[1] Antropologiske, arvebiologiske og genealogiske undersøgelser af polareskimoerne Af Lisbet og Aage Gilberg Sladeksrsel i Melvillebugten. Foto: Lisbet Gilberg. Indsamlingsarbejdet er foretaget i 1963. Bearbejdelsen, som har været fritids- arbejde, har taget 15 år. Den videnska- belige publicering er sket i Meddelelser om Grønland, bind 203 nr. 1-4, således at nr. l omhandler antropometriske må- linger ved vore medarbejdere Rolf Gil- berg, J. Balslev Jørgensen og W. S. Laughlin (1975). Nr. 2 beskriver polar- eskimoernes øjne med et lille tillæg om øren og er udarbejdet af Lisbet og Aage Gilberg (1976). Nr. 3 oplyser om popu- lationsstudier foretaget af Rolf Gilberg (1976). Nr. 4 om genealogien er ud- arbejdet af Aa., L. og R. Gilberg samt Mogens Holm. I dette nummer indehol- [2] Eksempel på fingeraftryk. 6 [3] Simigaqfår taget fingeraftryk. Foto: Rolf Gilberg. des familieskemaer og samtlige under- søgtes bloddata, øjenundersøgelssesre- sultater, øreflipsdata, finger- og hånd- flade-aftryksdata samt antropometriske data (1978). Her skal gives en kort redegørelse om disse undersøgelser med focusering på øjenundersøgelser og bloddata. Det har været afgørende for os at be- skrive polareskimoerne, som vi oplevede dem, inden deres specielle karakter evt. blev sløret ved blanding med mennesker ude fra den ganske verden. Vi havde allerede fortalt om deres fine menneske- lige egenskaber og sociologiske mønster til eksempel for os alle. Nu ville vi be- skrive dem som speciel etnisk gruppe og sætte de indvundne data i forbindelse med deres slægtsregister - og indenfor gruppen klarlægge variation som følge af alder, køn, erhverv og sociale forhold samt direkte arvebiologiske forhold. F. eks. kan fingeraftryk have relation til kromosomdefekter og sygdomme hos svangre. Vi har i en årrække været tilknyttet en kreds af forskere, som globalt beskæf- tiger sig med den circumpolare befolk- nings sundhed og hermed indsigt i og bekæmpelse af sådanne sygdomme, som har særlig affinitet til inuit, ikke mindst arvelige lidelser og misdannelser. Inden for denne kreds og i nær relation til den mere og mere betydningsfulde inuit- bevægelse foretages tilsvarende under- søgelser som vore til sammenligning af inuitgrupper og til dybere forståelse og styrkelse af inuits samhørighed. Et af formålene med vort arbejde, som omfatter 304 polareskimoer over 10 år, hvilket er 95 % af det optimalt mulige, er at skabe mulighed for at sætte de antropologiske undersøgelsesresulta- ter i relation til eksakte biologiske egen- skaber med klar arvegang - som blod- typer, serumalbuminer og blodlegem- enzymer. Kort efter min planlæggelse af disse undersøgelser udsendte Verdenssund- hedsorganisationen tilskyndelse til fore- Inuterssuaq og Aage Gilberg lugger planer. Foto: Lisbet Gilberg. [4] tagelse af ganske tilsvarende undersøgel- ser af etniske minoritetsgrupper og pegede specielt på arktiske områder. Det medførte en række henvendelser fra udenlandske forskere til Grønlandsmini- steriet og Sundhedsstyrelsen, som netop havde konfirmeret vores plan og således kunne svare, at de pågældende under- søgelser var iværksat i Thuledistriktet ved dansk initiativ. Fra universitetsside blev det understreget, at man ikke kun- ne være bekendt at undlade et dansk ini- tiativ på dette område, som ville kunne Avortungiaq og Mågssånguaq på t Foto: Lisbet Gilberg. familien klar til fotografering og undersøgelser. Ululik og Aqatdnguaq med deres børn Natuk, 'Bebigne og Utåq. Foto: Aage Gilberg. [5] tilvejebringe et videnskabeligt materiale af mere end almindelig interesse, og at min kones og mit dybtgående kendskab og personlige venskabsforhold til be- folkningen ville være af største betyd- ning for undersøgelsernes heldige gen- nemførelse - fremfor, at de blev foreta- get af diverse udenlandske forskere. Et forhold af mere privat karakter satte ekstra skub i forberedelserne og medførte hurtig beslutning om et halvt års orlov: Det var vores store ønske om at fejre vort sølvbryllup hos og sammen med polareskimoerne. Om de ovennævnte formål og vore forberedelser har jeg fortalt polareski- moerne ved møder i forsamlingshuset og under diverse samtaler og har mødt fuld forståelse og meget aktivt sam- arbejde, som yderligere styrkede vort nære forhold til disse herlige mennesker. Øjenundersøgelser Øjenfarve Øjenfarven repræsenterer noget helt es- sentielt i vor fornemmelse af et menne- skes udseende og personlighed. Helt paradoksalt er det derfor, at de aller- fleste næppe evner at beskrive ægtefæl- les, børns eller nære bekendtes øjenfarve og i hvert fald vil opdage, hvor rigt nuanceret en opgave det er, og hvor meget lysforhold, lokale, klima og såvel undersøgerens som undersøgtes psyko- somatiske situation betyder. Øjnene blev klassificerede i 3 variatio- ner af brun, nemlig mørkbrun 21,4%, brun 50,7%, lysbrun 15,8% - ialt 87,9 % = 267 personer med brune øjne, Når Savfak viser det store smil, bliver øjnene streger. Foto: Aage Gilberg. samt som flerfarvede: brun/grå-brun 3,9 %, brun/grå-blå 6,9 % og brun/blå- blå 1,3% - ialt 12,1% = 37 personer med flerfarvede øjne. Kvinder har højere procentdel mørke øjne end mænd, og børn højere end voksne. Af vore 37 personer med flerfarvede øjne findes 26 i 5 familier — resten havde større spredning. Øjenomgivelser Øjenfolder og øjenspalte har nær rela- tion til ansigtets morfologi. Den eski- moiske næse er smal, og selve næsebenet er smallere end hos nogen anden etnisk gruppe. Øjet synes let udstående, hvilket skyldes det rigelige fedtvæv, som får furen over øjet til næsten at forsvinde og medfører en ødematøsagtig fortykkelse af øjenlågene. Mongoløjets moderate skævhed for- stærkes af dækfolden, som ud til siden divergerer opad, og samtidig giver fol- [6] den indtryk af, at øjnene ligger længere fra hinanden. Det mongolske øje er af mange betragtet som smukt og mystisk. Allerede de gamle ægypteres øjen- sminkeraffinement byggede - som nuti- dens kvinders — i høj grad på disse for- hold. Omvendt får talrige unge mongol- kvinder i Sydøstasien ved kirurgiske ind- greb ændret deres karakteristiske øjen- omgivelser for mere at ligne ameri- kanere. Øjenfolder. Øjenspalter. Mongolfold Eskimofold Indianerfold 10 Runde Ovale Halvovale - trekantede øjenbryn Vinkelformede Øjenfolder Den antropologiske litteratur er siden 1828 stærkt præget af arbejder om Øjen- folder, særligt Mongolfolden. Men man finder kun få artikler om det eskimoiske øje. [7] Taiteraq, 10 år. Foto: Aage Gilberg. Vort materiale er opdelt i: I. Mongolfold, som udgår fra folden over øverste øjenlåg skråt nedad til hu- den under den indre øjenvinkel og vi- dere udad og nedad, idet den passerer nederste øjenlågsrand. Den skærer altså nederste øjenlågsrand medialt. II. Eskimofold, som udgår fra midten af øverste øjenlåg og altså ovenover øjenlågsranden. 11 [8] III. Indianerfold, som kommer di- rekte fra den fri, øjenhårsklædte rand, således at den ikke dækker øjenhårene og ligesom mongol- og eskimofold skæ- rer nederste øjenlågsrand. Det eskimoiske sprog har et ord for »øje med fold« — qingassut — som næppe ville forekomme, hvis sådanne øjne var helt almindelige. Vi fandt + fold hos 209 (108 kvinder og 101 mænd) = 68,75 % og -f- fold hos 95 (41 kvinder og 54 mænd) = 31,25%. Mongolfold havde 16,45 %, eskimo- fold 29,93 °/o og indianerfold 3,62 °/o. De resterende 18,75 % havde ukarakte- ristisk fold. Materialet er ordnet i relation til af- stamning, alder og køn med tilkende- givelse af, om folden er svag, middel eller kraftig, og hvorledes den forholder sig til tåresøen samt dennes størrelse og form. Øjenfolder har en klar overvægt Kdle Peaty. Foto: Aage Gilberg. 12 hos de ganske unge og er ret jævnt af- tagende med alderen. Eskimofolden hol- der sig længst op i årene. Vi har konsta- teret utvetydige familiære forskelle med hensyn til øjenfold. , Øjenspalten (rima) Vi har brugt samme registreringsskema som de danske, centralasiatiske expedi- tioner: rund — oval - halvoval og spalte- formet eller splitformet. Herudover er spalten karakteriseret ved sit forløb - skråt opad, hori2ontal, og skråt nedad. Vi fandt 22,7 % runde (44 kvinder og 25 mænd), 56,9 % ovale (75 kvinder og 98 mænd), 15,8 % halvovale med ligelig kønsfordeling og 4,6 % splitformede (5 kvinder og 9 mænd). Vi fandt vandret leje af rima hos 89 kvinder og 109 mænd =198 personer = 65,13 %. Gruppen med skråt opadfor- løbende rima viste tydelig kvindelig overvægt, nemlig 59 kvinder og 38 mænd, ialt 97 = 31,91 %. Skråt nedad pegende rima fandtes kun hos l kvinde og 8 mænd = 9 = 2,96 %. Som nævnt ser vi det mongolske og eskimoiske ret smalle øje beundret og eftersminket. Hvorfor? Det drejer sig næppe alene om skønhedsindtryk. Det mongolske øje bli- ver en sort streg, når det ler, men også hos kaukasere bliver Øjenspalten smal- lere, når der smiles, og den forlænges ud til siden af rynker, som ligefrem kal- des smilerynker. Skal vi illustrere venlig- hed, tegner vi øjnene som streger — skævt opad og udad. Omvendt tegnes store, opspilede øjne, når vi vil udtrykke angst eller vrede. I den mongolske ver- den afbilder man altid generaler med runde opspilede øjne. [9] Qiajuk fotograferet på sin briks i 1939 af Aage Gilberg. Der er andre forhold end selve spal- ten, som befordrer indtryk af »skæve øjne« hos mongoler, nemlig folden, fedtet, de dominerende kindben og den manglende indsænkning mellem øjen- bryn og øjenlågsrand. Vor forestilling 13 [10] om de skæve mongoløjne er noget over- dreven på grund af, at den næsten på reklamevis påduttes os gennem littera- tur, bildende kunst og teateret - navnlig fra Korea, Kina og Japan. Dette fæno- men står i forbindelse med, at det skæve øje forekom hyppigere i de gamle fyrste- familier end hos den brede befolkning og derfor ligefrem blev et aristokratisk symbol. Øjenbryn Man kan slet ikke undgå at bemærke, at polareskimoerne i overvejende grad har trekantede øjenbryn, således at formen næsten svarer til en retvinklet trekant med den rette vinkel placeret udad og opad. Øjenbrynsformen hos vore 304 undersøgte personer fordeler sig så- ledes: 240 (79 °/o) har trekantede, 58 (19 °/o) har fladt-kurvet og 6 (2 %) har På sygebesøg hos Qalaseq og halo. Foto: Aage Gilberg 1963. 14 [11] halvcirkulære. Der er ligelig kønsfor- deling. Der ses ikke med hensyn til formen at være nogen aldersforskel, hvilket ej hel- ler kunne forventes, da hårhvirvler og hårretning i øjenbryn er alderskonstant. Øjenbrynshår er sekundærhår og repræ- senterer en speciel, menneskelig dan- nelse, som med hensyn til form, farve og styrke viser forskelle mellem de etni- ske grupper, men også helt individuelle forskelle. Deres levealder er ca. 120 dage med en gennemsnitlig vækst på 0,16 mm pr. dag. Det slægtsregister for polareskimoerne, som vi sammen med Thuledistriktets første læge, Mogens Holm, og vor æld- ste søn, etnologen Rolf Gilberg, havde udarbejdet, bygger på journaler, samtaler med gamle eskimoer, kirkebøger og expeditionsrapporter samt personlige notater af Peary og Cook m. fl., som vi havde studeret i National Archives og i National Geographical Societys arkiver i Washington DC., samt Arktisk Insti- tut, Charlottenlund. Denne genealogi kom til at omfatte op til 7 generationer og er meget pålide- lig, for ingen ønskede at skjule noget - f. eks. faderskaber og uægteskabelige forbindelser. Den kunne derfor betrag- tes som en slags facitliste for blod- analyserne. Vi vidste, at der i den årrække, Ro- bert Pearys expeditionsrejser foregik - 1891-1909, da han nåede Nordpolen - var født 4 kendte krydsninger. Peary var far til 2, og hans maskinmester og mu- latsekretær til hver 1. Men forbavsende er det, at der ikke fandt langt flere gen- blandinger sted. Sinarajuk. Foto: Aage Gilberg 1963. 15 [12] Qaivigarssuaq. Foto: Aage Gilberg. Monogam! var det almindelige, men det kunne blive nødvendigt, at en dygtig storfanger havde mere end een kone, for at fangstens tilberedning kunne klares. Og det kunne blive nødvendigt med en ekstra kone, hvis den første ikke kunne få børn. Et sådant problem kunne også begrunde ægtefællebytning, som dog også tidligere kunne være led i rituelle ceremonier. Almindelig, ikke rituel byt- ning var ikke så meget præget af sexuelt begær som af praktiske omstændigheder - f. eks. social sammenknytning mellem 2 familier, ønsket om at få børn samt taburegler. Direkte udlån af kone var oftest forårsaget af rejseproblemer, for Qissuk. Foto: Aage Gilberg. 16 Anåkaq. Foto: Aage Gilberg. man kan ikke undvære en kvinde som arbejdspartner på lange slæderejser. Under visse omstændigheder kunne gæster låne en anden mands kone, men det var ikke så almindeligt, som det kunne synes efter de mange populære beretninger herom. Der var altså en forskel i det ellers ligestillede forhold mellem mand og kone. Manden havde ret til at låne sin kone ud - men ikke omvendt. Og havde konen samleje med en anden mand, [13] Der tages blodprøver under et møde på havisen. Foto: Aage Gilberg. uden at dette var arrangeret af ægtefæl- len, var det strafbart hor. Der har i årenes løb været mulighed for børneavl med hvalfangere og expedi- tionsfolk, som har gæstet denne egn, siden Ross-expeditionen som den første kom hertil i 1818. Embedsmænd og håndværkere kom siden til, og med oprettelsen af Thule Air Base (TAB) i 1951 kom så mange fremmede til di- striktet, at tallet i perioder oversteg 10.000. Fraternisering med amerikaner- ne søgtes undgået på effektiv vis, men der kom også en del danskere til base- området - vejrtjenestefolk, håndværkere, køkkenpersonale m.v., og de blev ikke helt så grundigt afholdt fra eskimo- kontakter via amerikansk militærpoliti. Når der alligevel er født så forholdsvis få blandingsbørn, skyldes det flere fak- torer i forbindelse med polareskimoer- nes kulturmønster og udtalte selvrespekt — bl. a. den lange diegivningsperiode på 3-4 år, baseret på tradition, og den sær- deles proteinrige kost. Kvinderne kunne således i årevis væ- re umenstruerede på grund af graviditet og amning. I disse lange perioder gav eventuelle uægteskabelige forbindelser ikke anledning til, at fremmede mænd blev fædre til eskimobørn. Blodtypeanalyser skal foretages på frisk blod, som ikke har været udsat for frost. Det blev et betyde- ligt teknisk-organisatorisk problem at få blodprøverne frem til speciallaborato- rium rettidigt og ubeskadiget. Hvis blo- 17 [14] Lægens slædekønr Jess. Foto: Aage Gilberg. det blev anbragt i udvendigt bagagerum i et fly, ville det være uanvendeligt til 18 typebestemmelse, som jo ikke kunne foretages på Grønland, men fandt sted [15] Vigiver os tid til at spejde efter saler på vej til Qeqertat. foto: 'Lisbet Gilberg. på Københavns Universitets retsmedi- transportproblem fandtes, så vi måtte cinske institut. Ingen litteratur eller til- anstille forsøg til underbygning af sikker gængelig erfaringsinformation om dette . metode. Uisakavsak var heldig. Foto: Lisbet Gilberg. 19 [16] Kvinder og børn venter på fangernes hjemkomst. Under vore indsamlingsrejser havde vi en gennemsnitstemperatur på -=- 15°. På kortere slæderejser og ved transport af et mindre antal prøver gik det udmær- ket at medføre prøverne anbragt som et patronbælte indenfor bjørneskindsbuk- serne. Men ellers anvendte vi kasser foret med et 10 cm tykt lag presset glas- uld. I kassen indlagdes på passende vis og i passende antal japanske lommevar- mere (beregnet for lystfiskere i vinter- kulde), som ved et glødenetsaggregat udvikler varme. Disse varmelegemer virker i 24 timer og påfyldes under rejse tændvædske hver aften. Ingen form for termobeholdere var pålidelige. Blodet blev fra sygehuset i Qånåq af- leveret til den amerikanske pilot, som fra Thulebasen befløj vor boplads på helt tilfældige tidspunkter. Det arktiske vejr vil ofte kuldkaste al planlægning. Samtidig med prøvernes aflevering til piloten personligt, telegraferede vi til TAB, Sdr. Strømfjord, hvor omladning fra militærmaskine til rutefly skulle finde sted, og til København om afsendelses- tidspunktet. Pakken blev herefter nøje fulgt og beskyttet, idet den danske for- bindelsesofficer på TAB holdt parat med sin bil på flyvepladsen og umiddelbart efter modtagelse af blodprøverne bragte disse til TAB's hospital, hvor de blev opbevaret ved + 4°, indtil videre trans- portmulighed forelå. Ankommet til Sdr. Strømfjords store flyveplads blev blodet sikkert afhentet, opbevaret og omladet til kaptajnen på SAS-rutemaskinen af den uforlignelige stationsleder her. Når [17] Kutsikitsoq og Natuk. Foto: Lisbet Gilberg. 21 [18] •*•*• si" M~fc*p§s^ Mar;> Natuk i sin Thule-festdragt. Foto: Aage Gilberg. Washington DC. Da stationslederen i Sdr. Strømfjord ikke fandt de prøver, han stod og ventede på, satte han tele- foner og telegrafister i sving, blev hur- tigt klar over blodets fejlplacering i Washingtonmaskinen og gav instruktion om rette opbevaringsforhold og hurtigst mulige videretransport. Også denne forsendelse nåede Kø- benhavn i god behold. De 300 dobbeltprøver er analyseret med henblik på placering i blodtype- grupperne: ABO, MN, S, CDEce, Pt og K, samt for serumtyperne: Hp, Ge og Gm: a x tf b4 b3 b5 s t f og også for erytrocyt enzymerne PGMt, AK, PGD og ADA. Til kort orientering om analyserne kan vedr. blodtyper oplyses, at ublan- dede polareskimoer har høj O-frekvens og lav Arfrekvens, mens A2- og B-genet ikke forekommer. I Vestgrønland findes en relativ lav frekvens af N-genet, som pågældende maskine landede i Køben- havn, holdt en bil fra Retsmedicinsk In- stitut klar til afhentning af prøverne. Dette krævende og spændende arran- gement kunne ikke gennemføres uden enestående velvilje og forståelse hos de mange personer, som medvirkede - og det rakte helt op i flere amerikanske og danske ministerier. Samtlige forsendelser nåede uskadte til København. Men trods alle forholdsregler var det een gang ved at gå galt. En sending prø- ver blev ved en fejltagelse på TAB an- bragt i en militærmaskine, som gik til Magnus i sine nye bjørneskindsbukser, som han fik til pinse. Foto: Lisbet Gilberg, 22 [19] Barneselskab hos lægen. Fra venstre: Tukumek, Kavsåluk, Marie, David og Mamaro. Foto: Aage Gilberg. er noget højere \ Thule. Hos ublandede polareskimoer forekommer rhesusgenet r overhovedet ikke. Blodtypen K findes heller ikke. Generne A2, r og K er af klar europæisk oprindelse. Serumtypen GM findes hos rene polareskimoer kun som 2 phenotyper: (a+x-f-b^s-b3-) og (a+x-f-y-s+bV). Om erytrocyt-enzymerne bemærkes, at PGMf-genfrekvensen er meget lav i Thule, og tilsvarende lav frekvens er fundet hos Alaskaindianere, mens det er ganske almindeligt i Angmagssalikområ- det på Grønlands østkyst. AK2-, PGDB- og ADA2-genet findes ikke hos rene polareskimoer, men forekommer hos blandingstyper. Det har gjort internationalt indtryk, at vi har kunnet fremlægge et næsten fuld- stændigt dækkende materiale og sam- tidig et enestående slægtsregister. På Cambridge Universitet har prof. An- thony Edwards med assistenter ind- kodet vore data på store moderne com- putere med mulighed for at uddrage vig- tige oplysninger om arvelighed m. m. og skabe en model for fremtidige genetiske 23 [20] I Ole og Inugtars hus studeres billeder fra gamle dage. Foto: Aage Gilberg, populationsundersøgelser. Vi forventer, at vore undersøgelser af Thuledistriktets population kan kaste lys over det kom- plekse samspil af data, når den regi- strerede fænotypiske variation sættes i forbindelse med det kendte slægtsregi- ster og de udregnede genhyppigheder. Udviklingen i Grønland løber stærkt - også i Thule. Blandingsmulighederne er tiltaget enormt, og det genealogiske mønster viser større spredning. 24 Men med de her omtalte undersøgel- ser er viden om identitet og genealogi indhøstet og bevaret. Yderligere af Aage Gilberg om polareskimoerne: Tidsskriftet Grønland juli 1960: Thuleboerne — De herlige mennesker. Tidsskriftet Grønland juni 1964: Thule - 25 år efter. Bogen Verdens nordligste læge i 4 udgaver (1. udg. i 3 oplag) fra 1940-1977. [21]