[1] Jørgen Brønlunds sidste dagbogsnotat - endnu engang Af Finn Gad Mylius Erichsen, Høeg Hagen og Jørgen Brønlunds sidste fortvivlede færd i som- meren og efteråret 1907 er i de seneste år blevet genstand for fornyede ekspedi- tioner, ja endog for insinuerende fantasi- skriverier. Hvor der er et tomrum i ræk- ken af oplysninger, der står til rådighed for den menneskelige videbegærlighed og — ofte utidige — nysgerrighed, er der åbenbart altid grobund for mytedannel- ser. På løsest tænkelige grundlag vil selvbestaltede »Eksperter« forsøge at »finde sandheden« i myterne i stedet for at erkende dem som myter og lade det hele blive ved det. Man lader ikke det faktiske tøjle fantasien. Når det er gået sådan til med, hvad vi kan vide om de tre mænds sidste færd, synes det at være på sin plads endnu en- gang at få slået fast, hvilke fakta der foreligger, og hvad man med redelighed og rimelighed kan få ud af dem. Det kan dog ikke her være meningen at repetere de kendsgerninger, der klart foreligger om deres færd før 19/10 1907, ej heller de fortolkninger og for- modninger, der er bygget op på disse kendsgerninger. Alt er tilstrækkeligt kendt. Men det kan dog være på sin plads at minde om, at det er meget lidt sikker viden, der er kommet ud af de mange overvejelser. Man må altså stille sig tilfreds med det foreliggende; for der kan efter al sandsynlighed ikke fremskaf- fes mere. Der er et tomrum mellem 19/10 og 15/11 1907. Brønlunds næstsidste og sidste dagbogsoptegnelser danner græn- serne derfor. Dette tomrum kan kun ud- fyldes af fantasien; men den må tøjles af de kendsgerninger, der i sin tid forelå på Lamberts Land, viden om og fornem- melser af de naturforhold, som sandsyn- ligvis ville have hersket der og på det tidspunkt, og endelig de menneskelige reaktioner, fysiske og psykiske, der kan tænkes at være opstået i den øjeblikke- lige situation. Alt dette peger hen på en dybtgående analyse af Brønlunds sidste notat. Den synes ikke at være foretaget tidligere. Derfor har læsningen af notatets med- delelser givet råderum for alskens løse påstande og frit svævende formodnin- ger. Det kan på sin vis være beklageligt, at en sådan dybdeboring foretages. Konse- kvensen kan blive, at tekstens enkle form taber sin tragiske ophøjethed, at dens følelsesindhold forfladiges ved, at detaljerne bliver alt for nærværende. Men hvis analysen foretages så redeligt 33 [2] og nænsomt som muligt, bør den gen- nemføres. Det skylder man Jørgen Brønlunds minde. Det må da først endnu engang slås fast, at Brønlund formede alle sine dag- bogsnotater på grønlandsk. På dansk foretog han — i sin dagbog — kun afskrif- ter af andres ting. Af hans øvrige skrift- lige efterladenskaber kan man se, at han langt fra var vant til at formulere sig skriftligt på dansk. Har han udtrykt sig på dette fremmedsprog, er det givetvis sket sjældent, og formen har været tem- melig ubehjælpsom. Det var ikke meget dansk, han havde lært på kateketsemi- nariet i Godthåb. Alligevel forstod han ganske godt skriftligt og mundtligt dansk, og han kendte meget til både grammatik og stavemåden af en del ord. Der er ingen direkte stavefejl i dagbogs- notatet, kun enkelte »fejl« i navneords store begyndelsesbogstav, samt nogle »sjuskefejl«. Ordbillederne har altså væ- ret ham bekendt. Det er noksom omtalt, men må her bemærkes endnu engang, at Brønlunds sidste notat er skrevet på langs af sidens højde, og ikke på tværs som de øvrige dagbogsnotater. Når bogen var opslået og holdt med en kvart drejning, gav den modsatte del af bogen den bedste støtte for den skrivende hånd. Det fremgår da også af det nederste blad, at den bare hånd og skindærmets håndledsstykke har afsat utallige snavsetfedtede mærker, mere eller mindre udtværede. Der er, især på det højre eller øverste beskrevne blad mange mærker af snavs fra hånd eller fingre, tydeligt opstået un- der skrivningen. De har overvejende retning frem eller tilbage på tværs, eller på skrå af skriveretningen, svage og ud- tværede. Endelig er der sorte mærker efter hånden, udtværede i skriveret- jungen umiddelbart foran underskriften. Under denne er der nogle skrå »skyagti- ge« skygger, der antagelig er afsmitning af håndryggen under nedskrivningen af de øverste linjer. Kraftige mærker ses der, hvor den skrivende har taget godt fat med venstre tommelfinger for at holde bogen på plads. Ældre fotografi i originalstørrelse af JØRGEN BRØNLUNDs dagbog, opslået på den sekundære pagi- nerings side 122, øverst, og side 121, nederst. Hver side måler 16x11 cm. - Det kgl. Bibi. håndskrifts- afdelingen, Ny kgl. Saml. 565, 8°. Teksten side 122 ser således ud, opdelt i de nedenfor omtalte afsnit. I Linje l: Omkom 79 Fjorden efter forsfg hjemrejse — 2: over Indlandsisen, i Novenber Maaned II — 3: Jeg kommer hertil i aftagende Maa- — 4: neskin, og kunde ikke videre afforfros- — 5: ninger i Fadderne, ogafrntrket. HI — 6: Aarsagen*) andres Ug fades midt i Fjorden - 7: foran Bræ. (omtrent 2^/2 Mil) IV - 8: (R-jst) Hagen dede 15 November og Mylius — 9: omtrent 10 dage efter. Jirgen Bnnlund *) Aarsagen er udstreget og det over a i andres skrevne D er angivet. 34 [3] 35 [4] Den. her nævnte tilsmudsning synes imidlertid at være sket oven på den for- udgående. Begge sider er næsten blanke af en indgnidning med noget fedtstof, måske petroleum. Det kan kun konsta- teres ved en kemisk analyse, der ikke kan foretages. En halvtom flaske petro- leum lå ved siden af Jørgen Brønlund, da J. P. Koch fandt ham i 1908. Han havde brugt petroleum i kogeapparatet, der også befandt sig ved hans side. Brønlund har sikkert haft vanskeligt ved at hælde den optøede petroleum på ap- paratet. Under denne proces har han sikkert spildt en del også på hænder og vanter. Bogen bærer præg af at være bøjet helt tilbage, forperm mod bagperm, og en klemmende bevægelse langs den indre ryg og begge sider har fordelt den fedtede halvt stivnede petroleum hen over siderne. Petroleumsresterne har under gnidningen halvvejs opløst den tynde tryksværte i kvadreringen, og efterhånden gjort siderne helt blanke ved fedtmætningen af dem. Dette må være sket, før han gav sig til at skrive. Rester af kvadreringen kan nemlig skim- tes mellem de skrevne ord, som ikke er udtværede. Der sidder parvis seks hæfteklammer tilbage i ryggens kannevas. De er kun lidt rustne, hvilket tyder på, at de har været indfedtede f.eks. med petroleum. Der kan ved nogle af disse hæfteklam- mer ses små rester af papir. Der er med andre ord taget to ark ud her, velsagtens hver på otte blade. Andre steder i dag- bogen er der revet blade ud. Siriuspatrul- jens folk fandt i 1969 en tom spritflaske ved Brønlunds lig. Det er muligt, at den 36 hørte til der. Ved sin meget overfladi- ske undersøgelse i 1908 mente J. P. Koch, at der ikke havde været sprit i de- potet. Forklaringen kan være, at spritten ikke har slået til, eller flasken er tabt. Under alle omstændigheder måtte der bruges meget papir til forvarmning af kogeapparatet for at få petroleummen og apparatet optøet, så vægen kunne suge. Papiret, som var revet ud af dag- bogen, har sikkert været brugt hertil. Siderne over for hinanden efter udriv- ningen er, i modsætning til dagbogens øvrige sider, grålige og som sagt mere eller mindre blanke. Papiret føles »hår- jlere« end bogens andre blade. Ved ryggen af den »øverste« side ses en mærkelig afskuring af en papirflis. Der er ikke hul gennem bladet; men det er, som om kun det halve af papirets tykkelse er »skuret« af. Kanten på flisen er flosset og uregelmæssig; men flisen hænger sammen med ryggen af bladet, og den er desuden krøllet sammen ved den åbne kant. Papirmassen nedenunder den er ikke snavset til. Det er derimod selve flisens overside, omend ikke me- get. Dette kan indicere, at afgnidningen er sket efter, at bogen var lagt til side et stykke tid efter, at Brønlund havde af- sluttet skrivningen. Der er et svagt mærke og et par små indtørrede dråber tværs over flisens overside, og på det modsatte blad er der en større plet af samme brunlige farve som disse dråbepletter og nogle fine drå- berækker over et fingermærke til venstre på det beskrevne blad. Der kan muligvis være tale om spor efter et mindre dyr, der enten har trådt på bogen og gledet, eller forsøgt på at trække den til sig. Det [5] har måske lugtet til bogen, hvorved de fine dråber er afsat på fingermærket. Måske har dyret tisset et par strint på det andet blad, den større plet, i afsky over den petroleumsduft, der selv læn- gere tid efter ville være mærkbar for et dyr. Men lad det være nok om denne observation. Bogen kan være bøjet tilbage, da bla- det skulle rives ud. Udrivningen må være sket med 2 blade ad gangen, siden hæfteklammerne endnu sidder i ryggens kannevas. Der skal gode kræfter til at rive et helt fire gange ombøjet ark ud på én gang, og de kræfter havde Brønlund nok ikke haft. Hæfteklammerne ville i øvrigt være revet med ud af kannevas- sen, men de sidder der som sagt tilbage på plads. Før udrivningen har bogen væ- ret holdt tilbagebøjet. Ved denne lejlig- hed og ved det sammenklemmende halv- faste greb om bogen kan tilfedtningen og »poleringen« af de to sider være sket. Alt dette er sådan set biomstændighe- der ved forsøget på genskabelsen af Brønlunds situation hine frysende kolde og mørke decemberdage. Skriften og selve tekstens udformning og ind- hold må være væsentligere i analysen. Gennem den snavsede og fedtede overflade toner den blyantskrevne tekst frem. Det ser ud, som om at blyanten ikke har været særlig lang eller spids. Den har til tider drejet sig mellem fing- rene på den skrivende, så der delvis blev skrevet med træet i stiftens rand. Bly- anten har nok ikke været særlig spids, el- ler også har der været urenheder i grafit- ten. Den kan også være gledet på det klamme halvt fedtede papir. Det er påstået, at skriften i dagbogs- notatet var fast og sikker. En sådan karakteristik må bero på et for snævert sammenligningsgrundlag. Den nu fore- tagne analyse synes at vise det stik modsatte. Uensartetheden mellem de enkelte skrifttegn i notatet er straks iøjnefaldende. Snart er der skrevet med tryk på blyanten, snart det modsatte. Forskellen træder især tydeligt frem, hvor linjerne i de enkelte bogstaver skulle mødes - eller i højden af det samme bogstav. Der er flere steder i bogstavskriften mærkbar usikkerhed, tiltagende hen mod slutningen. Dette kan muligvis være forårsaget af, at Brønlund lå godt indhyllet i den stive pels med meget lille bevægelsesfrihed snæver plads, for lidt lys og i en ubekvem skrivestilling. Hele denne situation var vel også år- sagen til, at han foretrak at skrive på tværs af bogens højde. Det er antagelig også af den grund, at underskriften er kommet til at stå så usædvanlig tæt un- der sidste linje og er blevet yderligere usikker. Den stærke tilsmudsning af siderne tyder — foruden processen med tilbagebøjning — på, at det har været vanskeligt at holde bogen på plads. Det modsatte blad er ubeskrevet, men som før sagt snavset til. Det kan vidne yder- ligere om stillingens ubekvemhed. Hånden, der skrev, har til tider rystet ganske uberegneligt, og skriften, navnlig i begyndelsen af et afsnit, er ganske usik- ker. Han kan have haft svært ved at »ramme« præcist. Bogen kan også ind imellem være smuttet for ham. Udvider man sammenligningen til at omfatte skriften i dagbogens andre nota- ter, bliver det tydeligt, at Brønlunds 37 [6] normale håndskrift var langt fastere og mere ensartet. Går man videre endnu til hans skrift i øvrigt og uden for dagbo- gen, fremtræder usikkerheden i dette sidste notat fra hans hånd endnu klarere. Det er en yderligt fysisk svækket person, der har skrevet, liggende i en ubekvem stilling, med fa kræfter til at styre bogen og blyanten, hæmmet af den frosne pelsklædning. Det er velkendt, at rens- skindspelse og vanter af det skind kan fryse så stive, at de revner på kryds og tvæfs, især hvis de bliver våde, før de fryser. Brønlunds yderpels var af rens- skind! J. P. Koch veg da også tilbage for at åbne hans pels i 1908, og ingen har siden vovet det, så vidt mig bekendt. Tilbage til analysen af selve skriften. Den har været så dybtgående og omfat- tende for at danne det bredest mulige grundlag for analysen af tekstens ind- hold. Den svækkelse, der i stigende grad gør sig gældende i det rent skrift- mæssige, må afspejle en tilsvarende sti- gende udmattelse psykisk og intellek- tuelt. En nærmere analyse af teksten, som den foreligger i originalen, viser efter min mening, at den falder i fire »afsnit«, det første på to linjer, det næste på tre og endelig de to sidste på hver to linjer, jævnfør teksten til illustrationen af dag- bogsopslaget ovenfor. Disse afsnit sva- rer til lige så mange glimt af tankeræk- ker, men med tydeligt mellemrum. Mel- lemrummet mellem de to første er dog væsentligt mindre end mellem det andet og tredje og mellem de to sidste. Det tyder på, at han har overvejet længere, inden han skrev det tredje afsnit, og igen før det fjerde. Disse forskelligartede mellemrum vir- ker, som om gengivelsen af, hvad han havde tænkt sig at meddele, har været lettere at fylde mellem det første og det andet afsnit. Det var vel også lette.re at skrive her øverst. De næste to linjer, begyndende med udstregningen af det første ord, kommer som efter en pause, hvor tankerne må- ske er løbet sur for ham. Endelig danner de to sidste linjer med tidsangivelserne for de to andres død en hastig afslut- ning, igen efter en pause. Der er ingen datoangivelser i de to foregående afsnit, kun en omtrentlig »i November« i anden linje af første afsnit. (Der står iøvrigt »Novenber«, hvilket sammen med andre »stavefejl« også vid- ner om træthed og besvær med at skrive). Med hensyn til datoerne var Brønlund en smule i vildrede, men mente alligevel at kunne angive 15. no- jgember som Høeg Hagens dødsdag, hvor- imod Mylius' kun med omtrentlighed, beregnet ud fra den dato, han tilsynela- dende havde en vis sikkerhed overfor. Det er vel værd at lægge mærke til, at der netop i ordet »omtrent« i linje 9, ved det sidste »t«, er en tydelig rysten og usikkerhed at spore. Det efterfølgende »10« er meget trykstærkt og begynder på nogen større afstand fra det foregående end almindeligt. Var den skrivende ved at blive træt, eller har han blot flyttet hånden lidt til højre? - Der kan vist ikke herske tvivl om, at Brønlund i de to første linjer af notatet beskæftiger sig med hele ekspeditions- holdet. Fra tredie linje melder han noget om sig selv og fører situationen frem fra omkring den 25. november til det øje- 38 [7] blik, hvori han ligger og skriver - i me- get korte træk. Samtidig beskriver han sin tilstand, ligeledes kort, og angiver tidspunktet, men er ikke umiddelbart klar over datoen. Dagbogsnotatets aller- første ord omkom kan alene ud fra dette ikke betyde døde\ Før dette begrundes nærmere, må et par præmisser indsky- des. Hele notatet er som nævnt særlig be- mærkelsesværdigt alene derved, at det er formet på dansk. Hvad der ovenfor er skrevet herom, kan der henvises til, dog med følgende supplement. Brønlund var ikke vant til at meddele sig skriftligt på dansk. Allerede i sin tid på seminariet i Godthåb var han dog en smule opøvet i at læse danske tekster og at oversætte^ dansk til grønlandsk. Det vil sige, at han havde en vis træning i at overveje ækvi- valenterne for de danske udtryk i det grønlandske sprog, eller rettere gengive det danske på grønlandsk. Han havde sikkert været tvunget til at udtrykke sig mundligt på dansk hele året, der lå før hin decemberdag 1907. Men det var den omvendte sproglige proces af den, han havde nogen træning i. Da han var uvant med dansk skriftsprog og åben- bart nu ville meddele sig umiddelbart på dansk, måtte han møjsommeligt bruge denne modsatte fremgangsmåde. Han var så at sige tvunget til først at forme det, han ville meddele, på grønlandsk i tankerne og så finde det tilsvarende på dansk frem, i det omfang han nu mag- tede det. Hele notatet bærer umiskende- ligt præg af denne tankevirksomhed, og den er sikkert blevet voldsomt hæmmet af den tilstand, hvori han befandt sig. Denne situation og dens nærmeste forudsætninger beskrev han knappest muligt i det afsnit, der begynder med jeg. Det handler ikke om nogen, der er død, lige så lidt som det første afsnit. Dette fortæller kun om den sidste del af fær- den efter den 19. oktober, da Brønlund meddelte i sit næstsidste notat, at de var kommet op på indlandsisen. Hans beret- ning er uden de detaljer, som han ikke orkede at sammenholde i sine tanker, og kun med besvær havde kunnet udtrykke på dansk.* Det må herefter være udelukket, at omkom kan betyde døde. Er det derimod en gengivelse af et grønlandsk udtryk med de samme ordrette ækvivalenter, ligger dette snublende nær. Den grøn- landske (vestgrønlandske) sammensæt- ning avarqttppaa dækker led for led i sammensætningen udsagnet om kom. Det sammensatte udtryk kan på almindelig * Følgende forsøgsvise »tilbageoversættelse« til en slags vestgrønlandsk af dagbogsnotatets fem første linjer er ment som en illustration af rækkefølgen i de tanker, der trænger sig på i Brønlunds sind, og vise de ord, han måske har »tænkt i«. Det er voveligt at gøre det, og det må stå for, hvad det er værd. 79 Fjorden avaqqullugo, sermensuakkut angerlanut ooqattaaraluareerlugo, qaammammi novemberirxe maanga pivunga qaammat nungujartortillugu saperngullungalu isik- kakkut qerrunneqarnermit taarmillu, De to første udsagn er upersonlige, og kan godt have et vi som underforstået subjekt. Der er utvivl- somt i den dansksprogede form underforstået et subjekt foran omkom. Selvom det muligvis dækker et vi, kan de to upersonlige verbalendelser på grønlandsk godt være knyttet formelt til hovedverbet maanga- pivunga, som ved sin her understregede endelse rummer subjektet jeg. Der åbnes herved en mulighed for en tættere sammenhæng mellem de fem første lin- jer rent formelt, hvad nedskrivningen på dansk også antyder. 39 [8] dansk gengives med kom uden om (det), gik foran (det) eller passerede (det) pdyder- siden (siden mod havet). Både (uden) om, foran og ydersiden ligger i begyndelsen af det grønlandske udtryk, idet avat betyder yderside. Ved sammensætning med til- hænget -rquppaa, der betyder kom (ad), passerede, er der opstået et idiomatisk ord, idet / i avat er forsvundet, og sam- mersætningen er blevet til avarquppaa, ordret gengivet på dansk og i den grøn- landske rækkefølge: om kom. Det har været foreslået (af Eske Brun i tidsskriftet GRØNLAND 1969, s. 128), at Omkom skulle dække over kom om (fil). Denne fortolkning indebærer efter min mening en mere kompliceret tankegang. Det vil være vanskeligere at finde en ækvivalent på grønlandsk for det. Det har også været foreslået, at der skulle læses ankom i stedet for omkom. Der er en vis lighed i skriften mellem dette første, med usikkerhed skrevne bogstav og så Brønlunds normale små a'er. Men han begynder altid et punk- tum med store bogstaver, jævnfør det overstregede Aarsag, og hans store A i netop det ord er ganske forskelligt fra hans lille a. Men ser man bort fra det, så er der alligevel for stor forskel mel- lem det antagne første, alt for forteg- nede lille-a og hans øvrige lille-a'er. Så den teori må forlades. Der berettes i de to første linjer sum- marisk, at de tre mænd efter 19. oktober stædigt havde forfulgt deres sydøst lig- gende mål. De var nået til 79 Fjorden. Efter den nye fortolkning af omkom pas- serede de den ved mundingen foran Bra, og de nåede omtrent midtvejs inden den 15. november. Hvor de var kommet ned 40 fra indlandsisen, og altså fra hvilken kant de nåede frem til 79 Fjordens mun- ding, fortælles der intet om. De kan være kommet inde fra 79 Fjorden, eller de kan være kommet ned norden derfor. Vi ved intet derom, og vi vil vel aldrig nogensinde få nogen viden derom. Højst sandsynlig havde de alle på grund af udmattelsen mistet deres orienterings- evne. Alle holdets afstandsbedømmelser er hele tiden omtrentlige. Det ved man på forhånd. Hvor kunne de være andet? I notatet springer Brønlund så pludse- lig til at tale om sig selv (fra linje 3). Det bliver en kort, sammentrængt, men ikke desto mindre meget sigende beretning. De sidste .5-6 dage af november har været som et helvede at gennemleve. Han nåede holdets »foreløbige« mål, som skulle blive endemålet for hele hol- det. Han var ude af stand til at bevæge sig videre, udmattet — til døden, men uden at nævne den. Alt det mellemlig- gende kunne han ikke få udtrykt. Han overvejede det og begyndte tredje afsnit (fra linje 6) med Aarsagen andres Lig-----, og fuldførte tilsyne- ladende notatets to linjer. Tankerne er dog løbet fra hånden, hurtigere, end han evnede at gengive dem på dansk. Der mangler adskilligt i beretningens logiske fremadskriden. Det forekommer mig, at der nu er i hvert fald tp muligheder. Den ene er, at grønlund læste disse to linjer igennem, opdagede manglerne, overstregede Aar- sagen og begyndte på et indskud over andres med et tydeligt D, dog skrevet meget småt. Det er som om han ville fortsætte med noget mellem linjerne, en bedre indledning f. eks. Det er dog om- [9] sonst at ville gisne om, hvad der havde stået. Måske opgav han at klemme ret- telsen eller en meddelelse ind mellem de to linjer. Han rystede for meget på hån- den til at kunne skrive så småt, som det ville kræve. Den anden mulighed kræver nogle forudgående iagttagelser. Brønlund har måske fortsat sin første tankerække til afslutningen i linje 7 med ordet Bræ, men tilsyneladende uden at sætte punk- tum. Der kan dog anes en prikagtig fortykkelse i den efterfølgende parentes. Det ser ud, som om der er sat et punktum lige ud for slutstregen i a. Skriftbilledet af Bræ kan have en vis interesse. B er skrevet med ustabil fø- ring af blyanten, snart med stærk tryk, snart med svagt. Dernæst er r temmelig løst formet, ligesom svævende hen imod det ligeledes blegt skrevne æ. Dette sidste bogstav har fået form, hvor