[1]
»Lad dog være, Peter!«
Af Regit2e Freuchen
Bagest i flokken mellem motorskonnerten »Motor«s besætning ses Knud Rasmussen og feter Freuchen, juli 1910, fer afrejse
til Kap York området under kaptajn Jensens ledelse.
Vi var syv søskende. Min bror Peter var
den næstældste, jeg selv var den sidste i
flokken, seksten år yngre end Peter. Så
38
mine erindringer fra jeg var ganske lille
er jo ikke så mange, da jeg kun var knapt
fire år, da Peter første gang tog til Grøn-
[2]
Freuchen på jagttur med inuhuit. Under en hvil støtter han sig afslappet til slæde ogpisk. Sandsynligjuni 1911.
land. - Jeg husker, da vi var i Køben-
havn for at sige farvel til Peter og vi var
taget til Helsingør for at vinke en sidste
gang, stod jeg og råbte: »Kom ind igen
Peter, kom ind igen!«
Min kærlighed til Peter var gensidig.
Ofte tog han mig med ud at sejle i vores
lille båd med sejl. En gang havde Peter
brækket sin ene arm, alligevel havde han
alene taget mig med ud at sejle. Jeg
havde godt med tøj på, men pludselig
tog sejlet mig med udenbords, og trods
den brækkede arm fik Peter grebet mig,
jeg flød jo ovenpå takket være al det tøj
jeg var pakket ind i og da jeg kun var ca.
to år var min bemærkning kun: »Lad
dog være, Peter!«
Når Peter kom hjem fra Grønland,
var det altid meget festligt og hele fami-
lien var i København for at tage imod
ham. Jeg husker en af de første gange
Peter kom hjem fra Grønland, jeg var
lige begyndt i skolen, og han spurgte
mig: »Hvad ønsker du dig mest af alt i
verden?« Svar: »En bold!«, vi gik i lege-
tøjsforretningen og købte den allerstør-
ste. Resten af min barndom ærgrede jeg
mig over, at jeg ikke havde kunnet
komme i tanke om andet!
Men Peter forkælede mig, han gav
mig f.eks. altid skildpadder, så jeg havde
en eller to, den ene blev så tam, så når
jeg sad på græsplænen i haven og legede,
kom den hen og varmede sig under min
kjole.
Når Peter og jeg var alene ude, skulle
vi altid ind et sted og drikke chokolade
med flødeskum, vores yndlingsdrik!! -
Enten Peter var i udlandet eller i Dan-
mark, fejrede han altid alle sine søsken-
des fødselsdage med at drikke choko-
lade.
Peter og mor var meget nær knyttet
til hinanden, hvor i verden han var, så
skrev han altid hjem til mor og Pipaluk
hver uge, og da vores mor døde i 1945,
skrev han hver uge til os søstre her-
hjemme.
Fødselsdage huskede Peter også altid,
og han sendte os dejlige og nyttige
gaver.
Peter var enestående som søn og
bror.
39
[3]
Pipaluk modtager sin far, feter Freuchen, lige hjemvendt i 1924 ombord på »Hans Egede«fra Femte Thule Ekspedition. De
havde da ikke set hinanden i 3 år.
40[4]