[1] Hvorfor arktisk forskning? Af Jørgen Taagholt I august 1984 gennemførtes en nordisk arktisk fbrskningskonference på Norsk Polar Instituts forsk- ningsstation i Ny Ålesund på Svalbard. Konferencen, der delvis var finansieret af det fælles nordiske kulturbudget gennem Nordisk Kulturfond, havde deltagere fra alle de nordiske lande. Fra Grønland deltog lektor H. C. Petersen, Inuit Institut, Nuuk/Godthåb. Deltagerkredsen omfattede i øvrigt personer, der aktivt er inddraget i arktisk forskning, forvaltning eller administration. På konferencen blev der nedsat flere arbejdsgrupper, hvoraf en ledet af Jørgen Taagholt. Denne ar- bejdsgruppe fik til opgave at redegøre for, hvorfor der er interesse og behov for arktisk forskning. Vi bringer her arbejdsgruppens notat. Notat om arktisk forskning Det arktiske område spiller en meget væsentlig rolle for en række forhold af europæisk og international betydning, således for eksempel den nordlige halv- kugles klima, miljø, ressourcer, trafik og sikkerhed. Dét ville være både videnskabeligt hensigtsmæssigt og politisk ønskeligt at øge t)g institutionalisere det europæiske samarbejde, således at dette ikke alene omfatter medicinsk forskning, klimato- logi og rumforskning, men f. eks. også områder som meteorologi, biologi/øko- logi og forurening. I det følgende vil dette blive konkretiseret og belyst ved en række eksempler: Arktis betydning for jordens klima- forhold er velkendt, men vi ved alt for lidt om f. eks. energiudveksling mellem havet, isen og atmosfæren. Vi ved også 60 for lidt om nedsynkning af koldt polar- vand, der synes at være den eneste vir- keligt effektive mekanisme til at fjerne kuldioxid (COa) fra atmosfæren. Før man har nået en dybere forståelse af så- danne processer, vil man ikke kunne Jesvare så vigtige spørgsmål som: Hvor meget af den menneskeskabte CO2-forurening af atmosfæren vil oce- anerne kunne absorbere i fremtiden? Hvor stor en klimaændring vil denne forurening bevirke? Hvor stærkt vil de klimatiske føl- somme arktiske områder blive påvirket? Vil havisen forsvinde? Vil en eller flere af de store iskapper smelte bort? Danmark har i kraft af sin århundred- gamle forskningstradition, naturligt centreret om Grønland, en speciel in- teresse i og et specielt ansvar for store [2] Vi ved endnu altfor lidt om energiudveksling mellem havet, isen og atmosfæren. Foto: Keld Hansen for Tusarliivik. 61 [3] arktiske områder. Danmark må derfor pege på værdien af en betydelig sam- ordnet europæisk og international ind- sats for at besvare disse vitale spørgs- mål, f. eks. gennem deltagelse i projekter som MIZEX (Marginal Ice Zone Expe- riment), det planlagte Fram Stræde pro- jekt til udforskning af den østgrøn- landske havstrøm og fortsættelse af iskerneboringer i Grønlands indlandsis, der allerede har givet betydelige infor- mationer om klimaets variation. Det arktiske område kan i mange henseender betragtes som et endnu uforstyrret referenceområde, men der er behov for større viden om de fysiske og kemiske forhold i den nordatlantiske del af Arktis. For eksempel viser undersø- gelser i Grønland, at marine pattedyr har et uventet og faretruende højt ind- hold af tunge metaller. Arktis modtager en stor del af den industrielle forure- ning, der udgår fra Nordamerika, Europa og Sovjet. Derfor bør man for eksempel intensivere registreringen af den højarktiske luftforurening, hvoraf en stor del synes at have sin oprindelse i Centraleuropa, men som når til Svalbard og Grønland nordfra. Hertil kommer, at Arktis selv får sta- dig større betydning for international trafik og ressourceudnyttelse. Den øgede aktivitet medfører en række miljøproble- mer, og dermed et behov for en øget indsats for at nå til en dybere forståelse af det arktiske miljø og dets sårbarhed. En bredspektret forskning kan i væsent- lig højere grad end tilfældet er i dag bi- drage til, at den teknologiske udvikling kommer til at foregå i harmoni med na- turens præmisser. For eksempel bør der 62 iværksættes biologiske undersøgelser med henblik på at minimere virknin- gerne af borekemikalier på det marine miljø samt giftvirkningerne af stoffer som dannes, når dispergeret olie udsæt- tes for arktisk sollys. Udviklingen af en tilpasset arktisk olieværns-strategi bør sættes igang. Bio- logisk akceptable og praktisk anvende- lige metoder må udvikles for at rense olieforurenede kyststrækninger og is. De relativt enkle landbaserede biolo- giske systemer, d.v.s. de terrestriale øko- systemer, stiller krav om specielle forud- sætninger og et behov for forskning som vedrører såvel regionale som globale jtkologiske problemer. Eksempelvis kan studier af forholdene mellem planter og dyr og jordbundsorganismerne tænkes at få overføringsværdi for andre geografi- ske områder. Organismerne i de arktiske områder må betragtes som betydelige ressourcer. Studier over livsformernes tilpasning til arktisk kulde og lysforhold kan også give direkte helbredsmæssige og økono- miske arkast. Det er f. eks. aktuelt at se på. spørgsmål som: Kan studierne af de naturlige bioryt- mer i højaktiske dyr hjælpe os til at forstå menneskers reaktioner på høj- aktiske lysforhold og føre til arbejds- rutiner, som forbedrer vor ydeevne? Kan man ved at overføre mikroorga- nismer (protozoer eller bakterier) fra mavetarmkanalen eller vommen fra højarktiske rener til kvæg, øge køer- nes evne til at udnytte fiber-kompo- nenter i foderet, altså f. eks. kunne fodre køer med træaffald? ^'-fe- - iga-i.ii. .u. [4] Kentyr i Sdr. Strømfjord. Foto: Ebbe Mortensen. Er renen, på grund af sin specielle evne til at overleve svære sulteperio- der, en god model for studier af fed- meproblemer og lidelser, forårsaget af muskelslitage hos mennesker. Hvad er årsagen til, at grønlænderen uden problemer kan leve med kvik- sølvmængder i kroppen, som ville give betydelig helbredsmæssige pro- blemer for befolkningen i Europa? Og hvorfor optræder blodpropper så sjældent i Grønland? Arktiske arkæologiske studier giver os viden om den arktiske kulturudvikling gennem årtusinder. Den begrænsede nedbrydning som finder sted i det højarktiske område gi- ver mulighed for fund, der ikke vil være mulig under varmere himmelstrøg. Gennem arkæologiske fund fra nord- boer, hvalfanger- og udforskningsaktivi- teter i de arktiske strøg får vi informa- tioner også om europæiske forhold. Udover lysstråling modtager jorden til stadighed partikelstråling fra verdens- rummet. Jordens geomagnetiske felt vir- ker som et skjold mod en stor del af par- tikelstrålingen, men nær de geomagneti- ske poler er beskyttelsen mindst, og mu- ligheden for at måle selv energisvage komponenter af partikelstrålingen der- 63 [5] """ " "" '"" '~ " ""' ?¥" ' ' "-"^JfiES ~'&g*^8'' ""r~^J. '"=*=*" \' Arkæologiske undersøgelser giver os viden om den arktiske kulturudvikling gennem årtusinder. KNK, Grenlands Landsmuseum. for størst. Der foregår allerede et frugt- bart internationalt samarbejde på dette område, men mulighederne er endnu ikke udtømt. De arktiske egnes relative utilgænge- lighed gør det hensigtsmæssigt at ud- vikle nye metoder og teknikker til ud- nyttelse af de store datamængder af geo- logisk, geofysisk og biologisk betydning, der idag indsamles via satellit. Et sam- arbejde med henblik på videre udbyg- ning af den nødvendige ekspertise er øn- skeligt. Udover den igangværende forskning vedrørende arktisk teknologi, herunder det arktiske miljøs krav til materiel og metoder, er der et behov for øget forsk- ning af relationerne mellem teknologien og mennesket, idet øget forståelse af de samfundsmæssige forhold i det arktiske område er en forudsætning for en har- monisk udvikling. Den internationale sikkerhedspoliti- ske udvikling medfører stigende inter- esse for stabile forhold i det arktiske område. Der er derfor et behov for stu- dier af samfundsmæssige forhold og ud- viklingstendenser for det arktiske om- råde, og disse forholds konsekvenser set i et internationalt perspektiv. Man må konkludere, at den arktiske forskning bør intensiveres på mange fel- ter, lige fra samfundsforskning over na- turvidenskaberne til rumforskning. 64 [6]