[1] Hvad angår resten af talordene, dannes de ved at gange f. ex. 2 gange 20 osv., mener vedkommende, der har affattet tallisterne. At der er to forskellige lister synes at skyldes at nogle grønlændere bruger den første, andre den anden.(!) Således er der lokalt betingede for- skelle i sprogbrugen, og Dannel note- rede ligeledes i sine rejsedagbøger fra 1652, at de, der boede ved den 62. bred- degrad kalder en kniv for »Ingerede- bech«, mens de ved den 65. eller 66. breddegrad kalder den »Sivenbech«. I føromtalte ordliste var tilføjet føl- gende: (Se slutningen af listen pg. 192) Resens Grønlandsbeskrivelse kapitel XVIII (pg. 165-67) Oversat af Kaare Bangert I år 1652 afsejlede David Dannel med to skibe fra København med kurs mod Grønland. Selvom han havde lagt kur- sen nord om Island, sad han dog fast i isen midt i maj. Et umådelig stort isbjerg liggende øst—vest på 65V20 spærrede således ved Østgrønland. Det var det største bjerg i den nordlige egn, så det syntes at være det, som de gamle beret- ninger kaldte »Hvidserkum«. Dannel opkaldte derpå dette bjerg efter Kong Frederik, der herskede i Danmark på dette tidspunkt. Derefter sejlede han mod syd i læ af østkysten og nåede Kong Christians forbjerg, som er det sydligste forbjerg i Østgrønland. Vel sagtens det samme som hos de gamle nordboere (egt. det kristne, Grønland) engang kaldet »Heriolfsnæs« eller Her- jolfforbjerget. Det ligger ca. 125 mil fra Kong Frederiks forbjerg. På stræknin- gen mellem disse to bjerge er kysten util- gængelig på grund af isen, som dækker hele kysten i en afstand op til flere mil fra land. Fra Kong Christians forbjerg sejlede han forbi »det kristne Grønland« og holdt ret på Davis strædet. Der mødte han på 63°, 65° og 67° mange ind- fødte, der solgte forskellige fiskearter til dem. Blandt disse arter var brasen og store flyndere og en lille ukendt art, som var tørret i vinden og solen. Endvidere skind først og fremmest af sæler, der- næst forskellige slags dyretænder og horn specielt narhvalstand. Den yderste grænse for denne rejse i Davisstrædet og 153 [2] "n £ „> ^-----r * 77 * **f<-tf?if t^f fsLP****' ^«isjlt%r,»t* &•&&$»$•?•&£.. f W%» A.^^XH, "^.4Q^ * a^i-iif >»-'*»^..'%.#-1»*-^pS«"St« ft-'\*f*4 f-•^'^.jjf-HZr, *-..,.„<- ^»følfc&f -~~*JSL >«**•:/*».,, & tf^r ^-. ,< „ J -,_ Ibiskop TÅ. Thorlacius' smukke håndskrift fra 1669 »Grenlandsbeskrivelse« er gengivet 17 kysttoninger fra Grønland, der angives at vare udskrevet af kaptajn Dannels journal. Den gengivne landtoning er fra Godthdbfjorden. i Grønland i det hele taget var et stort forbjerg på ca. 67°, som Dannel kaldte Amalie's forbjerg efter dronning Ama- lie. Han drog ikke videre nordpå på denne rejse. Hele Grønland fandt Dan- nel meget lig Norge med øer og bugter og samme type bevoksning med undta- gelse af, at han ikke så nogle skove. Hel- ler ikke nogen firfodede dyr bortset fra ræve og større hunde. \ år 1653 sejlede han samme vej til Grønland, idet han efter den nord}igt liggende ø Jan Mayen, der ligger på 73°, drog mod syd i retning af Kong Christi- ans forbjerg. Dernæst drog han til Davisstrædet, hvor han nåede til 68°. På denne rejse så han adskillige hvaler og stor rigdom på torsk og store flyndere. I år 1654 blev en tredje rejse mod Grønland foretaget og Dannel nåede 154 frem til havnen på Grønland som kald- _t_es »Balrevier«. Da han ikke kunne komme derind på grund af isen, vendte han om. På hjemturen så søfolkene en havfrue. Kommentar: Resens kapitel XVIII om Dannels 3 rej- ser 1652-54 giver desværre ingen oplys- ninger, som ikke allerede er kendt fra det udtog af Dannels forsvundne jour- naler fra de 2 første rejser, som Christian Lund (1624—91) - med tilføjelse af egne betragtninger — i 1664 tilstillede Fre- derik III.'Navnlig ville det have været interessant at få flere oplysninger om Dannels 3. rejse, hvorfra Lund øjen- synlig ingen journal har haft.2 [3] l. Chr. Lunds beskrivelse er in extenso og med kom- mentarer udgivet af Bobé i Dari'ske Magazin 6. bind, 2. rk. 1916 pg. 202 ff., se også Bobé MoG 1936 bd. 55 pg. 16-17. Hvornår Dannels journa- ler er forsvundet, vides ikke. Biskop Thorlacius brugte dem under et ophold i København 1669, og Torfæus (se indledningen note 1)) mener, at de under Thorlacius' hjemrejse til Island blev bytte for skotske sørøvere. Bobé oplyser dog (anførte sted pg. 202), at Arni Magnusson har set Dannels manuskript midt i 1680erne. Resen kan således meget vel også have kendt det. 2. Om Dannels 3. rejse bringer Lund kun 12 linier. Af disse fremgår, at ekspeditionen bestod af 2 skibe; de var først syd for Island, sejlede så mod nordvest, til de fik land i sigte, og derpå op langs vestkysten til Baals Revier (Godthåbfjordens munding), men da de ikke på den tid kunne nå den rette ankergrund i havnen på grund af is, sejlede de ud igen for at fiske »hour de fant megenn fisch ved en grunn lige ud for Balravier, och saae de sammestedts eenn hauffrue med wdslagenn haar och meget deilig«(!). De var afsejlet 16. marts, hen- rejsen varede 5 uger og de var 3 uger under land. - Tilfangetagelsen af de 4 grønlændere omtales så- ledes ikke hos Lund. Salomon von Hattens maleri fra i 6 54 af de fire grønlændere, som blev taget til fange af David Dannels ekspedition. 155 [4]