[1] Sproglig indledning og kommentar til Essens tysk-grønlandske ordliste Ved Robert Petersen og Jørgen Rischel 1600-taIs ordlisterne og det indbyrdes forbold imellem dem Der er de samme informanter til alle de grønlandske ordlister, der er overleveret fra anden halvdel af 1600-tallet. Ordlis- terne stammer som bekendt fra fire grønlændere, der blev ført til Danmark- Norge af David Dannel i 1654. Nav- nene på de fire personer var følgende: »Kabelau«, formentlig enten Kapilaaq eller måske »Kabliau«, jfr. tilsvarende ord i listen; »Gunnelic«, formentlig Kunnilik, et navn, der i hvert fald blev registreret fra Sydøstgrønland; »Sigjo«, måske Sigguk ('læberne', 'næb', el. L); og endelig »Ihiob«, som ganske givet er gengivet i en »forkert« kasus, idet det som isoleret ordform burde slutte på -aq eller -oq; der er måske tale om ordet Den sidstnævnte var ene mand i gruppen; han døde ret tidligt i Norge og har formentlig ikke spillet nogen større rolle ved ordlisternes tilblivelse. Antagelsen om at han ikke medvirkede ret meget, om i det hele taget, er især ba- seret på, at de ord, der i moderne grøn- landsk slutter på en konsonant, her næs- ten alle slutter på nasaler: -m, -n eller -ng. Ifølge Hans Egede brugte kvinder »af kiælenhed« nasaler i slutningen af ord; de sagde f.eks. »am for ap«, »sauing for sauik«. I en ordliste som Davis fik fra samme egn allerede i 1586, har han lukkelyd som udlyd i tilsvarende ord, f.eks. »paaotyck« ('en åre'), hos Resen »Pauting«. Der er overleveret tre forskellige kil- der til det materiale, der blev tilvejebragt under grønlændernes ophold i Slesvig- Holsten i 1654. Den ældste overle- verede kilde er Olearius' lille ordliste fra 1656, som man på forhånd kunne være tilbøjelig til at lægge særlig vægt på på grund af dens samtidighed med sprog- studierne. Den kronologisk næste kilde er ordlisten i Thomas Bartholins medi- cinske tidsskrift 1673. Denne findes også i afskrift i Resens Atlas (håndskrif- __ter_fra slutningen af 1680'erne); men denne afskrift kan ikke tillægges nogen selvstændig kildeværdi, omend der er enkelte ortografiske afvigelser (hoved- sagelig i form af en rent mekanisk erstat- ning af c eller ch med k) og en lille æn- jiring i alfabetiseringen (U og V er ad- skilt). Derefter kommer den store tysk- grønlandske ordliste i Resens Atlas, hvor kun versionen i Ny kgl. Saml. 1087 og 1088 _foL har interesse, idet disse 156 [2] 3B&r«r/ J>ie feen els IKooc bi? Øonne Igne $rør / Keileng i>er JDfrnmel/ Nau dn / ^eufeap^irtanfcmtøpra^miugef^mpfleétt/ afcrfcaroue VideHormuradeortg,Arøcric: (^N;©rtn{*t6«r/t»ief<^tl£»oRo6get)a4wn^^l^ -varø »»tfaflgm midj fd&fi »ottfcffl @rWdntwl«nert ttødjjjjrø Shiftttø 8e|&r«/$im»it $ar# "tfta,Ss(iépiJ»id^Bårtflr/fcnNrlt^i6tet<»(n)6q>ftø}|a^ew^fefle"' ' j« 5i«fe «^«n/»n& tti^t fo »øf fénnen gefc^rkfeflwtrtxn. Rolf w«/«« SKuif« ] ii f ( S* fdn / f*6« éftttftti .v ,--*: . , o* J- ceisappenditurad figen- das balenas ufitatis, qva- les in Mufeo fcrfamos. Akei tugo------ Premere« Afuigne------Ferram. Arg—— Mhinica. A fflya —— Coriura. Agnefltri------Proeenw. Agakwngoo—» Heri De Grocnlandorum Unicoraa & Lmgva. MUpcris annts ex Groenlandia naviba* fuit anuitu Arapiiffimus Vir & Nobiiiffiams Heitrism curioficate duftus coafccitdilt- gcntiotanjine, qvod, ne perirct, å fr.itna Annuaga—— Vcftii. Aglaa—— Coriacea fiJa. Agpatrong------CDrrcre. Alachtoppong.-----Lingcre, Anniogan —— Luna. Agns—Mat«. Aa« I indledningen til denne lange ordliste står der efter omtalen af ordlisten fra Acta Medica 1673 en passus af følgende indhold: ». . . Men også en mere fyldig og hidtil uudgivet tysk-grønlandsk ord- liste er blevet tilgængelig for mig. Denne er det også ønskeligt at få offent- liggjort her: ikke blot for at den ikke skal gå tabt på grund af insekt- og ormean- greb, men også for yderligere at belyse det grønlandske sprog og supplere med en del, der manglede i den første liste, og endelig også for gennem foranstillede tyske ord i al korthed og uden omstæn- dighed at vise, hvorledes grønlænderne benævner hver enkelt ting.« Det er åbenbart et gammelt, medtaget manu- skript der er tale om, og det kunne må- ske tænkes, at det er den oprindelige, mest komplette ordliste fra 1654, Resen har fået adgang til. Men da det ordstof, der mangler i de kortere lister, ofte vir- ker mere korrekt end det fælles stof, er det dog sandsynligt, at det er en senere, udvidet liste, vi har her. — At der mang- ler nogle få ord i forhold til listen hos Bartholin 1673 og at der er indlysende fejl, ikke kun i det grønlandske, men også i gengivelsen af det tyske, kan simpelthen skyldes usikkerhed ved af- 159 [5] ,"#** ,.£*** *» * oog"—— Papyrus. .. ...-•- SMti;. .-; ^.ii^KKiKW.^H&jJi^fSrtfc^-TæK;;-;^. W " ":^':"' a«z=^fc^^4SiSMd6^P— tfllymJKBMX---J^mssfÆ»*. . A c* A Mifiiei,- nem f«l tiom*. Qajar* —- Jufcntum <;ar- •to*-' " . - • ' Cainatfcdia •*— pcre«. Caiokfajiten.....•'••' Cantarc. Cgnigtong—— Ni: Cafcajglbns .— ) fere. Capogpaisgj- CaViJaaa—Balena. . ..Anal Sylte onchos Og _ - Vcrui!«. Emcfi (bu ti ng—Forfwt, Ekikin — Oeftrraå. Eip« — fatroi. humilij. JaiiEfou-- Huhgfin —~-Ljf)cHi», |SwteSi—r Tonitre. Ikketicfatongping nus. Invin —— CroenUadi*. Ipgin----^-Gramcii, Iglurt .....Donsus. Ibgo Iblmg——Tå. lebtaune— Hocvcni. Igtaktong—> Ridere. Ingering------Cukcr. Itagufata——Cras, Igga—-Fufflus. Jiiout Ifekakfcam — Calc«ut. Igoitin—Scdc. Ichiautea—Sella, Imak — Marc. Ichfiaurong-----Scdere. Imachtong-----Bibere, Irirning— Mtmmar« Imaw ~— Lac. Iniago*—Salu*. IKIC-----Aqva. Ifikin-----Ocalns. Itaguptaa-----'Mane. . hane "vocem t KoroarejfiDg — SMperciiu, Kuan — Rad. Aiwclicæ. s, ig-. Katoagpong — ^-Ffeaere. :* K Ko skrivningen af det måske ikke altid lige let læselige manuskript ved indlemmel- sen i Resens Grønlandsbeskrivelse. Til slut et par ord om Egedes ordliste fra 1722. Som allerede nævnt bygger denne liste i meget høj grad på ældre stof, og det vil helt overvejende sige Olearius. Indretningen af ordstoffet er mest som hos Olearius, og denne opstil- ling går igen endnu i 1725 i en noget forbedret ordliste, som Egede på det tidspunkt kunne sende hjem som doku- mentation af det grønlandske sprog (sammen med en i øvrigt mere interes- sant grammatik). Men Egede har nogle ord med, som kan være fra Bartholin, og også et par ord, som måske kunne tyde på, at han har haft adgang til den tysk- grønlandske ordliste (eller dele af denne) men åbenbart uden at have tid til at skrive ret meget af fra den. Det drejer sig om ord som 'En Søn': »Niånga«, Resen »Niangna«; 'Ung Karl': »Nukach- på«, R. »Nukakpia«; 'En Pige': »Ni- viackséith«, R. »Niviakzia«; 'gamle Qvin- de': »Agnakoechschft«, R. »Agnacua- sang«; 'Soelen': »Sakanåch«, R. »Sac- canang«. Men de ortografiske afvigelser er betydelige, og Egedes form er ofte mere fejlagtig end Resens, så det er må- ske mere sandsynligt at Egede har op- snappet disse ord (måske fra en hol- landsk bådsmand, der mente at kunne noget grønlandsk) og forsøgte selv at notere dem uden endnu at vide meget om sproget. Vi kan da formodentlig se helt bort fra Egedes liste som selvstæn- dig kilde til 1600-tals ordlisterne. 160 [6] . BAHTHOLINI KeIachfo»-»-«-Ligire, Kanagfang- , KeibSuo — Mordere, Kau — Fron». KiasicbJc, — Qjjomodo hot; Kifaccayo <—— Caltctam eft. Vocattir. Keigerfba.— Flora«. Kabiunarfuia~-i-PeregrjnBs,Kiaraeb!e — Quqmodo yo- qvi Gr6enlandiat» på,- cacar. trbmaoa håbet, Kakaufirofc— Annucrc. Kiichlun^-—-Dåre. Keigutta—Dear.e«, ' Kuekan-----Fundere. Kag—Cuti*. Keifuin— Fraftum LignuKeiiing~Calunu ALttino, K.uefo£tang—Tu/Hs-AHodit derivata vox. fotfanidDaaicd»^u[t>»Manni — Oram. fi>«- Mingaktific . Kogh------Cornu. Mikfcakfcaun—l Kcjanafcaun-Frigus urget. Meccao— Acusnewria.' Karaajachpung—Ofeulati. Mcccofupua— Nete, ""-"•—- "-" Matnad—Cibus.SxOaiiko Scabcrc.. Manitzanchlau- M.itua —Janua. Maccaa— Multoæ. Muliging — JCauarong Kagilau-----labiaia, Kcioanifung —_ Non. Keka-----Ciavo*> Kuggic —1/ngviBdjgai, Kcmp.—-Naftis, Kaklua—|acu!um. . Kalouchca—Lotum, Maglquc — Duo, KciblanUja—Talcam. Maad — Claude. Kichfe — Viticrc, SclgpKi- Mtk. tue, ir , ÅB" ,, Ncicaigpo—Soigcrc Kjloiifcn —. AfcHus exflcd-Niangna *B8> Kos, Keifachtaktong—Saltarc. Nafcfcla KalnUfcaan —.S«ur. . JteauJaroa—;aamo. Navkhpoag-Faagere. Bclgs. "—»*•*•• -Frater, vel Fi- Venter. Danis Nibletjcaong-*~ii>trai'<'« Ex Nefcbia.—Phocas. dsrmanico tranflitum, Naggafung-Bene fapit D*' '!««ttf< Piflufe - Arcus. ftcenrix, -Pmgeijuva—Tres, PifucktoDg—Ambuiare, Pulachtong — Bomisdies. Pifiiack—Canis. Piffion — CanicsU. Piogfua —Cctlum, Piniatugo—Pukbcr. Fekcingerlbng—Curvus, Piniatluchtong «•/ Puani — Regio. Narlafong — Æger fusn. Naluja-FiU) Narlacava—Æger tulH. Nenagao—Candela. Nallarong- Cubare. Ncnaruacbping—Lttcerna- Ni6ng—Mttra. ; Naggc.-----Noa, Neiun~-Tunica,tBørax. Naudamng-Sqvi!!a, pifcis. feta.— Vir. Nappacaa-Expiodercbom Pcanwg—Nares, bardam, Pauting - Remw oav* Nan -— Nam Laåaatorigi- PiUchwgtoag -Sciiwierc. „is, Puuga—Vagina,. K, 2 * 8* Om udgivelsen af ordlisterne Som omtalt i foregående afsnit, er den tysk-grønlandske ordliste hos Resen langt den fyldigste kilde, og det der derudover kommer til, hvis man med- tager de andre lister, er kun et beskedent supplement. På den anden side har skri- veformerne i de andre lister ofte selv- stændig interesse for den der vil forsøge at finde ud af, hvorledes grønlandsk ud- taltes i det 17. århundrede. Olearius' og Bartholins lister er her gengivet fotografisk efter originalerne, således at man med denne publikation får samlet de forskellige ordlister fra lidt efter midten af 1600 tallet, baseret på de notater, der blev lavet i 1654. Ved vur- deringen af dette materiale må man gøre sig klart, at vi skal hen til den ordliste, som Hans Egedes medarbejder Albert Top lavede i 1727 (seks år efter koloni- sationen), før vi finder en mere omfat- tende dokumentation af det grønlandske ordstof. På denne baggrund må de op- tegnelser, der blev lavet ca. 70 år tidli- gere og på basis af kort tids kontakt med sproget, aftvinge respekt. Den tysk-grønlandske ordliste er ne- denfor gengivet direkte efter teksten i Ny kgl. Saml. 1087, men med de nød- vendigste oplysninger om, hvorledes ordene (formentlig) skal tolkes. Efter den tyske glose bliver der i hvert enkelt tilfælde givet en dansk oversættelse af denne. Der er dog adskillige tilfælde, hvor det tyske ord er blevet forvansket hos Resen, fordi ophavsmanden til ord- samlingen ikke har fået svar på det, han 161 [7] Tcifl:l, fioim. Tfegta— Parrai, T«jocbpo*~.s«rnuau* Tdtocbpmg - Dextra .» -.Mori» fa — Scaputa, Txjtovo—;- Mors. 3'nJL- Swff« »anus. Toneaehfon — Diabofus, 'aa.-Ho.wn, TcUfman-Øeccm. ?—APes- . Upuum — Arbor. Germanis . Kssunt, Barbi. — Pluvia. .... — -katus, B»-*.Ienorø. — reæo. Uvigjiloog—Mulkr, Ucbtong,—Fcmina. Ego. _— Lebes. n«—Rcgio. Ifvidio—Cojichr, Ufiia— -Msmbrotn virife, Stcrinitare. * ~ Nox. —StcIIar, c- Irecubitum. Lapis. •.. '. ,_«,, "-"*. " , :..<(/VKt *P*t*r. l/gkiSo~ A«». A CTA MBDIC*. Vcitfc — f kang^-Lingva. 77 KXXIJ. DeNatur« abundinti« &dcfeQn. ÆThiopeot »lit in A o!a fua bonit cicmpl« inclf t> 11 lu- ftriffimm Coflacs t_^«'qvifaus appcndi»qvz inter fe i tå colloca • tUtalteraalcctiordinatiamiiisrcat, aliam aha ex- s > nt qvaora primam fec»nd» foperat ,ranto ftrcunda fup*faw> cartcrac gio«d nosrediret, mibicoamunicarrt Vir CUrt/imat fj»e, Hcnrittu TnitSif^nm publico nojjinvidcbo, ut m li ae nå- twatabandantisproportione adrairanda difcamus , qv»n- tumDEaspoitit, magnus illc artifcx, ori nihi! unqvam ptavéformat,a«fupafluu», fedfiaricciTcicjvwidmqvo K j tvct sprdrgte grønlænderne om; i disse til- fælde gives der i denne udgave somme- tider et bud på, hvad der skulle have stået, eller hvad meningen er med det, der står på grønlandsk. Efter den grøn- landske glose bliver der i hvert enkelt til- fælde givet en moderne grønlandsk stave- form i retskrivningen af 1973 (ved ver- ber så vidt muligt den tilsvarende bøj- ningsform, ved navneord oftest ordets grundform). Nogle gange er det meget usikkert, hvad det er for en form der er tale om, og i enkelte tilfælde må man melde helt pas, selv om det, der står, ser udpræget grønlandsk ud. Ved sådanne tolkninger er der naturligvis al- tid en vis del gætteri med i spillet; men så vidt muligt har vi undgået det rene gætteri, d.v.s. hvor flere muligheder står åbne og kan synes lige rigtige eller lige forkerte, har vi opgivet at forsøge at give nogen forklaring. Ikke mindst i de tilfælde, hvor Resens ordliste indeholder flere grønlandske ord som modsvarighe- der til et tysk ord, er det ofte kun muligt at tyde et af dem, mens resten er for vanskelige eller for usikre. Fejl og misforståeher i de oprindelige notater, eller i den overleverede afskrift Ophavsmanden (eller ophavsmændene) . til listerne fra 1650'erne og de grøn- landske meddelere har sandsynligvis ikke kunnet forstå hinanden fra starten, og under hele processen var der næppe nogen, der virkelig lærte at mestre den andens sprog. Under disse omstændigheder er det 162 [8] ikke mærkeligt, at ordlisterne især inde- holder navne på genstande, beklæd- ningsdele, legemsdele og andre ting, man kunne pege på, samt handlingsver- ber, der let kunne demonstreres. At fag- ter og udpegning har spillet en rolle ved tilblivelsen af de oprindelige ordsamlin- ger kan ses af, at visse modsætninger ty- deligvis blev opfattet forskelligt, f.eks. 'høj, lang': »Agnessui«, d.v.s. annersuaq ('den store') over for modsætningen: 'lille, lav, ringe': »Eipa«, tydeligvis aap- paa ('den anden'). Det vil sige, at mens nedskriveren ønskede at få modsætnin- gen 'stor' - 'lille' frem, så betegnede meddeleren modsætningen mellem den ene (person?), som åbenbart var stor, og 'den anden' (stammen miki- 'lille' findes dog også i den tysk-grønlandske ord- liste). En tilsvarende misforståelse ses i de korte ordlister i modsætningen mellem »Canactuina — gammel mand« og »Ca- goctuina — ung (person)«; der må her være tale om ordene qernertuinnaq ('sort') og qaqortuinnaq ('hvid'). Der blev for- mentlig vist to personer, hvoraf den ældste var mørk og den unge lys eller hvid(klædt), og mens udspørgeren foku- serede på modsætningen 'gammel' - 'ung', fokuserede meddeleren på mod- sætningen 'sort' - 'hvid'. — Igen har den store tysk-grønlandske ordliste rigtigere former (se under »Alt«, »Jung«). Også eksempler, hvor f.eks. ordene for beklædningsdele er forsynet med personendelse, som i den latinske listes »Annuaga« (annoraara, 'mit klædnings- stykke'), »Cabluca« (qallukka 'mine øjen- bryn'), viser at udspørgeren har peget på de ting, han gerne ville vide noget om. Der er adskillige ord, som kun giver mening, hvis en eller flere stavelser har lydt anderledes, og hvor der sandsynlig- vis er tale om fejlhøring. Et eksempel som »Akerlu — hals« giver således kun mening, hvis det grønlandske ord var qaqerluk ('strube'). Det kan ikke undre, at det har været svært at få alle lyde kor- rekt med ved nedskrivningen. — Andre fejl må skyldes, at en afskriver har læst notaterne forkert. Disse fejl er oftest let gennemskuelige. Det samme gælder de tilfælde, hvor den tyske glose i den store ordliste er skrevet forkert af (der er også grammatiske fejl i de tyske ordfor- klaringer, hvad grunden så kan være). Der må være tale om en regulær mis- forståelse, og da naturligvis i det oprin- delige materiale, når f.eks. »Iglua« er oversat ved »ende« (rettere: 'den anden part'). »Kigbuang — herre« må vist være kiffaq (d.v.s. 'tjener'). »Oculuppa« er lige- ledes oversat med den stik modsatte be- tydning: 'tie'. Nogle fejl må skyldes en forkert fokusering, som f.eks. »Suluk- pauking« oversat som »fiskenet«; ordet er måske blevet brugt om en slags fisk, der mindede om rødfisk (suluppaakkat i flertal). Helt ubegribeligt er f.eks. »Nea- kind — sild«, hvor det ikke er til at af- gøre, i hvilket led af overleveringspro- cessen (udspørgen, bogstavering, af- skrivning i et eller flere led) der er sket en misforståelse eller forvanskning. Så- danne eksempler udgør dog kun en ret lille del af materialet, der i det store og hele giver særdeles gode oplys- ninger om sproget, forholdene og til- blivelsestidspunktet taget i betragt- ning. 163 [9] Specielle trak ved ordforrådet I det store og hele er ordstoffet i 1600-tals listerne klart repræsentativt for et ældre stadium af grønlandsk. Den egentlig vanskelige gruppe af ord er be- tegnelser for ting der var ukendt i Grøn- land, og som kvinderne formentlig så for første gang i Danmark - Norge. De faste betegnelser, der siden kom i stand, var ikke udviklet endnu, og det blev kvindernes egne ord til beskrivelse, vi finder i ordlisten. Det er dog ikke så vanskeligt at tyde deres betegnelser for redskaber eller varer, de har set. Det er betydelig vanskeligere at finde ud af, hvad de har ment med de betegnelser, der blev brugt på danske dyr og plan- ter. Der er enkelte ord, som vi véd har været brugt i omgangen med hvalfan- gere og andre europæere, men ellers ikke. Ord som »Kona« (kvinde) tilhører denne gruppe. Det er ikke utænkeligt, at nogle af de for os uforståelige ord fak- tisk tilhører denne gruppe. I så tilfælde er antallet af direkte misforståelser ved optegnelsen nok mindre end det ser ud til idag. - De fleste sammensatte ord til- hører formentlig dette omgangssprog. Især er sætningerne fra Dannel tydelig- vis grønlandske ord med ugrammatisk tysk syntaks, f.eks. »Uvanga Ocaluctung Maccua Invin«, der vist ord for ord sva- rer til »Ich rede viel Gronlandsch«, hvad »Maccua« så end skulle betyde (for ordet makkua svarer jo ellers ikke til »viel«). Det er lidt ironisk, at denne sæt- ning skulle betyde 'jeg taler grønlandsk flydende'. For en grønlænder, der ikke var vant til omgang med hvalfangerne, ville denne sætning være vanskelig at forstå. Ingen af sætningerne er helt kor- rekt. Der forekommer i ordlisten en del ord, som idag ikke bruges i Grønland, men som stadig findes i områderne vest for Davis-Strædet. Således behøver »Aga«, d.v.s. aagga (ved siden af »Nag- ge«, d.v.s. naagga) som ordet for 'nej' ikke nødvendigvis at være en fejl, og kisu (i formen »Cisegme«) for suna 'hvad' er et gammelt ord. Hvad angår ordene natseq og eqaluk, kan man fristes til at an- tage, at de ikke var specifikke artsbe- tegnelser på tidspunket for denne liste, _rnen generelle betegnelser for henholds- vis sæl og fisk, som de er det i Nord- Alaska. Brugen af qarlik om fodtøj pas- ser også godt med brugen i Alaska. Et interessant træk ved ordlisten er, at vi får de jgimle betegnelser på både euro- pæere: »Cablunarsvin« (d.v.s. qallunna- arsuif) og grønlændere: »Invin« (d.v.s. inuit). Også navnet på Grønland: Invin- Nuna (Inuit Nunaai) kan man læse her. Den store ordliste, som hermed publi- ceres, og de andre 1600-tals ordlister vi- ser en række sider af det talte sprog for over 300 år siden. Interessante er de »mærkelige« ord, der forekommer i flere af dem, og også bl. a. i Davis' ordliste. Det gælder således de forskellige former af ordet »Iliout«, »Yliaute«, etc., de fleste steder oversat som 'sol' (dog hos Davis: »Jeg mener intet ondt«, hvad der måske er en rigtigere oversættelse, idet stam- men kan være Hik 'forbundsfælle, ven'). Dette ord optræder ofte i sådanne ord- lister, og på samme måde finder man »panygmah« (Davis), »Panningina« (Re- sen), begge steder oversat som 'synål'. Sådanne ord kunne måske være udtryk 164 [10] fra omgangssproget, en slags »pidgin- grønlandsk«; man har også i nutiden kunnet træffe på noget tilsvarende, det der blå. kaldes for »køkkengrøn- landsk«. Talordene i ordlisten fra Dannel For nogle talords vedkommende er forklaringen længere end der er dækning for i ordlistens grønlandske former. Man finder f.eks. i ordlisten samme ord brugt for tallene 7-10, 12-15 og 16-20, og det er tilmed samme betegnelser som for 2—5. Den korrekte anvendelse af disse talord er i betydningen 2—5, mens de andre størrelser skulle angives med et forled, således »arfineq pingasut« for 8, »aqqaneq pingasut« for 13, og »arfer- saneq pingasut« for 18. Forleddet er det tal, der svarer til 6, 11, 16, og det er mu- ligt at man undlod at nævne det igen ved »øvelser« med talrækken. Men det kunne også være, at man netop i denne situation, da talrækken skulle nedskri- ves, ikke fandt det nødvendigt at gen- tage forleddet hver gang. De »rigtige« tal bliver således: 1. ataaseq 2. marluk 3. pingasut 4. sisamat 5. tallimat 6. arfineq/arfinillit 7. arfineq marluk 8. arfineq pingasut 9. arfineq sisamat 10. arfineq tallimat/qulit 11. aqqaneq/aqqanillit 12. aqqaneq marluk 13. aqqaneq pingasut 14. aqqaneq sisamat 15. aqqaneq tallimat 16. arfersaneq/arfersanillit 17. arfersaneq marluk 18. arfersaneq pingasut 19. arfersaneq sisamat 20. arfersaneq tallimat/inuk naallugu De ordenstal, der er angivet i ordlisten, er naturligvis i virkeligheden opbygget på samme måde, således 'syvende': ar- fineq aappaat (eller arfineq arlaat), 'ot- tende': arfineq pingajuat, 'niende': arfineq sisamaat, etc. (Se iøvrigt de aftrykte lister over tal- ord fra Dannels dagbøger og kommen- tarerne hertil.) Hvad fortæller ordlisterne os om udtalen af grønlandsk i ældre tid For sprogforskningen er 1600-tals ord- listerne en guldgrube til forståelsen af, hvorledes især udtalen af grønlandsk har udviklet sig gennem tiden. Det materi- ale, der her fremlægges, er fyldigt nok til at give et virkeligt billede af de forskelle, der er mellem udtalen af sproget den- gang og nu; men det siger sig selv, at man ikke uden videre kan se, hvad der gemmer sig bag de ofte meget ubehjælp- somme og fejlfulde stavemåder. Hvis man skal bruge disse gamle former til noget, må man studere hele det overle- verede stof under ét, så man kan danne sig et klart indtryk af forholdet mellem bogstav og lyd i disse tekster; det kan ikke nytte noget at tage et løsrevet ord- eksempel og argumentere ud fra det, medmindre man gør det på basis af en baggrundsviden om, hvordan man på den tid skrev grønlandsk. 165 [11] Vanskeligheden med at arbejde med så fejlfuldt materiale er, at man ikke altid helt ved, hvor man skal starte. Hvis vi på forhånd har en sikker formodning om, hvordan grønlandsk lød i 1600- tallet, kan vi studere hvordan R. Horn og måske Gaspar Bartholin forsøgte at gengive det, der blev sagt. Men hvis vi ikke på forhånd er sikre på, hvordan vi skal rekonstruere ældre grønlandsk ud- tale, så bliver disse staveformer plud- selig til selve udgangspunktet for at finde frem til udtalen, og så kører man jo let i ring. Nu er situationen den, at man med udgangspunkt i på den ene side de grønlandske grammatikker og tekster fra 1700-tallet (og 1800-tallet) og på den anden side eskimodialekter uden for Vestgrønland kan konstruere sig frem til et hypotetisk ældre stadium af vestgrønlandsk, og det viser sig så, at de udtaleformer, man kan skimte bag 1600-tals-stavemåderne, passer smukt ind i disse rekonstruktioner. Det mest fornuftige, man kan gøre, er derfor at bruge alle disse indfaldsvinkler og finde ud af, om de tilsammen giver et rimeligt sandsynligt billede af ældre vestgrøn- landsk sprog. Takket være indsatsen på forskellige fronter: det sammenlignende studium af de forskellige eskimosprog og -dialekter, studiet af de internt grønlandske dialek- ter og deres formodede udvikling, og endelig studiet af de gamle tekster, kan vi idag skimte konturerne af en grøn- landsk sproghistorie, der (hvis vi ind- drager det allerældste ordstof fra slut- ningen af 1500-tallet) går hele 400 år tilbage. Det er et langt tidsrum, sam- menlignet med sprogene på det nord- 166 amerikanske fastland, og det er af natio- nal grønlandsk betydning derved, at det viser at man i al den tid, vi kan spore eskimoisk sprog i Vestgrønland, har talt det sprog, som man taler dér den dag i dag. Ordenes udtale har ændret sig, og vi finder ikke helt de samme ord- bøjninger i alle tilfælde, men det var ganske klart en sprogform, som det moderne grønlandsk har udviklet sig direkte af. Det vil føre for vidt at gøre nærmere rede for udviklingerne i lyd- og bøj- ningssystemet i forbindelse med denne udgivelse af de gamle tekster, og blot det ^t opstille de vigtigste træk, hvorved den tids sprog adskilte sig fra nutidssproget, vil stille store krav til læseren, hvis det skal gøres vederhæftigt uden at bruge for megen spalteplads. Her skal derfor blot nævnes nogle få ting, som umiddel- bart falder i øjnene, når man sammenlig- ner de gamle staveformer med de mo- derne grønlandske former. De gamle ordlister viser på trods af inkonsekvenser i skrivemåderne tyde- ligt, at en række lydforbindelser, som idag kan høres i Canada og Alaska, også har været i brug i ældre grønlandsk. En helt anden ting er, at visse stavemåder, som man ellers kunne være tilbøjelig til at karakterisere som fejl eller ubehjælp- somheder, kan tolkes som dia/ektttæk. Man regner med, at grønlænderne, som kom til Danmark i 1654, kom fra det centrale Vestgrønland, fra Nuuk-om- rådet, og det stemmer også i det store og hele godt med sproget i ordlisterne. Der er imidlertid nogle træk, der peger syd- over. Den hvislelyd, der i dag kun findes i [12] centralgrønlandsk og syd herfor, i Paa- miutdialekten, er i Resens ordliste gen- givet med »rs« (»Eksirsung« 'bange', Cablunarsvin (europæer), etc.) eller i no- gle tilfælde »r«, til forskel fra det almin- delige »s«. Men denne brug af »rs« (eller »r«) er ikke gennemført. Der er en del ord, f.eks. »Ising ('to øjne'), »Ulusong« ('kinder') »Isega« ('se på det') m.m., hvor man ikke har markeret denne specielle hvislelyd. Dette stemmer med både de nordlige og de sydligste dialekter idag. Brugen af »rng« over for »rm« og »rn« kan også tyde på en vis blanding af cen- tralgrønlandsk med en afvigende dialekt. Ord som »Tongarsuk« (toorngaarsuk) , »Uvangane« (erngarneq) og »Akogan« (akorngaf) har tydeligvis det centralvest- grønlandske »rng«. Til gengæld er der et sydgrønlandsk præg i »Pomoktong« (paarmortoq, 'krybende'), »Emausaa« (er- museq, 'krus'). Der er andre ting, der kunne pege i samme retning, nemlig at nogle af ordene kan stamme fra en syd- ligere dialekt end centralvestgrønlandsk. Ord som »Akseiersing« (assagiarsuk}, »Ikivsing« (ikusik\ »Silikting« (silittoq) m. m. kan se ud til at repræsentere den såkaldte »i-dialekt« med /' for u, et fæno- men der kendes både fra Paamiutdialek- ten og fra de endnu sydligere dialekter. Problemet er bare det, at sådanne af- vigelser ikke nødvendigvis afspejler en regelmæssighed, men til dels kan skyldes tilfældigheder (der er mange eksempler på klart »forkerte« stavemåder). Det ville dog være ganske interessant, hvis ordformerne kan tages for gode varer, fordi flere ting tyder på, at de »sydlæn- dinge«, der kom til omegnen omkring Nuuk i stort tal i 1700-årene, påbe- gyndte denne rejsevirksomhed allerede i midten af 1600-tallet. Efter disse bemærkninger skal vi se lidt på de gamle skrivemåder i forhold til moderne (central-) vestgrønlandsk. For vokalernes vedkommende er gengi- velsen meget dårlig i de gamle kilder; men der er ikke noget der tyder på, at der var særlig stor forskel mellem den tids grønlandsk og moderne grønlandsk, når det gælder netop vokalerne (det er dog sandsynligt, at man havde en ekstra vokal, som lå mellem /' og a i udtalen, og som senere er faldet sammen med / i nogle tilfælde, og med a i andre tilfælde; stavemåden »e« kan nogle gange stå for denne vokal). Den eneste store forskel gælder diftongerne, kombinationerne af to efter hinanden følgende vokaler i samme stavelse. Ældre grønlandsk havde langt op i tiden to diftonger: ai og au, der begge adskilte sig fra det lange aa, såle- des som man endnu til dels kan se det i Kleinschmidts retskrivning med stave- måder som naiva lugter det', nauvoK Vok- ser frem', nåvoK. 'er endt', selv om den første stavelse udtales ens i alle tre til- fælde i nutidsgrønlandsk og også skrives ens i den nye retskrivning (naavaa, naavoq). Man har i dag kun bevaret den ene af disse diftonger: ai, og endda kun i ordslutningen (som i takuai 'han ser dem'); men i det ældre sprog er forskel- len mellem langvokalen aa og difton- gerne ai, au opretholdt stort set på samme måde, som vi kender det fra eskimodialekter nord og vest for det område, der her er tale om, jf. eksempler som »Soclain« ('rødder', sorlaaf), »Aug- pilectong« 'rød' (her oversat ved 'gløde', 167 [13] lo f £#tøky M J^^^' **• f -tf tøtfft. m •*"**' Jf. r/ & Side fra det ældste overleverede håndskrift af den lange ordliste i Resens Atlas (Ny kgl. Saml. 1087). Opslaget viser bl. a. de interessante ord »Invin-Nuna« (for Grønland) og »Invin« (grønlander) foroven i den højre spalte. 168 .m. [14] nu aappilattoq), »Atag« ('svartside', her: 'sælhund', aataaq). Heller ikke for konsonanternes ved- kommende er der grund til at regne med de store forskelle i selve »inventaret«, bestanden af forskellige størrelser. Det mest interessante punkt er den ovenfor nævnte hvislelyd, der stavedes med »ss« i Kleinschmidts retskrivning (nu stavet s). I de gamle ordlister finder vi som omtalt både stavemåderne »s« f.eks. »Niblejesong« ('hyle, tude' = niltiasoq) og »rs«, f.eks. »Pakengarsong« ('krum- bøjet' =peqingasoq), det sidste vel inspire- ret af stavemåden »rs« for den tilbage- trukne j-lyd i norsk ( ord som kors), men også eksempler på, at denne konsonant gengives med »r« alene, som i »Tigmi- ran« ('en skjorte', formodentlig = timmis- saf), »Nagturu« ('gravid kvinde' = naartu- soq, m.m.), og det tyder stærkt på, at den oprindelige, stemte udtale af denne kon- sonant endnu kunne høres ved siden af den nuværende, ustemte udtale. Konsonanterne k og q blandes sam- men i de stavemåder, der bruges i ord- listerne, nemlig således at »k«, »c« og lignende bruges for begge konsonanter. På samme måde kan »g« bruges ikke blot for g, men også for r, som i »Tagni- agnieng« ('ræv' terianniaq); men ved siden af »g« finder man også »r« med lydværdien r, f.eks. »Kameresin« ('øjen- vipper', qimerissaf). Der er ingen tvivl om, at k og g har været lydligt forskel- lige fra q og r, ligesom i moderne grøn- landsk, selv om der har været problemer med at høre forskellen. Forskellen ses iøvrigt også af den forvirrende brug i ordlisterne af »a« for den moderne ret- skrivnings »i« eller »e«, og omvendt af »e« for den moderne retskrivnings »a« — det, der her forsøges udtrykt, er den indflydelse de forskellige arter af konso- nanter har på vokalerne (forskellen mel- lem k og q, eller mellem g og r, udtryk- kes altså ved valget af vokaltegn snarere end ved valget af konsonanttegn). Det hele bliver yderligere forvirrende der- ved, at der ofte skrives »k« eller »c(h)<< (eller i forbindelse med s: »x«), hvor man i moderne retskrivning skriver et »r« foran konsonant: »Iglachtung« ('at le', il- lartoq), »Niviakzia« ('ung kvinde', niviar- siaq\ nemlig når der er tale om en ustemt konsonantforbindelse. Dette at man angiver ustemte konso- nantforbindelser på særlig måde, er in- teressant i forbindelse med stavemåder som »Cakluktong« ('and', qerlutooq), »Ichslaping« ('kindtand', erlippak) over for »Coparlung« ('maddike', quperloq), »Agrlang« (oversat 'to', jf. moderne grønlandsk arlaaf). Der er ingen tvivl om, at vi netop i konsonantforbindelser, der indeholder en 1-lyd, har haft en gam- mel forskel (som nu er forsvundet helt i vestgrønlandsk), selv om det er vanske- ligt at afgøre, hvordan den præcise for- skel (lydligt set) har været på den tid, hvor ordlisterne blev lavet. Det mest interessante ved konsonant- grupperne er, at den tids sprog havde bevaret en række sådanne grupper, som nu er smeltet sammen til lange enkelt- konsonanter (ligesom for diftongernes vedkommende kan man iøvrigt iagttage dette fænomen endnu i Kleinschmidts retskrivning: nivdlerpoK 'lader sin stemme høre', tigdligpoK 'stjæler', sitdlit 'hvæsse- sten'). I ordlisterne er der et rig- holdigt materiale af denne art: »Tablu« 169 [15] Chage', talloq), »Tuctu« ('hjort', d.v.s. 'rensdyr': tuttu), o.s.v., omend man ikke kan sige, at stavemåderne er særlig konsekvente. Særlig bemærkelsesværdigt er det, at man finder enkelte ordformer, der repræsenterer en ældre sprogform, end man finder noget andet sted i den grønlandske overlevering. Et eksempel er »Degidpo« ('komme hjem fra byen', d.v.s. tikippoq 'er kommet') med en sta- vemåde, der afspejler lydforbindelsen -tp- (/ er ellers meget tidligt smeltet sammen med en følgende konsonant), og som forøvrigt også viser den gamle /- -kvalitet foran /' ( som stadig findes i øst- grønlandsk). Et andet eksempel er »Ib- ging« ('strå', tffit), der optræder i se- nere ordlister med ombytning af kon- sonanterne (igvit, Kleinschmidt igfif). I »Ibging« har vi vidnesbyrd om den oprindelige lydforbindelse; men man må forsigtigvis tage det forbehold, at det har været svært at høre disse konsonantfor- bindelser præcist og især at gengive dem; også i senere grønlandsk materiale (Hans Egede) er der sommetider uklar- hed om, i hvilken rækkefølge lydene kommer. Derimod kan en stavemåde som »-dp-« i »Degidpo« kun tages som direkte vidnesbyrd om bevarelsen af en meget arkaisk udseende lydforbindelse; en sådan stavemåde (der på smukkeste måde stemmer med den lydform, man kan rekonstruere ud fra sammenligning med vestlige eskimodialekter) kan næp- pe være en tilfældighed eller udtryk for usikkerhed. De gamle grønlandske bøjningsformer Efter bemærkningerne om lydbetegnel- sen og det, vi kan udlede af stavemåder- 170 ne om lydforholdene i 1600-tallets vest- grønlandsk, skal ordbøjningerne kort omtales. Her er det på en måde meget mere begrænset, hvad materialet fortæl- ler os, for i en ordliste bliver det meget naturligt nogle bestemte former, der bruges hele tiden. Inden for grønlandsk har der udviklet sig en tradition for, at navneord så vidt muligt anføres i det, der kaldes »grundfald«, og i ental (dette er også det naturligste, for grundfald ental er uden særlig endelse). Det er da også den form, vi hyppigst finder i ordlist- erne; men i adskillige tilfælde er ordene anført i flertalsform eller med en eller anden personendelse (som ikke altid kan identificeres med sikkerhed) føjet til ordstammen (dette kan i nogle tilfælde uden videre forklares med, at der har været peget: det har f.eks. været naturli- gere at svare 'mit hår' eller 'dit hår' end blot 'hår', når der blev peget på den ene eller anden persons hår). Sådanne bøj- ningsformer finder man i talrige tilfælde, også selv om oversættelsen til tysk svarer til, at ordet skulle stå i grundfald ; den, der spurgte de grønlandske med- delere ud, har ikke altid vidst, hvad det præcis var, der blev svaret på. For sprogforskeren er disse bøjningsformer iøvrigt ofte mere oplysende end ordet i grundfald uden endelse ville være det, så det er kun heldigt, at svaret ikke altid har været præcis det ønskede. Hvad verberne angår, er det praksis in- den for grønlandsk at opføre dem i en slags grundform, som er indikativ 3. person ental, oftest i intransitiv form (akivoq 'svarer', o.s.v.), men ellers med personendelse for 3. person ental (kiivaa 'bider det'). Denne praksis finder vi i [16] mange tilfælde allerede i det gamle ma- teriale: »Etegpong« (Vågner op', iterpoq), »Matuakpa« ('åbner den', matuerpaa); men ved siden af disse former finder vi overordentlig mange af de former, som kaldes intransitiv navnemåde i den grønlandske grammatik: »Eksirsung« ('frygte', ersisoq), »Pisuktong« ('gå', j£/r#/- toq), o.s.v. Det er svært at vide, om det skyldes, at grønlænderne har villet sige 'en, der frygter', 'en, der går' o.s.v., eller om man faktisk har brugt navnemåde side om side med indikativ. Sprogbru- gen i det østlige Canada og i Thule- området tyder stærkt i retning af den sidste tolkning, og i så fald kan vi altså virkelig iagttage en ændring i gramma- tikken på et så vigtigt punkt. — Ligesom ved navneord finder vi selvfølgelig også verberne eksemplificeret ved former med personendelser eller i andre måder end indikativ og intransitiv navnemåde; men det gælder ikke i særlig mange til- fælde. Det er først med Hans Egedes og Albert Tops materiale fra 1720'erne, at vi får en righoldig kilde til studiet af æl- dre grønlandsk verbalbøjning. Det skal til slut nævnes, at man både i forbindelse med navneord og i forbin- delse med verber havde forskel på flertal og total; derfor hedder 'øjne' ikke isit, men »Ising« (man har to, og kun to øjne). Der er adskillige af disse totalsfor- mer ved navneordene (selv om man må tage forbehold over for tolkningen af ordfinalt »-ng«, der ofte står, hvor man ikke ville vente det); men på grund af materialets beskaffenhed er der ikke me- get at hente for verbernes vedkom- mende. Totalsbøjningen lever iøvrigt i bedste velgående i de eskimodialekter, der tales vest for Grønland, og visse af formerne er også bevaret i dialekterne nord for det centralvestgrønlandske om- råde. Enkelte af bøjningsformerne (eller de angivne betydninger) er nu gået af brug, men kan findes i ældre ordbøger, ældre grammatikker eller ældre litteratur; det drejer sig altså her om arkaiske former for grønlandsk. Det gælder ordformer som qaassuk (for moderne qaaguK), qarriit (for qaagif). Derimod kan man nok stadig hos en del ældre folk høre »fortids afhængmåde« med -ngat og -ngama, f.eks. ajoqangat, ajoqangama, selv- om disse former ikke længere bruges i skrift. I det hele giver disse gamle ordlister en række interessante oplysninger, der kan medvirke til at belyse Grønlands og det grønlandske sprogs historie, ligesom de stiller en række spørgsmål, som ind- byder til nærmere undersøgelse. 171 [17]