[1] Pædagogik - en lille del af verden Udviklingstendenser i pædagogikundervisningen ved Ilinniarfissuaq/Grønlands Seminarium Af Peter Berliner Da jeg i sin tid sad på LO-skolen og blev introduceret til livet i Grønland — på et kursus med det formål - fortalte under- viseren, at utilfredsheden med dan- skerne i Grønland udsprang fra Ilinniar- fissuaq/Grønlands Seminarium. Derfra bredte den sig ud langs kysten. Baggrun- den for miseren fortalte han ikke noget om, så det hele fremstod som et pludse- ligt og ejendommeligt udbrud af surhed blandt de studerende. Igennem de år, jeg har arbejdet som lærer ved seminariet, er det blevet tyde- ligt for mig, at der ikke er tale om sur- hed, men om et ærligt forsøg på at løse den konflikt, de studerende dér bliver sat midt i — nemlig at skulle forbinde en grønlandsk skolehverdag med nogle, fra Danmark kommende, teorier. Man diskuterer i læreruddannelsen fortlø- bende, om vestlige teorier passer på den grønlandske virkelighed. Ofte opleves uddannelsesforløbet som en indlæring af viden, der ikke er direkte anvendelig i det arbejde, man uddannes til. I perioder kan problemet ytre sig som utilfredshed med de danske lærere som personer, eller som uvilje overfor al teori, fordi teori nu engang er abstrakt — men generelt set søger man at løse pro- blemet gennem ændringer af den måde, undervisningen foregår på. Fornyelsen af undervisningsmetoderne i lærerud- dannelsen kommer i høj grad fra de stu- derende, der ønsker at få en uddannelse, der står i et rimeligt forhold til det ar- bejde, de bagefter skal varetage. Vi vil nu kigge på, hvorledes under- visningsmetoderne hænger sammen med bestemte opfattelser af viden, samt på, hvorledes man har søgt at ændre undervisningen gennem de senere år, og sluttelig vil der blive foretaget en sam- menligning med de ideer, UNESCO har fremført i forbindelse med problemet vidensoverførsel eller vidensudvikling. Den følgende beskrivelse drejer sig ikke om seminarieundervisningen generelt, men blot om undervisningen indenfor det pædagogiske fagområde. Det er det, jeg kender noget til — udviklingen inden- for de andre fag kan de direkte involve- rede bedre berette om. Man kan måske synes, at udviklingen indenfor ét fag på læreruddannelsen er en komisk lillebitte del af verden - jeg 289 [2] mener dog, at man i en sådan lille del kan se træk og tendenser klarere, end man ser dem i mere komplekse proces- ser i samfundet. Vidensopfattelse: Undervisning eller forskning I 1950erne og 1960erne søgte man i ud- dannelsesplanlægningen at gøre Grøn- lands skolevæsen til en lige del af det danske. Man opfattede det grønlandske skolevæsen som mindre udviklet end det danske, hvilket medførte, at der skulle overflyttes viden fra Danmark til Grøn- land. I Grønland skulle man tilegne sig den indførte viden. Ud af den opfattelse af viden sprang antageligt ofte en undervisningsmetode, der kan kaldes påfyldningspædagogik, hvor læreren besidder den viden, ele- verne skal lære. Barnets erfaringer og gode ideer må trænges bort for at give plads til den »skolemæssige« viden. Helt firkantet stillet op er viden så- ledes opfattet noget, der kan importeres — i form af lærerkræfter, bøger, masse- medieprodukter og teknologi. Op gennem 1970erne har man søgt nye veje — i lange tider blot som forslag, ideer og indfald: Man vil opbygge teo- rier og viden, der udspringer fra sam- fundet og kulturen. En viden, der passer til de situationer, den skal bruges i. Viden bliver da opfattet som identisk med løsning på konkrete problemer. En sådan viden kræver nye undervis- ningsmetoder: Projektmetoder, tema- dage og praktiske fag påkalder sig skole- folkenes interesse. Endnu befinder me- toderne sig på et forsøgsniveau, men er under stadig udvikling. De to opfattelser af viden står idag 290 begge stærkt i skolerne. Også på lærer- uddannelsen står de side om side, dog nok således at vægten ligger på ideen om den overførte, den importerede viden. At det er. sådan, er ikke tilfældigt. Lærer- uddannelsen er bygget op af perioder med teoriindlæring ved siden af praktik- perioder. Som underviser med vestlig uddannelse bag sig har man svært ved at frigøre sig fra en forestilling om, at viden er identisk med kendskab til vest- lige teorier (i form af bøger og artikler). Og den skema- og lokalemæssige opde- ling af undervisningsdagene trækker i retning af, at timerne bruges til teorifor- midling. Alt dette er dog under opbrud i en langsom udviklingsproces. Udviklingslinjer Vi vil nu beskrive den tendens, der har været i retning af fornyelse i arbejdsfor- merne i faget pædagogik. Grundlæg- gende drejer fornyelserne sig om at overskride den vidensopfattelse, der si- ger, at viden kan importeres. Man bevæ- ger sig i retning af den anden opfattelse, der siger, at viden udvikles ved undersø- gelser af konkrete problemer og emner fra skolens virkelighed. Resultaterne af undersøgelserne fastholdes i teorier. Teorier udviklet på denne måde har stor anvendelsesværdi i forbindelse med arbejdet som lærer i den grønlandske skole. Lad os kigge på nogle af de projekter, der er gennemført i de senere år. Det drejer sig om: a) Bygdeprojekt. b) Bogproduktion. c) Anvendelse af medier. d) Skolehistorisk projekt. [3] Bygdeprojekt: Ca. 1/5 af børnene i Grøn- land vokser op i bygder. Idag gives der politisk udtryk for, at bygderne skal be- vares. Set i det lys er det bemærkelses- værdigt, så lidt man i læreruddannelsen har beskæftiget sig med bygdelærernes situation. Som underviser i pædagogik har man været tilbøjelig til hovedsageligt at beskæftige sig med arbejdsvilkårene for den lærer, der underviser på en by- skole. Det skyldes nok, at man kender byskolerne i Nuuk fra besøg, mens ens kendskab til bygdeskolerne er klart mindre — måske mangler det ganske. For at råde bod på det arrangeredes i foråret 1984 dels en bygdeuge, dels en række foredrag om bygdelæreres vilkår. Bygdeugen bestod af foredrag ved læ- rere med erfaringer fra bygdeskoler. Endvidere blev der set film og hørt radioudsendelser fra bygdelærerkonfe- rencen i Qaarsut (sommeren 1983). I de resterende timer hver dag arbejdedes der med fremstilling af undervisningsmate- riale, der specielt tog sigte på anvendelse i bygdeskoler. Bygdeugen blev fulgt op med besøg af Hendrik Lyberth fra Kangaamiut. I to dage fortalte han om, hvorledes han til- rettelagde sin undervisning. Han uddelte en del materiale, der pga. dets konkret- hed har stor værdi i læreruddannelsens metodikundervisning. Sideløbende med planlægningen af bygdeugen, arbejdede én seminarieklasse med et større projekt om bygdeskoler. I såvel faget »sam- fundsorientering« som i »pædagogik« ar- bejdede man med livet omkring og i bygdeskolen. Arbejdet førte frem til, at klassen i be- gyndelsen af november 1984 rejste til Kapisillit. I ti dage var den på besøg der, levede med i bygdens liv, så produk- tionsanlæggene, underviste på skolen, talte med bygderådsmedlemmerne og besøgte gamle og unge i bygden. Efter hjemkomsten til seminariet blev erfaringerne fra bygdebesøget sammen- skrevet i en stor rapport-bog: »Kapisillit — Nuup kangerluani nunaqarfik«, der kan anvendes fremover som en længe manglet lærebog om bygdelærerens ar- bejdssituation. I bogens skoleafsnit be- skrives lærerens vilkår, eleverne, klasse- delingen, problemer og løsninger i sko- len, materialesituationen og samarbejdet med forældrene. I andre afsnit beskrives de sociale forhold i bygden, hvorledes man lever sammen, hvordan bygdelivet opleves »indefra«, samt hvilke magt- og dominansforhold, der påvirker beslut- ningsprocesserne dér. De erhvervsmæs- sige forhold belyses ligeledes - ikke mindst interessant er redegørelsen for de ideer, man i bygden har om, hvor- ledes dens erhvervsaktiviteter kan udvi- des. Så vidt bygdeprojekter: Ideen i disse har været at finde frem til en viden om bygderne, med udgangspunkt i problem- formuleringer snarere end i teoretiske beskrivelser. Teorierne skal udspringe af observationer og medinddrage bygde- befolkningens synspunkter. Bogproduktion: Under denne overskrift gemmer sig dels en praktisk side med fremstilling af undervisningsmaterialer, dels en indholdsmæssig omkring opsam- ling og formidling af erfaringer. Ud- gangspunktet er, at der stadig er for lidt grønlandsksproget undervisningsmateri- 291 [4] KAPISILLIT NUUP KANGERLUANI NUNACJAR^IK PAASISASSARSIORNEQ a8.0KT.-6.NOV. 1984 Indholdsmæssigt set drejer fremstillin- gen af »bøger« sig om at fremme en vir- kelighedsnær pædagogisk forskning på baggrund af de mange opgaver, de stu- Herende skriver. Hvert år skrives et stort antal opgaver, hvori vægten i stigende grad ligger på det praktisk pædagogiske ved undervisningstilrettelæggelse. Opga- verne skrives oftest på grønlandsk. De bedste af disse opgaver anvendes som lærebøger, som inspirationskilde for føl- gende årgange. Grunden er lagt til et brud med afhængigbeden af vestlige lære- " bøger i pædagogik. I den forbindelse skal det nævnes, at man i faget pædagogik også skriver bør- xiebøger. Der findes gode børnebøger på åle, såvel i skolerne som på lærerud- dannelsen. Pilersuiffik udgiver meget, men^kan næppe foreløbig ganske dække behovet. Den praktiske side først: I forbindelse med kurser i brug af undervisningstek- nologi er der blevet arbejdet med op- sætning af »tryksager«. Gennem et større klippe-og-klistre arbejde laver man sine egne bøger. Resultatet af en sådan arbejdsproces i vinteren 1985 blev rundsendt til alle skoler i landet — i et forsøg på at delagtiggøre lærere rundt omkring i, hvorledes der arbejdes på seminariet, samt fremme den pædagogi- ske debat. Det drejede sig om to hæfter: »Atuartitsissut »perorsaaneq« aallaaviga- lugu allagaqaat oqalugiaatitut sanaaq« og »Nuannaarnerup tunissutaa«. Begge hæf- ter er skrevet og sat af lærerstuderende. 292 l T l N N e K A - tuttuuteq.qrfik iuHut t-Vooo-tt t , ukiumuflu 2øoO'rt inor- qrpu'fc , ittttunilc (j. iluttjafugu. Ungalut, tuttut toqoragasscjt fcater- tug'tt [5] ILINNIARFISSUAQ grønlandsk — men vel aldrig nok. Derfor skriver de studerende mindst én gang i løbet af uddannelsen alene eller gruppe- vis en børnebog. Det falder ofte svært, da ikke alle er digtere, men de bøger, der faktisk bliver færdige, er gode og flere af 293 [6] ALLACAQAAt rr^7—^s^-_^ l _-__ ••".A;.. --rfS-SJ^*; OOALUGIAA^ITUT SANAåQ IUNNURI ISMIAC! dem er allerede blevet anvendt i skole- undervisning. Opsamlende kan man sige, at vægten i pædagogikundervisningen efterhånden lægges mere på det selvfremstillede og på det, tidligere studerende har fremstil- let, end på importerede bøger - uden at de sidstnævnte dog ganske forkastes, men således at man i stadig større grad tager udgangspunkt i pædagogisk mate- riale med direkte forbindelse til den grønlandske skole. Anvendelse af medier: Bogformen er noget tung, hvis det drejer sig om at fa syns- punkter ud til et større antal mennesker; dertil er det bedre at bruge de masse- medier, der findes i samfundet. 294 I pædagogikundervisningen arbejdes tier med fremstilling af radioudsendelser jom pædagogisk relevante emner. Skole- emner når igennem radioen et stort an- tal lyttere og kan således fremme den pædagogiske debat. Endvidere har man i pædagogik arbej- det med at fremstille film, der kunne an- vendes i TV - men af tekniske grunde har de film, der er lavet, indtil videre ikke fundet vej til fjernsynet. Der er ble- vet optaget film om studerendes vilkår i JSIuuk og om læreruddannelsen. Sproget i filmene er grønlandsk - hvilket bør nævnes, da hovedparten af udsendel- serne i TV er dansksprogede. = Arbejdet med radioudsendelser og filmoptagelser giver dels et godt ud- jgangsptinkt for at klarlægge forskellige pædagogiske emner, dels giver det et aktivt Forhold til medierne, således at Sxan Ikke Blot er passivt modtagende. Pædagogisk set særdeles relevant. Skolehistorisk, projekt: Igennem de sidste tre år er det første halve år af lærer- uddannelsen brugt til en grundig gen- nemgang af det grønlandske skolevæ- sens historie. Baggrunden er, at det er vigtigt at kende den institution, man skal arbejde indenfor: Hvilke processer har ført frem til, at den er som den er, og hvilke udviklingsmuligheder rummes i den? Selvom det principielt er rigtigt, at skolen er en vestlig institution, der er blevet indført i samfundet, må man alli- gevel være opmærksom på, at den grøn- landske skole har sin egen historie. Den er ikke kun et resultat af dansk påvirk- ning, men så sandelig en institution, der "_;- [7] Laila Dorihelu aluciqaiig/illutillii sa- nileriipput. Laila ciamma Dorthe SfsT- miorrruuarciapput, tslalunngucirjfup atu- drfiani b. klassfmi atuartuupput. Mu- areernerup santaitgui taaKku iki'nn- gutigiri: marluk flac/nttarput. UCLum'kkut Dorflielu isumaqa- tfpTrppugut sisoraarfamfdrLuta.gflom! seajnnorec^Immot. Sisoraatigut iiguri- orluqli ^aUionguarjammul s?soraanar- luia aallar-pugirt. også er udviklet i samfundet af menne- sker med baggrund i den grønlandske kultur. Man kan finde mange grøn- landssprogede kilder til skolens historie. Ved at bruge disse kan man rette den skævhed, der ligger i kun at se skolens historie gennem dansksprogede kilder. Som helhed er det fælles i de beskrevne projekter, at de søger at fremme en vi- den, der tager udgangspunkt i konkrete emner fra den dagligdag, man oplever i skolerne, og som man i læreruddannel- sen arbejder frem imod vkke i. UNESCOs ideer omkring vidensudvikling I 1984 blev der i UNESCO holdt et møde om anvendelse af vestlig psyko- logi i den tredje verden. Konklusio- nerne fra mødet gælder også for anven- delse af vestlig pædagogik i ikke-vestlige kulturer. Overførslen af viden fra vesten til den tredje verden er kritisabel, frem- førte man, idet: 1) Man i den tredje verden overtager pædagogikken som en færdigvare, der ikke er udviklet i samfundet og derfor ikke passer direkte til det. 2) Man søger at følge Vestens teoriud- vikling - og overtage dens færdige resultater. Man bliver derved afhæn- gig af teoritilførsel fra Vesten. 3) Man kommer til at opfatte den vest- lige viden som bedre end den lokale. Det bremser lokal forskning. 4) Man oplever en række psykologiske følger i form af, at mennesker i den tredie verden kommer til at opfatte sig som mindre »vidende« — end for- skerne i Vesten. Som løsningsforslag fremførte man, at: a) Pædagogikken skal tage udgangs- punkt i problemer — i stedet for i teo- rier. b) Pædagogikken skal udvikles i snæver forbindelse med den kulturelle og samfundsmæssige situation, den skal anvendes i. c) I udviklingsarbejde og forskning bør der altid deltage lokalt personale. d) Forskningens resultater skal kunne anvendes og have praktiske konse- kvenser. e) Afhængigheden af teoriudviklingen i Vesten bør brydes - således at alle samfund og kulturer kan bidrage til pædagogikkens udvikling. 295 [8] Kort sagt: Man kan ikke fortsætte med at importere teori fra Vesten, men må selv igang med at forske. Kun derved kan man fremme en pædagogik, der pas- ser til samfundet - til oplevelser og er- faringer fra skolernes konkrete hverdag. Sammenligning Udviklingen i faget pædagogik på semi- nariet har gennem flere år bevæget sig i en retning, der ligner de ideer, man i 1984 opstiller i UNESCO. Det betyder — om ikke andet — at man kan føle, man går i en retning, der skønnes fornuftig i UNESCO-sammenhæng. Det bør bemærkes, at man i UNES- CO ikke udelukker overførsel af viden fra ét land til et andet - man på- peger blot, at overførslen ikke må være ensidig, således at der kun overføres teori fra Vesten /// den tredje verden. Man skal fremme lokal forskning, da der ikke findes internationalt »sande« svar på undervisningsmæssige problemer. Den vestlige pædagogik og psykologi kan godt bruges som inspirationskilde, men bør opfattes som blot en lille kilde til udviklingen af en lokal pædagogisk forskning. Fremtiderit I det ovenstående er beskrevet, hvor- ledes man i faget pædagogik langsomt bevæger sig fra opfattelsen af, at viden kan hentes til samfundet, til en opfat- telse af, at viden skal udvikles / det. Undervisningen drejer i retning af forsk- ning. Antallet af lærerstuderende har været lavt i et par år, men vil antageligt stige, således at der fremover vil være cirka 296 hundrede lærerstuderende alt i alt for- _delt på de forskellige årgange. Disse hundrede mennesker, der allerede har en lang skolegang og uddannelse bag sig, er en kolossal ressource forskningsmæssigt set. Hvis tendensen i retning af, at gøre undervisning til forskning fortsætter, vil der af disse mange mennesker, der er fuldtidsansatte uddannelsessøgende, kunne foretages megen forskning - i forbindelse med projekter udarbejdet af Seminariet og skolerne. Derved kunne man udbygge den pædagogiske forsk- ning og forøge udviklingen af pædagogi- ske teorier, bøger, lærebøger og kon- krete projekter, der udspringer af sam- fundet og kulturen. Man vil da kunne forbinde arbejdet som lærer og uddan- nelsen dertil nærmere og således løse det ^problem, der blev nævnt i indledningen: Følelsen af at tilegnelsen af for usorteret importeret teori er uddannelsesmæssigt og anvendelsesmæssigt irrelevant. [9]