[1] Siorapalukagaten A£ Gunnar Hønborg Igennem de sidste 10—15 år har nyheds- formidlerne jævnligt bragt beretninger om nye grønlandske smykkesten. Nogle af disse har været af spændende karak- ter, såsom skønhed, sjældenthed og alder. Den varme røde Tugtupit fra Kvanefjeldet ved Narssaq er en af dem, som har opnået international anerken- delse. Indtil nu er Grønland det eneste land, hvor den er fundet i større mæng- der. Desværre forlyder det, at forekom- sten er ved at være udtømt. Da det må formodes, at størsteparten af den hidtil mine.de Tugtupit allerede er slebet og forarbejdet, vil der givetvis opstå man- gel på gode rå og slebne Tugtupitter for samlere i tiden fremover. Fra Godthåbsområdet kommer stjer- nerosenkvartsen. Den findes langt inde i Godthåbsfjorden, og efter fotografier at dømme forekommer den i pegmatit- gange. Rosenkvartsen indeholder en mængde mikroskopiske rutiltråde, som ligger i bestemte mønstre. Ved den rig- tige slibning vil disse rutilinklusioner danne en 6 benet stjerne. Stjernerosen- kvarts kendes fra mange lande, men den godthåbske viser en særdeles velformet og skarpt markeret stjerne. Desværre har den rosenkvarts, som vi indtil nu har stiftet bekendtskab med, været en smule bleg. Det kan skyldes, at materia- let har været overflademateriale. Man ved at rpsenkvarts vil blege en smule, såfremt det udsættes for lys i årevis. Derfor er det ikke utænkeligt, at der dybere nede i pegmatitgangen vil kunne findes rosenkvarts af bedre kvalitet. Grønlandit er allerede blevet aner- kendt i Grønland, Skandinavien og blandt samlere. Det er en grøn kvarts- aventurin med fuchsit glimmer. Det specielle ved Grønlanditten er den enorme høje alder 3800 millioner år gammel, også kaldet: verdens ældste smykkesten. Udover de allerede nævnte smykkesten findes der en række kendte jstene, såsom bjergkrystal, røgkvarts, ametyst, agat, amazonit, sodalit, labra- dprit, granat, rubin, olivin m. flere. Med den stadig voksende steninteresse i Grønland, må det forventes, at nye og .spændende fund vil dukke op i tiden fremover. For ca. 5—6 år siden blev jeg præsen- teret for en for mig helt ukendt agat, 242 [2] Siorapaluk agaten. Slibning og foto: Gunnar Hsnborg. 243 [3] nemlig Siorapaluk agaten. Det var en smuk båndet agat med stærke kontrast- rige farver indfattet i en guldring. Denne agat kunne måle sig med de bed- ste på ædelstensmarkedet. Udover en kort beskrivelse i »Grønlands Smykke- sten«, hørte eller så jeg ikke mere til denne sten i flere år. Det var derfor også med stor inter- esse jeg tog imod et tilbud om at under- vise i stenslibning i Siorapaluk, Nord- vestgrønland, i vinteren 85. Her fik jeg mulighed for at undersøge og arbejde med dette materiale, og mine forventninger blev ikke skuffet. Fore- komsten af Siorapaluk agaterne har været kendt af Thule eskimoerne i mange generationer. Det er derfor meget muligt at den i tidligere tider har været forarbejdet til redskaber og våben. Agaterne findes i nogle basaltområder i nærheden af Siorapaluk. Her er de dan- net i hulrum, efter luft og gasbobler, som fremkom da lavaen i fjern fortid var flydende. Gennem tiderne er disse »forme« blevet udfyldt med geléagtige silicium koncentrationer. En agats »fød- sel« er en langvarig proces og et kom- pleks af geologiske aktiviteter, såsom tryk, varme, hurtig el. langsom afkøling. Forskellige mineralsalte har givet agaten dens farver. Store dele af disse basaltfjelde er igen- nem tiderne blevet nedbrudt af den naturlige forvitring, samtidig med at vind, vand og elvene har ført gruspartik- lerne bort. Agatknoldene, har takket være deres hårdhed, undgået denne ned- brydningsproces, og de findes derfor spredt over store områder. De forekom- mer i størrelser fra valnøddestørrelse til 8—10 cmj^diameter. Størsteparten af Siorapaluk agaterne har kontrastrige farver, som ligger i tætte bånd, i laksefarve, bordeau, rødlig, brunlig og oven i mørke nuancer. De findes også som ensfarvede, og da tit i laksefarven, der i nogle tilfælde kan gå over i en rød farve som nærmer sig en -5==^ /T-- - - - -^ - O god mexikansk ildopal. De kan også forekomme i ensfarvet rødlig med mos- Iignende inklusioner. Endelig kommer den en sjælden gang med fjeragtige in- klusioner, en lækkerbisken for stensam- lere. Agatens hårdhed er på 7 efter Mohs' skala, hvilket vil sige, at den ikke kan ridses med en hård fil. Denne egen- skab bevirker at den kan tage en god polering, og stenen kan tåle at blive brugt i årevis uden at miste sin polering. Denne agat, som sandsynligvis har været brugt til redskaber og våben i for- dums dage af inuit, har fortjent sin renæssance, og jeg håber, at den får sin hædersplads i den grønlandske »smykke- kæde«. 244 [4]