne foto- grafering foregik i samarbejde med Grønlandsk tekniske Organisation. Den anvendte filmtype ligner på mange måder en almindelig farvefilm, men er yderligere følsom over for en del af lyset i det infrarøde bølgeområde. Netop følsomheden i det infrarøde om- råde gør denne film velegnet til at skelne mellem forskellige vegetations- og fug- tighedsforhold. I somrene 1982-84 blev store områ- der gennemvandret med de falskfarvede infrarøde flybilleder i hånden. Det viste sig, at vi med fordel kunne skelne mel- lem 14 vegetationstyper, nemlig 3 typer af heder, som inddeltes efter frodighed, 3 typer snelejer med forskellig varighed af snedækket, 2 kærtyper, græsrige eng- agtige områder, strandenge, pilekrat, urtelier, fjeldmark og klitter. Desuden blev 4 slags vegationsløse områder ad- skilt. Disse omfatter stenet højfjeld, elv- lejer, snefaner og søer. Spredt over Jameson Land blev 11 områder udvalgt til nærmere undersøgelse og detaljeret kortlægning. Vegetationens kompleksitet varierer meget mellem de undersøgte områder. På nogle lokaliteter - især på »Heden«, som ligger på vestsiden af Jameson Land — er der en ensartet vegetation, der kun består af få typer. En artsfattig dværg- buskhede er altdominerende, og kun på de sydvendte skråninger afløses den af en mere frodig dværgbuskhede og af plantesamfund, der er præget af urter. Disse mere frodige vegetationstyper er meget vigtige græsningsområder for moskusokser. I lavninger i dværgbusk- heder og langs søer og elve findes de kær, som er grundlaget for den store gåsebestand, der er et af de karakteri- stiske træk ved Jameson Land. Her vok- ser nemlig de par arter af græsser og halvgræsser, som er gæssenes foretrukne føde. Andre steder i Jameson Land er vege- tationen meget kompleks. Oftest er der tale om en mosaik af 8—9 forskellige typer, der hver for sig kun dækker et begrænset areal. Disse områder findes især i den nordvestlige del af Jameson Land og i de store dalsystemer på øst- siden af Jameson Land ved Hurry Fjord. Det er bl. a. den store variation i de topografiske forhold, som forårsager denne kompleksitet i vegetationen, idet nedbøren, der primært kommer i form af sne, fordeler sig efter de topografiske forhold. Der vil således være forskel på, hvor meget vand planterne får tilført i løbet af sommeren, når sneen smelter. Figuren side 289 viser et eksempel på et vegetationskort, som dækker 286 [3] Totaludbredelse af Sibirisk draba. Efter Funder 1982. Udbredelse af Sibirisk draba i Grenland. •k angiver fund fra fer 1982. * angiver fund fra 1982 og 83. Landskab ved Draba sibirica elv på »Heden«, Jameson Land. Dette område udger et af de vigtigste områder for faldende gæs (især Kortnæbbet Gas). Foto: Sune Ho/t. 287 [4] Constable Point på østsiden af Jameson Land. Ved at betragte de vegetationstyper, der er arealmæssigt dominerende eller som udgør vigtige tilholds- eller græs- ningsområder for moskusokser eller gæs, kan man, som det fremgår af figu- ren side 289, inddele Jameson Land efter disse forhold. Her ses en god over- ensstemmelse mellem flere af disse vege- tationskategorier, specielt områder med stor koncentration af frodig dværgbusk- hede eller kær og fordelingen af hen- holdsvis moskusokser og gæs. Som det ses er hovedparten af Jame- son Lands vestside fra kysten til et godt stykke inde i landet (hvad der stort set svarer til 400 m højdekurven) domineret af sammenhængende dværgbuskheder. Bortset fra beskyttede steder på syd- vendte skråninger langs de øst-vest- gående elve, langs de større elve i det centrale højland og på en strækning i det nordvestlige Jameson Land udgøres disse dværgbuskheder hovedsagelig af artsfattige Kantlyng-heder. Derimod er en frodig hedetype dominerende på de nævnte steder, hvilket skyldes en mere næringsrig og ofte mere fugtig jordbund. Det er især i områder domineret af den frodige hedetype i det nordvestlige Jameson Land, hvor den største koncen- tration af moskusokser er at finde i som- merperioden. I området ud mod Hurry Fjord ses kun mindre områder med sammen- hængende hede. De ensartede dværgbuskheder brydes i visse af de kystnære områder af større områder med snelejepræget vegetation. Denne vegetationstype er den mest fremtrædende i et ti kilometer bredt bælte langs kysten i den midterste del af Jameson Land. Snedækket er nemlig så langvarigt, at kun ganske få dværgbuske kan trives her, og kun Arktisk pil (Salix arctica), som iøvrigt er moskusoksens vigtigste fødeplante, klarer sig nogen- lunde. Øst for området med sammenhæn- gende hedevegetation præges landskabet af dværgbuskheder med meget sparsom bevoksning og sene snelejer, som går over i en helt åben fjeldmarksvegetation. I den centrale og østlige del af Jameson Land findes over 500 m niveauet større sammenhængende områder, som er vegetationsløse. Dalene på vestsiden af Hurry Fjord er meget frodige. Her ses på de sydvendte skråninger en vegetationsmosaik af fro- dig hede, krat, urteli og græslandsvege- tation. En lignende frodig vegetation ses pletvis på de sydvendte skråninger ved de store elve på vestsiden af Jameson Land. løvrigt er denne midt-vestlige del af Jameson Land det sted, hvor langt hovedparten af områdets søer og dam- me er koncentreret. Oftest finder man en smal bræmme af kærvegetation i til- knytning til disse damme, hvorfor netop dette område tiltrækker en meget stor del af den samlede gåsebestand. Egentlige strandenge forekommer i forbindelse med deltaer fra store elve. Således er der fundet større strandenge ved Tyskit nunåt på vestsiden af Jame- son Land, ved Constable Point og Ugle- elvs udløb i Hurry Fjord. Fragmen- tariske strandenge optræder flere steder langs kysten, men ofte dækker de kun få kvadratmeter. 288 [5] Områder med stor koncentration af kær, damme og søer Områder med stor koncentration af frodige dværgbusk- heder Områder med stor koncentration af magre dværgbusk- heder Områder med stor koncentration af snelejevegetation Områder med meget sparsom vegetation JAMESON LAND 289 [6] Flora Feltarbejdet i forbindelse med vegeta- tionskortlægningen har desuden givet et langt bedre kendskab til Jameson Lands flora. Før 1982 var der stort set kun samlet planter og lavet fa beskrivelser af vege- tationsforholdene langs kysten, idet ekspeditionerne primært blev transpor- teret ad søvejen. Der forelå derfor kun meget få oplysninger fra den indre del af landet. Gennem systematiske indsamlin- ger af plantemateriale og detaljerede vegetationsbeskrivelser fra de besøgte lokaliteter i 1982-84 foreligger i dag på Botanisk Museum i København et meget stort plantegeografisk materiale, og vor viden om udbredelsen af de grønlandske planter har i mange tilfælde måttet revideres. Som eksempel kan nævnes den boreale vandplante Bukke- blad (Menyanthes trifoliata), der blev fundet blomstrende i det nordvestlige Jameson Land. Indtil da var den kun kendt fra Vestgrønland mellem Kap Farvel og Disko Bugt. Dens frø er utvivlsomt spredt fra Island med træk- kende gæs. Nordøstgrønland er et meget spæn- dende område set ud fra et plante- geografisk synspunkt. Jameson Land ligger på overgangen fra lav- til høj- arktiske forhold, hvilket betyder, at der findes arter fra begge floraelementer i området. lait er der fundet 196 arter af karspore- og blomsterplanter i Jameson Land, hvoraf en halv snes er nyopdaget under de sidste 2 års undersøgelser. Floraen indeholder en række østlige arter, som har deres hovedudbredelse i de arktiske og boreale egne af Europa og Asien, og hvis vestligste forekomst er i Østgrønland. Et par af arterne, Aksel- potentil (Potentilla stipularis) og Sibirisk draba (Draba sibirica), har en meget speciel totaludbredelse, idet de bortset fra deres udbredelsescentrum i den cen- trale del af arktisk Sovjet, kun findes i et meget begrænset område i Østgrønland. Sibirisk draba er den mest ekstreme af arterne, idet den kun findes i et bælte tværs over Jameson Land, som det ene- ste sted ud over Asien (se side 287). Jameson Lands flora rummer desuden to arter, som i hele verden kun findes i Østgrønland: Clavering-potentil (Poten- tilla rubella) og Nathorsts stenbræk (Saxifraga nathorstii). Endnu er Cla- vering-potentil kun fundet på ganske få lokaliteter i Østgrønland. I Jameson Land forekommer den især i den nord- lige halvdel. Nathorsts stenbræk er fremkommet ved krydsning mellem Sol- stenbræk (Saxifraga aizoides) og Purpur- stenbræk (Saxifraga oppositifolia). Begge forældrearter er vidt udbredt i Arktis og har samme udbredelse i Grønland bort- set fra det allernordligste, hvor Sol-sten- bræk mangler. Men alligevel er det kun i et begrænset område på Østgrønlands kyst, at arten er kendt. Terrænkørsel Ud over at man gennem vegetations- kortlægningen har fået viden om græs- nings- og tilholdsområderne for mos- kusokser og gæs, har denne kortlægning vist sig særdeles anvendelig, når sårbare områder skulle lokaliseres og vurderes inden en evt. olieefterforskning. I den forbindelse er det især de forskellige typer af vådområder, der vil kunne ska- 290 [7] ATV (All Terrain Vehicle) keretøj under seismisk boring, ]ameson Land 1982. De forreste køretøjer er boreenheden, mens de bageste leverer trykluft til boret. Foto: Sune Holt. des ved bl. a. færdsel med tunge køre- tøjer. Man har eksempler fra andre arktiske egne på, at kørsel i bl.a. vådområder kan medføre jordflydning og store ændringer i jordens vandforhold. Både jordflydning og ændrede vandforhold vil i givet fald ødelægge de berørte vådområder eller dele deraf. Da vådområder kun udgør en meget lille del af Jameson Lands vegetation, og deres betydning som græsningsområder samtidig er meget stor, er det absolut nødvendigt, at man ved omtanke i planlægningen af de evt. olieefterforskningsaktiviteter sikrer disse områder mod overlast. En ødelæggelse eller beskadigelse af vådområder vil nemlig samtidig fortrænge de dyrearter, som udelukkende lever af planter, og derfor er afhængige af denne føde- ressource. I forbindelse med ARCO's seismiske forsøg i 1982 blev der derfor foretaget undersøgelser af terrænkørsels og de seismiske sprængningers indvirkning på vegetation og jordbund. Endvidere blev der etableret forsøg med oliespild på land. Ved seismiske undersøgelser ønsker man bl.a. at anvende terrængående bæltekøretøjer til transport af materiel. Til brug om sommeren er der til dette formål konstrueret specielt lette køre- tøjer på brede gummibælter. Da vægten 291 [8] herved bliver fordelt på en stor flade, skulle skadevirkningen på vegetation og jordbund derfor blive langt mindre end ved anvendelse af traditionelle bælte- køretøjer. Et af disse køretøjer blev afprøvet under forskellige forhold i Jameson Land i 1982. Afprøvningen omfattede l, 5 og 10 kørsler i samme spor. Om- fanget af skader ved kørsel blev dels undersøgt i en dværgbuskhede, som er den mest udbredte vegetationstype i Jameson Land, i et sparsomt bevokset område med naturlig jordflydning samt i et frodigt kær. Et år efter, at kørslen havde fundet sted, blev omfanget af ska- den på vegetationen og jordbunden atter undersøgt. Generelt var den forvoldte skade da begrænset til utydelige lav- ninger i sporene. I dværgbuskheden og i kæret sås få steder totter af vegetation, som var revet op. Denne skade omfat- tede næsten udelukkende tuerne i disse plantesamfund. Selv hvor der i kæret havde været kørt 10 gange i det samme spor, var der ikke nogen tendens til jordflydning eller afvanding. Den meget begrænsede skade, der op- stod ved prøvekørslen i det undersøgte kær, kan kun forventes at være typisk for en del af de kær, der forekommer i Jameson Land. Sidenhen, hvor mange kær er under- søgt i de fleste dele af Jameson Land, har det vist sig, at tykkelsen og kom- paktheden af tørvelaget, som er det bæ- rende lag i kæret, varierer meget mellem de forskellige kær. Ligeledes er der store forskelle på dræningsforholdene afhæn- gig af om kærene træffes på mere eller mindre grusede aflejringer. Det veldræ- nede kær, på gruset bund, vil være væ- sentlig mindre sårbar over for kørsel. Prøvekørslen fandt sted i et kær med et mange cm tykt og meget kompakt tørvelag. I andre kær er dette tørvelag kun få cm tykt og meget usammen- hængende. Der er derfor en god grund til at antage, at sidstnævnte type kær vil være endog meget mere sårbar over for bl.a. kørsel. Netop denne type kær blev i 1983—84 undersøgt ved Mesters Vig. Da det her afprøvede køretøj, en terræn- gående 3-hjuls motorcykel med ballon- dæk, kører efter helt andre principper end det af ARCO anvendte køretøj, kan man ikke drage en egentlig sammen- ligning. De skader, denne afprøvning afslø- rede, var imidlertid meget foruroli- gende. Sporene stod, afhængig af an- tallet af kørsler i samme spor, som op til 18 cm dybe kanaler. Sådanne spor ville, hvis de havde været på skrånende bund, uværgeligt have virket som drænings- kanaler. Selv hvor der kun havde været kørt een gang, sås tydelige vandførende kanaler. Forvoldes sådanne skader i større omfang, vil det medføre en total forandring i kærets økologi. De kom- mende års undersøgelser vil afklare de mere langsigtede konsekvenser ved bl.a. kørsler i kærområder. Allerede ved plan- lægningen af evt. kommende olieefter- forskningsaktiviteter har en beskyttelse af de sårbare kærområder derfor fået en meget høj prioritet. Seismiske sprængninger Som een ud af flere mulige metoder til lokalisering af evt. olieforekomster kan man anvende seismiske sprængninger 292 [9] Seismisk overfladesprangning, ]ameson 'Land 1982. lait sprænges 20 kg dynamit fordelt på 20 pinde. Foto: Sune Holt. med dynamit på jordoverfladen. En så- dan serie af sprængninger blev udført i sommeren 1982 indenfor tre forsøgs- områder i Jameson Land. For at kunne lokalisere evt. oliefore- komster foretager man seismiske under- søgelser langs nogle linier på kryds og tværs indenfor de områder, hvor områ- dets geologi kan betinge olieforekom- ster. Ved hjælp af en slags mikrofoner (geofoner) kan man optage lyden, der forplantes i undergrunden fra disse sprængninger. Båndoptagelserne kan ef- ter bearbejdning på en computer afsløre de områder, hvori der er størst chance for at finde olie, og man kan sidenhen intensivere undersøgelserne i netop disse områder. Ved de seismiske forsøg i 1982 sprængte man i hvert af de 3 forsøgs- områder 96 felter langs en linie på ca. 6 km. Hvert felt: bestod af 20 stager an- bragt med få meters indbyrdes afstand. På hver stage var der anbragt en sprængladning på l kg dynamit i en af- stand af 70 cm over jorden. For at vurdere den skade, denne type sprængninger forvolder på vegetation og jordbund, blev der allerede før sprængningerne udlagt nogle analyse- felter i tilknytning til sprængstederne, således at samtlige forekommende typer vegetation var repræsenteret en eller flere gange. I disse analysefelter blev samtlige planter registreret, så man havde et detaljeret kendskab til feltets udseende før sprængningen. Umiddel- bart efter sprængningen blev feltet påny undersøgt, og sprængningens effekt på de forskellige plantearter og jordbund blev opgjort. Et år efter sprængningen blev felterne analyseret endnu engang, for at man kunne finde ud af, i hvor høj grad de forskellige planter er i stand til 293 [10] at regenerere i forskellig afstand til sprængstederne. Ud over at plantearterne viste tydelig forskellig sårbarhed over for spræng- ningerne, havde vegations- og jord- bundstypen, ujævnheder i jorden (som f.eks. små tuer) og jordens fugtighed en væsentlig indflydelse på skadens om- fang. På steder, hvor der fandtes et tykt tørvelag og hvor plantedækket var tæt, sås de værste skader på vegetation og jordbund. I modsætning hertil var steder med et sparsomt vegetationsdække på fugtig jordbund (steder hvor sneen smel- ter sent) langt mindre sårbare. Sneundersøgelser Da man forventer, at en stor del af de evt. fremtidige seismiske undersøgelser vil blive udført om vinteren, når der lig- ger et beskyttende snelag over vegeta- tionen, og jorden er bundfrossen, blev der i marts—april 1984 foretaget under- søgelser af snedækkets beskaffenhed på de mest udbredte vegetationstyper. Dis- se undersøgelser er de første, der er foretaget af sneforholdene i Jameson Land. lait blev 30 sneprofiler undersøgt inden for en måned. Disse undersøgel- ser omfattede målinger af snelagets tyk- kelse, sneens hårdhed og vægtfylde, sne- krystallernes størrelse og form samt temperaturforskelle i snelaget. Naturlig- vis er disse undersøgelser ikke tilstræk- kelige til at udtale sig generelt om sne- forholdene i området. Som supplement til disse sneundersøgelser blev der mange steder målt snetykkelse i forhold til de forskellige vegetationstyper. På de undersøgte lokaliteter i den nordvestlige 294 del^ af Jameson Land var det gennem- snitlige snedække omtrent een meter tykt, men sneen var meget ujævnt for- delt i landskabet afhængig af de topogra- fiske forhold. Derimod var snetykkelsen over en given vegetationstype ret kon- stant, hvad der ikke kan undre, da de forskellige typer i høj grad er betinget af snedækkets tykkelse og varighed. På sydvendte skråninger, hvor vege- tationen ofte består af urteagtige plante- samfund (urtelier) eller snelejer, fandtes et meget tykt snedække, der mange steder var mere end 5 meter tykt. At sneen samler sig på de sydvendte skrå- ninger skyldes den fremherskende nor- denvind, idet lævirkningen på disse skråninger giver sneen god mulighed for at aflejres. På fladt terræn varierede snetykkelsen indenfor en meget udbredt type af sne- leje fra 1,5-2,5 meter. En vidt udbredt, tør Kantlyng-hede havde oftest en sne- tykkelse på omkring l meter, mens de sparsomt bevoksede hedesamfund på vindudsatte steder enten var snefrie eller havde et dække af vindpoleret sne på blot nogle få centimeter. Det mest overraskende var, at mange af kærområderne kun havde et sne- dække fra nogle få cm til under en halv meter. Kendskabet til snelagets tykkelse og beskaffenhed i relation til de forskellige vegetationstyper er af stor betydning, hvis der skal planlægges kørsel med de tunge køretøjer, som anvendes til seis- miske undersøgelser om vinteren. Da snelaget kan beskytte vegetationen mod kørsel med tunge køretøjer, er sneens bæreevne og tykkelse selvfølgelig vigtige [11] Der baldes råolie på prøvefelter i kar-vegetationen. Mesters Vig 1982. Foto: Sune Holt. faktorer. Ved hovedparten af de gra- vede sneprofiler fandtes der umiddelbart over jordoverfladen et omdannet (meta- morfoseret) snelag, der kaldes »sukker- sne«, på 5-10 cm. Årsagen til et sådant lag er en temperaturforskel mellem den varmere jord og den overliggende kol- dere sne. Dette omkrystaliserede snelag bestod ofte af store (5 mm), hule krystal- ler, der er meget skrøbelige og har en relativ dårlig bæreevne. Såfremt man skraber den overliggende sne væk, der har en langt større bæreevne, og således kører direkte på »sukkersne-laget«, kan der være risiko for at beskadige vegeta- tionen i de mest følsomme vegetations- typer, nemlig vådområderne. Det er derfor af stor vigtighed ved en evt. vin- terkørsel enten at køre uden om disse vådområder eller at passere dem på ste- der, hvor det øverste snelag har en til- strækkelig beskyttende evne. Rent geo- grafisk vil det sige, at man bør udvise særlig stor forsigtighed ved kørsel i det kærrige område på vestsiden af Jameson Land samt i Ørsted Dal. Af samme grund er kærområderne de pågældende steder tegnet ud på vegetationskort i skala 1:25.000, således at de kan lokali- seres, selv om de er dækket af sne. 295 [12] Oliespildsforsøg Da det er kendt, at skader på vegetation forårsaget af oliespild oftest er lang- varige, blev der allerede i sommeren 1982 etableret forsøg med oliespild ved Mesters Vig. Resultater herfra kan såle- des nå at give indblik i de mere lang- sigtede konsekvenser ved mindre olie- udslip under en evt. olieefterforskning og senere olieboring. Råolien, der blev anvendt, stammer fra Nordsøen. Desuden må man regne med spild af dieselolie fra køretøjer og brændstof- lagre under en olieefterforskning, og derfor blev denne type olie inkluderet i forsøget. lait blev der udhældt diesel- og råolie på jDrøyefelter indenfor 5 forskellige vegetationstyper i en mængde af 10 liter per kvadratmeter. Virkningen på vegetationen i prøve- felterne skal følges i en årrække, før man kan danne sig et billede af de forskellige vegetationstypers sårbarhed. Undersøgelser eet og to år efter for- søgets start viste, at de plantedele, der havde været i berøring med råolien, vis- nede, men flere af plantearterne havde dog skudt friske skud fra underjordiske udløbere. Generelt var dieselolien langt mere giftig for planterne end råolien; i felter med dieselolie var det kun yderst få plantearter ud over nogle arter af mosser, der viste tegn på liv. Anvendt litteratur: Baj, C. & Holt, S. (Grønlands Botaniske Undersøgelse) 1983: Effects of an All Terrain Vehicle (ATV) on Plant Communities in Jameson Land, NE Green- land, 1—19. Grønlands Fiskeriundersøgelser. Bay, C. & Holt, S. (Grønlands Botaniske Undersøgelse) 1984: Botaniske Undersøgelser i Jameson Land, 1983, 1—87. Grønlands Fiskeri- og Miljøundersø- gelser. Fredskild, B. & Rten, U. 1982: Macrofossils in an interglacial peat deposit at Kap København, North Greenland. Boreas 11, 181-185. Funder, S. 1982: Planterefugierne i Grønland. Natu- rens Verden 7, 1982, 241-255. Holt, S. & Bay, C, (Grønlands Botaniske Undersøgelse) 1983: Effects of an AU Terrain Cycle (ATC) on Fen Vegetation in Jameson Land, NE Greenland, 1-9. Grønlands Fiskeriundersøgelser. 296 [13]