[1] Hvordan skal vi løse uddannelses- problemerne for de svagest dansksprogede? Af Kristian Olsen, aaju På verdenskortet er Kalaallit Nunaat en fantastisk stor ø. Eftersom dens befolk- ningstæthed som bekendt er et tal, der svarer til en middelstor dansk provins- by, har der af og til været røster fremme om at placere det grønlandske folk nagelfast på den danske jord. I dag kan man godt udtale, at røster af den karak- ter er fremsat af somme, hvis kendskab til det grønlandske folk og dets udvik- ling er minimal og stupid. Kalaallit Nunaat er i verdenssammen- hæng placeret således, at det i et geogra- fisk billede vil have været mere natur- ligt, hvis de circumpolare lande havde haft en større udviklingsmæssig betyd- ning end de europæiske lande. Men da de historiske kendsgerninger taler om europæiske og i særlig grad nordiske re- lationer, ligger der afklarede forhold til grund for de faste bånd til Danmark gennem 264 år. Den menneskelige udvikling har haft stærke bånd til de circumpolare rela- tioner, men de historiske bindinger har i dette tilfælde sat en menneskelig udvik- ling i gang på en sådan måde, at man har modtaget dansk påvirkning i takt med den kulturelle omstrukturering. I årenes løb har man haft endeløse debat- ter om goderne og dårskaberne, dog har de mange års fællesskab og familiære bindinger ikke sat den menneskelige ud- vikling tilbage. Derimod har den været skånet for opstand og blodsudgydende kulturdrab i sammenligning med mange andre kulturlande og lande, der er un- dergivet magtsyge og selviske herredøm- mer. Det er ingen ringe erkendelse at gøre, at Kalaallit Nunaat trods stækkede vin- ger i århundreder har haft en menneske- lig og jævn politisk udvikling, der er til at føle på. Her tænkes først og fremmest på alle de bestræbelser, der er sat i gang for at opnå lighedskrav i forhold, der er skabt i det land, man har fællesskab med. De politiske bestræbelser har givet positive og negative udslag hos befolk- ningen i hverdag og fest. Opinionen er blevet hørt, og der kan i dag påpeges mange positive resultater. Naturligvis er et udviklingssamfund forbundet med svært tilgængelige ansvarlighedskriteri- er, når man i over 250 år har ventet på at overtage en stor del af ansvarets vidt- 73 [2] forgrenede byrder, men fejltagelser giver modenhed. Under vejrs med sig selv har Kalaallit Nunaat været underlagt syns- punkter, hvis formulering har sit ud- spring og inspiration uden for landets egne, naturgivne og betingelsesløse ram- mer. Men på den slagne vej har Kalaallit Nunaat gennem sine rådgivende organer i årenes løb haft styrke til at bevare uhyre meget af sit eget, da de rådgi- vende og ansvarsbevidste personlig- heder har været udstyret med ører, der kan høre og øjne, der kan se frem og tilbage. I den menneskelige udvikling har det været forholdsvis nemt at udbasunere gold og uhøvisk kritik, som har udmat- tet mange positive kræfter, fordi man som kritiker i en oprevet situation sjæl- dent falder over gode og vitale detaljer. Det er nødvendigt med en vidtgående erkendelseskritik, og man må håbe, at den går på den konstruktive udvikling, Kalaallit Nunaat har været igennem. Den moderne menneskelige udvikling i Kalaallit Nunaat har gennemgået flere metamorfoser, der for uindviede og overfladiske betragtninger har været for meget af det gode. Daniseringsbestræ- belserne, som datidens ordførere udvik- lede i takt med rådgivernes styring af lighedsudviklingen, slog voldsomt an og ændrede 40'generationens myndigheds- krav samtidig med det uforpligtende og uansvarlighedsgørende økonomiske op- sving. I denne periode begynder dani- seringens menneskelige ressourcer, der har været på uddannelse i Kalaallit Nu- naat og i Danmark efter lighedsprincip- pet og lighedskrævende forvandlinger at give lyd fra sig og stille kompetente spørgsmål, der bliver svære at give ud- tømmende svar på. Hvem er vi i Kalaal- lit Nunaat? Skal vi være kalaallit eller danskere? Hvorfor skal der være forskel på en lokal og en udsendt, selvom vi er lige? Hvorfor skal danskerne i Kalaallit Nunaat have rettigheder, som vi ikke er berettiget til? I løbet af få år giver spørgsmålene genlyd over det ganske land. De når også ad mediale oplysningskanaler frem til Danmark, hvor man får en flov smag i munden. Den typiske danske godgø- renhedsmentalitet erstattes mange steder i folkemunde med påstanden om, at Kalaallit Nunaat er utaknemmelig efter jd den hjælp, man har ydet i mange år. Flere kalaallit oplever diskriminering, og enkelte oppiskere får held til at opildne den danske opinion. Det er ikke hen i vejret at påstå, at yeluddannethed skaber kræfter til at se sig selv og sit eget efter i sømmene. Hos danistiske og veluddannede opstår der en identitetsforvirring, der begynder at opstille synspunkter, der passer med den hverdag Kalaallit Nunaat tilbyder. I jag- ten på den forsvundne identitet, som i århundreder er blevet lagt i sproget og den åndelige kultur, opdager man, at de, der er blevet hjemme, har fået ødelagt i det oprindelige, som også danistikerne har fået skubbet til side under den lang- varige påvirkning i »udlændigheden«. I den svære brydningstid har bånd til for- ældre, søskende, kammerater og venner fået knæk, fordi man har måttet afgive mange af sine familieressourcer til det fremmede land. Kontakten hjem til har været jævn og god, men den aktuelle dagligdag har automatisk ændret sig i 74 [3] Vektandsbørnene er undervejs. Foto: Kristian Olsen, aajtt. takt med nye vanedannelser. Danistiker- ne far nye tidsvaner, og godernes værdi- normer bliver sårbare. Flugten fra fanger- og fiskerierhvervet bliver kata- strofal. De ikke-attraktive kultur- og identitetsbærende faktorer kastes bort og bliver erstattet med indendørs aktivi- teter. Man udtrykker sig i digte. Debat- tører fødes, og en ny politikergeneration erobrer taburetterne. De flossede rødder får tilført næring i kampen for at vinde Kalaallit Nunaat tilbage fra den sni- gende europæisering under pågående og besnærende synsvinkler fra moderlan- det. Kalaallit Nunaat rider stormen af. Det påføres dog en meget vanskelig sta- tus som et flot udviklingsland, der i kraft af sin danske binding kan klandres og misbruges på basis af de velformu- lerede og økonomiske afhængigheds- ideologier. De i danismens tidsalder veluddan- nede politiske kirurger begynder at kæmpe for Kalaallit Nunaat ud fra dets naturgivne forudsætninger, og begun- stiget af folkeopinionen besejrer de til sidst de europæiske fællesskabers pecu- niære magt med et forhandlingsappara- tur, hvis virkning ad åre vil gavne an- svarlighedsbevidstheden betydelig bedre end den blødsødne og lade modtager- bevidsthed, der på intet tidspunkt vil bruge ressourcerne på at stille et spørgs- mål om, hvordan det fremtidige sam- fund skal hænge sammen. Den tidligere identitetsforvirrede og senere identitetsbevidste politikergene- ration finder, at Kalaallit Nunaat skal 75 [4] / dag, bar vi en identitetsbeMsthed, der har kampet fredeligt og sejret. Foto: Kristian Olsen, aaju. udvikle sig selv ud fra sine geografiske og menneskelige ressourcer og behov. Inspirationen skal komme fra den grundlæggende og den historiske kultur, og påvirkningen udefra må vi i henhold til vore mål hente fra inuit, Danmark og andre nordiske lande, hvor der i årevis er etableret forståelse og respekt. Kalaal- lit Nunaat stiller sig solidarisk med ver- den med basis i sine rødder og den nor- diske konsolidering. Det er en krævende målsætning, der ikke kan bringes ud i livet, uden at den koster tid, penge, menneskelige ressour- cer, positive og negative følelser, forkert og rigtig styring og andre beslægtede domsafsigelser. I den forrygende og paradoksfyldte udvikling under den grønlandske hjem- mestyreordning har kritikerne ret i, at Kalaallit Nunaat er ude for en ansvarlig- hedsmodel, der kræver ofre. Hjemme- styrets facade udvikler sig til en flothed, men i dets dunkle indre er der og vil der opstå nogle faremomenter, man ikke må forbigå i stilhed. 60'ergenerationen - velstandsbørnene - er undervejs, og de fleste af dem er ved at fuldende de uddannelser i Kalaal- lit Nunaat og få steder i Danmark ud fra en basisviden, hvor adgangskriterierne liar hvilet på betingelser, hvor nøgle- ordene har været gode kundskaber i dansk, matematik, engelsk og fysik/ 76 [5] Blivergrønlandiseringsbestrabelserne illusoriskefor 70'er- generationen? Foto: Kristian Olsen, aaju, kemi. Kundskaber i musik og andre kreative evner og i faget grønlandsk er ikke kompetencegivende fag, da de for- skellige »grønlandske« teoretisk/prak- tiske uddannelseslinier for de flestes vedkommende har danske modulsyste- mer som forbilleder. Alle grønlandsk/ danske og dansk/grønlandske glider smukt ind i det omfattende uddannelses- system og tilpasser sig frem til ligheds- princippets velsignelser og demokratiske rettigheder. De er udmærkede, fuldendte og klare normer, der på længere sigt fostrer livs- duelige og ansvarsbevidste samfunds- borgere. Hvem er det, som lighedsprincippet lader i stikken? Det er en befolkningsgruppe i Kalaal- lit Nunaat, der i 60'ernes daniserings- politiske kølvand ikke har begunstiget grundlæggende undervisning i deres før- ste fremmedsprog. De svagest-dansk- sprogede vil i udgangen af det tyvende århundrede få følelsen af, at Kalaallit Nunaat kun har haft et begrænset behov for deres étsprogede kompetence. Hvis ikke Kalaallit Nunaat's ansvar- lige og økonomiske forvaltningschefer i tide vågner op til dåd og erkender, at Foto: Kristian Olsen, aaju. 77 [6] Vi kan give oplevelser og udvikle fantasien. Foto: Kristian Olsen, aaju. der er dygtige grønlændere, der er han- dicappede på dansk og derfor far det svært i fremtidens Kalaallit Nunaat, så er det helt givet, at grønlandiserings- bestræbelserne kommer til at halte til langt ud af halvdelen af det 21-nde år- hundrede. Det er vigtigt at huske og anerkende, at grønlandiseringsbestræ- belserne på ganske få år har nået et al- sidigt og berøringsværdigt omfang, men hvad har vi gjort for de svagest-dansk- sprogedes uddannelsesproblemer i det nye Kalaallit Nunaat? For øjeblikket ligner denne gruppe en restgruppe, — en betegnelse som ifølge europæisk pæda- gogik er grim og nedværdigende. Skal de svagest-dansksprogede fortsat opbevares i vort skolesystem indtil 20—21 års al- deren for om muligt at opnå kundska- ber, der svarer til en almindelig afgangs- prøve efter niende klasse på danske præmisser? I midten af 70'erne var det en usma- gelighed fra grønlandsk og dansk side at lave nødløsningsmodeller og halve ud- dannelser for grønlandsksprogede og stræbsomme mennesker, fordi uddan- nelserne devaluerede andre uddannelser. Derfor er det nok heller ikke ideelt påny at skabe halve løsningsstrukturer. I dag har vi fundet et ståsted og infra- struktureret identitetsbevidsthed, der har kæmpet fredeligt og sejret. Er det dog derfor ikke sandt, at Kalaallit Nu- naat's ansvar er at påbegynde en radikal, tidkrævende og ressourceforbrugende lovgivning omkring de grønlandskspro- gedes og de svagest-dansksprogedes uddannelsesmuligheder, hvor man bli- ver stolt af at have klaret kravene med hovedvægten lagt på faget grønlandsk? I det nedre samfundslag vil en frem- tidig grønlandisering være illusorisk, hvis de musiske fag og faget grønlandsk aldrig rigtig kan blive kompetencegi- vende fag! Som grønlændere med børn i blan- dede ægteskaber og med danske uddan- nelser skal vi nok føre vore børn frelste gennem de forskellige og menneskelige kriser, men som ansvarlige og omsorgs- fulde grønlændere i en berettiget grøn- landiseringsproces er vi pisket til at er- kende, at vi i fremtiden må og skal løse de grønlandsksprogedes og svagest- dansksprogedes problemer. Vi kan give den ovenfor nævnte gruppe oplevelser og udvikle dens fan- tasi under højlydte protester og nidske røster, men hvis ikke vi tilbyder den reelle mu- ligheder for uddannelse og erhvervs- arbejde, krakelerer grønlandiserings- tanken. 78 [7] * « »........., A _ / de grønlandske bysamfund er der en risiko for, at børnene kan blive »glemte«. Foto: Keld Hansen. er dog dukket op nu og da, og med sti- gende hyppighed. De senere år har der været en vok- sende interesse for de små folkeslags egenart, og sammen med hjemmestyrets indførelse i Grønland og en stadig stær- kere indflydelse på egne affærer må man forvente, at den voksende identitetsfor- nemmelse og følelse af selvværd vil medvirke til større sikkerhed i opdragel- 81 [8] sen af børn og unge, vil medvirke til, at der påny skabes nogle almindeligt accep- terede holdninger til, hvad der er rigtigt eller forkert. Det er her forudsat, at identitetsfornemmelsen hos børn skal være rodfæstet, før en egentlig påvirk- ning kan finde sted med held. Men det er også på tide, at der sker en »vending«. Der er meget at lappe på og rette op på. Der er truede grupper af børn og unge i dette samfund. I sammenhæng med, at mange foræl- dres indflydelse på deres børns gøren og laden svækkes, således som det er nævnt, så er der i de grønlandske by- samfund især langt større risiko end tidligere for, at børn kan blive »glemte«. For hvis forældrene ikke tager sig nok af børnene, så er der måske heller ingen andre, der gør det, eller hvis der er, så er det ofte først, når der allerede er sket be- tydelig skade i barnets opvækst og i den påvirkning, det er kommet ud for. I de moderne grønlandske bolig- blokke kender folk ikke hinanden på samme måde, som tilfældet var tidligere, og man føler ikke det samme ansvar overfor hinanden, som man gjorde i de små samfund i gamle dage. Børn, der i opvæksten forsømmes af forældrene, har i disse moderne boligomgivelser til gen- gæld langt større muligheder for at kom- me under uheldig påvirkning og deltage i mere eller mindre uheldige og måske endog ulovlige aktiviteter. En af disse uheldige aktiviteter kan for eksempel være snifning, som i perio- der tegner til at blive et alvorligt pro- blem. Det drejer sig om børn, der en stor del af tiden er under mangelfuldt opsyn og mangelfuld pasning, og som i selskab med ligestillede, ofte lidt ældre kammerater, søger oplevelse og spæn- ding- Den kriminalitet, det medfører, kan være alvorlig nok. De midler, der bruges til snifning, må jo som regel stjæles, og grunden til en kriminel løbebane kan ofte være lagt på denne måde. Men langt alvorligere er de helbredsmæssige skade- virkninger, som snifningen kan få for disse børn. Det er forhold, som læger naturligvis med større sikkerhed kan ud- tale sig om, men som man i social- forsorg og skolevæsen har at gøre med på forskellige måder. Der er et stort behov for, at disse instanser forstærker deres samarbejde om at modvirke dette onde — og at afhjælpe skete skader og forebygge nye. Det er som sagt snifningens forfærde- lige helbredsmæssige følger, der er den værste trussel, men dernæst kan den altså være med til at føre børn og unge ud i kriminalitet, som de ellers ville have kunnet undgå. Ungdomskriminaliteten er blevet et voksende problem i Grønland i de se- nere år — også af den grund, at der er flere unge i disse år. De store årgange fra slutningen af 60-erne er nu på vej ud af folkeskolen, men desværre går mange af dem ud til arbejdsløshed. Der er hverken arbejdspladser eller uddan- nelsesmuligheder nok til alle, og en stor gruppe unge kommer derfor til at gå uden beskæftigelse i årevis. For så vidt er det den samme problematik som i Danmark — og for samfundet her er det mindst lige så alvorligt. Unge mennesker uden arbejde og uden fast indtægt - i nogle tilfælde helt 82 [9]