[1] Arktisk Institut - Årsberetning 1986 Der henvises til beretning om Arktisk Institut i perioden 1976 til 1981, se tidsskriftet »Grønland« nr. 10, 1981, samt til årlige beretninger i årgangene 1982, 1983 og 1984. Årsberetning 1985 er ikke optaget i »Grønland«. Arktisk Instituts bestyrelse er: Viceadmiral Svend Thostrup, formand Advokat Jørgen Hertling Landsdommer Henning Brøndsted Civilingeniør Aksel Mikkelsen Højskolelærer Mads Lidegaard Landstingsmedlem Preben Lange Stabslæge Leif Vanggaard Civilingeniør Jørgen Taagholt Geolog, cand. scient. Minik Rosing Instituttets daglige leder er landshøvding N. O. Christen- sen. Grethe Knutzen er instituttets sekretær. Arktisk Instituts forhold i almindelighed Arktisk Institut har stadig ikke opnået fast offentligt tilskud, men modtog i 1986 tilskud fra »Folketingets Grønlandsfond« og fra »Grønlandsfonden af 1959«, hvilke to fonde administreres af Ministeriet for Grønland. Insti- tuttet har desuden i 1984 til bogindkøb til biblioteket modtaget et offentligt tilskud på 25.000 kr., hvoraf der er brugt ca. 21.000 kr. Økonomien er iøvrigt baseret på støtte fra private fonde, nogle renteindtægter samt indtægter ved salg af fotografier og reproduktionsrettigheder fra den instituttet tilhørende fotografisamling. Hertil kommer indtægter ved salg af »Angmagssalik-billedbogen« og »Thule-billedbogen«, som udkom i henholdsvis 1984 og 1985. Angmagssalik-bogen er trykt i ialt 1500 eksemplarer og er næsten udsolgt. Thule-bogen er trykt i 1500 eksemplarer. Et betydeligt antal eksemplarer af disse bøger er afsat i de pågældende områder. Der er også i 1986 vist instituttet stor velvilje fra private fonde og virksomheder — en støtte, som er helt afgørende for instituttets eksistens. De i årsberetningen for 1985 omtalte planer om at oprette et offentligt grønlandsk/arktisk forskningscenter - et Polarinstitut - hvoraf Arktisk Institut skulle være en selvejende del, er endnu ikke gennemført. Det har gjort det sværere for Arktisk Institut at opnå den økonomiske støtte fra private fonde, som er afgørende for instituttets eksi- stens, og har i det hele taget bragt instituttet i en vanskelig situation. Arktisk Institut udøver fortsat sekretariatsvirksomhed for »Grønlandsmedicinsk Selskab«, som holder sine møder i instituttet, samt for »Dansk-Grønlandsk Kulturfond«. Instituttet har løbende samarbejde med en række inter- nationale institutioner, hvoraf følgende kan nævnes: The Arctic Institute of North America, Calgary, Scott Polar Research Institute, Cambridge, Alfred Wegener Institut, Bremerhaven, Norsk Polarinstitutt, Oslo, Musée de 1'Homme, Paris, Centre for Northern Studies, McGill University, Montreal, Arctisch Centrum, Universitetet i Groningen, Comité Arctique International, Monaco, Polarforskningssekretariatet, Stockholm. Biblioteket 1986 har for bibliotekets vedkommende stået i revisionens tegn. Sonja Jakobsen har afsluttet en gennemgang af småskriftsamlingen, revision af hylderne i stueetagen og en gennemgang af kortkatalogen, hvorved hun har bibragt den en tiltrængt alfabetisk orden. Vor effektive og afholdte studenterhjælp gennem mange år, Sofie Petersen, afsluttede i december sin uddannelse som cand. theol. og måtte fratræde. I en stor del af året nåede hun at klassificere og katalogisere nyerhvervelser. Som hendes afløser blev stud. mag. Hans Lange ansat 1.9.1986. Desværre måtte vi sige farvel til ham allerede 31/12-1986, idet han fik arbejde i Grønland. Fra 1. oktober har cand. mag. Kirsten Caning arbejdet som forskningsbibliotekar. Siden 1. oktober har hun i perioder deltaget i Danmarks Biblioteksskoles kursus for forsknings- bibliotekarer og dokumentalister. I løbet af efteråret blev bibliotekets samlinger i kælderen revideret, dubletter skilt fra, avisudklip samlet i eet rum, og forskellige naturvidenskabelige serier opstillet i ny orden. Kirsten Caning repræsenterede biblioteket på Northern Libraries Colloquy i Luleå, Sverige, i juni 1986. Biblioteket har i 1986 forøget sine samlinger med ca. 200 nyerhvervelser og modtager omkring 200 løbende tidsskrifter og serier. Den i årsberetningen for 1985 omtalte online-søgetjene- ste har det endnu ikke været muligt at oprette, men planen er ikke opgivet. Arkivet og kortsamlingen bliver passet og holdt i orden, og der har i årets løb som tidligere været studerende, som i kortere eller længere tid har arbejdet med samlingerne, bl. a. med henblik på eksamensopgaver. Der har været enkelte udlån fra arkivets etnografiske samling, fortrinsvis til skoler. Avisudklipsamlingen Arktisk Institut modtager fortsat avisudklip i et vist omfang, og samlingen er tilgængelig for interesserede. Billedarkivet Arktisk Institut fortsætter salg af fotografier og reproduk- tionsrettigheder til private, til bogforlag, tidsskrifter, dag- [2] blade, TV og museer i ind- og udland, herunder naturligvis mange til Grønland, hvor de lokale museumsaktiviteter også billedmæssigt er voksende. Det kan eksempelvis nævnes, at man i Holsteinsborg i 1986 har interesseret sig for en billedsamling til museet, og vi har til dette formål leveret ca. 110 fotografier. Salget for 1986 har iøvrigt ligget lidt under det normale, nemlig på 311 billeder, og udover salget til Holsteinsborg kan nævnes, at vi har bidraget med billeder til både en publikation og en TV-udsendelse om kryolitbruddet i Ivigtut, der i 1986 har været i brændpunktet. Endelig skal nævnes, at Nanortalik har haft en udstilling om de gamle fangstpladser, hvortil vi har bidraget med et større antal fotografier. Arbejdet med Arktisk Instituts publikation nr. 3 »Skind- både i Grønland« fortsætter, og vi regner med at færdig- gøre den i 1987. Samarbejdet med Nationalmuseets Grønlandssekretariat fortsætter, og der er i 1986 fremstillet duplikater af hele F. C. P. Riittels samling til Nationalmuseet. Der er i årets løb nyregistreret 140 billeder. Endvidere er flere tusinde negativer sat i særskilte kuverter fra Janus Sørensens (ca. 1000 stk.), fra Lauge Kochs (ca. 3000 stk.) og Holtveds samling (ca. 2000 stk.). Andre samlinger trænger til at blive ordnet på samme måde, og vi har ialt til dette formål købt 10.000 specielle kuverter. Vore leveringsbetingelser blev på grund af den alminde- lige prisstigning korrigeret pr. 1. januar 1986. Louise Østergaard: Breve fra Grønland. Glimt fra en præstekones dagligdag i 1830erne. Kraemer Hus, L, E. Bruuns Vej W, Charlottenlund Udgiften ved driften af Kraemer Hus (varme, vand og mindre vedligeholdelsesarbejder) deles lige med »Det grøn- landske Selskab«. Arktisk Instituts andel udgør for 1986 kr. 15.170. Arktisk Instituts personale N. O. Christensen hele året og fortsat Grethe Knutzen hele året og fortsat Hans Ebbesen hele året og fortsat Leo Christiansen hele året og fortsat Sonja Jakobsen hele året og fortsat Sofie Petersen hele året Hans Lange 1/9 til 31/12 Kirsten Caning 1/10 til 31/12 Forskningsprojekt: Kirsten Caning 1/1 til 30/9 Den 26. februar 1987. leder sekretær leder af foto- samlingen arkivmedhjælper biblioteks- medhjælper stud. theol. - biblioteks- medhjælper biblioteks- medhjælper forsknings- bibliotekar cand. mag. N. O. Christensen. Projektet »Familie- og husstandsstrukturer i 1800-tallets Grønland« Fra januar til september var cand. mag. Kirsten Caning ansat som videnskabelig medarbejder på projektet. Det biografiske register er nu lagt i database og mangler kun enkelte rettelser for at være finpudset. Det har dannet grundlag for 2 artikler i årets løb, »Fra bofællesskaber til kernefamilier« i Carlsbergfondets Årbog 1986 og »Sermermiut in the Middle of the Nineteenth Century« i Arctic Anthropology, vol. 23, no. 1-2, 1986. Fra oktober overgik Kirsten Caning til arbejde i biblio- teket, men det er meningen, at hun i løbet af 1987 genoptager beskæftigelsen med registret. Arktisk Institut sælger: N. O. Christensen og Hans Ebbesen: Angmagssalik - itsaq — i gamle dage. N. O. Christensen og Hans Ebbesen: Thule - itsaq - i gamle dage - in days of old. N. S. Preben-Andersen: To og en halv måned i efteråret 1907. Hans Erik Toft: Ejnar Mikkelsen. En bibliografi. Chr. Christensen Østergaard: Breve fra Grønland. Glimt fra en præstetilværelse i 1830erne. P. HIRTH & JUL. HANSENS EFTF. ApS INGENIØRER & ENTREPRENØRER SANASSOK GRØNLAND ApS GERDASVEJ 3 2600 GLOSTRUP TELEFON (02) 96 37 77 TELEX NR. 33517 [3]