[1] Den fiskeripolitiske situation i Grønland efter udmeldelsen af EF Af Einar Lemche Forfatteren er konsulent ved Grønlands Hjemmestyre, og denne artikel bygger på et foredrag holdt på den 19. nordiske fiskerikonference i Ålesund, august 1984. Den 1. januar 1985 er en skelsættende dato i Grønlands nyere historie. Den dag træder Grønland ud af EF, og den dag far hjemmestyret kompetencen til at fastsætte regler for fiskeriet på Grøn- lands fiskeriterritorium. Samtidig over- tager Grønlands hjemmestyre produk- tions- og salgsvirksomheden fra Den kgl. grønlandske Handel og får derved kompetencen til at styre udviklingen i den grønlandske fiskeriproduktion. Grønlands fiskeripolitiske situation indenfor EF har som bekendt været den, at alle overordnede beslutninger med hensyn til regulering af fiskeriet er taget i Bruxelles. Det gælder fastsættelsen af TAC'er, fastsættelsen af vores egne grønlandske kvoter, fastsættelsen af kvo- ter til andre EF-medlemslande, forhand- linger med andre lande — herunder Is- land, Færøerne og Norge - og fastsættel- sen af kvoter til disse lande, fastsættel- sen af regler om tekniske bevaringsfor- anstaltninger og kontrol o. s. v. I et samfund, der er så stærkt af- hængigt af fiskeri, som Grønland er, det ganske klart, at en så omfattende styring udefra, som Grønland ikke har haft den store indflydelse på, ikke er acceptabel i langden. Fiskerispørgsmålet har derfor været den vel nok væsentligste enkelt- faktor bag beslutningen om Grønlands udmeldelse af EF. Alt dette vil blive ændret, når vi kom- mer ud af EF. Men først vil jeg redegøre for den — noget komplicerede - aftale, som vi har truffet med EF. Aftalerne består af en samlet pakke, der omfatter den OLT-status, som vi ønskede, toldfrihed for vore produkter i EF, som vores erhvervsliv naturligvis er yderst interesseret i, en 10-årig ramme- aftale om fiskeri (uden kvoter til EF) samt en 5-årig fiskeriprotokol med kvo- ter til EF og med et samlet pengebeløb til Grønland på over l mia. d.kr. Lidt mere detaljeret kan aftalernes indhold resumeres således: Grønland udtræder af samtlige tre Europæiske Fællesskaber med virkning fra 1. januar 1985. Såfremt ratifikations- proceduren endnu ikke er tilendebragt i alle medlemslande på dette tidspunkt, fastsætter EF-Rådet midlertidige over- [2] gangsforanstaltninger, der stiller Grøn- land på samme måde, som hvis aftale- komplekset var trådt i kraft. Grønland indføjes som OLT-område i EØF-traktaten og optages i den gæl- D .L D O dende OLT-ordning og de fremtidige ordninger, der afløser denne. I modsætning til de øvrige OLT- områder garanteres Grønland toldfrihed for eksporten til EF, så længe EF kan udøve fiskeri ved Grønland i henhold til de fiskeriprotokoller, der løbende kan aftales i henhold til fiskeriaftalen. Hvis der ikke aftales nogen ny fiskeriprotokol efter udløbet af den første, der varer 5 år, falder Grønland tilbage på den almin- delige toldbestemmelse i OLT-ordnin- gen, hvorefter told kan pålægges OLT- områdernes eksport til EF, bl. a. af fisk. Grønland fastsætter i henhold til fiskeriaftalen selv de årlige TAC'er for hver enkelt bestand, og fastsætter egen- hændigt tekniske bevarings- og kontrol- bestemmelser. Grønland er herunder forpligtet til at respektere de videnska- belige biologiske anbefalinger samt de regler, der følger af den almindelige hav- ret. Fiskeriaftalen løber i 10 år. Grønland udsteder i den første fiske- riprotokols 5-årige periode licenser til EF-fartøjer til årligt at fiske de mæng- der, der er fastsat i protokollen, hvilket svarer til godt 100.000 tons torske- ækvivalenter, mod godt 150.000 tons torskeækvivalenter i 1984 (inklusive færøsk og norsk fiskeri). — EF har mu- lighed for at afgive dele af sine kvoter til Norge. Grønland modtager årligt som beta- ling for disse fiskerimuligheder 26,5 milL ECU, hvilket svarer til ca. 216 mill. d.kr. Beløbet kan nedsættes, hvis Grønland ikke opfylder sine forpligtelser i henhold til fiskeriprotokollen. Om- vendt kan kvoterne til EF nedsættes, hvis EF ikke betaler det aftalte beløb. Hvis vi, på grund af biologisk nød- vendighed, fastsætter TAC mindre end de mindstemængder, der er aftalt til Grønland i protokollen, bortfalder EF's fiskerirettigheder, uden at EF derfor har lov til at standse sine betalinger. Såfremt Grønland ikke selv har kapa- citet til at opfiske overskydende fiske- mængder, og kun i så fald, har EF en særlig forret til at tilforhandle sig yder- ligere fiskerimuligheder. Hvis dette bli- ver aktuelt, skal EF betale en pris, der mindst svarer til den pris, der ydes for de faste kvoter. Det er specielt nævnt, at Grønland skal tilbyde op til 20 % af de overskydende mængder af den del af TAC, der ligger over 75.000 tons torsk ved Vestgrønland. Dette er ikke til hinder for udnyttelse af en grønlandsk kapacitet ved joint-venture arrangementer. Og hvad er så de perspektiver, der tegner sig det første halve eller hele år fra nu. Jeg vil prøve at opdele det ar- bejde, vi står overfor, i en intern og en ekstern side: Internt arbejder vi for det første med at udarbejde nye fiskeriregler. Der bliver tale om en ny fiskerilov, som skal afløse dels Ministeriet for Grønlands fiskerilov dels hjemmestyrets fiskerilov, som kun vedrører visse områder af det grøn- landske fiskeri. De nye kompetencer til at fastsætte TAC'er, kvoter, tekniske be- varingsforanstaltninger, kontrolregler o. s. v. bliver indarbejdet i den nye lov. [3] KGH-trawlere ned fiskefabrikken GFI i Nuuk. Foto: Erik Holm. Desuden arbejder vi med nye be- kendtgørelser bl. a. om licenser, tekniske bevaringsforanstaltninger og kontrol- regler. Vi prøver her at drage nytte af de erfaringer, vi har høstet, af hvilke jeg ved denne lejlighed gerne vil fremhæve dels de mange oplysninger, vi har fået fra fiskeriadministrationerne i andre nordiske lande, dels de råd, vi har fået fra fiskerne og fra vores fiskeriinspek- tion, når det har vist sig, at de praktiske realiteter på fiskefelterne ikke ganske har svaret til forestillingerne hos de regel- udstedende skrivebordsfolk. For det andet overtager vi som nævnt Den kgl. grønlandske Handels produk- [4] tions- og salgsvirksomhed. Dette inde- bærer, at hjemmestyret overtager stør- stedelen af det produktionsapparat, der er knyttet til forarbejdning af produk- terne fra de grønlandske fisker-, fanger- og fåreholdererhverv. Hjemmestyret overtager ligeledes statens trawlervirk- somhed. Hertil kommer en overtagelse af Den kgl. grønlandske Handels salgs- virksomhed indenfor området samt en generel bemyndigelse til at regulere det samlede salg og eksport af grønlandske produkter. Det er hensigten, at den nuværende produktions- og salgsvirksomhed opret- holdes som et sammenhængende sel- skab. Derimod forestiller vi os, at dispo- sitionsretten vedrørende de enkelte pro- duktionsanlæg uddelegeres lokalt, idet vi ikke finder det hensigtsmæssigt at vi- dereføre den nuværende meget centrali- serede organisationsform. Der skal naturligvis være nogle ram- mer for hvert produktionsanlægs virk- somhed. Disse rammer vil vi tilveje- bringe ved en planlægning for, hvor- ledes fiskeriressourcerne i hvert regio- nalt område mest hensigtsmæssigt kan udnyttes i årets forskellige sæsoner. Indenfor denne regionale planlægning tilstræber vi altså, at de fleste beslut- ninger vedrørende driften af de enkelte produktionsanlæg skal varetages lokalt. Når det drejer sig om fabrikkerne, fore- stiller vi os dette realiseret ved, at der ved hver fabrik nedsættes et produk- tionsudvalg med budget- og drifts- ansvar. Udvalget skal udarbejde budget- tet og følge driften, medens den daglige ledelse skal være ansvarlig overfor pro- duktionsudvalget. Produktionsudvalge- ne skal bestå af repræsentanter fra fiskerne, arbejderne og vedkommende kommunalbestyrelse. - Virkeliggørelsen af disse tanker kan naturligvis ikke ske på en gang, men kræver en kortere eller længere udviklingsproces, afhængig af lokalsamfundets interesse og engage- ment. Med hensyn til de eksterne forhold regner vi med, at Grønlands Hjemme- styre får en forhandlingskompetence, som svarer til den, Færøerne har i dag. Vi forudser, at vi får betydelig mere kontakt med vore nabolande - også inden for rammerne af det nordatlan- tiske samarbejde — end vi har kunnet have hidtil, hvor vi har været bundet af EF. Medens vi altså ser frem til et tæt- tere samarbejde — bilateralt og iøvrigt også i internationale fiskeriorganisatio- ner — er det også klart, at der må være en balance i de aftaler, vi når frem til. Vi er åbne overfor forhandlinger og går ind til dem med fortrøstning om, at den smidighed, man forventer af os, mod- svares af en tilsvarende fleksibilitet på den anden side af forhandlingsbordet. Et andet område, hvor vi ser frem til et praktisk samarbejde med andre lande, er kontrollen med fiskeriet. - Som be- kendt er det grønlandske fiskeri kende- tegnet ved, at det for tiden i al væsent- lighed kun drives på Grønlands eget fiskeriterritorium. Det er derfor ind- lysende, at de ikke-grønlandske fiskere, som får adgang til at fiske hos os, be- tragtes med en kritisk interesse, hvad angår overholdelsen af vilkårene for dette fiskeri - en interesse, der nok er mere kritisk end den tilsvarende inter- 8 [5] Fiskeriinspektionen måler maskestørrelsen på trawlet ombord på det tyske skib Geeste, marts 1982. Foto: John Rasmussen, Narssaq Foto. esse hos fiskerne i de lande, der driver fiskeri på andres territorium. Dette er baggrunden for, at vi planlægger at ind- føre strengere kontrolregler end dem, der hidtil har været gældende ved Grøn- land. Vi tænker i den forbindelse også [6] Havnen i Nuuk. Isvinteren 1983-84. Foto: Anne Bang, Sermitsiaq. på at optage samarbejde med kontrol- myndighederne i andre lande for i videst muligt omfang at sikre imod en gen- tagelse af de overtrædelser af fiskeri- reglerne (nogle har desværre været af grov karakter), som vi i de senere år har oplevet i vores farvande. Som alle ved, hersker der ganske spe- cielle forhold for fiskeriet i Grøn- land. Det grønlandske samfund er i meget væsentligt omfang afhængigt af fiskeriet. De klimatiske forhold er langt barskere end i andre områder af Nord- atlanten, og udsving på mindre end een temperaturgrad kan være afgørende for, om en årgang af en fiskebestand bliver rimelig god, svag eller nærmest ikke- eksisterende. Samtidig er der ved Grøn- land langt færre forskellige arter end andetsteds. Det er en udfordring for Hjemmesty- ret at gå ind i opgaven med at skabe et velfungerende erhvervsliv ud fra de for- udsætninger, vi har i Grønland. Vi vil på mange områder gå andre veje, end man kender andetsteds fra, netop på grund af forskellene i forudsætninger, men der vil også være mange områder, hvor vi kan lære noget af andre lande, og her glæder vi os navnlig til et kom- mende samarbejde med de andre nor- diske lande. 10 [7]