[1] LÆSERNE OG REDAKTIONEN Kajakkens renæssance? Tekst og fotos: Keld Hansen Meget tyder på, at den grønlandske kajak i disse dage meget let kan gå hen og blive et af de samlingspunkter, hvor den gamle grønlandske kultur og den moderne udvikling kan mødes. I 1983 dannedes således, på initiativ fra nogle unge mennesker i Nuuk, foreningen »Qajaq«, hvis hovedformål var at gen- oplive landets stolte kajak-traditioner. De ønskede, at kajakken ikke udeluk- kende skulle hawne som en museums- genstand, men at den skulle levende- gøres og bruges. Kajakkulturen skulle bevares, og kajaksporten skulle gøres spændende og attraktiv for den grøn- landske ungdom. De kontaktede den- gang tidligere storfangere og kajakvir- tuoser som Jørgen Frederiksen og Ma- nasse Matæussen og ville under de æl- dres instruktion bygge kajakker og lære kajaksportens teknik. Man forestillede sig ikke, at de mange interesserede unge skulle vende tilbage til fangererhvervet, men at kajakken i det moderne samfund kunne benyttes som et sportsredskab. Store tanker, sagde de fleste vel nok dengang for to år siden, men alt tegner nu til, at disse unge initiativtagere trods alt havde ret. QAJAQ Siulitta napassutaat sooq katersugaasivimmiiginnassava ? Atoqqilertigu! Foreningetis plakat med Peter Rosixgs tegning af kajak- manden til havs, — en tegning som mange kender fra skolens gamle læsebog. Dens tekst opfordrer til at tage kajakken i brug, så den ikke kun er en museumsgenstand. I september 1983, hvorfra artiklens billeder stammer, afholdt den nystartede forening sit første store arrangement i Nuuk, som blev en stor succes. Derefter fulgte i sommeren 1984 en konference, hvor Aasiaat, Ilulissat og Nanortalik 29 [2] kommune betalte rejsen til Nuuk for kommunernes deltagere. Nuuk har indtil idag betalt ialt 11.669 kr. til foreningens arbejde, og den 12. januar 1985 kunne foreningen byde velkommen i deres eget nyistandsatte hus som nabo til KNK, Grønlands Landsmuseum. Ved recep- tionen og det åbne hus for byens bor- gere kunne man nu fortælle, at forenin- gen havde modtaget støtte fra Hjemme- styrets Kultur- og Undervisningsafde- ling, fra Folketingets Grønlandsfond, fra Qaqortoq kommune, som nævnt fra Nuuk kommune og endelig, at lands- styreformand Jonathan Motzfeldt af egen lomme havde skænket 15.000 kr. til »Qajaq«. Der findes nu ialt 25 lokalforeninger langs kysten med ialt omkring 600 med- lemmer, fordelt over 13 kommuner. lørdag den 10, september 1983 afholdt den nystartede forening »Qajaq« sit første store arrangement i Nuuk. En af initiativ- tagerne Thimotheeus Poulsen bød velkommen, og der var taler af landsstyremedlem Stephen Heilmann og byens borgmester Peter Tbaarup Heegh. Musikken blev leveret af »Nipe- koret« og rockgruppen »Aalut«, og der var grønlandsk mad. Fra Vummannaq havde man hentet de to kajakvirtuoser Kaa/eeraq Malakiassen og Gabriel Bernhardsen, der viste, at de mestrede mange af de traditionelle kajakfærdigbeder. Et festligt, folkeligt ogflot arrangement, der samlede omkring 3000 tilskuere, og som gav arrangørerne blod på tanden til at fortsatte. 30 [3] Foreningen i Nuuk har således nu 150 medlemmer, og flere af disse er kvinder, som endnu mestrer at sy skindbetræk til kajakkerne, efterhånden som mændene får bygget træskelettet. Men mange vil nok være tvunget til at betrække deres kajakker med sejldug, for selv uden sæl- skindsbetræk koster materialerne til en kajak idag flere tusinde kroner. I »Qajaq« er man nu igang med at udarbejde forslag til, hvordan man frem- over bedst kan bruge kajakken som sportsrekvisit, og hvordan man bedst kan arrangere konkurrencer. Man fore- stiller sig eventuelle regionale konkur- rencer, som måske hvert 4. år kan blive jpå landsbasis. Og man undersøger sam- tidig mulighederne for oprettelse af et fond. Visionerne er store, men efter resul- taterne af foreningens første to års ar- bejde tegner alt til, at den grønlandske kajak, som nævnt i overskriften, vil få sin renæssance. Hvis disse planer lykkes, kan ringene måske brede sig vestover til de øvrige inuit-områder, og så ser vi må- ske en dag »landskampe i kajakroning«, som utvivlsomt vil blive fulgt af sports- og ikkesportsinteresserede i hele ver- den. Fra den solskinsrige septemberdag i Nuuk 1983. Hvornår mon "nogen sidst lår set 6 kajakmand nærme sig Kolonihavnen med Nordlandet i baggrunden? Med »Qajaq«s eget hus og med den' interesse, der er blandt de unge for at bygge kajakker, må man vedkommende arrangementer forvente, at stadigflere deltager i deres egne fartejer. 32 [4]