[1] Landsstyreformandens nytårstale 1. januar 1986 Af Jonathan Mot2feldt Først vil jeg ønske alle i Grønland et godt og velsignet nytår 1986. Jeg har ligesom så mange andre i dette land de bedste forhåbninger om, at også dette år vil bringe os og vort land flere skridt ind i en bedre og sundere fremtid. Dernæst vender jeg tankerne mod de familiemedlemmer, venner og bekendte, som vi hver for sig ikke kunne være sammen med ved årets begyndelse. Nogle af os har mistet vore kære i det forløbne år. Dem har vi i vore tanker, og minderne om vore afdøde venner vil vi bevare resten af vort liv. Jeg vil gerne sige til alle, som vi fra landsstyret har mødt og har haft spæn- dende drøftelser med om vort samfunds fremtid - endnu engang hjertelig tak. Året 1985, som vi har sagt farvel til, har givet os mange spændende oplevel- ser i vor udvikling. Der har selvfølgelig også været minusser, der begrænsede vor glæde og generede vor gode vilje i arbejdet. Men frem for alt må vi kon- centrere os om de ting, der giver os mu- lighederne for at blive ved med at op- muntre hinanden til at fortsætte arbejdet i det hjemmestyrede samfund, som vi alle tror på er det bedste for Grønland og os alle. Nationaldagen d. 21. juni, og den kendsgerning, at vi har fået vort eget flag i vort land, har været en kolossal in- spiration for mange mennesker. Lad det nu ligge, at vi har brugt mange timer og ord, før vi fik valgt vort flag. Det er mit håb, at vi nu kan samles om og værne om vort flag og vor nationaldag. Aktiviteterne i fiskeriet i vore far- vande har givet et godt resultat i reje- fiskeriet. Men det er stadigvæk kun dele af vor fiskerbefolkning, der har glæde af denne form for fiskeri. Torsken er stadig på retur i vore farvande. Og det giver os alle anledning til fortsat bekymring om dens evt. forsvinden herfra. I sådanne tider må vi være åbne over- for nye initiativer, der kan bidrage til at lette vor økonomi. Når jeg har sagt det, må jeg straks til- føje, at fangererhvervet i Nord- og Østgrønland fortsat er i en katastrofal situation, hvad angår afsætningsmulig- hederne af sælskind. Dette sørgelige kapitel i vort erhvervsliv må vi fortsat være meget opmærksomme på med l [2] henblik på at skabe bedre betingelser for salg af sælskind. Derimod har vi kunnet konstatere, at fåreholdererhvervet har haft bedre vækstbetingelser i det forløbne år - bedre end hidtil. Det er glædeligt at se, og vi må håbe, at denne positive udvikling fortsætter fremover. Det har også været en glæde at kon- statere, at etableringen af den foreløbige station omkring olieaktiviteterne i Jame- son Land er etableret efter den plan, som vi har været enige om. At vi også i 1985 har haft problemer på arbejdsmarkedet bør føre til erken- delse af, at en nærmere og bedre kontakt mellem de forskellige organisationer - både i Grønland og i Danmark - og de centrale myndigheder i Grønland er en nødvendighed. Det er mit håb, at vi bl. a. igennem den nye tjenestemands- kommission kan bidrage til bedre og mere tilfredsstillende løsninger frem- over. Jeg er sikker på, at der vil være en gensidig forståelse for et sådant ønske hos de berørte parter, og jeg vil gerne selv medvirke positivt hertil. Ved årets slutning lykkedes det for os at medvirke til bevarelsen af arbejds- pladsen Greenex. Det er en udvikling, som afhænger meget af verdensmarkeds- priserne på zink m. m. Det er vort håb, at mulighederne for bevarelsen af Greenex som en arbejdsplads uden at øge forureningen i miljøet fortsat vil være tilstede. Fiskeriforhandlingerne i EF er også afsluttet med en aftale om fiskeri i vore farvande i 1986 imod den sædvanlige betaling fra deres side. I det nye år skal vi selvfølgelig fort- sætte med at udføre vore pligter på alle arbejdspladser i vort land. Alle må være på deres pladser og opfylde de forpligtel- ser, som vi selv har medvirket til at skabe. Vi har alle helt forstået, at skal vi skabe en større selvstændighed, større uafhængighed, større frihed til at være egen herre i eget hus, stiller det endnu større krav til os selv og vore lands- mænd. Meget har vi ændret i vort samfund. Det drejer sig om politiske ændringer med henblik på at styrke demokratiet, også nær-demokratiet hos den brede be- folkning. Vi kan ikke ændre vort lands geografiske placering, de enorme af- stande imellem de beboede steder, og dermed også de meget store menneske- lige og økonomiske omkostninger. Når vi ser på tingene menneskeligt, økono- misk, kulturelt m. m., så er det først og fremmest os selv, der må træde til og klare vore egne problemer, uden at vente på at andre skal komme og klare proble- merne for os. Nej, der er ingen vej tilbage. Hjemme- styrets slæde er kørt, og den kan ingen standse mere. Vi må allesammen ind- rette vor tilstedeværelse her i samfundet på denne udvikling. Men det giver os til gengæld mulig- hed for at drøfte spørgsmål, der kræver nærmere vurderinger fra alle sider, hvil- ket tempo?, og hvilken standard?, hvilke midler skal der anvendes for at opnå en selv-administration af dette lands 50.000 mennesker? [3] Landsstyreformand Jonathan Motsfeldt ved arbejdsbordet på sit kontor. Foto: Mike Siegstad. Under sådanne overvejelser må man nok også prøve at sikre, at vi ikke i reali- teten kommer til at over-administrere os selv. Her må vi nok passe på, at vi ikke straks begynder at sammenligne vore små samfund med tilsvarende befolk- ningsmæssigt store i det øvrige danske rige. Forholdene heroppe er anderledes og vil blive ved med at være det. Men det skal naturligvis ikke hindre os i at kikke vort samfund efter i søm- mene for at rette visse ting op. Hvert eneste år, vi lever i vort liv, må vi betragte som en ny udfordring. Det er en opgave, der skal have sin løsning. Nye tanker, nye veje kan være nødven- dige for at sætte tingene på rette plads. Men vi skal også passe på: ikke alt, hvad der er gammelt, er kassabelt. Der er et grønlandsk digt, der siger: »At vi kan hente nye ting fra tanker før os . . .« (pisorqamit tiguvdlugo suna nutausassoq). Vore børn har brug for omsorg og kærlighed. Og denne kendsgerning er tidløs. I vore skoler og på uddannelses- pladser har vort samfund stillet krav, der til stadighed gennemgår ændringer [4] og fører til endnu større krav til ung- dommen om at være med. Denne situa- tion må vi have for øje, hvis vort sam- fund skal kunne fortsætte sin udvikling i en konkurrencedygtig fremtid. Der ar- bejdes rundt omkring i vore skoler — efter min opfattelse - beundringsvær- digt, fordi man på trods af den sproglige barriere for alvor forsøger at leve op til de krav, som samfundet har stillet som rimelige og nødvendige for fremtiden. Jeg har tillid til skolen og til vore uddan- nelsespladser, at de magter deres opga- ver til glæde for ungdommen og vor fremtid. Derfor er det glædeligt for os, at vi kan starte de gymnasiale uddannelser i Grønland i løbet af det nye år. Det er en ny udvikling i vort samfund, og vi må bistå denne uddannelse med al vor støtte. Ungdomsåret har været en god inspi- ration for vor ungdom og for os andre. Det er en imponerende aktivitet, vi har været vidne til. Jeg synes, en organisa- tion som SORLAK har været en virke- lig glædelig oplevelse for os allesammen. Til lykke med det og god vind i det nye år. I Grønland ved vi, at musikinteressen og musikalske evner i høj grad er til stede. Der udøves megen musik hos mange familier. Musik er også en dejlig afslappende beskæftigelse. Vi må se at få kræfterne mere samlet for at styrke denne interesse til en folkelig, national tradition. Aktiviteterne i 85 har været en glæde for mange — ikke mindst den sidste jule- koncert fra Hans Egede kirken med or- ganist, blandede kor og sidst men ikke mindst Nuuks byorkester. Det var bare skønt. Musikken har altid været knyttet meget til kirkelivet. Kirken har til sta- dighed givet os mange smukke inspira- tioner i ord og i salmesang. Dette fælles- skab er en del af vort liv, og det er en stor og herlig tradition i vort samfund. Hvad angår den del af befolkningen, der bor i bygderne, skal vi ønske dem tillykke med, at de fra i dag får samme behandling, hvad angår betaling for energi-forbruget. Fra i dag er KGH overgået til hjem- mestyret som KNI. Jeg byder denne gamle, agtværdige institution og dens mange grønlandske og danske medarbej- dere hjerteligt velkommen og ønsker lykke og held i arbejdet — og håber på et godt samarbejde. Jeg vil her til sidst endnu en gang ønske alle i Grønland et godt og velsig- net nytår. Det er mit håb, at lykke og sundhed vil give os allesammen kræfter til at fortsætte i hinandens tjeneste. Jeg siger også tak til alle for det gamle år. Alle der arbejder på fabrikkerne, i servicefunktionerne til lands, til havs og i luften. Alle der tager sig af de syge, de gamle på alderdomshjemmene og andre, der har hjælp behov. Tak til fiskere, fangere og fåreholdere. Tak til forenin- ger og organisationer. Tak til alle folke- valgte i kommuner og i menigheden, tak til skole, kirke og hjem. Godt nytår! Gud velsigne os! [5]