[1] Hans Ø og Hans Ø Af Peter R. Dawes Oversættelse ved Esben Glendal Hans Ø, en lille klippeø beliggende ved 80° 50' N i Kennedy Kanalen, er atter kommet i søgelyset på grund af spørgs- målet om dens tilhørsforhold. Øen, som er ca. l km2 stor, ligger midt mellem Washington Land og Ellesmere Island på territorialgrænsen mellem Grønland og Canada (fig. 1). Denne blev fastlagt i grænseaftalen af 1973 på basis af konti- nentalsoklens form. I den pågældende aftale, som blev undertegnet af Dan- mark og Canada, tog man ikke stilling til ejerforholdet til Hans Ø, og endnu i dag er situationen uafklaret. Skillelinien mel- lem Grønland og Canada, som går fra Labrador Havet i syd, gennem Davis- strædet og Baffin Bugten til Det arktiske Hav i nord, brydes således kun ved tide- vandsmærkerne på hver side af Hans Ø; afhængig af hvilken fortolkning grænse- problematikken gives, har Grønland og Canada altså på dette sted en lande- grænse! Fornyet opmærksomhed I 1972 foretog både Canada og Dan- mark geodætiske undersøgelser i områ- det for at fastslå øens nøjagtige position i forhold til kysterne på begge sider. Si- den da er spørgsmålet om ejendomsret- ten til Hans Ø med mellemrum dukket op i medierne. Den nylige interesse for sagen skyldes især de canadiske viden- skabelige aktiviteter på og omkring øen i perioden 1980—83. Projektet, som gik under navnet »Hans Island Ice Force Research Program«, og som styredes af Dorne Petroleum, Alberta, Canada, havde et samlet budget på mere end 10 millioner kroner (can. $ 1.350.000) (Dorne Petroleum, 1984) og indbefat- tede såvel fiystøttede operationer som oprettelse af bemandede videnskabelige stationer på øen i sommermånederne. Artikler i den videnskabelige og populære presse i Grønland (Grønlands- posten, f. eks Julut, 1984, pk, 1984; Hainang, Harper, 1984), Danmark (Kri- steligt Dagblad, f. eks. EAL, 1984; Aalborg Stiftstidende, f. eks. Lauritsen, 1984), Canada (APOA (Arctic Petro- leum Operatørs' Association) Review, f. eks. Dorne Petroleum, 1984) og Eng- land (Journal of Glaciology, Hudson, 1983, Briickner, 1984) har beskæftiget sig med mange aspekter af sagen om den 47 [2] 50 N "85 ARKTISKE HAV ELLESMERE GRØNLAND ,-*.; RAWLINGS BAY Detalje af Kennedy Kanal /CANADA x CONSTITUTION INDEPENDENCE BAFFIN BUGT Fig. 7. Kart over Nares Strædet som viser de relative positioner for HANS ISLAND 7 og HANS ISLAND 2 samt et udsnit af Kennedy Kanalen, der viser Hans Ø på granselinien mellem Canada og Grenland. lille isolerede kalkstensø, der ligger ca. 350 km fra Siorapaluk, den nærmeste grønlandske bebyggelse i Thule distrik- 48 tet, og omkring 200 km fra den cana- diske militærbase Alert på Ellesmere Island (fig. 1). „v . ifc,. [3] Fig. 2. Hans Ø i Kennedy Kanalen set mod vest med den canadiske kyst i baggrunden. Foto: Grenlands Geologiske Undersegelse. Hans Øs form, størrelse, sammensæt- ning og geografiske placering (fig. l, 2 & 3) gør den til et glimrende labora- torium til undersøgelse og måling af be- vægelserne i den havis, der kommer oppe fra Det arktiske Hav og driver mod syd ned gennem den smalle Kennedy Kanal. Resultaterne af disse undersøgelser og målinger indeholder vigtige oplysninger for olieindustrien; mere præcist hævdes de at være af relevans for udformningen af offshore boreplatforme og for den »langsigtede sikkerhed og stabilitet ved- rørende offshore efterforskning og pro- duktionsfaciliteter i området ved Beau- fort Havet« (Dorne Petroleum, 1984). Udforskning i relation til Hans Ø En gennemgang af den litteratur, der omtaler Hans Ø, viser, at der er forskel- lige meninger om, hvem der opdagede og navngav øen. To amerikanske ekspe- ditioner har begge fået tildelt æren heraf, nemlig »The Second Grinnell Expedi- tion in search of Sir John Franklin, 1853 -55« under ledelse af Dr. Elisha Kent Kane og »The North Polar Expedition, 1871-73« ledet af kaptajn Charles Fran- cis Hall. Begge ekspeditioner over- vintrede på Grønlands kyst: Kane i brigantinen »Advance« ved ca. 78° 40' N og Hall i U. S. S. »Polaris« ved ca. 81° 40' N. På baggrund af den ovenfor omtalte fornyede interesse i spørgsmålet synes det således nærliggende at give et historisk overblik over opdagelsen og navngivningen af dette lille, men til- syneladende vigtige, landområde. Denne artikel drejer sig ikke om Hans 49 [4] Øs tilhørsforhold men behandler en periode i den geografiske udforsknings historie, som ligger længere tilbage end 100 år — og årtier før man end viste, at Grønland var en ø. Ironisk nok blev Hans Ø opdaget på et tidspunkt, da der også foregik territoriale diskussioner; ikke så meget om ejerforholdet til de op- dagede områder men derimod om polar- regidnens grundliggende geografi. Mens på den side et antal amerikanske og bri- tiske ekspeditioner i et halvt århundrede (1850-1900) med skibe og slæder grad- vist trængte gennem Smith Sund for at udforske den lange og smalle vandvej (det nuværende Nares Stræde), som ved 82° N munder ud i det længe eftersøgte Polarhav, fastholdt den tyske geograf Dr. Å. Petermann på den anden side sin forestilling om, at Grønland strakte sig op til og langt hinsides Nordpolen - en teori som måtte skrinlægges i 1909, da Robert E. Peary påviste, at Grønland er en ø. I denne periode blev hundreder af steder og lokaliteter langs rejseruterne ved den grønlandske kyst navngivet. Nogle af disse navne er nu officielt aner- kendte og anvendes på kortmateriale over Grønland, mens andre er gået i glemmebogen og kun forekommer i be- retningerne om de gamle ekspeditioner. Mange af navnene blev brugt som en hyldest til nationalt kendte mennesker, f. eks. medlemmer af den kongelige familie eller politikere, eller til personer, som på den ene eller anden måde var knyttet til ekspeditionerne, såsom råd- givere, hjælpere, sponsorer og ekspedi- tionsrjaedlemmer. I nogle tilfælde blev en person hædret mere end en gang af en ekspedition - nu og da på forskellige tidspunkter af forskellige ekspeditioner (Laursen, 1972). Således også med Hans Hendrik fra Fiskenæsset; to forskellige ekspeditioner opkaldte på hver sit tidspunkt to geogra- fisk vidt adskilte øer efter ham. Sagt med andre ord findes der på Grønlands nordkyst to øer, der begge bærer den kendte eskimos navn. Det er denne om- stændighed, der har ført til visse uover- ensstemmelser om opdagelsen og navn- givningen af den nu kendte ø i Kennedy Kanalen. De to Hans Øer Beliggenheden af de to øer opkaldt efter Hans Hendrik er vist på figur 1. Hans Island 1: En lille ø ud for kysten ved Smith Sund i det sydvestlige Ingle- field Land på omtrent 78° 20' N. Det er vanskeligt (i dag måske endda umuligt) at fastslå præcist, hvilken lille ø Elisha Kane i 1854 gav navnet Hans Island. Øen er givetvis en ud _af en gruppe af småøer nord for Littleton Ø (fig. l & 5). Øen — lokalt kendt for sine fuglekolo- nier — er ifølge Kane lavtliggende og be- står af prækambriske granitklipper, som vi nu ved er ca. 2000 millioner år gamle. Hans Island 2: Den meget omtalte ø i Kennedy Kanalen ved ca. 80° 50'N. Øen er en mellemting mellem oval og O O nyreformet, omtrent l x 1,3 km stor og har stejle klippeskrænter, som når op i en højde af ca. 170 m (fig. 2). Den be- står af hvid, lagdelt, fossilholdig kalksten fra Silur, der er 430 millioner år gammel. Navnet Hans Ø autoriseredes i 1957 af Stednavneudvalget for Grønland som den officielle benævnelse for øen i Ken- nedy Kanalen. Navnet 'Hans' bruges 50 [5] Fig. 3. Kennedy Kanalen set mod nord med Washington Land i forgrunden og Ellesmere Island i baggrunden. Figuren viser Hans Øsposition. KI=Kap Independence, FØ = Franklin Ø. Foto: Geodætisk Institut, rute 545 H-N, nr. 11803, juli 1953. ikke længere om øen ud for Inglefield Land, men Thule-eskimoerne har deres egne lokale navne for de fleste småøer, som udgør Littleton 0-gruppen (mundt- lig oplysning fra Innuterssuaq Uvdlo- riaq; se også nedenfor). En af disse øer var den første, der blev navngivet efter Hans Hendrik. Hans Hendrik (Suerssaq) fra Fiskenæsset (1834-1889) Hans Hendrik (fig. 4) er blevet berømt inden for den arktiske udforskning - ikke så meget på grund af at de to øer blev opkaldt efter ham, men fordi han over en periode på 25 år var en uvur- derlig hjælp for alle de væsentligste ekspeditioner, som udforskede Smith Sund ruten til Nordpolen. Han deltog i fire ekspeditioner, som gradvist for- cerede sig vej gennem Nares Strædet. Disse blev ledet af E. K. Kane (1853- 55, se fig. 5), LI. Hayes (1860-61, fig. 6), C. F. Hall (1871-73, fig. 7, 8 & 9) og G. S. Nares (1875-76). De tre første var amerikanske og den sidste britisk. Hans voksede op i et vestgrønlandsk samfund, som var under stærk påvirk- ning af den herrnhutiske mission, hvil- ket betød, at han bl. a. lærte at læse og skrive. Han var særlig egnet som as- 51 [6] PORTRAI T OF H A is. S. Fig. 4. Portrat af Hans Hendrik (fra Kane, 1856, vol. 1, s. 24) og William Mortog(/ra BJaJke, 1874, s. 133). Disse ttLsatte ny nordlig rekord på den grønlandske side afKennedj Kanalen i juni 1854; de var atter sammen 17 år senere om bord på U.S.S. Polarts, da skibet sejlede nordpå gennem Kanalen i august 1871, og det var ved denne lejlighed, at man så og senen opkaldte en lille e midt i farvandet efter Hans. sistent på de fremmede ekspeditioner til de nordlige egne - ikke kun som jæger og slædefører men også som forbindel- sesled til indbyggerne i det nordlige Grønland. Han var højt værdsat, og de gamle ekspeditionsberetninger giver mange eksempler på, hvorledes Hans trodsede ugunstige betingelser og brugte sine evner som jæger og sin udholden- hed til at vejlede og hjælpe sine led- sagere. Så da lederne af ekspeditionerne gradvist erkendte hans praktiske kunnen så vel som hans store viden om områ- derne længst mod nord, blev det kutyme for