[1] Christian Berthelsens virksomhed som skribent - med en bibliografi Af Inge Kleivan »Der tales meget om Samarbejde og Forståelse imellem Grønlændere og Danskere. Et af de vigtigste Midler til Opnåelse af dette Formål er det bedre indbyrdes Kendskab.« Citatet stammer fra den allerførste ar- tikel af Chr. Berthelsen: »kalåtdlit nunåt Kavdlunåt nunane/Grønland i Dan- mark«, trykt i Grønlænderforeningen Kalåtdlits blad i København den måned han fyldte 24 år. I de 46 år der er forløbet siden da, har Chr. Berthelsen ydet en hel usædvanlig kulturel indsats, både når det gælder indhold og omfang. Men det ville være for snævert at sige, at han har formidlet dansk kultur til grønlændere og grønlandsk kultur til danskere, for han har i høj grad også arbejdet for at styrke det grønlandske sprog og den grønlandske kultur blandt sine egne landmænd. Når man kaster et blik på Chr. Ber- thelsens bibliografi slår det straks én, at det meste af, hvad han har skrevet, har han skrevet på to sprog. I et samfund med to folk og to sprog, hvor mange kun behersker det ene sprog, er det en vigtig opgave i vidt muligt omfang at sikre begge sproggrupper adgang til det samme læsestof, specielt når det drejer sig om aktuelle kultur- og samfundsfor- hold. Denne krævende skiften mellem to sprog er formodentlig en af grundene til, at Chr. Berthelsen skriver et meget klart og informationsrigt sprog, De mange titler afspejler en væsentlig del af de mange arbejdsopgaver, som Chr. Berthelsen har beskæftiget sig med i tidens løb. Når både de mange små og store artikler og bøger tælles med, er det et imponerende antal man når frem til. Fra 1940 til 1986 er det blevet til næsten 300 numre (heriblandt nogle genoptryk), hvoraf størstedelen er dob- beltsprogede, og så er det endda næppe lykkedes at få alle titler med. Erindringer I 1970 udsendte Chr. Berthelsen en lille dobbeltsproget bog med titlen »Tai- mane/Dengang«. Der var da gået 40 år, siden han som 14 årig havde måttet forlade sit barndomshjem i bygden Qoornoq for at gå på efterskole i Qaqor- toq/Julianehåb. I bogen fortæller han 247 [2] CHR. BERTHELSEN: TAIMANE DENGANG 1970 om, hvordan livet formede sig i en tid, hvor meget var anderledes. Undervisning i faget dansk blev ind- ført de sidste to år Chr. Berthelsen gik i skole. Faget var ganske vist blevet gjort obligatorisk allerede i 1925, men mangel på lærebøger og mangel på lærerkræfter, der kunne undervise i dansk, gjorde det de fleste steder til en temmelig illusorisk bestemmelse. Aage Bugge, som var se- minarieforstander i Nuuk, udarbejdede imidlertid i 1926 en »Dansk læsebog for grønlandske skolebørn«, som var illustreret af Hans Lynge. Mange kate- keter, som ellers ikke havde forudsæt- ninger for at undervise i dansk, tog derefter fat. Chr. Berthelsen kan da også fortælle, at der blev grinet godt af ham og hans skolekammerater, da de kom til Nuuk for at gå til konfirmandforbere- delse, når de vovede at sige et enkelt ord på dansk. Hvordan vi holdt Jul i Grønland »i gamle Dage« hedder en anden af Chr. Berthelsens erindringer. Gåseøjnene skyldtes, at forfatteren på det tidspunkt kun var 25 år, men befandt sig i Danmark, langt hjemmefra (1941). Mange år senere, i 1983, tog han igen temaet op og skrev om sin barndoms jul. Ellers er der blandt Chr. Berthelsens mange publikationer kun en enkelt til, som hører hjemme i genren erindringer. Den er også skrevet i Danmark og handler om det første møde med det fremmede: »En grønlænder kommer til København« (1943). Den grønlandske skole En meget betydelig del af de titler, der er opført i Chr. Berthelsens bibliografi, har med den grønlandske skole at gøre. Det afspejler den kendsgerning, at det er her, han har lagt det meste af sin arbejdsindsats. Og samtidig afspejler ar- tiklerne den grønlandske skoles historie. Foruden de mange aktuelle indlæg, har Chr. Berthelsen også skrevet et par skolehistoriske oversigter (1972 og 1979). Chr. Berthelsens arbejde for det grøn- landske skolevæsen fandt sted i en pe- riode, hvor det grønlandske samfund gennemgik særdeles hurtige og gennem- gribende ændringer: Fra kolonistatus til en periode hvor målet var ligestilling med nærmere tilknytning til Danmark. Den politiske udvikling, som førte til 248 [3] hjemmestyre baseret på en ideologi om udvikling på grønlandske betingelser, var kun så småt begyndt, da Chr. Ber- thelsen havde nået pensionsalderen og trak sig tilbage fra sin stilling som skoledirektør. I 1964 fik det grønlandske landsråd forelagt et udkast til en ny lov for folkeskolen i Grønland, som efter en lang og skarp debat resulterede i loven af 1967. Den var tilpasset det danske uddannelsessystem, men med en vis hensyntagen til forholdene i Grønland. Grønlændere i Danmark var særligt hårde i deres kritik af skolelovsforslaget. Modstanderne angreb, at loven ikke sikrede det grønlandske sprog godt nok. Der var således ingen generel bestem- melse om, hvad undervisningssproget skulle være. Det blev Chr. Berthelsens opgave at pege på de ubehagelige kendsgerninger: »Udviklingen er allerede så vidt frem- skreden, at der må importeres et meget stort antal mennesker, for at såvel de mere specielle som de mindre avan- cerede opgaver i det hele taget kan blive løst. Hvis vi på nuværende tidspunkt ikke sætter alt ind for at gøre de unge i Grønland skikkede til de mange opga- ver, må udviklingen enten bremses, eller vi må indføre arbejdskraft udefra i et endnu større omfang« (1965). Han måtte også gang på gang gøre opmærksom på det helt utilstrækkelige antal grønlandske lærere til det stadigt stærkt stigende antal skolepligtige børn. Resultatet blev en situation, ingen havde ønsket: Flertallet af lærerne blev dan- skere, som kun kunne undervise på dansk. De materielle fremskridt i Grønland var i disse år begyndt at blive meget markant synlige, og tanken om at brem- se udviklingen havde ikke meget gro- bund. Der var politisk vilje i landsrådet til at sikre, at den grønlandske ungdom fik uddannelsesmuligheder, som tidlige- re havde været forbeholdt en ganske lille elite. Det var ikke et spørgsmål om, at de ansvarlige myndigheder ville det grønlandske sprog til livs, som det hed sig i kampens hede, men et spørgsmål om, hvordan man bedst sikrede dets fremtid i den givne situation. Chr. Berthelsen var blandt dem, der udtrykte deres tillid til, at det grønland- ske sprog nok skulle kunne klare sig. Han kunne henvise til, at hidtil havde en stærk dansk påvirkning af grønlændere ikke resulteret i assimilation, men i etnisk bevidstgørelse: »Horisontudvidel- se, der vil være følgen af tilegnelsen af et fremmed sprog i tilstrækkelig omfang, vil endvidere vække interessen for grøn- landske kulturværdier, sådan som det allerede er tilfældet blandt mange grøn- lændere, der har fået indblik i forhol- dene uden for Grønland gennem videre- gående uddannelse og gennem ophold i Danmark« (1965). Heri fik Chr. Berthelsen ret, men processen kom til at gå hurtigere og førte længere frem, end man dengang kunne forestille sig. Skolebøger Det grønlandske skolevæsen var i man- ge år meget dårligt stillet, når det gjaldt grønlandske skolebøger. Chr. Berthelsen har, hovedsagelig efter at han er blevet pensioneret, bidraget til at afhjælpe no- 249 [4] get af det store behov, dels ved at oversætte skolebøger med Grønlands- relevant indhold og dels ved at være medforfatter af tre grønlandske læse- bøger (1972-76) og forfatter af den første samfundslære på grønlandsk, som udkom i to bind 1972-74 (allerede i 1961 forelå der en duplikeret udgave). I forordet til 1. bind opfordrer Chr. Ber- thelsen lærerne til, på baggrund af at det grønlandske samfund er i stadig æn- dring, at sørge for at foretage en lø- bende ajourføring af de enkelte afsnit. Lærebøgerne i samfundslære udkom både på grønlandsk og dansk, hvilket afspejler mangelen på grønlandskspro- gede lærere. Folkeoplysning Meget af det Chr. Berthelsen har beskæf- tiget sig med har været en form for folkeoplysning, både i Grønland og i Danmark, men han har faktisk også i en årrække haft titel af oplysningskonsu- lent. Det var en stilling, der blev op- rettet i 1956 i forbindelse med Grøn- lands kulturelle råd. Han førte i disse år et omfattende rejseliv, hvor han foruden kontakt med enkeltpersoner havde kon- takt med de lokale kulturudvalg og de mange forskellige foreningsbestyrelser. Man diskuterede behovene for oplys- ningsarbejde og spørgsmål i forbindelse med formidlingen. Chr. Berthelsen viste selv film og holdt foredrag. Det var en krævende opgave at orientere og enga- gere folk i det nye samfund og samtidig sikre, at lokale interesser fik lejlighed til at gøre sig gældende, og at ikke alle grønlandske kulturtraditioner blev løbet over ende (1960). Inuit-samarbejdet Under indtryk af den stærke danske kulturpåvirkning opstod der i begyndel- sen af 1950erne en interesse i Grønland for at få direkte kontakt med de cana- diske inuit. Man forestillede sig, at det grønlandske sprog og den grønlandske kultur kunne blive styrket ved en sådan forbindelse. I 1956 lykkedes det at eta- blere personlig kontakt, da en mindre delegation, som bl. a. talte Knud Hert- ling, Frederik Nielsen og Robert Peder- sen i fartøjet Rink krydsede Davis Stræ- det og besøgte Baffin Island. I 1958 kom der canadiske inuit på genvisit, og det er her Chr. Berthelsen kommer ind i billedet, for han var rejseleder for dem, da de besøgte forskellige byer på Vest- kysten. Den beretning, han udarbejdede om turen er ikke trykt, men han har bl. a. skrevet en artikel »Tanker om forbindelsen med stammefrænderne i Nordcanada« (1959), hvor han gennem- går forskellige muligheder for at holde kontakten vedlige. Det viste sig imidlertid vanskeligt at opretholde forbindelsen i de følgende år, men i 1973 arrangerede Grønlænderfor- eningen Kalåtdlit i København sammen med Institut for Eskimologi og IWGIA (International Workgroup for Indige- nous Affairs) i fællesskab Arctic Peoples' Conference i København. Her deltog grønlændere, inuit fra Canada, indianere og Metis fra det nordlige Canada samt samer. Chr. Berthelsen var en af de delegerede og havde til konferencen udarbejdet en redegørelse for mediefor- hold i Grønland. Arctic People's Confe- rence var et vigtigt skridt på vejen mod ICC (Inuit Circumpolar Conference), 250 [5] Skoledirektør Chr. Berthelsen i Maniitsoq/Sukkertoppen omkring 1960. Pilersuiffik's billedarkiv. som blev dannet i Alaska. 1977 i Fairbanks, Radioen Da Grønlands Radio i 1968 fejrede sit 10 års jubilæum med udgivelsen af et dobbeltsproget festskrift, skrev Chr. Berthelsen som medlem af radiostyrel- sen en artikel med overskriften: »Frem- tiden er begyndt«, hvor han tog sit udgangspunkt i Augo Lynges roman fra 1931 »ukiut 300-ngornerat« d. v. s. 300 året for Hans Egedes ankomst til Grøn- land. Forfatterens fremtidsvisioner om et Grønland år 2021 var på mange punkter forlængst overhalet. Chr. Berthelsen fremhæver, at i et samfund, hvor ændringerne foregår så hurtigt, kunne radioen spille en vigtig rolle, fordi den har mulighed for at nå ud til så mange. »Radioens opgave er at knytte forbindelsen dels til den histori- ske baggrund dels til fremtiden. Det skal gøres med en behørlig balancekunst. Radioens andel i indførelsen i den fremtid, som allerede er i gang, skal gøres med omtanke, men mange gange er den spontane og direkte vej, der grænser op til begrebet »den farlige radio«, nødvendig for at få den ønskede virkning. Giv de unge mulighed for at gøre sig gældende i radioen. Der må gerne være lidt mere sprængstof. Lad dem få lov til at gøre fejltagelser«. Chr. Berthelsen har iøvrigt selv bidraget med adskillige radioudsendelser. Debat —journalistik Chr. Berthelsen har gennem årene været en flittig bidragsyder til de grønlandske blade, både det landsdækkende Atuagag- dliutit/Grønlandsposten, forskellige lo- kalaviser og fagblade. Han har været redaktør af skolestoffet i Atuarflt ilagit- dlo/Skole og kirke og af dets forløber atuarfik. Mens han var i redaktionen af Kamik- ken, datidens lokalavis i Nuuk, var han med til at lave et særnummer med reportager fra Grundlovsdagen den 5. juni 1953 i Nuuk. I bladet, som kom på gaden allerede næste morgen takket være redaktionens energiske natarbejde, kan man af referaterne af talerne og udtalelser iøvrigt tydeligt fornemme den 251 [6] jubel og de forventninger, der knyttede sig til Grønlands nye status som en ligeberettiget del af det danske rige. Chr. Berthelsen har aldrig været ban- ge for at tage til genmæle mod, hvad han anså for fejlagtige eller urimeligt genera- liserende udsagn. Han har et klart blik for, at tilværelsen sjældent er så enkel, som nogle debatører gerne vil gøre den til. Blandt Chr. Berthelsens tidligere ar- tikler er der en, der bærer en overskrift, man umiddelbart studser over: »Om biavl m. m.« (1949). Det viser sig da også, at den ikke har meget med biavl at gøre, men at den umiddelbare anledning var en dansk kolonibestyrers udtalelse om, at kun danskere ville kunne lede en fremtidig produktion af honning i Grøn- land, for grønlænderne er dødsensangste for bier. Det er det principielle i sagen, der har fået Chr. Berthelsen til at rea- gere: »Det er klart, alt det nye, der skal prøves, maa kræve sin overgangs- tid. Selvom en nyankommen dansker er dødsensangst for de grønlandske hunde, er det dog ikke udelukket, at han senere kan udvikle sig til en fremragende hun- deopdrætter. I denne tid, hvor det er meningen, at udviklingen heroppe skal gaa hurtigere, er det uheldigt at beholde de gamle fordomme om grønlænderne. Fordi et forsøg ikke lykkes i første omgang, maa man ikke slaa det helt ned og sige: Grønlænderne duer ikke til det!« Og et andet eksempel: Da der i vinteren 1958—59 blev fremsat nogle meget kritiske udtalelser om danskere i Grønland af grønlændere i Danmark, reagerede Chr. Berthelsen med et indlæg i A/G under overskriften: »Der bør være retfærdighed til«, hvor det bl. a. hed: »Vi kan ikke være bekendt at generalisere de udsendte danskere som dovne og som udsugere, ligesom vi heroppe vil finde det anstødeligt, hvis et blad i Danmark finder på at generalisere alle grønlæn- dere som drankere. Der bør være retfær- dighed til. Lad de enkelte dårlige ek- sempler blive trukket frem, men lad os til gengæld af og til også høre lidt om de positive sider af forholdene, og dem er der mange af.« Blandt de positive sider nævnte Chr. Berthelsen, at »grønlændere og danskere omgås i dag mere lige end tidligere, hvor det beskyttende moment fra dan- skernes side var mere dominerende.« Han peger her på en form for diskrimi- nation, som i tidens løb på mange grønlændere utvivlsomt har virket mindst lige så stødende, som så mange andre former for forskelbehandling, som er mere til at tage og føle på. Til de sidste hørte lønningsspørgsmålet, som Chr. Berthelsen nævnte i samme indlæg som et eksempel på at »meget mangler der endnu«. Personskildringer Det er faldet i Chr. Berthelsens lod ved flere lejligheder at skulle skrive minde- ord om tidligere kolleger. Det var bl. a. tilfældet, da seminarielærer, landsråds- medlem og folketingsmedlem Augo Lynge var blandt de omkomne ved Hans Hedtofts forlis i 1959 og ved seminarielærer, komponist og forfatter Jonathan Petersens død i 1961. I 1982 døde Mikael Gam, som var Chr. Ber- 252 [7] thelsens forgænger i embedet som skole- direktør i Grønland, senere minister for Grønland, og som også i en periode havde været formand for Det grøn- landske Selskab. Chr. Berthelsen valgte i sine mindeord at benytte lejligheden til at skildre en sag, som Mikael Garn var gået ind for med megen entusiasme, og som fik vidtrækkende betydning for det grønlandske samfund, nemlig oprettel- sen af efterskolen for piger i Aasiaat/ Egedesminde i 1932. Her fik grønland- ske piger for første gang adgang til boglig uddannelse efter børnesko- len. Men det er ikke altid først efter en person er afgået ved døden, at Chr. Berthelsen har skildret en bemærkelses- værdig indsats. Han har således lavet flere interviews bl. a. med Augo Lynge (1953 og 1957), Otto Rosing (1957) og med Stephen Høegh, en grønlandsk maskinchef, om hans oplevelser ude i verden (1957). Chr Berthelsen har også ved flere lejligheder karakteriseret Fre- derik Nielsens mangeårige og mange- artede betydning for den grønlandske kultur (1972). løvrigt introducerede han allerede i 1942 Frederik Nielsens forfat- terskab for danske læsere ved at gen- nemgå indholdet af hans første roman »Tumarse« fra 1934 eller »Tuumarsi. Roman om en vestgrønlandsk fanger- familie« som den kom til at hedde, da Det grønlandske Selskab i 1980 udgav den i forfatterens egen oversættelse og med et forord af Chr. Berthelsen. En anden grønlandsksproget digter, som Chr. Berthelsen har introduceret for danske læsere, er den tyske brødre- missionær Julius Spindler (1983). Grønlandsk litteraturhistorie Da Chr. Berthelsen i 1941 gav sin første oversigt over grønlandsk litteratur, var der kun trykt tre romaner foruden digte, et par skuespil og en rejseberetning. Siden da er den grønlandske litteratur vokset støt, men selv om en del digte og enkelte bøger er blevet oversat til dansk, så er størstedelen af den grønlandske litteratur ikke direkte tilgængelig for et dansktalende publikum. Det er derfor værdifuldt, at Chr. Berthelsen har skre- vet adskillige oversigter over den nyere grønlandske litteratur. Alene artiklerne i Politikens »Bogen om Grønland«, som udkom i forskellige oplag og udgaver i årene 1962-78, er trykt i 63.000 eksem- plarer. I 1983 udkom »Grønlandsk litte- ratur. En kommenteret antologi«, hvor oversatte tekster præsenteres i litteratur- historisk sammenhæng. Chr. Berthelsen har ved redaktions- og oversættelses- arbejdet samarbejdet med sin tidligere elev, mag. art. Per Langgård, som nu er videnskabelig medarbejder på Ilisimatu- sarfik i Nuuk. Hvad grønlandsksprogede oversigter angår, så udkom pionerværket, en grøn- landsk litteraturhistorie i bogform, alle- rede i 1957. Bogen indledes med et kort kapitel om den traditionelle grønlandske litteratur, de mundtlige fortællinger, og omhandler den litterære produktion helt frem til 1956. I 1976 udgav Chr. Ber- thelsen en stærkt udvidet udgave, som førte fremstillingen frem til 1974. Det grønlandske forlag I artiklen fra 1941 om hvad man læste i Grønland, tog Chr. Berthelsen kraftigt til orde for, at man skulle støtte udgivel- 253 [8] sen af bøger af grønlandske forfattere: »For at Grønlænderne skal kunne eksi- stere som et Folk, er det af stor Betyd- ning, at det har en Litteratur, der ikke bare er skrevet paa Modersmaalet, men som ogsaa handler om hjemlige For- hold.« Da Grønlands landsråd i 1957 opret- tede Det grønlandske forlag, blev Chr. Berthelsen sat til at lede det daglige arbejde for forretningsudvalget, som skulle søge at forøge antallet af bogudgi- velser på grønlandsk og effektivisere salget. I en længere artikel i forbindelse med dannelsen af Det grønlandske for- lag redegjorde Chr. Berthelsen for orga- nisationsforholdene bag de tidligere bogudgivelser på grønlandsk og behovet for at lægge en linie, så man kunne tilbyde publikum underholdende og fag- ligt stof i en passende blanding, både original grønlandsk litteratur og over- sættelser. På den ene side ville originale værker altid være velkomne, og grøn- landske forfattere burde opmuntres, men på den anden side skulle det helst ikke være sådan, at ethvert grønlandsk manuskript automatisk skulle udgives: »Den grønlandske nation er - som andre nationer — bedst tjent med at have litteratur og digtning, der kan hævde sig i kvalitet og ikke blot i kvantitet.« Anmeldelser På Chr. Berthelsens publikationsliste op- træder der også en række mindre anmel- delser af udgivelser i slutningen af 1950erne, da Chr. Berthelsen var oplys- ningskonsulent og forretningsfører for forlaget. På den baggrund kan man ikke undre sig over, at anmeldelserne ikke er kritiske, men det hører med til billedet, at der ikke var tradition for, at grøn- landsksprogede udgivelser blev taget op til kritisk vurdering. Det hang naturligt sammen med, at der blev udgivet så få bøger på grønlandsk. Det drejede sig i første række om at få gjort opmærksom på, at den og den bog var udkommet, og at den handlede om det og det. Når man gerne vil støtte en grønlandsk bogpro- duktion og dermed det grønlandske sprog, er det forståeligt, at man viger tilbage for at skræmme læserne væk ved at være negativ i omtale af de bøger, det er lykkedes at få udgivet. Oversætterarbejde Det er tidligere omtalt, at Chr. Berthel- sen selv har sørget for både de dansk- sprogede og de grønlandsksprogede ver- sioner af sine artikler i grønlandske blade. Men han har også påtaget sig større oversætterarbejder fra dansk til grønlandsk. Foruden nogle skolebøger og en børnebog (1975) har han oversat moderne romaner af William Heinesen (1966) og Graham Greene (1967) til grønlandsk og har derved skaffet sine mange landsmænd, som ikke læser bøger på fremmede sprog, mulighed for at få et indblik i en verden uden for Grøn- land og uden for Danmark. Chr. Berthelsen har ved et par lejlig- heder (1983) givet udtryk for nogle af de overvejelser, han har gjort sig som oversætter mellem to så forskellige sprog som dansk og grønlandsk, og hvad det vil sige at være loyal mod forfatteren. Det er særligt vanskeligt at oversætte, når man står over for et ordforråd, som ikke har fast etablerede 254 [9] MbrisHar? HerHbe] sei? å"r^-;-<*'rt KOMMENTFRKT ANTOLOQ! '/ *t f t- ov«ps»tblse betegnelser på det sprog, der oversættes til. I Bodil Kaalunds store bog om Grønlands kunst, som Chr. Berthelsen også har oversat (1981), forekommer der således en række betegnelser for kunstretninger som f. eks. non-figurativ, surrealisme osv. Chr. Berthelsen har valgt at give dem grønlandske betegnel- ser, men har samtidig forsynet bogen med en efterskrift, hvor både de danske og de grønlandske betegnelser er gen- givet i forbindelse med en forklaring på, hvad der menes med dem. Siden 1977 har Chr. Berthelsen været med i en oversættergruppe, som arbej- der på en særdeles krævende opgave: en ny oversættelse af det gamle testamente. Men Chr. Berthelseti har ikke bare oversat fra dansk til grønlandsk, han har også i nogle tilfælde gået den anden vej. Den danske tekst, som findes bag i faksimileudgaven af Gerhard Kleists tegninger og beskrivelser af »Fangst fra kajak og fra is« (1979) skyldes således Chr. Berthelsen. Han har også forsynet den lille kønne bog med et kort forord, hvor han bl. a. fortæller, at Gerhard Kleist foruden at være overkateket og fanger, også tog ivrig del i samfunds- debatten i de grønlandske blade. Med sit detaljerede kendskab til hvad der har stået i de grønlandske blade gennem årene, har Chr. Berthelsen givet et interessant historisk perspektiv til den diskussion om grønlandsk etnisk identi- tet, der har været ført de sidste årtier. Han har gennemgået og analyseret den debat, der i årene 1911-20 fandt sted i Atuagagdliutit og AvangnåmioK om be- grebet kalåliussuseK - det at være grøn- lænder (1976). Forklaringen på den store interesse for dette emne finder han bl. a. i den religiøse, men i høj gr:id også politiske bevægelse, peqatigiiniat, som så mange var engageret i i disse ar. Han peger på en række faktorer, politiske, erhvervs- mæssige og uddannelsesmæssige, som viser, at der også dengang var tale om et samfund i mærkbar ændring. Den- gang som nu blev det grønlandske sprog opfattet som en central faktor i en grønlandsk identitet. Retskrivning- og ordbogsarbejde I lange perioder har retskrivningsspørgs- mål været ivrigt diskuteret i Grønland, 255 [10] og også Chr. Berthelsen har deltaget i denne debat. For at sikre kompetent behandling af sagerne nedsatte det grøn- landske landsråd allerede i 1952 et ret- skrivningsudvalg, hvortil Chr. Berthel- sen blev udpeget som medlem. Det grønlandske samfund var på det tids- punkt inde i en udvikling, hvor der i løbet af kort tid blev behov for en stærk udvidelse af ordforrådet på grønlandsk. I 1956 nedsatte landsrådet derfor også et sprognævn, som i første omgang skulle se på de grønlandske oversættel- ser af lovtekster, og de to udvalg blev slået sammen til Det grønlandske sprog- og retskrivningsudvalg. Efter at det grønlandske landsråd i 1973 omsider havde vedtaget en helt ny retskrivning, stod man, og det ville i første række sige det grønlandske skole- væsen, i den situation, at man manglede en ordbog med den nye retskrivning. Da det viste sig, at der ikke i Grønland var nogle, der havde tid til at gå i gang med en sådan opgave, blev en kreds af personer i Danmark opfordret til at påtage sig arbejdet, og i 1977 forelå »Ordbogi«, som er en kombineret ret- skrivnings- og grønlandsk-dansk ord- bog. At ordbogen blev så hurtigt fær- dig, må først og fremmest tilskrives, at Chr. Berthelsen var en særdeles effektiv formand for redaktionsudvalget. Ord- bogen er udarbejdet til brug i skolen, men der er også taget et vist hensyn til, at den vil blive brugt uden for skolen. Selv om den 240 sider store ordbog blev trykt i 12.000 eksemplarer er der alle- rede nu behov for en ny forøget udgave, og arbejdet med en sådan skal i gang under Chr. Berthelsens ledelse. Grønlandskundervisning af dansksprogede Da Chr. Berthelsen som pensionist bo- satte sig i Danmark, var det, som det er fremgået, på ingen måde ensbety- dende med, at han holdt op med at arbejde med Grønlandsrelevante sager. Blandt de undervisningsopgaver han er blevet opfordret til at påtage sig, skal især fremhæves hans arbejde som ekstern lektor i grønlandsk sprog og litteratur ved Institut for Eskimologi, Køben- havns universitet, hvor han har været med til at uddanne danskere og grøn- lændere, som senere har beskæftiget sig med grønlandskundervisning i teori og praksis. Det ønskelige i at alle der er fast bosiddende i Grønland, har et godt kendskab til det sprog, som er moders- målet for det store flertal af befolknin- gen, har længe været erkendt. Når af- standen mellem det ønskelige og det praktisk gennemførlige har syntes så uovervindelig, hænger det bl. a. sammen med manglen på kompetente undervi- sere og undervisningsmateriale. Det skal derfor også nævnes, at Chr. Berthelsen indenfor grønlandskundervisningen for dansksprogede har ydet en vigtig indsats ved udgivelsen af bogen »Kalaallisut sungiusaatit — Læsestykker i grønlandsk« (1980). Det er en undervisningsbog for voksne, hvor de enkelte stykker behand- ler forskellige hverdagssituationer, og hvor den studerende efter behov kan gøre brug af de tilhørende ordforklarin- ger og grammatiske kommentarer. Af de foreløbigt to sidste numre i Chr. Berthelsens lange bibliografi er den ene en artikel om grønlandsk litteratur i det amerikanske tidsskrift »Arctic An- 256 [11] Skoleledermøde på L.O-skolen 1972. Foto Jens Balslev. thropology«. Læserskaren er begrænset, men omfatter forskere i mange lande. Den anden artikel når til gengæld ud til næsten et helt lands befolkning, for den er trykt både på grønlandsk og dansk i de grønlandske brugsforeningers blad: »Uagut/Vi«. Den handler om grøn- landsk lyrik som et spejl af samfunds- debatten. Forhåbentlig vil Chr. Berthelsen også i årene fremover delagtiggøre sine man- ge forskellige læsere i sin dybe indsigt i det grønlandske folks sprog og kul- tur. 257 [12] Christian Berthelsen-bibliografi Atuagagdliutit/Grønlandsposten er for- kortet A/G Atuarfit ilagitdlo/Skole og kirke er for- kortet Ai/Sk 1940 kalåtdlit nunåt Kavdlunåt nuna- ne/Grønland i Danmark. Kalåt- dlit nr. 10:3-4; 3-4. 1941 Kanga kalåtdlit nunane Jutdlisior- taratdlaravta/Hvordan vi holdt Jul i Grønland i »gamle Dage«. Kalåtdlit nr. 12:3-5; 3-5. - To grønlændere fortæller om Grønland. Tekst: Chr. Berthelsen. Tegninger: Kåle Rosing. Ber- lingske Søndags Magasin 14. De- cember, s. 10—12. - Hvad man læser i Grønland. Med- delelser om Den grønlandske Kir- kesag nr. 69:15-18. 1942 Hvad man læser i Grønland. Det grønlandske Selskabs Aarsskrift 1942:115-120. [De første sider er næsten identiske med foregå- ende artikel, men er her udvidet med en gennemgang af handlin- gen i Frederik Nielsens roman: Tumarse]. 1943 »kalåtdlit nunåta ingerdlausia«nik erKarsautit/Betragtninger over »Grønlands Historie«. Kalåtdlit nr. 2:4-5; 4-5. — Helsingørime kalåtdlit/Grønlæn- dere i Helsingør. Kalåtdlit nr. 8:6; 6. — En Grønlænder kommer til Kø- benhavn. Berlingske Søndags Ma- gasin 11. Juli. s. 7-8, 16. ill. 1944 Det grønlandske Selskab-ip Jutdli- me nagdliutorsiortitsinera/Det grønlandske Selskabs Julefest. Ka- låtdlit nr. 1:5; 5. - kalåtdlit erinarsortartut/Grønlæn- derkoret. Kalåtdlit nr. 2:5-6; 5-6. [Bemærkninger i tilknytning til artikel af Caroline og Knud Dam]. — Grønlænderkoret. Grønlandspo- sten nr. 18:213. [Gengivelse i uddrag af foregående artikel]. 1945 [En Grønlænder kommer til Kø- benhavn] I: A. Bertelsen: Grøn- lænderne i Danmark. Meddelelser om Grønland bd. 145 (2):156- 159. [Gengivelse i uddrag af artik- len fra 1943]. 1946 1946-me ajoicit K'aKortume ataut- simlnerat. Nalunaerutit nr. 6:90-93. [Om kateketmøde i Qa- qortoq/Julianehåb]. - pujagsautausfnausorissat ilåt. Suju- mut nr. 10:63-64. [Om forholdet mellem grønlændere og danskere]. - K'aKortup bibliotekia. Sujumut nr. 10:66. 1947 Danmarkime mérKat atuartut au- ssaunerane atuarnermingnut ilagi- titdlugo autdlårsimassarnerat. Na- lunaerutit nr. 1:2-7. [Om lejrsko- ler i Danmark], 1948 [Udtalelse i rundspørge:] Grøn- land tager Stilling til Kommis- sionsspørgsmålet. Endnu en ræk- ke kendte Mennesker fra Grøn- land svarer paa Spørgsmaalet: »Anser De Oprettelsen af en 258 [13] Grønlandskommission for paa- krævet eller ikke?« Grønlandspo- sten nr. 6:64. 1949 Danmarkip nålagkersuissutigut Kutdlertigut isumagineicarnera. - Ausiait avisiat nr. 3:6-8, nr. 4:4-6, nr. 5:2-3, nr. 6:3-4. — Om biavl m. m. Grønlandsposten nr. 16:195-196. 1951 atuarfingne ilfniartitsinermilo ma- ligtarissagssat nutåt/Den nye un- — dervisningsplan. Atuarfik nr. 2:1; l, 13. - ajoKit igdlue/Kateketboliger. Atu- arfik nr. 2:10; 13-14. kalåliarKat Kavdlunåt nunane/ - Grønlænderbørn i Danmark. Atu- arfik nr. 2:10-11; 14-15. — Den grønlandske skole. Pædago- gisk-psykologisk tidsskrift bd. - 11:103-115. 1952 Den grønlandske skole. Det grøn- landske Selskabs Årsskrift 1952: 126—137 (Identisk med den fore- — gående artikel). 1953 aussaro kalåtdlit inatsissartunut ilaussortagssåinik KinersineKarlsa- va ?/Rigsdagsvalg i Grønland til sommer? Kamikken nr. 21:1-2; - 1. [Skrevet på grundlag af samtale med Augo Lynge]. - seKernup milai-åsit ajoKutauner- - put ?/Er der solpletter ? Kamikken nr. 23:4; 5. [Kritik af at radioen ikke har omtalt landsrådsmedlem- merne Augo Lynges og Frederik — Nielsens forhandlinger i Køben- havn; jvnf. foregående artikel]. - seKernup milai pivdlugit/Vedrø- rende »solpletterne«. Kamikken - nr. 24:4; 4. [Kommentar til Hel- ge Christensens kommentar (un- der samme overskrift i samme nummer) til Christian Berthelsens foregående artikel]. Nup 2105-me pfssusigssånik sing- nagtorineKarneK 1953-me erKu- tingajarérsimavoK/Drømmen om Godthåb år 2105 er næsten virke- lighed i 1953. Kamikken nr. 30: 5-6; 6-8. ill. sorssutéraK »Heimdal« Kitornasi- artårineKarpoK/Planer om adop- tion af inspektionsskibet »Heim- dal«. Ausiait avisiat nr. 31:186- 187. tamarmik ilaussariaKarput/Alle må være med. Ausiait avisiat nr. 44:268-269; 267-268. [Om ind- samling til forsamlingshus]. studiekredseKarnigssamut ilaunia- rit!/Meld Dem! - ind i studie- kredsene. Ausiait avisiat nr. 51:302; 302. upernåkut mérKat ilfltagaKars/nau- nerat migdlissarpoK/Børnenes indprentningsevne aftager om foråret. Ai/Sk. nr. 2:10-11; 11-12. Avisime agdlagtarnigssaK/Om at skrive i bladet. Ai/Sk nr. 2:13; 12-13. kalåtdlit nunane atuarfit pivdlugit nalunaerut 1950-52/Beretning om det grønlandske skolevæsen 1950-52. Ai/Sk nr. 2:8-9; 7-8. Kavdlunåt nunane amåtaoK atuar- figtigut ajornartoruteKaKaut. Ai/Sk nr. 6:9. [Omtale af Folkeskolens årbog 1951]. Ausiangnit Chr. Berthelsenimit imaitut tiguvavut :/Fra Chr. Ber- 259 [14] thelsen, Egedesminde, har vi modtaget. Ai/Sk nr. 7:15; 11. (Om skolebyggeri i Aasiaat/Ege- desminde]. - Nogle træk af beretningen 1951 for Nordgrønland. Indberetning om skolekonsulentvirksomheden i Nordgrønland 1952. I: Skoledi- rektionens beretning: Beretning om det grønlandske Skolevæsen 1950-52:38-39; 43-53. 1954 eKaersårfiup narKa påralugo/Pas på gymnastiksalens gulv! Ausiait avisiat nr. 1:5; 5. - studiekredsimut ilauniarit/Vær med i studiekredsene. Ausiait Avisiat nr. 1:6; 5. - filminut bilfterssuit/Abonne- mentsfilm. Ausiait avisiat nr. 1:6; 6. - oKalugiartarnigssaK autdlartilfså- put/Foredragsrækken begynder. Ausiait avisiat nr. 3:18; 18. - filmertarneK atauseK nungneKar- POK oKalugiartarnerit pivdlugit/ En filmaften flyttet. Ausiait avi- siat nr. 5:31; 31. - kulturudvalgip atautsimlnera/Mø- de i det kulturelle udvalg. Ausiait avisiat nr. 5:31; 31. - kalåtdlit agdlausivta oKaluserine- ranut ilaliiissat/Bidrag til diskus- sionen om grønlandsk retsskriv- ning. Ai/Sk nr. 7:10-11; 9. 1955 Thule mérKanut ineKarfiutigissug- ssamik atuarfigtårpoK/Thule får en kostskole. Ai/Sk nr. 5-6:3-4; 7-8. 1956 Grønlænderne - et nordisk folk. Front og Bro arg. 7:63—66. — inusugtut katerssorniarneKarne- rat/Ungdommens samling. A/G nr. 14:4; 11. Nup realskoleanit inertuvoK/Di- mitteret fra Godthåb realskole. Ai/Sk nr. 3:4; 3. inutigssarsiorneK atuarfltdlo/Er- hvervet og skolen. Ai/Sk nr. 4: 4; 3. amerineK/Skindarbejde. Ai/Sk nr. 5:6-7; 4. Jonathan Petersen. Ai/Sk nr. 5:3-4; 4. aiu. Ai/Sk nr. 5:15; 15. [Anmel- delse af begynderbog i grønlandsk af Peter Storch]. dansk med erik og ida II. Ai/Sk nr. 5:15; nr. 6:12. [Anmeldelse af skolebog i dansk af Ridung, Schwærter og Margrethe Peter- sen]. asassara Fare/Kære Fare. Ai/Sk nr. 6:6; 6-7. [25 år siden Fare, Frederik Nielsen, som den første grønlænder tog dansk lærereksa- men]. Samo - kalåleK nukagpiaraK/ Gorm Hadrup: Samo — en grøn- lænderdreng. Ai/Sk nr. 6:13; 8. [Anmeldelse]. ajoKit atautsimftarnere/Kateket- møder. Ai/Sk nr. 8:11; 11. radiokut autdlakåtitsivigtågssaK atuartitsinermilo atorneKarsfnau- nera/Den nye radiofoni og skole- radioen. Ai/Sk nr. 8:4; 3. »jutdlime ivangkilio tipaitsutig- ssarput tdssa . .«/»Julen har bragt velsignet bud, nu glædes gamle og unge . .« Ai/Sk nr. 10:3; 4. Vi besøger skolen i Umanaq. 260 [15] Skoleledermøde i Sdr. Strømfjord 1967. Pilenuiffik's billedarkiv. Ai/Sk nr. 10:12. [Grønlandsk version i nr. l 1957]. - atortorissat tusardlugit alutornar- sfnaussut. InusugtoK nr. 6:6 -10. — Kanga kalåtdlit tigussauvdlutik avalagtaratdlarmata. Univkåt nr. 7:18—22. [Om grønlændere der i gamle dage blev bortført til Eu- ropa]. 1957 oKalugtualiautivut taigdliautivut- dlo 1956 ilångutdlugo. Godthåb: Det grønlandske Forlag/Kalåt- dlit-nunane naKiterisitsissarfik. 58 s. - Seminåria inuiaKatigitdlo/Semina- riet og samfundet. I: K. Bin2er, K. Heilmann & Nik. Rosing (red.): ilfniarfigssuaK 1907-1957 nagdliutorsiornerme atuagkiaK/ Godthåb seminarium 1907-1957 jubilæumsskrift. Muk/Godthåb: Kalåtdlit-nunane naKiterisitsissar- fik/Det grønlandske Forlag, s. 13-17; 17-20. Oplysningskonsulentens beret- ning. I: Beretning fra Grønlands Kulturelle Råd for perioden 1. april 1956 til 31. marts 1957. I: Grønlands Landsråds forhandlin- ger 1957. s. 281-283. Kåumarsainermut misigssuissåti- tap nalunaerutå. I: Kalåtdlit-nuna- ne kulturådip nalunaerutå ukioK 1. april 1956 - 31. marts 1957 pivdlugo. I: Kalåtdlit-nunane landsrådip oKaloKatiglssutai 1957. s. 326-329. K'ivftoK/K'ivftoK. A/G nr. 1:6, 15; 7. [Anmeldelse af filmen K'i- vftOK]. Kanganitsat, nalerput erKumitsuli- ornerdlo, palasimik Otto Rosingi- mik oKaloKatigingningneK/Pas- siar med pastor Otto Rosing om fortid, samtid og kunst. A/G nr. 2:6; nr. 3:6. Kalåtdlit-nunane naKiterisitsissar- fiup atulernerane/Det grønland- ske Forlag. Lidt om forhistorie, 261 [16] oprettelse og bogudgivelser. A/G nr. 11:10-11, 23; nr. 16:4-5. eKalugssuit sulugssugutait tingmi- årKatdlo uvdlue supaliat. kalåleK angalatoK oKalugtuarpoK/Hajfin- ne- og svaleredesuppe — en fin spise. En vidtberejst grønlænder fortæller. A/G nr. 18:17-18, 20; nr. 19:19-20. [Interview med maskinmester Stephen Høegh]. NaKfnerit angisut kalåtdlisut ator- ariaKangfnerdlutik ?/Store bogsta- ver på grønlandsk? A/G nr. 25:13; 19. Umåname atuarfik tikeråtsiarpar- put. AJ/Sk nr. 1:11-12. [Dansk version i nr. 10 1956]. aulajangiiissamik nalunaerut/En resolution. Ai/Sk nr. 2:3; 4. [Fra lærerrådet i Maniitsoq/Sukkertop- pen om løn-, bolig- og skolefor- hold]. iluaKutigissarpara sujunigssaK tår- tutut issigineK ajoravko/Det er mig en hjælp, at jeg er født opti- mist. Ai/Sk nr. 2:8-9; 10-11. [Interview med folketingsmand Augo Lynge]. sparemærkit ama ilfniutigssarta- Karput/Man kan lære noget af sparemærkerne. Ai/Sk nr. 2:15-17; 17-18. Kalåtdlit-nunane højskole/Høj- skole i Grønland. Ai/Sk nr. 4: 4; 3. ukiune 40-ne palasitut sulisima- ssut/Fyrre års præstegerning. Ai/Sk nr. 5:4; 3. [Om Gert Ege- de og Karl Heilmann]. nagdliutorsiortorpagssuit / Mange jubilæer. Ai/Sk nr. 6:15; 15. - Kalåtdlit-nunane atuartitsinerup sujunertarisså/Den grønlandske skoles målsætning. Ai/Sk nr. 7:3-7; 7-10. — Kalåtdlit-nunane atuartitsinerup sujunertarisså/Den grønlandske skoles målsætning. A/G nr. 20:9, 20; nr. 19:10, 13-15. [Samme artikel som foregående]. - skoledirektionip atuarfit pivdlugit nalunaerutå/Skoledirektionens be- retning. Ai/Sk nr. 8-9:14-15; nr. 7:12-13. - nagdliutorsiortoK atarKmartoK/ Fornem jubilar. Ai/Sk nr. 8-9: 3-4; 4. [Om Ilinniarfissuaq, Godthåb seminarium]. — atualericigpugut/Skolen begynder igen. Ai/Sk nr. 8-9:8-9; 9-10. — aftenskole pivdlugo aulagsagsi- mårnerup nalåne/Omkring aften- skolerøret. Ai/Sk nr. 8-9:16; 17. — inutigssarsiutigssap KinerneKartar- nera/Valg af erhverv. Ai/Sk nr. 10:3-4; 4-5. - siingorniåsaungauna? InusugtoK nr. 1:3-12. [Om valg af erhverv]. - højskole - inugtut perorsagauvfik. InusugtoK nr. 1:19-21. [Interview med Peter Nielsen]. 1958 Kåumarsainerme konsulentip na- lunaerutånit tigulågkat. I: Kalåt- dlit-nunane landsrådip oKaloKati- glssutai 1958. s. 270-273. — Uddrag af oplysningskonsulen- tens beretning. I: Beretning fra Grønlands kulturelle råd 1957/ 58. I: Grønlands Landsråds for- handlinger 1958. s. 238-240. — inuiaKatiglt ingerdlausiat højskole- lo. I: Holger Balle (red.): højskole 262 [17] sunauna? radiokut oKalugiautit. — Godthåb: Det grønlandske For- lag/Kalåtdlit-nunane naiciterisitsi- ssarfik. s. 20-28. højskole sunauna? A/G nr. 5:20. [Omtale af: Holger Balle (red.): højskole sunauna?]. — KanoK ilivdlutik sapfngisamik amerdlasut radiortåK peKatauvfi- gisfnauvåt ?/Hvordan kan de flest — mulige være med til at skabe Grønlands radio? A/G nr. 11:8; 7, 24. Svend Grundtvig: danskit OKalua- - låtoKait. nugterneKartoK Hendrik Olsenimit. A/G nr. 17:20. [An- meldelse af »Danske Folkeeven- - tyr«]. Bjørnstjerne Bjørnson: Arne. - nugterneKartoK Frederik Nielsen- imit. A/G nr. 17:20. [Anmeldel- se]. M. Golodnoff: peKatigit atautsi- mltarneruvdlo ilisimassagssartait. — nugterneKartoK Andreas Nielsen- imit. A/G nr. 17:20. [Anmeldel- se af bog om forenings- og møde- teknik]. ukioK nutåK/Årsskiftet. Ai/Sk nr. 1:3; 4. skoleudvalgit angajorKatdlo siv- nersigissaisa sulineranik påsissat neriunauteKarput/De første erfa- ringer fra skoleudvalgenes og for- - ældrerepræsentanternes virksom- hed giver gode løfter. Ai/Sk nr. 2:3-4; 5-6. aussaro atautsimlnigssat kursuse- Karnigssatdlo siorKutdlugit/Foran sommerens skolemøder og kur- ser. Ai/Sk nr. 2:6-7; 8-9. oKatårinerit/Prøveudsendelser. Ai/Sk nr. 4:3-4; 4-5. [Om skole- radioen]. Påmiut atuarfiat tikerårparput/Vi besøger Frederikshåb skole. Ai/Sk nr. 4:6-7; 5-6. atuagkanik atorniartarfik/Lands- biblioteket. Ai/Sk nr. 5:12; nr. 4:12. atorfigssaKartfsagunaKavut/Et nyt velkomment kontingent. Ai/Sk nr. 6:3-4; 4-5. [Nye kateketer og lærere]. inusugtut pissugssåussuserdlo/ Ungdommen og pligten. Ai/Sk nr. 7:3-4; 4. imigagssaK/Spiritus. Ai/Sk nr. 8:3; 4. Nungme ilfniartitsissut atautsiml- nerat 5.—11. juli 1958/Lærermø- det i Godthåb 5.-11. juli 1958. Ai/Sk nr. 8:7-9; nr. 9-10: 23-24 ;nr. 8:9-10. »pissariaKarnerpautftara tåssa ka- låtdlit eskimutdlo assigingmik ag- dlauseKalersfnaunigssåt«. Canadap avangnåne atuarfingne Kutdler- saussoK taima oKarpoK/»Det stør- ste behov er en ensartet stave- måde for det grønlandske og eski- moiske sprog« siger chefen for skolevæsenet i Nordcanada. Ai/Sk nr. 9-10:3-5; 6-8. akigssautitigut nutåmik årKigssu- ssineK/Den nye lønordning. Ai/Sknr. 9-10:8; 8-9. »agfait puiorniaKinatigik«/»Vi må ikke glemme halvdelen« Ai/Sk nr. 9-10:9-11; 11-13. [Interview med tidligere forstander for pige- efterskolen, Mikael Garn]. 263 [18] 1959 oplysningskonsulentip nalunaeru- tånit. I: Kalåtdlit-nunane kultur- rådimit nalunaerut 1958/1959. I: Kalåtdlit-nunane landsrådip oKa- loKatiglssutai 1959. s. 261-264. — Af oplysningskonsulentens beret- ning. I: Beretning fra Grønlands kulturelle råd 1958/59. I: Grøn- lands landsråds forhandlinger 1959. s. 236-237. - nagguveKativta KanoK atåssute- Karfiginigssanik erKarsautit/Tan- ker om forbindelsen med stamme- frænderne i Nordcanada. A/G nr. 1:11; 10. - nåpertuivdluarneK atortariaKar- poK/Der bør være retfærdighed til. A/G nr. 1:2; 14. [Om forhol- det mellem grønlændere og dan- skere]. — ilfniartitsissoK, folketingimut ilau- ssortaK, inusugtunik sutdlfssissoK atuagkiortordlo Augo Lynge/Sko- lemanden, politikeren, ungdoms- lederen og skribenten Augo Lyn- ge. Ai/Sknr. 2:4; 5-7. Anker Lemvig. Ai/Sk nr. 2:10; 9-10. - aiparit Halfdan ama Ruth Ege- skjold/Ægteparret Halfdan og Ruth Egeskjold. Ai/Sk nr. 2: 7-8; 8-9. — uvagut imailiorpugut/Sådan gør vi her. Ai/Sk nr. 4:10-11; 9. [Om skolen i Arsuk]. - efterskolimut periarfigssat. Ai/Sk nr. 4:11. — radiokut samfundslæremik atuar- titsineK. Ai/Sk nr. 7:11. — Oversættelse til grønlandsk af: Hans Jensen: politik sunauna? Hvad er politik? Godthåb: Det grønlandske Forlag. 140 s. og l tavle. 1960 Kaumarsainfluit sulissussup nalu- naerutå: kingumut KiviarneK. I: Kalåtdlit-nunane kulturelle rådip 1959/60-ime nalunaerutå. I: Ka- låtdlit-nunane landsrådip oKaloKa- tiglssutai 1960. s. 254-256. — Oplysningskonsulentens beret- ning. Tilbageblik. I: Beretning fra Grønlands kulturelle råd 1959/60. I: Grønlands Landsråd forhandlinger 1960. s. 226-228. - En kollega skriver. Ai/Sk nr. 3:8; 8-9. [Ved skoledirektør Mi- kael Garns afgang. På dansk og grønlandsk]. - De grønlandske kulturtraditioner i relation til nutidens oplysnings- arbejde. Tidsskriftet Grønland nr. 6:217-223. — Kalåtdlit-nunane kulturflcut pfssu- sitorKat nalivtfne Kåumarsainfkut sulinermut naleridutdlugit. AlTku- tagssiaK nr. 6:2—5. [Grønlandsk version af ovenstående artikel]. 1961 angajowcåt sivnissigissait/Foræl- drerepræsentanterne. Ai/Sk nr. 1:3; 3. - Nyordning. Ai/Sk nr. 3: 7. — atuartut 6b-mit 7b-midtlo pissut ukiume atautsime Danmarkime atuariartortitaunigssåt/6b og 7b- børn i Danmark til et års skole- gang. Ai/Sk nr. 6:4; 5. - Jonathan Petersen/Jonathan Pe- tersen. Ai/Sk nr. 8:4-5; 4. - inusugtut ilfniartitauneratdlo/ Ungdom og uddannelsesmulighe- der. InusugtoK nr. 1:8-10; 8-10. 264 [19] 1962 Skolen i Grønland/Kalåtdlit-nu- nane atuarfeKarneK (s. 116—123), LitteraturAalåtdlit atuagautait (s. 142-152) og Pressen/Kalåtdlit- nunane tusagagssiuissarneK (s. 153-159). iU. I: Bogen om Grøn- land/Kalåtdlit-nunanik atuagkiaK. Politikens Forlag. [Teksten er kun på dansk, kun overskrifter og bil- ledtekster er også på grønlandsk]. - Bemærkninger til anmeldelse af Knud Oldendow: Kalåtdlit-nu- nane naqiterisitsissarneq angutit- dlo ingerdlatsissusimassut. Tids- skriftet Grønland nr. 10:400. — atuagkat mérarsiutit/Læsestof for børn. Ai/Sk nr. 3:7-8; 8. 1963 Nungme seminarie KanoK piumår- pa? Hvad sker der med seminariet i Godthåb? Ai/Sk nr. 1:9-10; 8-9. - ilfniartitsissut Kavdlunåt niuverto- ruseKarfingne/Danske lærere på udsteder. Ai/Sk nr. 5:3-4; 3. — tikitdluaritse/Velkommen. Ai/Sk nr. 8:3-4; 3. - skoledirektørip agdlagfia/Skoledi- rektørens kontor. Ai/Sk nr. 8: 5—6; 4—5. [Kommentar til lærer Poul Bo Christensens artikel med samme overskrift i nr. 6:3—4]. — Redegørelse for det forberedende arbejde i Grønland. I: Ministeriet for Grønland (udg.): Resume af møder afholdt i Ministeriet for Grønland vedr. den grønlandske Retskrivning, s. 11-16. Stencil. — Grønlandsk version sammen med Lars Møller Lund, af Mads Lide- gaard og Chr. Stærmose: Grøn- lands historie for 3. og 4. skoleår. Ministeriet for Grønland. 67 s. ill. - danskit oicausé atuarfigdlo. I: ilå- ngussax 26. 1962/63-ime Kalåt- dlit-nunane atuarfeKarnerup Ka- noK ingerdlasimanera pivdlugo skoledirektørimit nalunaerut. Ka- låtdlit-nunane landsrådip oKaloKa- tiglssutai 1963. s. 358-360. - Danskundervisningen. (Radiofo- redrag d. 23/7-63). I: Bilag 26. Beretning til landsrådet fra skole- direktøren om skolen i Grønland 1962/63. Grønlands landsråds forhandlinger 1963. s. 309-310. 1964 iLfniartitaunfkut suliaujumårtut angnertiisaKaut ukiune aggersu- ne/ Meget omfattende aktivitet indenfor skole og uddannelse. A/G nr. 2:6-7; 4-5. — nauguaitsut KaKortut åmamilaKar- tarput/De hvide elefanter er ikke fri for at være plettede. A/G nr. 8: 15; 15. [Bevillinger til skolen versus kirken]. — méricat nålagauvfiup perorsagai/ Statsopdragede børn. A/G nr. 8:15; 15. [Kommentar til Birthe Heckschers artikel med samme overskrift i nr. 7:13; 13]. — Kalåtdlit-nunane atuarfeKarnerme nutånik inatsisitårumårnerdlu- ne?/Får Grønland en ny skole- lov? A/G nr. 25:8-9; 6-7. - Kalåtdlit-nunane atuarfeKarnerme nutånik inatsisitårumårnerdlu- ne?/Får Grønland en ny skole- lov? 18 s. [Særtryk af ovenstående artikel]. ukiortåK 1964/Nytår 1964. Ai/Sk nr. 1-2:3^; 3. - Lærebogsudgivelse. Ai/Sk nr. 1-2:28. 265 [20] - sulivdluarérdlune soraernfngor- taK/Velfortjent otium. Ai/Sk nr. 7-8:10-11; 10. [Om provst og lektor Aage Bugge]. - skoledirektørip Ole Brandt aki- vå/Skoledirektøren svarer Ole Brandt. Ai/Sk nr. 9:11-12; nr. 7—8:25. [Om undervisning i grønlandsk]. - kalåtdlit Kavdlunåtdlo oKausé/ Grønlandsk kontra dansk. Pujor- siut nr. 21:4, 7-8; 5-6. 1965 kalåtdlit-nunåne atuarfeKarnerme inatsisigsatut migssiliume atuarne- rup KanoK aricigssuneKarnigssånik sujiinersut/Den foreslåede skole- struktur efter udkastet til en ny lov for skolevæsenet i Grønland. A/Gnr. 2:7; nr. 1:7. — kalåtdlit OKausé ama atuartitau- nerme inatsisigssatut migssiliut/ Sprogspørgsmålet og udkastet til den nye skolelov. A/G nr. 5:7; nr. 4:5. — kalåtdlit oKausé pivdlugit oKause- rissat/Kommentar til indlæg om det grønlandske sprog. A/G nr. 5:15; 15. - Jonathan Motzfeldtip agdlagånut oKauseriumassat/Solide dansk- kundskaber er en stor fordel. A/G nr. 6:7; 6. [Kommentar til indlæg af Jonathan Motzfeldt: atuarfeKarnerme inatsisigssaK — kulturivta naggatigsså ?/Det nye skolelovsforslag - et kulturelt selvmord? A/G nr. 5:18-19; 23]. — inusugtut atuarfiåne kalåtdlisut agdlagtarfssanik ilfniutit/Lærebø- ger i skriftlig grønlandsk i ung- domsskolerne. A/G nr. 7:30; 30. [Kommentar til Ole Brandts jnd- læg: kalåtdlisut agdlagtarissatigut inusugtunut ilfniuteKångilagut/ Ingen brugbar lærebog i skriftlig grønlandsk, nr. 6:4; nr. 7:2]. - Hvad er meningen med Grøn- land? Aktuelt 27.1.1965 s. 9. [Kommentar til Jens Poulsens ar- tikler : Om at feje for sin egen dør og Retten til at tale sit sprog. Aktuelt 20.1.1965 s. 9 og Aktuelt 22.1.1965 s. 9]. — Uddannelsessituationen i Grøn- land. Tidens Stemme nr. 8:59-60. ill. - ilfniartitaorKingneK/Videre ud- dannelse. Ai/Sk nr. 1:10-11; 6. [Kommentar til indlæg af Chr. Jeremiassen under samme over- skrift i samme nr.]. ukiortåK 1965/Nytår 1965. Ai/Sk nr. 2:2-4; 3. kaujatdlaisitaK 9/1965/Skoledi- rektørens circulære 9/1965. Ai/Sk nr. 8:10-11; 10. — Hvor meget dansk og hvor meget grønlandsk ? Tidsskriftet Grøn- land, s. 346-353. [Kommentar til Inge Kleivans artikel: Sprogpro- blemet i folkeskolen i Grønland. En kommentar til lovudkastet til en ny lov om skolevæsenet i Grønland, Tidsskriftet Grønland s. 211-224]. — atuarnermut inerisimaneK — bør- nehaveklassitdlo/Skolemodenhed og børnehaveklasser. Ausiak nr. 27:2; 1. 1966 Kalåtdlit-nunane ilfniartitsissoKar- neK/Lærerspørgsmålet i Grøn- land. A/Gnr. 13:13; 12. 266 [21] - ilisimatusautit atordlugit misigssu- inigssaK/Videnskabelig forskning. Ai/Sknr. 1:6; 6. — Skolebyggeri i Grønland — Contra Skanderup — Hjarup forbundssko- le. Ai/Sknr. 1:9-11. - Upernavingme atuarfiup pissortå- ta Rygaard Christensenip toKune- ra/Ved skoledistriktsleder Carsten Rygaard Christensens død. Ai/Sk nr. 2-3:3; 3. - Islandip atuarfeKarfianut alåkatsi- arneK /Et lille kig ind i sagaøens skolevæsen. Ai/Sk nr. 2-3:5-6; 3-5. ill. — atuarnermut inatsisigssatut suju- nerssut/Skolelovsforslaget. Kalåt- dlit nr. 5:3, 5, 7; 7-9. — Sprogproblemet og skolelovsfor- slaget. Tidsskriftet Grønland s. 61-69. - Oversættelse til grønlandsk: Wil- liam Heinesen: Noatun. Kalåtdlit- nunåne naKiterisitsissarfik/ Det grønlandske Forlag. 200 s. [»Noa- tun«]. 1967 Kaumarsainerme pissotaKarfik skoledirektionimut atalerpoK/Op- lysningsafdelingens placering un- der skoledirektionen. Atåssut nr. 3:9; 18. — kalåtdlit ilfniarnertut atorfigssa- Kartitaunerat/Behov for grøn- landske akademikere. PeKatigit Kalåtdlit nr. 4:11; 13. - De grønlandske børns skolegang i Danmark. Politiken 21.6.1967. Kommentar til Sven Helbos arti- kel: Grønlandske børn i Dan- mark. Politiken 9.6.1967. - kalåtdlit merartaisa Danmarkime atuartarnerat/De grønlandske børns skolegang i Danmark. A/G nr. 18:8-9; 10. [Genoptryk med grønlandsk oversættelse af oven- stående artikel]. - Sydslesvigime tikerårneK/Et be- søg i Sydslesvig. Ai/Sk nr. 2-3:11-12; 9-10. - kalåtdlit merartaisa Danmarkime atuartarnerat/De grønlandske børns skolegang i Danmark. Ai/Sk nr. 6:3-6; 11-14. [Gen- optryk af ovenstående artikel]. - ukioK atuarfiussoK/Nu starter det nye skoleår. Ai/Sk nr. 7:11; 11-12. - ukioK Kinigait atuarfiup sujuler- ssorneKarnerane/Folkevalgte i skolens styrelse. Ai/Sk nr. 10:3-4; 3. - Dansk og canadisk eskimounder- visning. Nogle kommentarer. Tidsskriftet Grønland s. 89-94. [Kommentar til C. W. Hobert and C. S. Brandt: Dansk og canadisk eskimoundervisning. En sammen- ligning. Tidsskriftet Grønland s. 33-54]. - Oversættelse til grønlandsk: Gra- ham Greene: 200pundit akigine- Karput. Kalåtdlit-nunåne naidteri- sitsissarfik/Det grønlandske For- lag. 240 s. [»200 £ er prisen«]. 1967-Finmarkenime angalanermit påsi- 1968 ssat 5.-2. april 1967/lndtryk fra en rejse i Finmarken 5.-l2. april 1957 [d. v. s. 5.-21. april 1967] - Ai/Sk nr. 10 1967:10-12; 7-10; nr. l 1968:7-9; 5-7; nr. 3 1967: 36-39; 35-36. 1968 ukiortaK/Årsskriftet. Ai/Sk nr. 1:4; 3. 267 [22] atuarnerup nangfneKartarnera/Vi- dere skolegang. Ai/Sk nr. 2:17; 18. Chr. Stærmose 50-inik ukioKaler- soK/Chr. Stærmose: 50 år. Ai/Sk nr. 2:18-19; 19. ilfniartitsissungordlåt arfineK-mar- dluk/7 nye grønlandske lærere. Ai/Sk nr. 7:97-98; 97. atuarfeKarnermik inatsisip 14-ia ingm. 3 — ilisimatitsfssut akuerssf- ssutigineKavingneralo/Skolelovens § 14 stk. 3 - orientering og endelig godkendelse. Ai/Sk nr. 8:115-116; 114-115. ilorrå-tungånut avdloriarneK/Et skridt i den rigtige retning. Ai/Sk nr. 9-10:129-130; 129. [Om lønforholdene for de lærere der er uddannet i Grønland]. Vedrørende skolelovens § 25. Grønlands lærerforening 2 (7): 7-8. Undervisningsplan og vejledning. Grønlands lærerforening 2 (7): 3. Efter de syv pligtige skoleår. Tids- skriftet Grønland s. 349-352. ill. Grønland. Undervisningsministe- riets Tidsskrift uddannelse 1. arg. s. 121-127. Skolen i Grønland/Kalåtdlit-nu- nane atuarfeKarneK (s. 130-139), LitteraturAalåtdlit atuagautait (s. 152-162) og Pressen/Kalåtdlit- nunane tusagagssiuissarneK (s. 163-169) ill. I: 2. reviderede op- lag af Bogen om Grønland/Kalåt- dlit-nunånik atuagkiaK. Politikens Forlag. [Teksten er kun på dansk, kun overskrifter og billedtekster er også på grønlandsk. 1. oplag 1962]. - sujunigssaK autdlarterérpox/ Fremtiden er begyndt. I: Peer Møller og Karl Kruse (red.): Et tiår - ukiut Kulit. Kalåtdlit-nunåta radiu - Grønlands radio 1958-1968. Godthåb, s. 8-10; 8-10. ill. 1969 1969-ime atuarfiliortoKasaoK 30 mill krunit atordlugit/Skolebygge- ri for 30 millioner kroner i 1969. A/Gnr. 1:12. — Uddannelse i eskimologi. Mulig- hed for lærere ved det grønland- ske skolevæsen for studium i eski- mologi med hovedvægten på grønlandsk sprog og kultur. A/G nr. 2:4. — aulaniatårnigssamut periarfigssa- KarpoK/Der er plads til udfoldel- se. Ai/Sk nr. 1:2-3; 1-2. [Om udbygning af det grønlandske skolevæsen]. — børnehavene ilfniartitsissugssat ilfniartitaunerat/Børnehavelærer- indernes uddannelse. Ai/Sk nr. 1:4-6; 3-4. — danskit atuarfé pivdlugit ukimor- tumik atuagkiaK/Årbog for dansk skolehistorie. Ai/Sk nr. 6:10-12; nr. 1:11-12. [Anmeldelse med speciel omtale af Mikael Garns artikel: Den grønlandske skoles udvikling]. - atuarfingme sulinivtfne atortori- ssavut/Vilkårene for den pædago- giske virksomhed i Grønland. Ai/Sk nr. 2:4-8; 1-4. - Visitatsprovst Gerhard Egede to- Kunerane/ved visitatsprovst Ger- hard Egedes død. Ai/Sk nr. 6:21; 20. 268 [23] Chr. 'Rerthehen fotograferet af jens Balslev. - Timelærere - lærerråd. Ai/Sk nr. 7:10; 10. - kaujatdlaisitaK nr. 9/1968/Cirku- lære nr. 9/1968. Ai/Sk nr. 8:14; 13-14. angajorKåt atuarfiuvdlo suleKati- 269 [24] gingnerat / Forældresamarbejde. Ai/Sk nr. 10:4-7; 1-3. ill. [Fore- drag holdt i Arnat PeKatigit/ Kvindeforeningen i Nuuk/Godt- håb]. ilfniartut ineKarfigissanut tunga- ssut/Forholdene på kollegiet. Ser- mitsiaK nr. 4:17; 18. [Kommen- tar til leder i SermitsiaK nr. 3 af nk [= Niels Højlund]: nipangiuna- go aitsåt autdlartilårpoK/lkke af- sluttet — først lige begyndt, s. 2; 2,4]. Nup pigissåne atuartunut inigssiaK/ Elevhjem i Godthåb. SermitsiaK nr. 37:11; 11. Nup Narsså. SermitsiaK nr. 37:16. [Om brug af grønlandsk stednavn]. BT ingassåussissoK/Grov BT-be- skyldning. SermitsiaK nr. 40:8; 8. [Kommentar til lederen: Grøn- land - privat ejendom, BT 16. september 1969, med angreb på embedsmændenees magt, gengi- vet i SermitsiaK nr. 39:1, 3; l, 4]. Education in Greenland. I: Greenland. Special issue of the Danish Journal published by the Danish Ministry of Foreign Af- fairs. p. 42-45. ill. L'école au Groenland. I: Le Groenland. Numéro spécial de la Revue Danoise. P. 42-45. ill. La Educacion en Groenlandia. I: Groenlandia Edicion especial de Informaciones Danesas. p. 42—45. ill. Ausbildungen in Gronland. I: Gronland. Eine Publikation der Danische Rundschau, p. 42—45. ill. - Oversættelse til grønlandsk: Hall- dor Laxness: Gerpla. islandimiut atuagautaisa ilånit. Itsuartorfik nr. 4:33-37. — Grønlands historie. 2. udg. Mini- steriet for Grønland. 76 s. ill. [1. udgave 1963]. 1970 Taimane/Dengang. Tegninger af Karl Peter Andersen. Privattryk. Sydgrønlands Bogtrykkeri. 45 s. [Barndomserindringer]. — Den grønlandske skole. I: Niels Nielsen, Peter Skrautrup og Chri- stian Vibe (red.): J. P. Trap: Dan- mark, Femte udg. Grønland bd. XIV. København: G. E. C. Gads forlag, s. 249-256. ill. - og N. O. Christensen: kalåtdlisor- neK atuarfingne. skoledirektioni- mit nalunaerssut Kalåtdlit-nunane atuartitsinerme pfssusiussunik ilf- niartitsissoKarniarnermigdlo/Fa- get grønlandsk i skolen. Redegø- relse fra skoledirektionen om un- dervisnings- og lærersituationen i Grønland. A/G nr. 2:9; 8. — Foregående artikel genoptrykt i: K'ilerut nr. 3:4-7; 8-10. - ukiut Kulit tugdlit iserfigåvut/Ind i et nyt årti. Ai/Sk nr. 1:3-4; 1-2. - børnehaveklassit pivdlugit agdlag- kanut angmassut akfssut/Svar fra skoledirektør Chr. Berthelsen. Grønlands Lærerforening nr. 3:9-10; nr. 2:18-19. [Svar på Ruth Lauridsens indlæg i nr. 2: Skoledirektør Chr. Berthelsenimut agdlagkat angmags sut/Børneha- veklasser! Åbent brev til skoledi- rektør Chr. Berthelsen. s. 10-11]. 270 [25] — erKortungilaK/lkke korrekt. Ser- mitsiaK nr. 30:20; 20. [Kommen- tar til indlæg af Thomas Berthels i SermitsiaK nr. 29:19; 18; ... »Kavdlunåmik KutdlersaKarniångf- nama« .../... »Jeg vil ikke have en dansker som foresat . . .]. - Kal.-nunane TV nangitdlugo/Me- re om TV i Grønland. SermitsiaK nr. 32:9; 4. — nagdliutorsiortumut/Til jubilaren. SermitsiaK nr. 35:2; 2-3. [Ved seminariets 125 års jubilæum]. - Skolen i Grønland/Kalåtdlit-nu- nane atuarfeKarneK (s. 163-175), LitteraturAalåtdlit atuagautait (s. 200-210) og Pressen/Kalåtdlit- nunane tusagagssiuissarneK (s. 211-219). ill. I: 3. reviderede oplag af Bogen om Grønland/Ka- låtdlit-nunanik atuagkiaK. Politi- kens Forlag. [Teksten er kun på dansk, kun overskrifter og billed- tekster er også på grønlandsk. 1. oplag 1962]. — School and Education. In: Knud Hertling et al. (eds.): Greenland - Past and present. Published by Edward Henriksen. Copenhagen. (Lions' Clubs of Denmark) s. 213-227. ill. 1971 oKatdlfnigssaK sujorKutdlugo/Op- takt til kommende debat. Ai/Sk nr. 1:3—4; 1—2. [Om den grøn- landske skoles fremtid]. — Kaumarsainerme kåtuvfeKarfiup ilaussortaminik atautsimititserKår- nerane, d. 8. marts 1971. Ai/Sk nr. 2:13-14; 1-2. - Hans Egedep Kalåtdlit-nunane ukiuine sujugdlerne atuartitsiniar- ssarilerKårneK/Den spæde begyn- delse til undervisning i Hans Ege- des første år i Grønland. Ai/Sk nr. 3:9-10; 6-8. - Det grønlandske skolevæsen. I: K. Helveg Petersen og Finn Jolander (red.): Uddannelse i Danmark. Branner og Korch s. 586—596. - ilfniartitauneK ukiune kingugdler- ne 20-ne (s. 152-162), kalåtdlisut agdlauserput (s. 256). I: Lars Emil Johansen (red.): Sisimiune åtautsimérssuarneK 1970. Nuk: Kalåtdlit-nunåta landsrådia. 1972 Tale til Frederik Nielsen ved overrækkelsen af Rink-Medaljen. Tidsskriftet Grønland s. 129-132. - & Erling Holm & David Som- mer: Kalåtdlisut ilfniutit 1-2. Mi- nisteriet for Grønland. 111 s. ill.; 100 s. ill. [I bind l er Chr. Berthelsen forfatter af 11 stykker og oversætter af 2 stykker af ialt 28 stykker. I bind 2 er tallene 6 og 2 af ialt 23 stykker]. - inuiaKatigit kalåtdlit/Det grøn- landske Samfund. Bind 1. Mini- steriet for Grønland. 88 s. ill. — Vi må leve med problemerne en tid endnu. Undervisningsministe- riets Tidsskrift uddannelse, nr. 5: 296-301. ill. [Kommentar til An- nelise Egedes artikel i samme nummer: Grønlandsuddannelse. s. 286-293. ill.]. — Strukturen i den grønlandske sko- le. Folkeskolen nr. 12:781. [Kommentar til Ingmar Egedes artikel i nr. 9: Flere og flere røster efterlyser en grønlandsk skole i Grønland, s. 560-561]. 271 [26] - Uddannelse i Grønland - og de sociale perspektiver. Ny politik nr. 3. Tema: Grønland, s. 11—13. — Grønlandsk prosa og poesi. Dansk udsyn nr. 5:287-290. — Kalåtdlit-nunåne atuartitauneK 1950-70/Den grønlandske skole gennem 20 år. Godthåb: Skole- direktøren for Grønland. 65 s. ill. 1973 Communication Media. Informa- tion and Educational Organiza- tion Report No. GÅ 3.5.1. Arctic Peoples' Conference. Christians- borg, Copenhagen 22-25 Nov. 1973. 2 s. (Stencil). 1974 iniuaKatigit kalåtdlit avåmut alå- karneK/Det grønlandske samfund — og udblik. Bind 2. Ministeriet for Grønland. 103 s. ill. - Development of the Educational System in Greenland 1950-70. [Ministeriet for Grønland] 40 s. ill. [Oversættelse til engelsk af grønlandsk-dansk udg. 1972]. 1975 kalåtdlit oqalugtualiait taigdliait- dlo nutaunerussut tigusivfigilår- tardlugit/Et strejftog gennem den nyere grønlandske litteratur. Tids- skriftet Grønland, s. 26—32; 20-25. - Oversættelse til grønlandsk: Mar- lie Brande: Tine qinngutilik. 111. af forfatteren. Det grønlandske for- lag. 30 s. ill. »Tine med kikker- ten«. - Forord til: Aage Bugge: Barn- domserindringer fra Sydgrønland omkring århundredskiftet. Hel- singør: eget forlag, l s. 1976 Strejftog gjennom nyere grøn- landsk litteratur. Dikt og Datt - tidsskrift for ny litteratur, nr. 1-2. Temanummer: ny nordisk litteratur s. 8-9, 40. [Oversættelse til norsk af ovenstående artikel]. - Oqaluttualiaativut taalliaativullu 1974 ilanngullugu. Ministeriet for Grønland. 158 s. ill. ( Også udgi- vet i Nuuk af Det grønlandske forlag). [2. ændrede og stærkt forøgede udgave af bogen fra 1957]. - & Erling Holm & David Som- mer: Kalaallisut ilinniutit 1-2. Ministeriet for Grønland. 111 s. ill.; 100 s. ill. 2. udgave, 1. oplag. [Med ny retskrivning. 1. udgave 1972]. - & Erling Holm & David Som- mer: Kalaallisut ilinniutit 3. Mini- steriet for Grønland. 152 s. ill. [Af de 21 stykker har Chr. Ber- thelsen skrevet 3 stykker og over- sat 3 stykker]. - Det at være grønlænder. Tids- skriftet Grønland, s. 117-121. — Litteratur. Grønlandsksproget lit- teraturudgivelser i de sidste 15 år (s. 229-239) og Pressen (s. 243-250). ill. I: 4. reviderede op- lag af Bogen om Grønland. Poli- tikens Forlag. [Den første artikel er helt omarbejdet. 1. oplag 1962]. 1977 & Frederik Nielsen, Inge Kleivan, Robert Pedersen & Jørgen Ri- schel: Ordbogi: Kalaallisuumit - Qallunaatuumut, Grønlandsk- Dansk. Ministeriet for Grønland. 240 s. - Grønlandsk prosa og poesi. I: Jakob Krøgholt (red.): Norden og 272 [27] Europa. En hilsen fra Snoghøj. s. 17-22. - Højskolen, struktur og ledelse. Broen, udgivet af elevforeningen for Snoghøj Folkehøjskole. S. 1-2. - og Jakob Janussen: Uddannelse i Grønland. Tidsskriftet Grønland. Temanummer om uddannelse, s. 105. - Oversættelse fra grønlandsk til dansk: Andreas Filemonsen og Niels Siegstad: Forældreudtalelser om den fremtidige skoleordning. Tidsskriftet Grønland. s. 115-116. - Oversættelse fra grønlandsk til dansk: Nathan Petersen: Fra en katekets oplevelser. Tidsskriftet Grønland, s. 127-133. 1978 og Robert Pedersen: Grønlandsk samtalebånd. Samtalestykker på lydbånd over en række hverdags- situationer i Grønland, forsynet med teksthæfte på grønlandsk og med dansk oversættelse. Køben- havns universitets institut for Eskimologi. Stencil. - Inuiaqatigiit kalaallit/Det grøn- landske samfund. Bind 1. Ministe- riet for Grønland. 95 s. ill. 2. udgave. [Med ny retskrivning. I udgave 1972]. - Nuk atuartitaunermutaoK Kitiu- VOK. I: Nuk-Godthåb 1728-1978. Agdlauserissanik assilissanigdlo åricigssuissuput: Hans Lynge, Lars Møller Lund ama Hans We- stermann. Nuk kommune, s. 66-76. ill. — Uddannelsesbyen. I: Godthåb- Nuk 1728-1928 i tekst og bil- leder. Tekst- og billedredaktion: Hans Lynge, Lars Møller Lund og Hans Westermann. Nuk kommu- ne, s. 66-76. ill. - Litteratur. Grønlandsksproget lit- teraturudgivelser i de sidste 20 år (s. 208-217) og Pressen (s. 218-221, ill.). I: 2. udgave, 1. oplag af Bogen om Grønland. Fortid, nutid og fremtid. Politi- kens Forlag. [1. udgave, 1. oplag 1962]. - Kalaallit Nunaata oqaluttarisaane- ra. Ministeriet for Grønland. 56 s. ill. [3. udgave af den tidligere dobbeltsprogede Grønlands histo- rie for 3. og 4. klasse, nu kun på grønlandsk med ny retskrivning. 1. udgave 1963]. 1979 Hvilke betingelser giver den dan- ske stat det grønlandske sprog for at bestå og udvikle sig? I: Bjarne Basse og Kirsten Jensen (red.): Eskimosprogenes vilkår i dag. »Majoritetssprogs indvirkning på eskimoiske minoritetssprog«. År- hus: Arkona. s. 11-20. - What Conditions Does the Da- nish State Provide for the Exi- stence and Development of the Greenlandic Language? I: Bjarne Basse & Kirsten Jensen (eds.): Eskimo Languages Their Present- day Conditions. »Majority Lang- uage Influence on Eskimo Mino- rity Languages«. Århus: Arkona. s. 11-20. [Oversættelse til engelsk af ovenstående artikel af Mirja Azeem]. — Træk fra den grønlandske skoles 273 [28] udvikling — set i forhold til de ændrede samfundsforhold. Årbog for Dansk Skolehistorie, s. 23-36. — Dengang. Tidsskriftet Grønland. Temanummer om børn. s. 91-94. [Uddrag af bogen Taimane — Dengang. 1970]. - Forord til og oversættelse til dansk af: Kåinåkut sikukutdlo pi- niarneK Godhavnime titartugkat Gerh. Kleist mit 1929 me. Fangst fra kajak og fra is. Tegnet i God- havn af Gerh. Kleist i 1929. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck. 45 s. Hl. 1980 Forord til: Frederik Nielsen: Tuumarsi. Roman om en vest- grønlandsk fangerfamilie. Det grønlandske Selskabs skrifter XXIV. s. 5-8. - Forord. Tidsskriftet Grønland. Temanummer om identitet, s. 197 -198. — De grønlandske kulturtraditioner. Tidsskriftet Grønland. Temanum- mer om identitet med artikler udvalgt af Mads Lidegaard. s. 241 -244. [Uddrag af artiklen fra 1960]. - Kalaallisut sungiusaatit - Læse- stykker i grønlandsk. Tegninger af Poul Philippe Peronard og Jens Rosing. Nuuk: Pilersuiffik. 144 s. ill. 1981 Kalaallisut sungiusaatit - Læse- stykker i Grønlandsk. Nyt Nor- disk Forlag. 144 s. ill. [Identisk med ovenstående bog]. - Bearbejdelse og oversættelse til grønlandsk af Jens Rosing & Bent Gynther: Qallunaatsiaat/ Nordboerne. Pilersuiffik. 76 s. ill. - Oversættelse til grønlandsk af :Bo- dil Kaalund: Kalaallit eqqumiitsu- liaat. qiperuineq, atortunik kusa- narsaarisaaseq, qalipakkanik assi- lialiorneq. Politikens forlag. 223. s. ill. [»Grønlands kunst. Skulptur, Brugskunst, Maleri.«]. 1982 Nyere grønlandsk litteratur. Kro- nik i Politiken den 25. september. [Foredrag ved det første dansk- grønlandske forfattermøde i Sisi- miut/Holsteinsborg i august 1982]. - Mikael Garn. Formand for Det grønlandske Selskab 1965-1970. Tidsskriftet Grønland. s. 331-333. ill. — Oversættelse til grønlandsk: Mor- ten Stender: Narsap eqqaa — qal- lunaatsiaaqarfiusimasoq uranimik piiaaffiulersussaq ? Grønlands Hjemmestyre: Pilersuiffik. 48 s. ill. [»Narssaq-området — fra nord- bokoloni til uranmine?«]. — Oversættelse til grønlandsk: Ivars Sillis: Kalaaleq/Grønland i dag/ Greenland today. Vindroses for- lag. 192 s. ill. 1983 Grønlandsk litteratur. En kom- menteret antologi. Redaktion og oversættelse: Chr. Berthelsen og Per Langgård. Centrum. 304 s. ill. — Skal »Barnet« også hedde surrea- lisme på grønlandsk? Institut-nyt - fra Institut for Eskimologi nr. 19:7-8. - Carl Julius Spindler og hans digt- ning. Tidsskriftet Grønland. Te- manummer om Brødremissionen 1733-1900. s. 282-291. ill. — Oversættelse til grønlandsk af: 274 [29] Bent Gynther og Jørgen Meld- gaard: 5 kapitler af Grønlands forhistorie: Kalaallit Nunaanni it- sarsuup nalaa - immikkoortut tal- limat. Pilersuiffik. 113 s. ill. — Min barndoms jul i Grønland. Kalundborg Folkeblad 22. decem- ber, ill. — Samme artikel i Vendsyssel tiden- de 27. december, ill. 1984 Meeraallunga Kalaallit Nunaanni juullisiortarnikka/Min barndoms jul i Grønland. A/G nr. 50:38-39; 26-27. ill. [Den dan- ske tekst identisk med ovenstå- ende]. - Oversættelse til grønlandsk af: Bent Gynther og Jørgen Meld- gaard: Lærervejledning til 5 kapit- ler af Grønlands forhistorie: Ka- laallit Nunaanni itsarsuup nalaa — immikkoortut tallimat, ilinniartit- sisumut ilitsersuusiaq. Pilersuiffik. 99 s. ill. 1985 Grønlands litteratur. I: Ib Fischer Hansen o. a. (red.): Litteratur- håndbogen. 2. udgave. Gyldendal, s. 361-367. ill. — Bemærkninger til Finn Gads ana- lyse af Jørgen Brønlunds sidste meddelelse. Tidsskriftet Grøn- land, s. 45-46. — Hvad er meningen med Grøn- land ? og Det at være grønlænder. I: Karen Nørregaard og Kirsten Tejlbjærg (red.): nunarput. Litte- ratur og samfundsdebat i Grøn- land 1945-1985. En antologi. Dansklærerforeningen/Skov. S. 92-93 og s. 116-118. [Uddrag af artikler fra 1965 og 1975]. 1986 Boganmeldelse: Hans - en eski- mo. Højskolebladet nr. 9:141- 142. [Anmeldelse af Mads Lide- gaard: Hans - en eskimo. En grønlandsk livsskæbne. 1985]. — Taalliat inuiaqatigiinni oqallinner- mut tunngassuteqartut/Lyrikken som et spejl af samfundsdebatten. Uagut/Vi Juni s. 20-21; 21-22. ill. - Greenlandic Literature: Its Tradi- tions, Changes and Trends. Arctic Anthropology vol. 23 (1-2): 339 -345. 275 [30]