[1] Landsstyreformandens nytårstale 1. januar 1985 Af Jonathan Motzfeldt Kære medborgere. Her ved nytårstid er der tradition for, at vi i vor del af verden standser op og under os selv et eftertænksomt øjeblik — gør status over vort liv og skæbne i det forløbne år og prøver at kaste et blik ind i det nye med alle dets muligheder. Jeg ved, at mange har haft store pro- blemer og personlige sorger, som gør det svært at se det positive i livet. Nogle har mistet deres kære, andre er blevet ramt af sygdom, eller deres eksistens- grundlag er på anden måde blevet taget fra dem. Alligevel viser erfaringen, at vi men- nesker har en mærkelig evne til at over- vinde sorgen og igen blive glade, selvom det bliver på en anden måde, end vi ellers havde tænkt os. — Det kan måske forekomme dem, der befinder sig i en ulykkelig situation, som tomme ord, men ikke desto mindre er det en sand- hed, som kan give os trøst og hjælp. Det vil være naturligt for mig at se til- bage på det forløbne år med landsstyrets øjne og fremhæve nogle af de begiven- heder, som gennem den politiske beslut- ningsproces får betydning for de sam- fundsmæssige rammer, vi skal leve og udvikle os under. Vi har følt - og et flertal i den grøn- landske befolkning har støttet os i — at Grønland ikke havde en naturlig plads som formelt medlem af De europæiske Fællesskaber, der med deres store øko- nomiske og stærkt industrialiserede en- heder har helt andre interesser at vare- tage. Vi er geografisk, kulturelt og tankemæssigt simpelthen for langt fra hinanden. Vi mener vi bedst kan be- skytte vores hidtil eneste livsgrundlag, nemlig udnyttelsen af de naturgivne levende ressourcer, og få dette respek- teret, hvis vi står uden for og selv regu- lerer udnyttelsen på afbalanceret måde. Det gør vi fra idag. Fra idag er vi ikke længere medlem af EF, og det er nu op til os selv at udfylde de nye rammer i et frivilligt samarbejde med EF. - Det sy- nes jeg, vi skal være stolte over, og jeg vil gerne understrege, at de tekniske problemer i forbindelse med de nødven- dige overgangsordninger IKKE ændrer dette forhold. En dag som vi vil mindes i vort lands og vort folks lange historie; en dag hvor l [2] Landsstyreformand Jonathan Motyfeldtjer årets nytårstale, fotograferet af Rikke Diemer. forenede frihedselskende kræfter har nået et mål, vi har sat os for, og derved har vist omverdenen, at der i vort land også findes et folk, som sætter ære i at være frie og være fri for undertrykkelse. At vi føler os mere trygge, når vi selv former vores eget liv og fremtid uden at overlade vores ansvar til andre folk, men at vi ønsker, at ansvaret til stadig- hed forbliver hos os og vore efterkom- mere til ære for vort land og dets folk. Som sagt: de nye rammer er skabt, men der forestår selvsagt en stor opgave med nu at få de fordele ud af nyordnin- gen, som vi håber, og det er også i det lys, overtagelsen af KGH's produktions- [3] og eksportsektor skal ses. Som det sik- kert vil være mange bekendt, har hjem- mestyret organiseret denne sektor på en sådan måde, at den lokale indflydelse på forholdene ved de enkelte produktions- steder bliver størst mulig, samtidig med at den centrale beslutningsproces bliver smidigere, end det hidtil har været til- fældet. — Dette er en ordning med ind- bygget fremtid, og det kan derfor nok undre, at pressen og andre med en un- dertone af skadefryd efterlyser hjemme- styrets helt detaljerede planer for om- rådet. Tværtimod synes jeg, man skulle hilse det positivt velkomment, at man ikke binder sig til et alt for stift og fær- digsyet system på forhånd, men reali- stisk erkender, at hjemmestyret og de andre implicerede parter både skal lære og ved hårdt arbejde medvirke til udvik- lingen af det produktionsapparat, der nu bliver vores eget ansvar. Et andet vigtigt skridt på vejen mod større selvhjulpethed blev taget, da et stort flertal i landstinget tilsluttede sig tilladelsen til efterforskning og udnyt- telse efter olie på land i Jameson Land i Østgrønland. Betydningen af denne be- slutning vil først vise sig om en række år, men vi har ihvertfald gerne villet medvirke til, at den kommende genera- tion skulle have chancen til alternative indtægtskilder. Vi har også selv et ansvar for medvirken hertil i forhold til Danmark, ligesom det ville være an- svarsløst og kortsigtet i forhold til vort øvrige erhvervsliv, som har behov for store investeringer, hvis vi i isoleret konservatisme undlod at undersøge så- danne muligheder. Vi lever ganske vist på jordens største ø, men vi er ikke længere isolerede øboer i et eller andet reservat, men aktive medievende bor- gere i en verden, der bliver mere og mere åben, og som vi har et medansvar for. En realistisk erkendelse heraf bør ikke gøre os frygtsomme, passive eller vrede på denne omverden. I takt med overtagelsen af disse og en lang række andre opgaver, som allerede har fundet sted — og som vil finde sted i de kommende år, har landskassen og hjemmestyret fået ansvaret for ganske store pengesummer. Det er i erkendelse heraf, hjemmesty- ret er ved at undersøge muligheden for i samarbejde med Bikuben at danne en bank, som på fuldt professionel måde kan håndtere disse midler, ligesom man selvsagt kan se sin fordel i, at hjemme- styret gennem sin aktiebesiddelse i en sådan bank kan få andel i overskuddet fra den omsætning, man selv er med til at skabe. Dette er formålet og intet andet — hverken et ønske om en særlig politisk indflydelse, der skulle ændre sædvanlig bankpraksis, eller en revolu- tion på listesko eller i træsko. Der er tale om en helt købmandsmæssig baggrund, og det synes jeg gerne, jeg vil benytte lej- ligheden til at understrege, hvis nogen gennem pressens behandling skulle have faet et andet indtryk. Vi indleder nu ungdomsåret. Vi glæ- der os til i fællesskab at bruge ungdoms- året til gavn og støtte for ungdommen. Vi ved fra vores forfædre, at de ældre brugte megen tid til at oplære de unge, fordi det er dem, der skal fortsætte til- værelsen og samfundet. Heri er der ikke sket ændring. Dette betyder også, at be- hovet for oplæring stadig er aktuel. [4] Der er sat en lang række initiativer igang, og de inddrager alle på en eller anden måde vores ungdom, som kan ud- nytte dem til deres egen og til samfun- dets fordel, hvis de blot med dygtighed og fantasi vil tage fat på opgaven. Vi har fra politisk side gjort, hvad der økono- misk og på andre måder har været mu- ligt for at skabe gode uddannelsesmulig- heder, senest med vedtagelsen om etablering af de gymnasiale uddannelser og ved forhøjelse af studiestøtten. Det hører dog også med til ethvert uddan- nelsesforløb, at man skal vise, at man kan overvinde visse vanskeligheder og måske ovenikøbet tvinge sig selv. Det har alle samfund måttet gøre, og det tror jeg også, de unge forstår er nødvendigt, hvis hjemmestyret skal blive det, vi ønsker. Lad os fejre 1985 som et ungdomsår sammen med vor ungdom. Lad os bruge året til at styrke vort fællesskab med dem, i kultur og i uddannelsen. Styrke gode kræfter i sjæl og legeme. Vi må be- kæmpe de kræfter, der nedbryder vore værdier, såvel spiritus som vold. I denne kamp har vi også brug for ungdommens bistand og hjælp. Vi bor i et område, hvor naturen veksler mellem gavmildhed og hårdhed. Denne viden sidder dybt i det grøn- landske folk og har hidtil givet os et be- redskab og en psykisk styrke til at over- vinde vanskeligheder uden bitterhed. Så- dan var naturens orden, og det bøjede vi os for. - Den moderne udvikling og de forbedrede boligmæssige og tekniske vil- kår har afbødet de værste og ofte frygte- lige konsekvenser af hårde vintre med misfangst, og det synes jeg egentlig vi skal være taknemmelige for, selvom denne hurtige tekniske udvikling også har vendt op og ned på værdinormerne i samfundet. Følelsen af eget værd kan drukne i mængden af udefra kommende initiativer, ligesom det kan være en yd- mygende erfaring at måtte konstatere, at man er henvist til en passiv tilskuerrolle. Men det er forkert at give op overfor omvæltningerne. Det passer heller ikke til vores natur, og derfor vil jeg denne nytårsdag endnu engang appellere til jer alle om sammen med os at tage udfor- dringen op. Det kræver udholdenhed og sejghed og en stor del tålmodighed at styre sine egne anliggender. Men vi er på vej. Det er derfor, hjemmestyret blev indført, og det er derfor, vi på en lang række områder fortsat søger at opnå selvbestemmelse over aktiviteter i eget land på det politiske plan. Men det er for det grønlandske folks skyld, vi gør det, og i tiltro til at alle borgere vil med- virke hertil. Uden denne medvirken i det daglige arbejde, i familien og på vore uddannelsessteder kan opgaven ikke løses. Det har vi hver for sig et person- ligt ansvar for, og vores viden om dette ansvar giver styrke. Selvom den enkelte måske ikke kan se resultatet af sine an- strengelser straks imorgen, så vid at holdningen breder sig som ringe i van- det, så vort folk igen kan leve i fred, arbejdsomhed og glæde i en moderne og mere åben verden. Det er mit nytårsønske her ved ind- gangen til 1985, og det er sikkert også jeres. Lad os hjælpes ad med at opfylde det. Godt nytår allesammen. [5]