[1] Grundtvigskirken - et bjerg i Østgrønland Af A. K. Higgins Grundtvigskirken på Bispebjerg, nord- vestlige København, er Danmarks stør- ste moderne kirke. Den blev bygget i to etaper: tårnet blev bygget 1921-27, mens hovedbygningen først blev færdig i 1940. Byggestilen er inspireret af den gamle landsbykirkegotik, og kirkens kendetegn er dens karakteristiske tre- delte tårn. Treårsekspeditionen til Christian d. X's Land 1931-34 ledet af Lauge Koch var en af de største og mest omfattende ekspeditioner til Østgrønland indtil da. En stor stab af videnskabsmænd udførte geologiske, zoologiske, botaniske, ar- kæologiske og hydrografiske undersøgel- ser i området 70°-77°N, mens topogra- fiske opmålinger blev lavet af en gruppe fra Geodætisk Institut. Ekspeditionen havde to skibe til rådighed, »Gustav Holm« og »Godthåb«, og desuden låntes to vandflyvemaskiner af marinen til flyfotografering og rekognosceringsar- bejde. Ekspeditionsarbejdet dækkede mange hidtil uudforskede områder, og gav blandt andet anledning til mere end 500 nye stednavne, dels for større områ- der, dels for små lokaliteter. Blandt disse 136 Grundtvigskirken på 'Bispebjerg, nordvestlige Kebenhavn. Billedet taget af forfatteren. fik et markant bjerg i Renland ved mundingen af Øfjord i Scoresby Sund fjordkomplekset navnet Grundtvigskir- ken. I bogen om Treårsekspeditionen [2] Udsnit af Geodætisk Instituts kortblad 71 Ø. 2, Stauning Alper, med nuværende placering af Grundtvigs kirken (pkt. 1882). Punkt 1977 ligger umiddelbart østfor 26°V. Reproduceret med tilladelse A. 495/79 af Geodætisk Institut. redigeret af G. Thorson og udgivet i 1937 er bjerget Grundtvigskirken afbil- ledet og beskrevet som Øfjordens var- tegn. Mange bjerge i Grønland er navn- givet efter deres lighed med kirker eller kirketårne. I Østgrønland alene findes bl. a. Kirken, Kirkespiret, Klosterbjerge, Dombjerg, Domkirken, Katedralen og Grundtvigskirken. Kun bjerget Grundt- vigskirken har imidlertid fået sit navn efter en bestemt kirke. På Geodætisk Instituts 1:250000 kort over Renland området (71 Ø. 2, Stau- ning Alper) udgivet i 1972 står navnet Grundtvigskirken ved et markant bjerg, men 4 km sydvest for den - efter min tolkning - rigtige placering. Denne eventuelle fejlplacering skyldes forment- lig de relativt dårlige kort der eksistere- de under Treårsekspeditionen. Scoresby Sund fjordkomplekset blev først kortlagt i sin indre del under C. Ryders ekspedi- tion 1891-92, og det første 1:1 million kort fra Treårsekspeditionens arbejde, som udkom i 1931, er i dets sydlige del baseret på Ryders udtegning. I 1932 udgaven af samme kortblad inkludere- des forbedringer efter Lauge Kochs flyvninger i 1932, men kortet var stadig ret primitivt. Stednavneudvalget for Grønland blev nedsat i 1933 med ansvar for godken- delse af alle nye stednavne i Grønland, samt godkendelse af alle gamle navne, som hidtil havde været brugt. Navne 137 [3] To M/eder afpkt. 1882, som nu barer navnet Grundtvigskirken. Begge billeder fra 'Lauge Kochs jlybilledsamling, Geologisk Museum. blev kun godkendt i deres grønlandske eller danske former, og dobbeltnavngiv- ning samt inkonsekvente navne blev også behandlet. Udvalget blev overflyt- tet til hjemmestyrets regie d. 1. jan. 1984. Det Grønlandske Navnekontor ved Geodætisk Institut står for registre- ring samt placering af Grønlands sted- navne, og har altid haft nær forbindelse med stednavneudvalgets arbejde, idet Geodætisk Institut indtil 1984 altid var repræsenteret i udvalget. Navnet Grundtvigskirken blev god- kendt på stednavneudvalgets 15. møde den 10. januar 1936 på forslag af dr. R. Sparck der har betegnet beliggenheden således: halvøen på Renlands sydkyst umiddelbart vest for 26° vestlig længde. I det Grønlandske Navnekontors arkiv kan man endvidere se i et notat, at beliggenheden ikke kunne stedfæstes før det endelige kort forelå. Bjergets posi- tion findes først i arkivet markeret på en forstørrelse af Geodætisk Instituts kort- blad 1:1 million fra 1932. Positionen blev efterhånden overført til bedre kort, der dog manglede præcision bedømt efter nutidens normer. De første detail- kort af Scoresby Sund regionens indre del var Geodætisk Instituts 1:250000 kortblade, hvoraf Stauning Alper kort- bladet blev udgivet i 1972. Her findes navnet Grundtvigskirken på et markant bjerg, 1882 m højt og 2 km vest for 26° vestlig længde. Et andet markant bjerg 1977 m højt, som bedre fortjener nav- net, ligger små 800 m øst for 26° vestlig længde. At navnet Grundtvigskirken sandsyn- ligvis er fejlplaceret på kortet, blev jeg samt andre klar over i løbet af Grøn- lands Geologiske Undersøgelses (GGUs) ekspeditioner til Scoresby Sund området i 1968—72. Ekspeditionens 138 [4] medlemmer sejlede med skibe i fjordene og gennemkrydsede området med heli- koptere. I 1975 da GGU begyndte at udgive geologiske kort over Scoresby Sund området, foreslog GGU at ændre positionen af navnet; det blev dog af- slået af Geodætisk Institut af den ikke urimelige grund, at placeringen var i overensstemmelse med den oprindelige beskrivelse, og at man ikke kunne ude- lukke, at pkt. 1882 kunne ligne Grundt- vigskirken ved betragtning fra den rig- tige vinkel. For nylig kom der en stor samling sort/hvide flybilleder til Dan- mark, optaget i halvtredserne under Lauge Kochs sidste ekspeditioner til Østgrønland. Disse billeder, samt andet videnskabeligt materiale, der stammer fra Lauge Kochs ekspeditioner er kom- met »hjem« til Danmark med hjælp fra professor John Haller, som var deltager i mange af Lauge Kochs ekspeditioner. Billederne har hovedsagelig geologiske motiver og opbevares i Geologisk Mu- seums arkiver. Blandt optagelserne er fundet nærbilleder af begge de omtalte bjerge, pkt. 1882 og pkt. 1977. Denne artikels fotografier s. 138 og 140 viser disse billeder. Nu er der ikke megen tvivl om den rette navngivning tilbage. Ganske vist er pkt. 1882, som nu bærer navnet Grundtvigskirken, et højt og markant bjerg, men det ligner ikke sit forbillede, kirken på Bispebjerg. Det gør derimod pkt. 1977, og da kun tårnet var færdigbygget da ekspeditionen tog afsted forekommer navnet endnu mere natur- ligt. Pkt. 1977 er ganske klart det samme bjerg, som afbilledes i Thorsons bog, og som omtales som Øfjordens vartegn. Det bør nævnes, at nogle af Geodætisk Instituts medarbejdere, som for nylig var i Scoresby Sund området, også er af den opfattelse, at det østlige af de to bjerge bedst fortjener navnet Grundtvigskirken, og at det Grønland- ske Navnekontor overvejer at tage nav- nets placering op til ny vurdering. Sagen omtalt i denne artikel er uden stor betydning, da lokaliteten ikke har været brugt i videnskabelig sammen- hæng som typelokalitet for en geologisk formation eller som botanisk opsam- lingssted, og den skal blot betragtes som en kuriositet. Jeg vil gerne udtrykke en stor tak til H. W. Bjørn (Det Grønlandske Navne- kontor) og Hauge Andersson (Geodæ- tisk Instituts 2. afd.) for deres venlige hjælp i min forskning omkring Grundt- vigskirkens placering. Niels Hald, Geo- logisk Museum, takkes for hjælp ved fremskaffelse af fotos fra Lauge Kochs flybilledsamling. Jeg takker også mine medarbejdere ved GGU: Jakob Lautrup og Jakob Fernqvist for fotografiske ar- bejder, Peter Dawes, Niels Henriksen og Stig Bak Jensen for nyttige kommenta- rer til manuskriptet, J. D. Friderichsen for sproglige rettelser og T. Buus- Pedersen for renskrivning af manu- skript. Artiklen er publiceret med til- ladelse fra GGUs direktør. 'Litteratur. Geodatisk Institut (1931): Østgrønland mellem 70° og 77° n. br. 1:1000000. Geodætisk Institut, Køben- havn. Geodatisk Institut (1932): Østgrønland mellem 70° og 77° n. br. 1:1000000. Geodætisk Institut, Køben- havn. Geodætisk Institut (1972): 71 Ø. 2, Stauning Alper, 1:250000. Geodætisk Institut, København. 139 [5] Lauge Koch (1955): Report on the expeditions to central East Greenland 1926-39 conducted by Lauge Koch. Meddelelser om Grønland 143 (2V 1-642. Gustav Tborson (1937): Med Treårsekspeditionen til Christian X's Land. Gyldendalske Boghandel, Nor- disk Forlag, København: 1-281. ________ _._^^^^__^^ Billeder afpkt. 1977 fra lidt forskellige vinkler. Øverste billede og nederste i midten er fra Lauge Kocbs flybilledsamling, Geologisk Museum. Nederste billede til højre er taget af forfatteren. Nederste billede til venstre er gengivet efter Tborson (19)7, s. 64), som beskriver bjerget som »Grandtvigskirken«, Øfjordens vartegn. 140 [6]