[1] N. A. P. A. Nordens Institut i Grønland Af kultursekretær Niels W. Vogensen Nunani Avannarlerni piorsarsimassut- sikkut Attaveqaat, N. A. P. A., Nordens Institut i Grønland er det sidste skud på stammen af institutioner under Nordisk Ministerråd. Det er altså et resultat af det nordiske samarbejde på parlaments- og regeringsplan. Det blev besluttet, at etablere instituttet i november 1985. Siden er der udpeget en styrelse med suppleanter, der repræsenterer de fem selvstændige lande og de tre selvstyrende områder, der udgør det kulturområde, der betegnes Norden. Norden består i alfabetisk rækkefølge af: Danmark, Finland, Færøerne, Grøn- land, Island, Norge, Sverige, Åland. Styrelsen består i perioden fra 1986 til 1990 af: Olov Isaksson (S) formand, Finn Lynge (G) næstformand, Borje Karlsson (Å) og Janne Simonsen (D). Suppleanterne, der er personlige supple- anter for styrelsesmedlemmerne, Tom G. Svensson (N) (formanden), Johan Djurhuus (F) (næstformanden), Dag Lindberg (SF) (Borje Karlsson) samt Årni Johnsen (IS) (Janne Simonsen). Instituttet ledes af en kultursekretær udpeget af Nordisk Ministerråd (kultur- og undervisningsministrene). Sammen med instituttets styrelse skal kultursekretæren sørge for, at følgende målsætning for instituttets arbejde bliver realiseret: 1) Instituttet skal støtte og være med til at udvikle almenkulturen, un- dervisning/udddannelse og forsk- ning i Grønland. 2) Formidle kontakt mellem Grøn- land og det øvrige Norden. 3) Skabe oplysning om Grønland i det øvrige Norden. 4) Skabe oplysning om det øvrige Norden i Grønland. Punkt l er det punkt man i alminde- lighed vil forbinde med instituttets virk- somhed, idet instituttet giver økonomisk støtte og vejledning til enkeltpersoner, grupper, foreninger, institutioner m. m. i forbindelse med disses studierejser i Grønland og det øvrige Norden. End- videre kan instituttet yde støtte til pro- jekter indenfor de områder, der er nævnt i stykke 1. Ansøgninger til rejser og projekter behøver nødvendigvis ikke ligge indenfor de gængse områder, men må også gerne indebære fornyelse og eksperimenter. 10 [2] Nordens Institut i Grønland har til huse på Inspektørbakken i Nuuk. Foto: Lisbet Lyager, Sermitsiaq. En forudsætning for, at en ansøgning bliver taget op til behandling på institut- tet er, at den er veldokumenteret både med hensyn til beskrivelsen af formål og indhold og med hensyn til budget. End- videre er det en forudsætning for bevil- lingen af rejse/projektstøtte, at der senest l måned efter rejsens/projektets afslut- ning aflægges rapport og fuldstændig regnskab over rejsens/projektets forløb. Hvis dette ikke sker, kan man komme ud for at skulle tilbagebetale de tildelte økonomiske midler. Dette er ikke tom tale! Efter samtaler med folk fra det øvrige Norden, er det — generelt sagt — helt tydeligt, at den viden, der hersker om Grønland, er meget ringe. Derfor er en af instituttets måske allervigtigste op- gaver, at formidle den nødvendige in- formation af det selvstyrende kultur- område, Grønland, i det nordiske fælles- skab, der har rødder både imod Vest og Øst, og som i stadig større målestok kan forvalte den dobbelte kulturarv. Med den større grad af selvstyre og den voksende selvbevidsthed, vokser også åbenheden og modtageligheden for im- pulser udefra (selvfølgelig set fra sam- fundet som helhed, den enkelte borger i Grønland kan jo nok føle sig noget usikker, ja måske fortabt, med den eks- 11 [3] plosive udvikling Grønland er inde i). Dette ytrer sig bl. a. ved Grønlands medlemsskab af ICC og Det nordiske Samarbejde, her udtrykt ved medlems- skabet af Nordisk Råd og Nordisk Mini- sterråd. Det nordiske samarbejde viser sig iøvrigt på mangfoldige områder: Parla- menterne (Nordisk Råd), regeringerne (Nordisk Ministerråd), institutioner, in- teressegrupper, foreninger og enkeltper- soner imellem. En grundlæggende holdning er, at man vil bevare og styrke de mange sprog og kulturer, der eksisterer i Nor- den, for gennem mangfoldigheden styr- kes fællesskabet. Norden er på mange områder en enhed. Og noget unikt. Norden er ingen forbundsstat. Nor- disk Råd er ikke noget overstatslig parla- ment, men i Nordisk Råd træffer repræ- sentanter for de enkelte nordiske parla- menter beslutninger, der er vejledende for det nordiske samarbejde. I Nordisk Ministerråd træffer samarbejdsministre- ne eller fagministrene beslutninger om tiltag, der gennemføres på fællesnordisk plan. Noget særligt ved det nordiske samar- bejde er, at det ofte foregår udenfor de officielle kanaler. Hver statsforvaltning, hver kommune, hver institution, hver forening i Norden kan på alle niveauer samarbejde direkte med sin nordiske modpart, hvilket også sker. Nordisk samarbejde handler således om at drage nytte af hinandens erfarin- ger og viden. Udvekslingen af informa- tion og handlingsprogrammer foregår frit. Derfor har politiske partier, fag- foreninger, interesseorganisationer og Kultursekretær Niels W. Vagensen fotograferet december 1986 af Lis bet Lynge r, Sermitsiaq. foreninger nordiske samarbejdsorganer og nordiske konferencer, hvor erfarin- ger og information udveksles, og hvor fællesnordisk arbejde iværksættes. Det nordiske samarbejde er så natur- ligt og mangesidigt, at vi i Norden ikke altid opdager, at det er enestående i Verden. Det enestående er også, at Norden ikke isolerer sig fra omverde- nen, men samarbejder internationalt bl. a. gennem FN og i internationalt udviklingsarbejde. N. A. P. A. er altså endnu en brik i dette nordiske samarbejde. Instituttet har til huse på Inspektørbakken 12 i Nuuk, hvor man er meget velkommen til at henvende sig personligt eller på postadressen box 770, DK-3900 Nuuk. Telefonnummeret er (009 299) 2 47 33. Kilder: Norden i samarbete, Nordisk Råd/ Nordisk Minister- råd, maj 1986. Berettelse for det nordiska samarbetet 1985, Nordisk Ministerråd 1985. 12 [4]