[1] Eventyret om Blyklippen i Mesters Vig Af Aksel Mikkelsen Blyminen på Grønlands Østkyst startede som et eventyr, idet der var fremkom- met rygter om forekomsten af ufattelige mængder bly i Nørdøstgrønlands fjelde. Dr. Lauge Koch fandt på sine geolo- giske ekspeditioner til Nordøstgrønland 1 1948 de første spor af bly og zink- malm, og i de følgende år førte det til opdagelsen af Blyklippen ved Mesters Vig, hvor der under hans søn, Ing. Carl Koch's ledelse blev anlagt en arbejdslejr og foretaget indledende prospektering og diamantboring for at undersøge malmforekomsten. Ved hjemkomsten fra sommerens ar- bejde i 1951 gik Lauge Koch direkte til statsministeren og meddelte om de fore- løbige — og tilsyneladende — meget gunstige resultater. Der blev etableret et samarbejde imel- lem Grønlandsministeriets energiske le- der, Eske Bruun, og entreprenørfirmaet Kampsax's leder, Per Kampmann. Det førte til oprettelsen af »Nordisk Minesel- skab« i 1952, hvor staten havde 27,5%, private danske firmaer andre 27,5% og 2 svenske og et canadisk mineselsel- skab hver 15% af aktiekapitalen på 15.000.000 kr. Selskabet fik en vidt- gående og meget gunstig koncession i Østgrønland. 18 [2] Forundersøgelserne havde vist, der imellem havneområdet, der meget ma- lende blev kaldt »Nyhavn«, og Blyklip- pen fandtes en elvdal, hvor der skulle være mulighed for anlæggelse af en flyveplads. Da besejlingssæsonen kun var ca. en måned, anså man at det ville være nødvendigt med en flyveplads, og SAS overfløj i vinteren 1951/52 om- rådet og fandt indflyvningsforholdene til den påtænkte flyveplads gode. Statens Luftfartsvæsen påtog sig an- læg og driften af flyvepladsen, og den fik stor betydning for såvel mineby som hele udforskningen af Østgrønland. Foråret 1952 var en hektisk periode. Der skulle træffes aftaler om levering af huse til en komplet mineby, med varme, vand, el, trykluft m. v.. Der skulle skaf- fes diamantboremateriel og minemateri- el fra Sverige, transportmateriel, pro- viant og udstyr til de 170 mand, der skulle ansættes og opsendes i juli 1952. Skibsreder Knud Lauritzens nybyg- gede Kista Dan blev sommerens flag- skib, der sammen med et par mindre norske sælfangere fragtede de 3000 tons gods op til Nyhavn, hvor det blev taget i land på en åben kyst og ad primitive veje halet op til minebyen og flyvepladsen. Mandskabet blev fløjet op til Island, hvorfra der skulle flyves videre med Catalina-maskiner. Men isen ville netop det år ikke lette på Noret, der var udset som vandflyvnings-landingsbane, og starten blev derfor forsinket i 3 uger. Men alligevel gik alt forbløffende godt. Alle materialer kom frem, og minebyen blev rejst med alle installatio- ner. Diamantboring samt start af en undersøgelses-minegang ind under Bly- Prøve af del første bly fra Mesters Vig. klippen skete planmæssigt, og på lokali- ten »Sorte Hjørne«, ca. 20 km fra Bly- klippen, igangsattes tilsvarende prospek- teringsaktiviteter. Flyvepladsen blev færdig og indviet af SAS, der afhentede sommermændene fra anlægsarbejdet, geologer og prospekto- rer. I København ventede man nu spændt på resultaterne fra minegangens skæring med den formodede malmåre nede i fjeldet. Resultaterne lod imidlertid vente no- get på sig, og da de endelig kom, var de ikke så opløftende, som man havde forventet eller håbet. Men prospekterin- gen og forundersøgelserne fortsatte dog med uformindsket styrke i de næste år. I 1954 havde man således fået påvist 540.000 tons malm, der skulle være brydeværdig, og man håbede på, at yderligere undersøgelser skulle forøge dette tal, hvad de uheldigvis ikke gjorde. Bly- og zinkpriserne var på dette tids- punkt usædvanlig høje, så man beslut- tede at forsøge en igangsættelse af en rationel minedrift på baggrund af de opnåede foreløbige resultater. 19 [3] / «*. 1 "t« * V * J 4, » i < • \ * E« kraftcentral på 1000 kW blev sprængt ind i fjeldet. Aktiekapitalen var imidlertid på da- værende tidspunkt næsten opbrugt, men staten trådte rundhåndet til med et gunstigt lån på 12,5 millioner kr., på betingelse af at minedriften blev igang- sat, og yderligere garanterede staten hovedbankerne for et lån på 10 millio- ner kr., der var nødvendig som drift- kapital. Den store anlægsaktivitet blussede op igen. En kraftcentral på 1000 kW, samt et stort knuse- og flotationsværk til at oparbejde den brudte malm, blev sprængt ind i fjeldet og monteret. Der blev bygget havneanlæg, tankanlæg, an- lagt bedre veje samt oprettet lagre af alt til 2 års forsyning, dersom besejlingen skulle svigte et år. Samtidig havde skibsreder Knud Lau- ritzen fået udbygget sin ishavsflåde, idet han havde fået tegnet en kontrakt med Nordisk Mineselskab om al transport til og fra Mesters Vig. Man syntes jo nok dengang, at sejladsen ikke just var billig, men det viste sig, at skibene var meget effektive, og de 2 gange, hvor det ikke lykkedes at få hele årsproduktionen på ca. 20.000 tons malm udsejlet, var det i hvert fald ikke rederiets skyld. Der kunne være meget vanskelige besejlings- forhold til Mesters Vig. I 1956 blev den første blykoncentrat 20 [4] * Direktør Viggo Brinch og civilingeniør Aksel Mikkelsen ved det første SAS-fly på flyvepladsen, 22.9.1952. udskibet til Rotterdam, og i de næste fem år fortsatte minedriften forholdsvis stille og roligt med ca 50 mand om vinteren i minebyen. Det var jo et mandfolkesamfund, hvor der intet andet var at foretage sig end at arbejde, spise og sove. Arbejdet blev ledet og koordineret fra 21 [5] Udsigt over minebyen ved Mesters Vig. København af direktør Viggo Brinch, mens der i minebyen var skiftende ledere af canadisk, svensk, britisk og dansk herkomst. Især svenskerne spillede en stor rolle som formænd, diamantborere og mine- arbejdere, hvilket satte sit præg på byen og ikke mindst på vejene. Sverige havde på daværende tidspunkt endnu venstre- kørsel, hvilket svenskerne som regel også praktiserede deroppe. Dette satte en særlig kolorit på bilkørslen. Om sommeren kom arbejdsstyrken op på over 150 mand, og der blev prospekteret, diamantboret og på alle måder søgt efter nye forekomster med stor indsats af små fly, helikoptere og motorbåde m.v., men de forventede nye og større malmmængder, der skulle be- tinge blyminens fortsatte drift, blev al- drig fundet. Den sidste brydeværdige malm blev brudt i foråret 1961. Man havde da ialt brudt 534.000 tons malm og udskibet 58.520 tons bly- og 74.000 tons zinkkoncentrat. Tidspunktet for brydningen viste sig at have været meget uheldig. Allerede året efter den første udskibning faldt verdensmarkedspriserne og var en over- gang 69% lavere end ved igangsætnin- gen afbrydningen i 1954. Skæbnen ville til og med, at året efter det sidste 22 [6] Helikopter på prospekteringstur ved malmbjerget. koncentrat var solgt, steg priserne igen til det oprindelige niveau. Alligevel gik det egentlig ikke så galt med selve minedriften. De samlede ud- gifter til anlæg og drift havde været 99 mill. kr., mens indtægterne blev på 107 millioner kr., og havde priserne fra 1954 holdt sig, var indtægterne blevet på ca. 150 millioner kr. Det beskedne overskud på ca. 7 mil- lioner kr. gik hovedsagelig til prospek- tering inden 1957, hvor man fandt en stor molybdænforekomst i det såkaldte Malmbjerg, der lå vanskeligt tilgænge- ligt, omgivet af gletchere. Dette fund førte i 1961-62 til dannel- sen af Arktisk Minekompagni, der som partner havde fået det store amerikanske molybdænselskab AMAX. Minekom- pagniet arbejdede i en årrække med meget store planer om at udnytte fore- komsten ved anvendelse af atomenergi, sprænging af en 11 km lang transport- tunnel under gletchere ind under fore- komsten, malmtransport med fly til Is- land osv. med en samlet investering på ca. 100 millioner kr. Verdensmarkedspriserne var imidler- tid ikke til den slags storstilede prospek- ter, og de udenlandske selskaber, der i sandhedens interesse må siges at have finansieret foretagendet, trak sig efter- hånden tilbage. Da rygter om olie på Jameson Land begyndte at spøge, kom Nordisk Mine- selskab i forbindelse med det amerikan- ske olieselskab ARCO. De meget gun- stige koncessionsvilkår, man havde haft, måtte genforhandles, og man blev tvun- get til at afgive væsentlige områder m. v. for at kunne deltage i et eventuelt olie-eventyr på Jameson Land. Men alt dette er jo — som H. C. Andersen ville sige — en helt anden historie. Eventyret om Blyklippen er afslut- tet. 23 [7]