[1] Grønlandske exlibris Af J. Kisbye Møller I 1953 fik såvel jeg som en række andre Godthåbborgere på initiativ af nu af- døde redaktør Helge Christensen tegnet vore exlibris af den grønlandske kunst- ner Jens Kosing (nærmere i afsnit IV). Helge Christensens smukke lille bog »Jens Rosing — en grønlandsk exlibris- kunstner« (Sydgrønlands bogtrykkeri 1953) er det eneste værk, der eksisterer om exlibris fra Grønland. Da jeg fik fat i den af medicinfabrikken Ferrosan i for- året 1986 udgivne flotte bog af læge Erik Skovenborg, Egaa, EXLIBRIS MEDICINAE - indeholdende 378 ex- libris tilhørende læger, farmaceuter og tandlæger, ledsaget af en oplysende og underholdende tekst - slog det mig, at et overblik over, hvad der findes af exlibris med grønlandske motiver, nok kunne have interesse. Ved gennemsyn af Artbur G. Hassøs store bog »Danske Exlibris«, Kbhvn. 1942, fandt jeg nogle få, og det samme var tilfældet med »Danske topografiske Exlibris« af Poul A. Andersen, Helsingør 1970. Så gennempløjede jeg Nordisk Exlibris Tidsskrifts 40 årgange (startet 1946) samt Det kgl. Biblioteks flere tusind exlibris store samling, praktisk talt uden at finde noget exlibris med grønlandsk motiv; derimod ejede statsbiblioteket i Århus nogle få. Og i Skovenborgs bog var der 9 tilhørende læger, der havde virket i Grønland og (naturligvis, fristes man til at sige) havde valgt motiver derfra. Efterlysninger i A/G, Exlibris- Nyt og Sermitsiaq samt Det Grønlandske Selskabs »Meddelelser« gav enkelte reak- tioner (helt fra Qarnaq og Sdr. Strøm- fjord til Arizona), men navnlig har jeg modtaget fin bistand fra dr. Skovenborg og direktør Helmer Fogedgaard, Rudkø- bing, begge kyndige exlibrissamlere. De fleste exlibris er imidlertid kommet ved henvendelser til bekendte og bekendtes bekendte - det har medført megen hyggelig brevveksling og interessante samtaler. For al god hjælp bringer jeg min bedste tak. Jeg har i princippet medtaget alle exlibris med utvivlsomt grønlandsk mo- tiv uden at lægge vægt på kunstnerisk kvalitet. Kun har jeg dels udeladt nogle af de 19 exlibris af Jens Rosing, som er gengivet i den nævnte bog fra 1953, dels i tilfælde, hvor en samler har anskaffet 65 [2] sig et større antal egne mærker, alene medtaget et par. Hvad der har interesseret mig mest er, hvilken tilknytning den person eller institution, der ejer exlibriset, har (haft) til Grønland: Ud over lidt om exlibris- kunstneren er såvidt muligt anført ex- librisejerens fødsels- og evt. dødsår, det tidsrum, vedkommende har opholdt sig i Grønland og de opgaver, han/hun har haft. Især har jeg prøvet at få baggrun- den for det valgte motiv frem. Derimod er den teknik, der har været brugt ved fremstillingen, kun nævnt, hvis den har været oplyst. Gengivelsen er, hvor stør- relsen ikke er angivet, i korrekt format. Fremstillingen er så vidt muligt krono- logisk (efter det år, exlibriset er lavet; når dette ikke er oplyst, da det tids- punkt, ejeren har forladt Grønland). Jeg har dog normalt samlet en exlibriskunst- ners arbejder, selvom de ligger spredt i tid. Trods udfoldede bestræbelser er det næppe lykkedes mig at finde frem til alle Grønlandsexlibris. De gengivne 98 tur- de dog udgøre hovedparten. Som det vil fremgå, er et stigende antal exlibris- tegnere grønlændere. Skikken at indklæbe et exlibris (bog- ejermærke) i sine bøger går tilbage til 1500-tallet. Oprindelig brugtes den mest af adelige og velhavende borgere, natur- ligt nok, fordi kun disse samfundslag ejede bogsamlinger med værdifulde vær- ker, hvorfor man gerne ville sikre bevis for ejerskabet. I begyndelsen af 1800- tallet gik skikken af mode i Danmark, men sidst i samme århundrede og be- gyndelsen af 1900-tallet blev brugen påny mere udbredt og kunstnere som Th. Bindesbøll, Joakim Skovgaard og Hans Tegner tegnede adskillige exlibris. Også i vor tid beskæftiger en del kunst- nere sig med denne »Kleinkunst«. De, der ønsker mere oplysning om exlibri- sets historie, henvises til konversations- leksika og Hassøs foran nævnte bog. Skovenborg skriver i forordet til »Exli- bris medicinae«: »Et exlibris skal være en fryd for øjet og en pryd for bogen. Gennem sit exlibris-motiv kan ejeren udsende signaler om sin smag, sine interesser, sin profession og meget mere. Med sit valg af motiv åbner ejeren sig over for den, der betragter hans exlibris. Selve det at sætte exlibris i sine bøger vil altid være noget særligt, fordi de bogejere, der holder denne skik i hævd, altid vil være en minoritet.« I. De ældste grønlandske exlibris (indtil ca. 1920) Langt det ældste bogejermærke med grønlandsk motiv — et isfjeld — er nr. 1, modtaget i kopi fra statsbiblioteket. Ejerbetegnelsen er Nordgrønlands Læse- selskab - men det er et spørgsmål, om der ikke er tale om påstempling, altså snarere et bomærke end et egentligt Nr. 1. 66 [3] W m Nr.2. M Illål H lilli uiu H51 m 8,6x9,8 cm. exlibris. - I begyndelsen af 1800-tallet var der et stort læsebehov både hos grønlændere og danske. En af de virk- somste for efter krigen med England og afspærringen fra Danmark at fremme oplysningsarbejdet var pastor (missio- nær) Peter Kragh i Egedesminde, der oversatte både opbyggelige og underhol- dende bøger til grønlandsk. Der kunne dengang ikke trykkes bøger i Grønland, men adskillige bøger blev udsendt til missionærerne. »De og flere kolonifolk havde efter forholdene omfattende bog- samlinger. Omkring 1800 oprettede man i Godhavn, med hele inspektoratet som opland, et læseselskab, der fra 1819 blev til et slags lånebibliotek for euro- pæerne med et årligt meget beskedent tilskud« (Finn Gad: Grønland, Kbhvn. 1984 pg. 209). Hvad det aflæseselskabet udlånte hæfte for 1822 har indeholdt, er umuligt at vide. Med det flotte exlibris nr. 2 er vi i vort århundrede og i en helt anden historisk sammenhæng: V. G. står for generalkonsul, grosserer Valdemar Gluckstadt (1868-1922), en søn af etats- råd Isak Gluckstadt. Han var en vel- havende mand med interesse for geogra- fiske ekspeditioner; han sad således i komiteen for Danmark-Ekspeditionen 1906-08 og senere i komiteer til støtte for ekspeditioner ledet af Ejnar Mikkel- sen, Lauge Koch m. fl. Af Danmark- Ekspeditionens beretning fremgår, at han var dens hovedfinancier, og af ekspeditionens kort, at man navngav en halvø i Nordøstgrønland (på 8l!/2 gr. n. og 23 gr. v.) »V. Gliickstadts Land«. I stolthed herover har Gluckstadt så bedt Joakim Skovgaard - der i forvejen havde tegnet et andet exlibris til ham - tegne dette pompøse exlibris. Navnet er auto- riseret af det grønlandske stednavne- udvalg den 9.8.1954. Ellen Jacobi, der var halvsøster til handelschef Hans Jacobi (nr. 22) og levede fra 1889 til 1976, var omkring 1912 huslærerinde for en søn af kontrol- lør A. C. E. Petersen i Ivigtut. Ophavs- manden til hendes exlibris (nr. 3) kendes ikke, men det stammer fra et stik fra Hans Egedes tid. (Et i Grønlandsbogen, Kbhvn. 1950, pg. 215 gengivet billede tegnet af Hans Egede er i samme genre). I kryolitbruddet - hvor grønlænderne dengang ikke måtte komme - har deres tilværelse haft et romantisk skær. Vedr. exlibris nr. 4 af Umanakfjeldet har kommunelærer Fauring oplyst, at Elisabeth Gullach (f. 1891) er hans mor, og at hun 1915-17 var privatlærerinde hos præsten i Jakobshavn. På hjemvejen traf hun historikeren dr. Louis Bobé 67 [4] il ELLEN JACOB I Nr.3. (1867-1951), der skaffede hende et job på Det kgl. Bibliotek med tydning af gotisk håndskrift. (Exlibriset er indle- veret til Det kgl. Bibi. af Bobé, men om han har tegnet det, og hvorfor der som motiv er valgt Umanak, vides ikke). Til læge Stephan Barchalia (1884 -1943), der 1912-13 var distriktslæge i Jakobshavn og 1914-22 i Godthåb, har en tysk veninde E. Tolcke i 1920 foræret nr. 5. Hun - der ikke har været i Grønland - har givet bogejermærket et morsomt gammeldags snit. Barchalia var senere til 1942 kredslæge i Frede- rikssund. Den i mellemkrigsårene meget aner- kendte danske portrætmaler August Tør- j/^f(1884-1968) synes kun én gang at have tegnet exlibris, nemlig til senere kredslæge i Hvetbo-Øster Han herreder Hans Bryder (1887-1971), nr. 6, der 1915-20 var distriktslæge i Upernavik - hvor han blev ven med Peter Freuchen, der som handelsbestyrer i Thule jævnlig kom til Upernavik. Tørsleff har ikke været i Grønland - men portrættet af lægen, der vakcinerer et grønlandsk barn, er ifølge oplysning fra familien et vellignende billede af Bryder som yngre. 77. Exlibris fra 1920'erne og 30'erne Da man i 1921 i Grønland fejrede 200-året for Hans Egedes landgang på Håbets Ø, deltog Københavns biskop dr. theol. H. Ostenfeld i festlighederne og foretog bispevisitats i denne vældige, nordlige del af sit stift. Biskoppens datter Elisabeth (f. 1898, bibliotekar, død i 1960erne), der i 1917 blev student, har sikkert deltaget i rejsen, hun fik i hvert fald et i 1922 hos Hamburger og Lange Nr. 4. 8x12,3 cm. 68 [5] ,J Nr. 5. fremstillet exlibris med en kajakmand på havet (»r. 7). Knud Oldendow (1892-1975) den se- nere direktør for Grønlands styrelse, boede i 1925-32 som landsfoged for Sydgrønland i Godthåb. I 1926 tegnede han selv sit exlibris (»r. 8). Han har fremhævet, at det er et i egentligste forstand grønlandsk exlibris, da han selv har tegnet det, da motivet er grønlandsk og da »det er både ætset i cliche og trykt af grønlændere, nemlig det sydgrl. bog- trykkeri ved Godthåb. Det var det, der forekom mig mest interessant og tillok- kende ved det.« Som en pudsighed kan Nr.6. gøres opmærksom på, at når det er signeret K. H. P., er det, fordi Olden- dow var døbt Honoré Petersen; han fik først officielt navneforandringen bevil- get i 1929, men må have følt sig ret sikker på, at den gik igennem, da han lavede sit exlibris! Maleren, greve Harald Moltke (1871-1960) - der omkring århundred- skiftet deltog i to Grønlandsekspeditio- Nr. 7. 69 [6] o ooooooooooooooooooooooo OOOOOOOOOOOOODOOOOO OK H.P.O Nr. 8. 6,3x9,7 cm. ner og hjembragte en righoldig samling tegninger og studier, der omsattes til malerier - synes kun at have lavet to exlibris, formentlig omkring 1930, men de er til gengæld meget karakteristiske og udtryksfulde. Nr. 9 med konebåden er tegnet til juristen Harald Undow (1886-1972), der var ansat i Grønland fra 1911—25, deraf fra 1913 som landsfoged for Nordgrøn- land. Han gik ind for en privatisering og åbning i Grønland, som tiden efter de flestes mening ikke var inde til. Lindow blev efter sin hjemkomst notar i Kbhvn. Nr. 10 har Mokke tegnet til bager- mester James van Hauen med sin tegning i Mylius-Erichsens bog fra 1906 »Grøn- land« som forlæg: Det er fangerne i Thule, der ror om kap for at modtage årets eneste skib — et billede på vilje- JAMES MS VAN HAUEN Nr. 9. Nr. 10. styrke. Van Hauen, der er født 1904, og hvis 1. hustru var en datter af Knud Rasmussen, har altid haft eventyrblod i sig. Som ganske ung drog han til New Mexico, hvor han som cowboy lærte at fange dyr med lasso - i 1924 blev han fangstmand i NANOK og har siden gentagne gange brudt af fra bageriet og på Grønlandsekspeditioner med Chr. Vibe været med til at fange moskusokser med lasso. På en ekspedition til Elles- mereland 1939—40 hindrede Danmarks 70 [7] Nr. 11. besættelse alle øvrige deltagere i at ven- de tilbage til Danmark, men med Kauff- manns hjælp lykkedes det van Hauen at nå hjem i januar 41. Nr. 11. I en indramning i jugendstil rejser Umanakfjeldet sig på det exlibris, som tegneren Frederik Hartvig (1856— 1929) - der var en kendt exlibriskunst- ner — har skabt til medicinalkonsulent Alfred Bertelsen (1877-1950). Bertelsen arbejdede som læge i Nordgrønland fra 1902 og til han i 1928 blev medicinal- konsulent for Grønland. Han skrev en lang række artikler og bøger om grøn- landsk sundhedsvæsen, derunder en grønlandsk medicinsk statistik. Om ex- libriset har han oplyst, at »billedet inden for rammen er efter et af mine egne fotografier af Umanakfjorden, hvor jeg i 25 år har virket som læge blandt den derboende befolkning.« Professor Svend Frederiksen^, exlibris (nr. 12) bygger på et foto af Præstefjel- det ved Sisimiut (Holsteinsborg), hvor han fødtes i begyndelsen af århundredet som søn af pastor W. C. Frederiksen. Han døde i Washington i 1967, få måneder efter sin grønlandskfødte hu- stru, en søster til pastor Jens Olsen. I barndomshjemmet havde faderen for- budt børnene at tale dansk, og han var gennem hele livet fyldt af en kompro- misløs kærlighed til grønlændere og alt grønlandsk. Da han efter endt lærer- uddannelse i 1931 søgte ind som lærer ved seminariet i Nuuk, men strittede imod den begyndende tendens til dansk- sproget undervisnings fremtrængen, blev han afskediget. I Kbhvn. virkede han først som journalist og blev så ansat som assistent hos professor William Thalbitzer, hos hvem han tog magister- graden i eskimologi, hvorefter han i 1948 blev universitetsprofessor i USA. Maleren Sigurd Scbou (1875-1944), der stod foreningen af national kunst nær, boede i Lynæs og blev en god bekendt af Knud Rasmussen, der i 1930 indbød ham til en rejse til Thule; også i 1932 og 33 besøgte Schou Grønland. Om hans grønlandske landskabsmalerier hedder det i Weilbachs leksikon, at de S^JE«*-^';*.'.—" T '•jfvSiS^Éft^ ...... "1x>. , .t.1 » •»• " i -"i &S5&J-K11 Nr. 12. [8] Nr. 73. »giver en troværdig gengivelse af det udstrakte koloniriges særegne natur.« Hans tre Grønlandsexlibris er uden tvivl tegnet på disse rejser: Knud Rasmussens (nr. 13}, der gengi- ver varden på toppen af Thulefjeldet, S. M. Saxtorpbs (nr. 14}: lægeboligen i Ilulissat (Jakobshavn), hvorfra man - bag globussen, timeglasset og den op- slåede bog — skimter isfjeldene. Saxtorph (1890-1963) virkede i 40 år i Grøn- lands tjeneste, deraf 1923-41 som læge i Jakobshavn, i 1941—45 i Nuuk som leder af det samlede sundhedsvæsen og fra 1948 som medicinalkonsulent; samt kolonibestyrer Aage Knudsen og hustrus exlibris (nr. 15): Spæklampen kaster sit lys på en Grønlandsbog, piber og skrive- tøj i bestyrerboligen i Ilulissat, hvor Knudsen (1890-1949) i 30'erne var kolonibestyrer. Senere kom han til Qa- qortoq (Julianehåb) og derfra til Nuuk, hvor han døde. Som 25-årig fik Gunver Hirschsprung i 1936 af sine forældre foræret sit flotte exlibris (nr. 16}. Hun havde allerede i 1933 indledt sit livslange Grønlands- virke : Startede som privat antaget lærer- inde i Umanak, men blev i 1935 antaget af direktør Oldendow som dennes per- sonlige sekretær og vedblev helt til 1966 Nr. 14. 72 7,3x8,4 cm. Nr. 15. [9] HIRSOHSPRUNC Nr. 16. 5,8x7,4 cm. at være skiftende direktørers og departe- mentschefers pligttro, uundværlige led- sager. - Maleren Ebba Holm (1889- 1967), der har tegnet frk. Hirschsprungs exlibris, har ikke været i Grønland, men præsterede i tiden mellem de to verdens- krige en ualmindelig stor og frodig exlibrisproduktion: Hun har lavet over 120 og med stor smidighed forstået at forene sine kunstneriske intentioner med bogejerens motivønsker. »Hendes stilsans er overordentlig sikker, hun har en dygtig og kraftig streg« (Hassø i »Danske Exlibris«). Exlibriset med det fantastisk formede isfjeld er meget efter- spurgt. Også geodæter kan ganske naturligt få lyst til exlibris, der belyser arbejdet med opmåling i Grønland: I begyndelsen af 30'erne har tegneren Poul Petersen (f. 1910) lavet exlibris nr. 17 til kartograf Carl VM. Nielsen, f. 1910, der i talrige somre fra 1932 til 1950 har deltaget i Geodætisk Instituts opmålinger i Vest- grønland. Derfor diopteret, kajakken, og let stiliseret Umanakfjeldet (Umanatsiaq, 824 m). Nr. 17. Det enkle exlibris nr. 18 er i 1930'erne tegnet af kunstmaler Sven Havsteen- Mikkelsen til dennes stedfar Ejnar Mik- kelsen (1880-1971). Ligesom m. h. t. Knud Rasmussen ville en omtale af dennes bedrifter falde uden for denne artikels rammer. Som nr. 62 og 63 omtales to væsentligt senere exlibris af Havsteen-Mikkelsen, ligesom dennes til Det grønlandske Selskab tegnede bo- mærke nævnes til slut. Exlibris fra 1940'erne og 1950'erne (bl. a. af Ernst Hansen, Gitz-Jobansen og Jens Nielsen) Maleren og grafikeren Ernst Hansen (1892-1968) besøgte allerede i 1917 Nordgrønland, han var påny i Thule i 1928 og deltog i Knud Rasmussens 7. Thuleekspedition 1932-33. På disse rej- 73 [10] Nr. 18. ser lavede han et betydeligt antal maleri- er, raderinger og tegninger, men der eksisterer vistnok kun 2 Grønlandsexli- bris fra hans hånd, begge fra 1944: De to isbjørne på Jens og Thora Olsens exlibris nr. 19 hentyder sikkert til en episode den 28.8.1928, umiddelbart før »Søkongen« - som Jens Olsen var for- hyret og Ernst Hansen passager på - skulle returnere fra Thule. Skibet var den dag efter skik stillet til rådighed for en større fællesjagt for Kap Yorkerne. Man opdagede en isbjørnemor med to JENS & THORA unger, og »Søkongen«s skipper »Kap York Peter« fik den dumdristige ide at ville fange den ene unge, men ungen bed ham, så hele hans arm blev flået op. Dyrene måtte skydes, og behandlingen af skipperen medførte nogle dages for- sinkelse. »Det var sådan set den rene gevinst for mig«, skiver Ernst Hansen i sin tegneblok fra Thule 1928. - Venska- bet mellem Ernst Hansen og Jens Olsen fornyedes på 7. Thuleekspedition og blev livslangt. Jens Olsen sejlede i 1930'erne med geodætbådene langs Grønlands vestkyst, han blev senere skibsinspektør i statens skibstilsyn og var i strenge vintre skipper på den gamle isbryder »Valdemar«. Han levede 1909-77. Venskab med familien Olsen førte til, at Ernst Hansen også tegnede exlibris til tandlæge Bodil Fischer Jørgensen (f. 1913 i Rønne) (nr. 20). Hun havde i 1938 og igen i 1939 opholdt sig 3-4 måneder i Julianehåb og Ivigtut bl. a. som medlem af professor P. O. Pedersens odontologi- ske ekspedition. Den elegant springende delfin er et diskret minde om Grøn- landsrejserne. OLSEN EXLIBRIS BODIL FliCHER JØRGENSEN Nr. 19. Nr. 20. 74 [11] Nr.21. Kredslæge Aage Gilbergs (f. 1912) før- ste engagement i Grønland var som medlem af Lauge Kochs ekspedition i 1937. Han var derpå fra 1938-39 første distriktslæge i Thule efter statens over- tagelse af stationen (i Knud Rasmus- sens/Thulestationens tid havde der væ- ret 3 læger). I 1960 var Gilberg på ekspedition i Grønland. Hans bog om polareskimoerne »Verdens nordligste Læge« (1940) er oversat til 15 sprog. På sin 40 års fødselsdag fik han af sin onkel, tegneren Sven Brase (1886-1970) foræret exlibris nr. 21, der illusterer hans spændende tilværelse i arktiske områder som forfatter, læge og videnskabsmand — med pegasusisbjørnen på jordens top og Asklepiosstaven gennnemtrængende det hele, »thi lægekunsten var baggrun- den for min tilstedeværelse og virke i både Østgrønland og Thule.« Gilberg har derefter været kredslæge i Mariager. Hans Jacobi (f. 1905) har fra sin ung- dom været ansat i KGH, deraf 1950—60 som handelschef i Jakobshavn. Efter sin pensionering varetog han 1961—72 kul- udskibning fra Qudtligssat. I 1950 teg- nede han det morsomme exlibris (nr. 22} med familien ridende på en isbjørn samt hans kones og hans hobbier ind- tegnet. Maleren og grafikeren Aage Gitz- Johansens (1897-1977) kærlighed til Grønlands natur er velkendt. Hans kraf- tige streg egner sig fortræffeligt til exli- bris, han udtrykker sig enkelt og primi- tivt. »Enklest måske i sine exlibris, hvoraf han har lavet dusinet fuldt«, skriver Alex Secher i en artikel fra 1951 i Philobiblon. Kun ret få af hans exlibris er dog med grønlandsk motiv, og her er moskusoksen hans mest yndede model. »Den er hentet ned fra Grønland som symbol på et vældigt landområde, der står kunsteren meget nær, og hvortil han gang på gang vender tilbage. Han tegner den så enkelt og levende som den berømte tyr i Altamiragrotten blev teg- net af hans kollega for tusinder af år siden. Med sænket hoved og de mærke- -,,__-HANS * CSTHER_ JACOBI. Nr. 22. 75 [12] BENDiX B-TH. Nr. 23. ligt formede Horn i kampstilling vokser hans Moskus op af en Jord, der er ligesaa utilnærmelig som den selv —« (Secher i nævnte artikel). Her gengives 4 exlibris fra omkring 1940: Som nr. 23 en moskus i rødt kridt til redaktør Bendix Bech Thostrup, f. 1922. Denne har vel ikke selv været i Grøn- land, men føler stærk tilknytning, fordi hans far Christian Bendix Thostrup (1876-1945) deltog i Danmark-Ekspe- ditionen 1906—1908 som 3. styrmand SVEN AXEL > oo EX LiBRiS Nr. 24. 76 og regnskabsfører - samt senere som sekretær og rådgiver for kaptajn Alf Trolle, der førte ekspeditionen hjem efter Mylius-Erichsens død. Som nr. 24 er medtaget et exlibris til direktør Sven Axel Abrahamsen f. 1913. Han havde ikke Grønlandstilknytning, men sans for kvindelig ynde — og Gitz var en mester i at afbilde kvinden. »Grønlænderpigen med sit Lands ure- gelmæssige Kontur, der skaber hendes Form. Hun er ikke noget Navn, men Generalnævner for sit Køns svungne Legemspragt« (Secher ssteds.). Nr. 25 er Gitz-Johansens eget exli- bris. Nr. 26 har igen moskusoksemotivet, her tegnet til Mogens Barfoed (1921-71). Barfoed, der var søn af redaktør Per Bar- foed (»Bror Mika«), var selv journalist. Sammen med Gitz-Johansen deltog han 1938—39 i den ny Danmark-Ekspedition til Nordøstgrønland — og han beretter i sin bog »Yngste Mand mod Nord« EKllBRiS Nr. 25. [13] MOGENS BAKTOED Nr. 26. (1939), at han sammen med jægeren Anders Hvidbjerg gik på jagt efter moskusokser: På lang afstand havde de øjnet tre og var nu på vej op ad fjeldet mod dem, dækket af store sten. »Jeg var en anelse foran Hvidbjerg og skulle lige til at svinge mig op på en afsats, da jeg standsede med et ryk: Foran mig stod hele 12 frygtindgydende moskusokser. Jeg gjorde tegn til Hvidbjerg, og i løbet af et sekund lå vi begge fladt på maven op ad en skråning. Således lå vi i 10 minutter og turde knap trække vejret.« Okserne havde øjensynlig ikke lagt mær- ke til dem, jægerne mavede sig forsigtigt frem skjult af et klippefremspring få meter fra okserne, Hvidbjerg filmede på livet løs, og bagefter skød og flænsede de en af tyrene. Hvidbjerg fortalte kam- meraterne, hvor forskrækket Barfoed var blevet ved at stå ansigt til ansigt med 12 store okser. »Og den historie blev opfrisket mange gange, når piberne var tændt og der var lagt op til en hyggelig aften i messen. Senere, da vi var kom- met hjem, lavede Gitz et exlibris til mig, der forestillede de moskusokser, der gjorde mig så angst hin nat mellem Østgrønlands pragtfulde fjelde.« Professor Dan Laursen, f. 1909, deltog — mens han underviste på Haslev — i Sårsekspeditionen til Østgrønland i 1931, i 2. danske Nugssuaqekspedition 1939 samt i GGUs pionerekspedition 1950. Han var også i nogle år redaktør af tidsskriftet og af Meddelelser om Grønland. Senere blev han professor ved colleger i Michigan og har efter sin pensionering slået sig ned i Arizona, hvorfra han sender nr. 27. Det er tegnet af Gotfred Mortensen og forestiller en kajakroer i tåge. Man kan i tågen skimte et isfjeld. Nr. 27. Jens Nielsen, f. 1928, var 1957-59 den 1. distriktslæge i Scorebysund. Siden 1961 har Jens Nielsen virket som prakti- serende læge i Solrød - men som for så mange andre blev årene i Grønland hans livs store oplevelse. Han har skrevet og illustreret flere bøger om Østgrønland - således hyldesten til »Miki« »nunap tu- nua inoKarpoK« - og tegnet flere ex- libris : 77 [14] f GRETHE OG JENS NIELSEN! Om sit eget og sin hustrus exlibris (nr. 28) fortæller Jens Nielsen: »Vi fandt en olielampe fra en grønlandsk udsteds- bestyrer hos en skuespiller i Aalborg. Den står bagerst. Den banalt opslåede bog skildrer til venstre, at hun er tand- læge, jeg læge. Til højre mit klarinetspil, mit maleri og hendes strikketøj.« Nr. 29 har Jens Nielsen tegnet til stationsleder og telegrafbestyrer på Kap Tobin N. O. Jensen (1904-72). Fangst- hytten minder om, at N. O. Jensen under krigen var leder af den grønland- ske slædepatrulje, oprettet 1941 af Eske Brun. Vinteren 1941/42 opsporede den en tysk vejrstation, tog besætningen til fange og tilkaldte amerikanerne. Da tyskerne i 1943 havde landsat styrker på Sabineøen, opstod der kampe med pa- truljen med faldne og tilfangetagelse til følge — og i foråret 1944 blev en tysk station konstateret på Shannonøen af patruljer under kaptajn Jensen — og også den station blev tilintetgjort af ameri- kanerne. - N. O. Jensen var i 1935 taget med »Gustav Holm« som fangstmand, men p. g. a. drivis kom de aldrig i land. Han var imidlertid bidt af Grønland og tog sommeren 1936 til Eskimonæs som telegrafist. Under krigen var han som nævnt det meste af tiden på østkysten - og efter i nogle år at have sejlet med »Ternen« på vestkysten var han 1947— 60 på Kap Tobin. Efter hjemkomsten drev han nogle år en gård ved Solrød. N. O. Jensen blev hædret med den amerikanske »Legion of Merit« og med fortjenstmedaljen i sølv med spænde. Det exlibris (nr. 30), Jens Nielsen har lavet til handelschef Holger Pedersen (1918-80, i Grønland fra 1941-74) vi- ser en tateraq, der sætter sig på åregaf- len. Holger Pedersens hovedinteresser var jagt og fiskeri; han gik i alle grøn- iEXUBRISlIfN.O. JENSEN! Nr. 29. 78 [15] HOLGER PtDETJSEN-S BCXi Nr. 30. landsårene næppe nogensinde på jagt uden at vende hjem med noget spiseligt. — P. g. a. 2. verdenskrigs udbrud var han strandet i USA med skoleskibet »Danmark« og ankom derfra april 1941 til Ivigtut, hvor han arbejdede som messedreng i kryolitbruddet. Oktober samme år blev han ansat i KGH, først i Manitsoq (Sukkertoppen) og gjorde i de følgende 33 år tjeneste i næsten alle byer i Grønland, sidst som handelschef i Godthåb. Efter hjemkomsten til Dan- mark blev han kasserer i Den grønland- ske Tjenestemandsforening; han fiskede og gik på jagt med sin 28' fiskerbåd, indtil han i 1978 blev syg. I 1973 blev han udnævnt til Ridder af Dannebrog. Exlibris nr. 31, der tilhører Holger Pedersens bror, skoleinspektør Erling Pedersen (f. 1923), hentyder til dennes interesse for ringmærkning af fugle. Hans første forbindelse med Grønland var som fangstmand i »Nanok« 1947— 48, derpå fulgte efter endt læreruddan- nelse ophold i 4 år som lærer på Chri- stiansø, hvor han ringmærkede ca. 2000 Nr. 3 1. fugle om året, samt fra 1960-80 virke som lærer forskellige steder i Grønland: 1. sted som skoleleder i Kangamiut og de sidste 10 år som pædagogisk konsu- lent for folkeskolen med sæde i Godt- håb. Hvorfor har jeg medtaget exlibris nr. 32, der tilsyneladende intet har med Grønland at gøre? Det er en pudsig tø, LBR1S HELGE KNUDSEN Nr. 32. 79 [16] indvarsling af en ny tid deroppe — ikke at denne skulle være mere præget af kortspil end tidligere, men fordi gen- nemførelsen 1950-51 af den store grøn- landskommissions betænkning nødven- diggjorde større samlet udsendelse af nye folk: Omkring 15 kæmnere, over- betjente m. fl. samledes juni-august 1951 til kursus på grønlandsministeriets kul- turelle afdeling for at få en grundig indføring både i alt det nye, der ventede dem, og om fortiden. Herunder henviste lærerne ofte til »Ruder konges tid«. Og da kæmner Helge Knudsen blev bedt om at skrive om kurset i den grønlandske tjenestemandsforenings blad, fandt han på at underskrive sig »Klør Knægt« - hvilket fik tegneren Helge Kiihn Nielsen til at tegne exlibris nr. 32 til ham. »Klør Knægt« beretter, hvordan kursisterne for at komme i gang i august oprejste samlet, skønt deres huse med kontorer og/eller arrester endnu var ubeboelige. Først da kæmner- og politikoner med børn og flyttegods november ankom med sidste »Umanak« (Konebåden kal- det), var hans hus i Upernavik netop ved at være klar. — Kæmner Knudsen sad 6 år i Upernavik og virkede derefter som kæmner i 5 andre byer, indtil han i 1976 tog sin afsked. Siden har han boet forskellige steder i Jylland med vinter- ophold på Gran Canaria. IV. ~ELxlibris af Jens Kosing I 1953 og følgende år tegnede den grønlandske kunstner Jens Rosing (f. 1925) - der er kendt som amatørarkæo- log, forfatter, maler og tegner — en række fremragende exlibris jfr. indled- ningen. Her gengives dels nogle af dem, tJ G Nr. 33. der er optaget i Helge Christensens bog (nr. 33-46), dels nogle lavet senere (citeringer er fra nævnte bog): Jens Rosings eget exlibris (nr. 33) »fore- stiller en eskimo på vildrenjagt, noget der altid har været og stadig er blandt det mest spændende for den grønland- ske jæger. Når vildrenjagten går ind, får grønlænderen uro i sindet og stikker til fjelds med sin riffel.« I sin bog »Den dragende flok«, Kbhvn. 1954, har Ro- sing skildret sine oplevelser, mens han var i lære på en norsk rensdyrstation, indtil han i 1952-59 blev leder af tamrenstationen i Godthåbsfjorden. Knud Jørgensen (1906-85) var Godt- håbs første kæmner. Motivet på hans og hans frues exlibris (nr. 34) »hentyder til en oplevelse, kæmnerparret havde på en af deres første kajakture, under hvilken en stor hval dukkede op i vandoverfla- den i kajakkens nærhed, som om den ville indprente dem, at der er forskel på kajaksejlads langs Allinge-Sandvig kysten og på ture i Godthåb skærgård.« Ordet atuagåt betyder »deres bog«. Nr. 35: Finn Kristoffersens bogejermær- ke er tegnet over et gammelt arabisk ordsprog, som siger: »En god hund, en 80 [17] MARGIT-ip KU N O T-db JØRGENSEN atuagat Nr. 34. hurtig hest, en ædel falk især, er mer end tyve kvinder værd.« Den grønlandske jagtfalk, som exlibriset gengiver, er den eleganteste rovfugl, man kan se for sine øjne. Kristoffersen deltog sommeren 1951 i en amerikansk ekspedition, der havde fået tilladelse til at rejse langs vestkysten for at studere og indfange jagtfalke. — Kristoffersen, der er født i 1915, opholdt sig allerede 1932-35 som jæger og fangstmand i Nordøstgrønland. Efter nogle år som skytte på Frijsen- borgs jagtmarker i Småland, deltog han sammen med Elmer Drastrup 1938-39 i »Den danske Hundeslædeekspedition« til Nordostrundingen og fortsatte som jæger og fangstmand på Hochstetter indtil evakueringen efteråret 1940. Han var de følgende 7 år ansat ved fåreavlen i Julianehåb. I 1947-48 deltog han i Eigil Knuths og Ebbe Muncks ekspedi- tion til Pearyland og boede derpå i 6 år i Godthåb bl. a. som fg. fåreavlsbestyrer. Fra 1954 til 85 har Finn Kristoffersen været ansat som assistent på Vildtbiolo- gisk Station i Kalø. I den tid har han foretaget en række jagt- og safarirejser til Afrika, Asien, Australien og Nordameri- ka - samt i 1967 været bådfører for geologer i det indre af Scorebysundfjor- den og i 1978/79 deltaget i rensdyr- undersøgelser i Vestgrønland. Til fuldmægtig Claus Bornemann og frue valgte Rosing at »tegne den kønne grøn- landske lomvie foran en fossende elv og nøgne fjeldvægge« (nr. 36). Bemærk »tegningens smukke træsnitvirkning og den ro og balance, der præger motivet.« Nr. 35. FINN CHRISTOFFERSEN Nr. 36. 'RIGMOR CLAUS BORNEMANNJ 81 [18] Nr. 37. Bornemann, der er født 1921, beklædte fra 1949 til 78 en række poster i grønlandsadministrationen og har siden været generalsekretær for Mellemfolke- ligt Samvirke. Skoledirektør, senere minister Mikael Garns exlibris (nr. 37) viser en grøn- landsk dreng i anorak og kamikker, der »sidder i tranlampens gullige skær og lader pegefingeren følge linierne, mens han staver sig igennem teksten«. Garn (1901-82) var i 25 år lærer i Grønland (1925-50), derpå i 11 år Grønlands første skoledirektør — og 1960—64 mini- ster for Grønland. Gam har ofte frem- hævet, at det største kulturelle frem- skridt i Grønland var indførelsen af det elektriske lys — han tænkte på tranlam- pernes svage lys og besværet med dem. Det exlibris (nr. 38}, Jens Rosing har tegnet til N. O. Christensen (f. 1917) bygger på et sagn, Knud Rasmussen i sin tid blev fortalt af Canada-eskimoer, et sagn om vandrefalken, der besad evnen til at skabe sig om og i forskellige forklædninger rejste på eventyr blandt eskimoer. N. O. Christensen virkede lige fra 1945 i administrationen af Grøn- land, senest 1963-72 som landshøvding. Og efter sin afgang har han været leder af Arktisk Institut. Basaltfjeldene i ex- librisets baggrund minder om de 3 år, da han som ung var landsfoged i Nord- grønland med bopæl i Godhavn, »den lykkelige tid, hvor hans herlige hunde- spand førte ham ud på uforglemme- lige oplevelser i den grønlandske na- tur.« C. F. Simony (1909-83) var født og opvokset i Grønland. Han elskede lan- det og tog sidst i besættelsestiden illegalt til Sverige og via USA til Grønland for straks efter befrielsen af kunne optage arbejdet i Nuuk. Han blev landsfoged i Sydgrønland, efter nyordningen politi- mester og fra 1959 og til sin afgang 5 år senere dommer ved Grønlands landsret. Exlibrismotivet (nr, 39) »en grønlænder- dreng, der snuser til elletræets gulgrå og duftende rakler« er valgt, fordi Simo- ny var en stor blomsterven. De trækken- de ænder er et af Grønlands forårstegn. EXLIBRIS N.O.C Nr. 38. 82 [19] Nr. 39. Preben Unde (f. 1917) var 1951-61 regnskabschef hos landshøvdingen. Han var ivrig sportsmand, der gik op i stedlige fodboldkampe, skikonkurrencer m. m., ligesom han lagde et stort arbejde i bestyrelsen af Grønlands idrætsfor- bund. Det er derfor med god grund, at hans bogejermærke (nr. 40} viser en mand, der i luften griber efter en sæl: I gamle dage kendte man i Grønland ikke bolde, men benyttede udstoppede sæl- skind til al slags spil. Endnu deltager Nr. 40. ved nytårstid et stort udsnit af Nuuks befolkning, kvinder og mænd, gamle og unge, i et traditionelt spil, hvor man fra fødslen hører til på nord- eller sydhol- det: Kampen bølger frem og tilbage, indtil det lykkedes at kaste det udstoppe- de sælskind i havet - mod nord eller syd. Overbetjent Ch. Vesterbirk (1914-82), senere kriminalkommissær i Nykøbing F., var blandt de politimænd, der i 1951 kom til Grønland. I sin 6-årige tjeneste- tid deroppe var Vesterbirk chef for EX-LIBRIS VESTEFU3IR.K. Nr. 41. Godthåb politidistrikt, der fra nord til syd oprindelig var ca. 500 km langt, mens Godthåbsfjorden er 100 km dyb. Hans eneste transportmiddel var politi- båden, der på exlibriset (nr. 41} på vej ud af fjorden skal til at passere Pisigsar- fik (Bueskyttefjeldet). Om dette fortæller sagnet, at en nordbo og en eskimo fra dets top havde kappestrid i bueskydning. Målet var et rensdyrskind, udspændt på en lille ø foran fjeldet. Eskimoen ramte, mens nordboen skød forbi - og kastede sig ud fra fjeldet. Exlibriset bruges nu af sønnen, administrationschef Lars Vester- birk. 83 [20] Ex-LIBRIS /! M.FOG-POULSEN Nr. 42. Mogens Fog-Poulsen (1915-84) havde været distriktslæge i Umanak (1946—48), før han i 1951 blev landslæge i Godthåb, hvor han sad i 5 år. Fog-Poulsen var derefter næsten til sin død amtslæge i Ribe. Både før og efter Grønlandsårene var han bl. a. for Røde Kors på en række ekspeditioner til nødstedte lande. Bog- ejermærket (tir. 42) har mindet ham om hans tid i »Nordgrønland, hvor han på de lange rejser i lægedistriktet måtte benytte sig af hundeslæde.« Slæden er anbragt på stativ for at hundene ikke skal bide dens remme i stykker. »Hun- den hyler mod fuldmånen - hvorfor, er der ingen, der ved«. Jeg er enig med Helge Christensen i, at det exlibris, Jens Rosing tegnede til mig (nr. 43), utvivlsomt 'hører til hans bedste. »Der er historie i motivet, og samtidig spænding og åndemanerstem- ning«: I de eskimoiske samfund blev uenighed tidligere — i Østgrønland end- nu ind i vort århundrede — afgjort ved trommestrid. »De to parter mødtes og med trommen som akkompagnement sang man nidviser og hån mod modpar- ten.« Den, der efter tilskuernes mening klarede sig bedst, havde vundet! —Jeg, der er født 1915, var landsdommer i Grønland 1950-59; siden har jeg været dommer i Kolding og Gladsaxe — men af mine ialt 35 år som dommer var tiden som Grønlands første juridiske dommer den mest spændende: Opgaven var at opbygge et retsvæsen, enklere end det danske, med uafhængige lægmandsdo- minerede domstole — og så vidt mu- ligt med respekt for grønlandsk sæd- vane. Trommen gjorde jeg til retsvæs- nets symbol. Mindst lige så interessant og kræven- de var landshøvding P. H. Lundsteens op- gave: Som Grønlands øverste embeds- mand, i et bredt samarbejde, at føre nyordningen ud i livet. Lundsteen, der er født 1910, var landshøvding 1950-60 og derefter stiftamtmand i Nykøbing F. Nr. 43. 84 [21] EX-LIBRIS- RH.LUNDSTCEN Nr. 44. Han var meget energisk og initiativ- rig og påtog sig også efter hjemkomsten mange hverv af betydning for Grøn- land. Når han som exlibrismotiv (nr. 44) har fået landets nationalfugl, rypen, der fra fjeldets top skuer ud over landskabet, har Rosing nok »villet symbolisere det overblik, som landshøvdingen må have over alle grønlandske anliggender.« Til Helge Christensens da 11-årige datter Mette Villads Christensen tegnede Rosing det morsomme exlibris nr. 45. Mette »står på en snefane og ser mod Godthåbs vartegn, det store fjeld Sad- len« (Sermitsiaq). Som det sidste fra Helge Christensen bog skal gengives (nr. 46) det smukke exlibris, Jens Rosing lavede til sin frue Dagny, f. 1928: Man ser en rensdyrkalv, der bliver fodret af et lille barn, »det unge Grønland, der rækker hånden til det tamme rensdyr.« »To af Grønlands typiske planter er med i billedet, nemlig den store skærmblomst kvanen og trold- urten.« DAGNY R05IN6 53. Nr. 46. 7,1x8 cm. Nr. 45. I 1956 tegnedejens Rosing yderligere nogle exlibris (nr. 47, 49 og 51), således den trækkende slædehund (nr. 47) som juristen Jakob Karup Pedersens bogejer- mærke. Han blev i 1953 ansat i Grøn- landsministeriet, gjorde en snes år tjene- ste i Grønland, senest som sekretariats- chef for landsrådet, og ledede fra 1980—82 hjemmestyrets Danmarkskon- tor. Han var en brændende sjæl, der gik ind for mest mulig hjemmestyre. Moti- vet hentyder til, at han ønskede på sin krop at opleve tilværelsen på et isoleret 85 [22] Nr. 47. sted med slædekørsel, hvorfor han et år fungerede som kæmner i Upernavik. Nr. 49 er tegnet til Rosings kammerat fra skoletiden i Egedesminde Spat Frede- riksen, f. Garn (f. 1926), og ar. 51 til zoologen dr. Chr. Vibe, f. 1913 — kendt fra talrige Grønlandsekspeditioner og som redaktør af »Grønlandsposten« i Nuuk under krigen. Det er tegnet, mens Vibe opholdt sig hos Jens Rosing på renstationen i Itivnera, hvor de sammen optog en film om rensjægere. - I Hassøs bog fra 1942 fandt jeg gengivet (nr. 50) et exlibris tegnet 1932 til Vibe af P. Skovgaard. Vibe blev meget overrasket over at blive præsenteret for dette ung- domsexlibris, der var gået tabt for ham under krigen. Endelig skal nævnes Jens Rosings se- neste exlibris (nr. 48), tegnet sidst i 1960'erne til Ingrid og Carsten Smidt. Car- sten Smidt (f. 1915) er overlæge (øre-, næse-, halsspecialist) i Næstved, men han har siden 1962 foretaget ialt 6 rejser til Øst- og Nordvestgrønland som mini- steriets konsulent. Han mødte 1. gang Rosing i Ammassalik i 1962, og de har senere ofte truffet hinanden. Rosing har foræret Smidt exlibriset, der skal symbo- lisere Smidts store interesse især for Øst- grønland og trang til stadig at være i gang med grønlandsaktiviteter. Motivet er fra kapitlet »Den store flugt« i bogen »Den store drabsmand« (Det grl. Sel- skab 1960), hvor Rosing genfortæller og illustrerer beretningen om Isimardiks drab. V. Exlibris fra 1960'erne og 70'erne (bl. a. afKale Rosing, Havsteen-Mikkelsen og Aaju) Rosingerne er en kunstnerisk begavet slægt. Både Jens Rosings far, pastor Otto Rosing, og onkel, pastor Peter Nr. 49. SPÆT [23] Nr. 50. Rosing, kunne male, skrive og tegne — og det samme gjaldt onklen, kæmner Ka/e Rosing (1911-74). Han var født i Ammassalik, blev plejebarn hos biskop Chr. Ludwigs — og den første grønland- ske student. Han begyndte at studere medicin, men da forældrene ikke havde råd til at støtte ham, og Grønlands styrelse ikke ville støtte en grønlænders uddannelse til læge (!), blev han i stedet ansat i KGH og senere kæmner i Suk- kertoppen, Aasiaat (Egedesminde) og Jakobshavn. Han har skrevet bogen »Aliortut, sælsomme historier fra Grøn- land«, Kbhvn. 1970 - og 1964-67 tegnet exlibris til sine nærmeste: Til hustruen Sonja f. Fencker (f. 1928 - nr. 53): Edderkoppen illustrerer Egedes- minde (Aasiaat = edderkop); dens spind når til niviarsiakken (storbladet gede- rams), Sonjas ynglingsblomst. Nr. 5 /. ANDREl Nr. 52. Til sønnen Knud (f. 1937 - nr. 54}. Exlibris er foroven prydet med den norske adelsfamilie Rosings våben, en brynjehånd med spyd og en tornekrans omkring en rose; hovedmotivet er 3 alke, der flyver forbi en isskodse ud for Ritenbenk, hvor Knud er født og hvis SONJA FENCKER Nr. 53. 87 [24] Nr. 54. grønlandske navn er Agpat, alkestedet. Knud har været kæmner i Godhavn. Til André (f. 1953 - nr. 52), der var en læsehest og hundeven (han sad i kælderen og spillede blokfløjte for hun- den, når den var syg). Han er nu direktør for »Godhavn Shrimps.« Samt til den lille Nina kaldet Kultik (f. 1957 - nr. 55): Sneharen sidder højt oppe i fjeldet for at kunne se ud over vandet, sådan som man må det i Sukker- toppen. Kuluk er nu ansat i KNI (tidl. KGH). Endelig har Kale Rosing, ligeledes i 1960'erne, tegnet et exlibris (nr. 56) til læge J. E. Danner (se tillige nr. 63). Gengivet formindsket. Så følger 5 exlibris fremstillet af 5 forskellige: Geologen, afdelingsleder lektor Børge Fristrup (1918-85) fik ca. 1960 tegnet sit exlibris (nr. 57) af tegneren Bjarne Nielsen, Århus. Siden 1947 havde Fri- strup deltaget i danske, amerikanske og internationale videnskabelige ekspeditio- ner til Grønland, hvor han i 1956-58 ledede de danske glaciologiske under- søgelser under det geofysiske år. I 1970 oprettede han Sermilikstationen, tilhø- rende Kbhvn.s universitets geografiske institut. Endnu et medlem af Rosingfamilien, Jens Rosings faster Aviaja Rosing har lavet åndemanerexlibriset nr. 58, nemlig til Chr. Odgård, der i 1961-65 var distriktslæge i Godhavn. Det skete efter L l B/?/ Nr. 56. Wil« o 12x11,6 cm. [25] BØRGE FRIST Nr. 57. en samtale december 1962 om magi og paramedicin, hvorunder Aviaja sagde »Men du er jo vores angakoq, nakorsaK« (underforstået: Når tiden nu ikke byder noget bedre). Odgård, der er født 1930, er nu læge (nakorsaK) ved bjergværket i Marmorilik. I 1966 fik telegrafbestyrer Leo Chri- stiansen (f. 1910) - hvis sidste post i Grønland var som »telbet« i Godthåb 1961-70 - på Godthåb Bogtrykkeri trykt det af ham selv tegnede exlibris (»r. 59): Han skriver beskedent, at han desværre ikke er i besiddelse af nogen kunstnerisk åre,.men fantasifostret af et grønlandsk motiv markerer dog i al sin primitivitet, at bogen tilhører Elly og Leo! Exlibris nr. 60 med de to grønlandske slædehunde blev tegnet i 1966 af arki- tekt Børge Schnack, Føllenslev, til Hanne og Fjord Riisgaard, da sidstnævnte (f. 1942) var ansat ved KGH i Qudligssat. Han er stadig ansat i KGH, nu KNI, men med tjeneste i Aalborg. Jess Gerdes (f. 1929) var 1959-67 distriktslæge i Julianehåb, nu prakt. læge i Fredericia. Exlibris nr. 61 fik han foræret som afskedsgave af det danske personale på Julianehåb sygehus. Det er tegnet af den grønlandske kunstner Karl Kruse, Godthåb, og forestiller en tupilaq: »En eskimoisk kultisk figur lavet af knogler og skind. Ved trolddom kunne den kaldes til live og sendes ud for at Nr. 58. Nr. 59. 89 [26] dræbe og æde et udset offer. Mislykke- des anslaget, måtte ophavsmanden lide den skæbne, han havde tiltænkt den anden« (citat fra dr. Skovenborgs bog). EX LIBR IS GERDES Nr. 61. Bogejermærkerne nr. 62 og 63 er tegnet af Sven Havsteen-Mikkelsen, der - udover det som nr. 18 gengivne til Ejnar Mikkelsen og det sidst i artiklen nævnte bomærke — desværre kun har lavet disse to med grønlandske motiver: Nr. 62 er tegnet til Lone og Jørgen Borcbersen (han levede 1917—73, hun er født 1919). De virkede i Grønland lige fra 1938 til 73, han bl. a. som inspektør i Scorebysund 1946—56, derpå som in- spektør i Ammassalik til 1965 (de sidste to år var han tillige landsrådsmedlem for distriktet) samt 1965-73 som handels- chef i Julianehåb. Det smukke, enkle motiv viser en ulo (kvindekniv), hjem- bragt af Gustav Holm i 1880'erne. Jens E. Domer (f. 1927) erhvervede sit exlibris (nr. 63) kort efter sin hjemkomst fra Grønland, hvor han havde været distriktslæge 1960-67, først i Qudligssat og Thule, derpå i Jakobshavn. Dr. Don- ner er nu embedslæge i Mørke. Motivet — med konebåden og kajakken lagt til side på deres stativ — symboliserer et Grønland, som havde rødder i en æld- gammel fangerkultur, men nu var stærkt på vej ind i en ny tid. Billedet er oprindelig skåret som træsnit. Motivet står, set mod ren himmel, med fin grafisk, næsten abstrakt virkning. Den grønlandske lærer og kunstner Kristian Olsen (f. 1942), kaldet Aaju (Sto- rebror), er mester for de 4 næste exlibris (nr. 64-67). Han er student, lærerud- dannet på Jonstrup seminarium og har — efter i 8 år at have virket som lærer forskellige steder i Grønland — i 10 år været ansat på den grønlandske kost- skole »Ellekilde«; han studerer nu på Danmarks Lærerhøjskole. Han skriver 90 [27] l b r l s LONE OG JOHGEN BORCHERSEN JENS ERLAND DONNER Nr. 62. 5,5x6,2 cm. Nr. 63. digte, maler og var i 1985 julemærke- kunstner. Aajus første exlibris (tir. 64) er en stregkliche udført til Hansepajuk Gabriel- sen, landskasserevisor og i 12 år formand for Grønlands Idræts Forbund. Aaju forklarer motivet således: harpunspid- sen (hvis forbillede er en harpunspids fra Ipiutaqkulturen i Nordalaska, ca. 500 e. Kr.) symboliserer den grønlandske sports udøvelse, dens styrke og udhol- denhed (der skal mange kræfter til at kaste langt med en harpun fra en kajak) samt dens historiske udvikling, der bl. a. har taget kajaksporten op til fornyelse. Stregen symboliserer såvel harpunsno- ren som grønlandske fjelde. Hullet i harpunspidsen og den sorte prik balan- cerer og udtrykker samfundets mørke og lyse sider samt det fjerne og det nære, EX LIBRIS TOVE OG HANS BRUNSØ Nr. 65. 4,5x8 cm. EX LIBRIS 7x7cm. HANSEPAJUK G. Nr. 64. 5X7,4 cm. det rene og det usle. - Hansepajuk G. ønskede et exlibris med harpunspids- motivet, fordi han både på mødrene og fædrene side stammer fra et fangermiljø i Diskobugten. løvrigt har G. I. F. fra før hans formandstid brugt en harpun- spids som medalje. Exlibris nr. 65 er lavet 1975 til lærerægteparret Tove og Hans Brunsø (f. henholdsvis 1934 og 31). De har været lærere i Grønland siden august 1958 - i Julianehåb, Narssaq, Nanortalik og Nuuk samt nu i Sdr. Strømfjord. I Nuuk var de lærere ved seminariet i henved 15 år — og exlibris viser en af de skønne udsigter fra deres hus på Fjeldvej, med fjeldpryd, som voksede overalt i om- rådet, i forgrunden og Sermitsiaq (Sad- len) i baggrunden. Tegningen er udført i tusch. Nr. 66. [28] Det bogejermærke (nr. 66), Aaju vist- nok i 1976 skar i linoleum til Hanne Gabrielsen, da sekretær for seminariets rektor, er måske hans smukkeste. Både han og ejeren — der er en stor exlibris- samler og gift med Hansepajuk — holder meget af fugle, »de er bærere af bud- skaber«, skriver Aaju, og begge finder det helt i top. Som nr. 80 er gengivet endnu et af Hanne Gabrielsens mange exlibris. Endelig har Aaju i august 1983 udført exlibris nr. 67 til skoleinspektørparret Kithy og John Lindstrøm. Også de har arbejdet i Grønland i mange år — i Qudligssat, Upernavik og til slut i Nuuk - indtil de i 1986 blev pensionerede. Det i tusch udførte bogejermærke er i Aajus iver efter at kombinere Lindstrøms kærlighed til det grønlandske med deres efternavn ikke fri for at virke lidt over- læsset : Til venstre stiliserede motiver fra nordbotiden — i midten en kvinde (Ki- thy), der læser i en tyk bog omkranset af et blad fra et /indettæ. — til højre strøm- men, der kommer fra de store fjeldes smeltevandsflod om foråret. Billedhuggeren Martin Richard Olsen har til sine forældre i 1977 (i silketryk) udført et dobbeltexlibris (nr. 68) »så BJØRN RICH OLS C N r. 67. 92 EX L i BRIS * L INDSTRØM''''-t 6x8 cm. Li BRiS KIRSIEN THUE OLSEN Nr. 68. gennemført, at det efter behov kan deles. Øverst ses en grønlandsk lægebåd som symbol på den tid, Bjørn Richard Olsen tilbragte som læge deroppe. Ne- derst viser et vævet tæppe og et fir- kløver Kirsten Thue Olsens hobby og syge- sygeplejerskeuddannelse« (Skovenborgs bog). Bjørn Olsen (f. 1932) var 1961 — 67 distriktslæge i Godhavn og Juliane- håb og er nu prakt. læge i Kerteminde. Seminarielektor Astri Heilmanns exlibris (ar. 69) til hendes mand seminarielektor Isak Heilmann viser to islom med isfjelde i baggrunden. Det er fra 1976, udført i akvatinteætsning. Et andet af Astri Heil- [29] Nr. 69. 7,4x11,8 em. Nr. 70. 8,8x11 cm. manns smukke, stilfærdige exlibris er det som nr. 70 gengivne, som hun året efter lavede til sin mand: De to ryper i sommer og vinterdragt er fremstillet som litografi på stenplade. Isak Heil- mann er ivrig rypejæger. Astri Heilmann er både ivrig exlibris- samler og dygtig -kunstner. Hun har i alt lavet 14 forskellige exlibris til sig selv og sin familie. Nr. 71 er et exlibris fra 1976. Det er et linoleumstryk, der er fremstillet i to farver. Det findes i en rød, en grøn og en blå udgave med sort overtryk. Moti- vet er to masker fra Østgrønland. Nr. 72 er et linoleumstryk lavet til Astri Heilmanns datter Parnuna, der er medicinstuderende i Århus. Endnu et exlibris (nr. 73) fra 1970- erne skal nævnes: Handelschef N.-f. Urne Fischers humoristiske, tegnet af telegrafist Henrik Cederberg i 1978 og trykt i Sydgrønlands bogtrykkeri. Det er det eneste exlibris med en hvalros på. KGHs skjolde refererer til, at Fischer, der er født i 1944, i godt 20 år har været ansat i KGH (nu KNI) med tjeneste i Grønland. Han er nu handelschef i Qaanaaq, Thule. VI. Nyeste Grønlandsexlibris (bl. a. af Alex Secher og Cbr. B/æsbjerg) Tegneren Alex Secher (f. 1913), der bl. a. har lavet mange bogillustrationer, men 93 [30] Nr. 72. 7,1x11 cm. også malerier, besøgte første gang Grønland i 1952 og berejste i 1955 vestkysten fra Upernavik til Julianehåb. Han har lavet 3 exlibris med grønlandsk motiv: Det af grønlænderen på fangst i sin kajak (nr. 74} er tegnet til fiskeri- og søfartsmuseet (saltvandsakvariet) i Esbjerg i anledning af, at Claus Sørensen i 1971 skænkede museet 100.000 kr. til indkøb af grønlandica med særlig hensyn til fiskeri og fangst. Nr. 75 er tegnet til oberst Jørgen Helk (1905-77): Helk deltog i 1935-38 i Geodætisk Instituts opmålingsekspedi- tioner til Grønland og ledede 1947-53 flyvefotoekspeditionerne. Efter i 1963 at være afgået fra tjeneste i Geodætisk Institut, var han indtil sin død leder af Arktisk Institut. - Da det blev forbudt forsvaret at kæmpe den 29. august 1943, flygtede han og hans næstkommande- rende i robåd til Sverige og videre til England. Efter uddannelse i Special Forces blev han nedkastet over Dan- mark og blev næstkommanderende hos general Vagn Bennike, der 1944-45 ledede modstandsbevægelsen i Jylland. — Hovedmotivet i Sechers flotte exlibris er det grønlandske opmålingsarbejde. Det lille mærke nederst til venstre viser Helks tilknytning til hæren (artilleriet), mærket til højre forestiller en teatermaske med to korslagte fløjter: Helk var en ivrig dukketeatermand, der flittigt brugte sit gamle dukketeater. Endelig har Secher i 1985 tegnet det smukke, enkle exlibris nr. 76 til sin søn Karsten Secher (f. 1945), der er geolog i GGU. Nr. 73. 94 [31] FISKERIMUSEETS GRØNLANDSBIBLIOTEK EX • I.IBRIS Nr. 74. Til forstanderen for Knud Rasmussens højskole i Sisimut Svend Ko/fe har kunst- konservator Jørgen Wadum i 1980 tegnet exlibris nr. 77. Kolte, der er cand.mag. i samfundsfag og grønlandsk filologi, har siden 1969 haft tilknytning til Grøn- land, bl. a. som soldat på inspektions- skib, deltager i geodætiske ekspeditioner, studierejser og et år som timelærer i EX LIBRIS JØRGEN HELK Agto — samt siden 1981 som højskolens forstander. De nyeste exlibris er nr. 78 og 79. Nr. 78 fik distriktstandlæge Ole Mørup foræret af hustru og børn til sin 50 års fødseldag i 1986. Det er tegnet af lærer Peter Rasmussen, der er født i Danmark i 1950, men siden 1976 har boet i Grønland og er medlem af den stedlige kunstner- og kunsthåndværker- sammenslutning »Assavik«. Familien Mørup har siden 1963 boet i Grønland, først i Qudligssat og Umanak og fra KARSTEN SECHER Ex-Jibris Nr. 76. 6x9 cm. Nr. 75. 1969 i Jakobshavn. Historien bag ex- libriset er, at Mørup, der var Umanak- distriktets eneste tandlæge, en bitterlig kold vinterdag var på vej på hundeslæde til Igdlorsuit. Midt ude på fjordens is møder han en slæde med et forældrepar og en lille purk med en rædsom tand- pine: »Tandklinikken« pakkes ud, den fornødne bedøvelse foretages, tanden trækkes ud — og slæderne skilles, idet folkene fra Igdlorsuit vil fortsætte den planlagte tur til Umanak. — At isfjeldet i baggrunden ligner en tand er tilsigtet. Også nr. 79 er fra 1986. Det er tegnet af færingen, lærer Hildur Jacobsen til skoleleder Arne Hermann. De to udgør lærerstaben ved skolen i den lille bygd Tasiussaq, der ligger ved den lange, 95 [32] Nr. 77. Diameter 4,1 cm. smalle Tasermiutfjord, der øst for Na- nortalik skærer sig ind mellem stejle fjelde (længere inde lå i middelalderen et munkekloster). Hermann, der er født 1958, kom i 1977 til Narssaq som deltager i en af Gladsaxe Venskabsfor- enings besøgsrejser og blev så betaget af Grønland, at han besluttede at tage grønlandsk lærereksamen fra seminariet i Nuuk. De to ænder nederst til højre på exlibriset ville ejeren gerne have med, fordi han netop havde skudt to vild- ænder som sin førstefangst. Til sidst to exlibris af dansk exlibris- kunsts grand old man, den godt 80-årige Chr. Blæsbjerg, Odense: Stregklicheen nr. 80; udført 1981 til Hanne Gabrie/sen (se også nr. 66) viser, at ejeren er ansat hos politimesteren i Grønland, at hun bor i Nuuk (politiets »vågne øje« ved Sermitsiaq) og at hendes arbejde består i skibsregistrering. Fiske- fartøjets havnekendingsnummer GR-6- 501 er samtidig kunstnerens opusnum- mer. Endelig har Blæsbjerg tegnet exlibris nr. 81 til distriktslæge Bo Egelund i Holsteinsborg. Egelund er født 1955 og har siden 1983 været læge i Grønland. Exlibris er lidt vel symbolrigt, men ARNE HERMflHN Nr. 79. 10,6x11,6 cm. Nr. 78. 7,5x7,5 cm. velkomponeret: Isbjørnen skal naturlig- vis lede tanken hen på Grønland og iskrystallen antyde Holsteinsborgs belig- genhed; ejeren er født i tyrens tegn, medicinen (Æskulapsnogen) er hans fag og bøger hans hobby. Vil. Supplement Her er medtaget nogle få exlibris, hvis motiv utvivlsomt er grønlandsk, men hvor det enten ikke er lykkedes at iden- tificere ejeren eller hvor denne ikke synes at have nogen tilknytning til Grønland: 96 [33] Nr. 80. Exlibrissamleren Kurt Antonsen, Ka- strup, ejer, af interesse for Grønland, blandt andre exlibris, et, der skal fore- stille en eskimoisk fanger (nr. 82).* Kajakmanden (nr. 83) er i 1956 teg- net ?if Jens Rosing til Erik Halved, senere Erik la Cour (1920-86). Han, der var journalist og senere informationschef i undervisningsministeriet, havde ikke været i Grønland, men nærede stærk interesse for grønlandsk historie. Overlærer Johs. H. Johansen, Glostrup, har ejet exlibris nr. 84. Det er i 1959 skåret i linoleum af kunstneren Jørgen Jensen, Samsø, f. 1891. Johansen, der er død, var exlibrissamler, men havde efter det oplyste ingen grønlandstilknytning. Den kendte exlibriskunstner Preben von Pein (1911-70) har til »Poul Erik Nr.81. Nr. 82. Kragh, født Grønland« tegnet nr. 85. Det har ikke, hverken ved forespørgsel til von Peins enke eller på anden måde, været mig muligt at identificere Poul Erik Kragh. Endelig har jeg hverken kunnet iden- tificere fremstiller eller ejer af det is- bjørnemærke (nr. 86), som Erik Schødt har lavet til Inger Schødt. Skulle læserne kunne oplyse noget om disse exlibris — eller kunne supplere oplysningerne om de i det foregående nævnte - ville det interessere mig. * H. Chr. Gulløv har gjort opmærksom på, at exlibri- set er en næsten identisk afbildning af en tegning udført 1969 af professor Erik Holtved, gengivet i tidsskriftet 1979 pg. 215. 97 [34] ERIK HAI.VED Nr. 83. Da jeg i denne artikel alene har anset indklæbede bogejermærker for exlibris, har jeg (bortset fra bemærkningerne ad nr. 1) undladt at omtale bomærker, som typisk påstemples eller -trykkes en insti- tutions eller persons eget brevpapir eller publikationer. Her skal dog gengives til venstre det bomærke med harpunspids, Nr. som Sven Havsteen-Mikkelsen engang før sidste krig tegnede til Det grønlandske Selskab, og til højre det nytegnede bo- mærke udformet af mag. scient. H. C. Gulløv, som selskabet nu anvender. %*LJ Nr. 84. 98 7,3x5,5 cm. Nr.86. 9,4x11,5 cm. [35] STIFTET 1905 VIII. Exlibris fra llinniarfissuaq I formningsundervisningen på Ilinniar- fissuaq har fremstillingen af exlibris væ- ret brugt en hel del i de senere år. Seminarielektor Astri Heilmann har vide- regivet sin store interesse for exlibris til sine elever. De unge lærerstuderende på seminariet og de HF studerende har været ivrige efter at fremstille exlibris til sig selv. Nr. 87. 10X10 cm. På Ilinniarfissuaq hænger alle elever- nes exlibris som en fast udstilling på gangen uden for grønlandsk lokalerne, og udstillingen er nu oppe på 80 forskel- lige exlibris. Motiverne er naturligvis alle fra Grønland. Den anvendte teknik er oftest linoleumstryk, og mange af trykkene er udført i flere farver. Nr. 87 er et linoleumssnit lavet i 1982 af llaitsunguaq Reimer, der nu er lærer i Aasiaat. Augusta Lunds exlibris (nr. 88) er ligeledes et linoleumstryk fra 1982. Hun er nu lærer i Qeqertarsuaq. Jakunguaq Skade, (nr. 89) har valgt motivet fra gamle dage, hvor en mand sidder med et ildbor. Det er lavet i 1983. Jakunguaq Skade er nu lærer i Aasiaat. Nr. 90 er fra 1980, og det er lavet af Annelise Kreutzwann fra Sisimiut. Hun gik dengang på HF. Nu går hun i afgangsklassen på seminariet, og hun bliver lærer til sommer. 99 [36] BMI GT Nr. 88. En anden teknik, der også ofte anven- des af de studerende på HF er zinktryk. Nr. 91 viser Malmdnguaq Markussen?, exlibris med et motiv med to ansigter. Malinånguaq er nu journalist og arbejder i Avannaata Radiua. Nr. 92 er også zinktryk lavet af Peter Egede Euck, der er fra Nuuk. Han arbej- der som kontorassistent i Nuna Bank. Hans motiv er ørnen, der kredser over fjeldet. Nr. 9 3 er udført af Ellen Kreutzmann til datteren Arnanguaq i 1984, mens Sara Schacht lavede sit eget exlibris nr. 94 med blomsten Niviarsiaq, Storblom- stret gederams. De sidste fire exlibris har fire unge fra Nuuk lavet i perioden 1981 til 1986. Nr. 95 Dabada Papis, nr. 96 Jane Heilmann, nr. 97 Lissie Hansen og nr. 98 Ka- lunguaq Semsen. Nr. 89. 7,1x9,8 cm. Nr. 90. 5,4x8 cm. Exlibris fremstillingen fortsætter støt i formningslokalet på Ilinniarfissuaq. 100 [37] Nr. 91. 7,7x10,5 cm. 8,4x15,5 cm. 101 [38] Nr. 95. 4,3X7,3 cm. Nr. 96. 6x8,34 cm. 6,2x9,9 cm. Nr. 98. 6,4x10 [39] **&£*?"~'~f$&( 5*Sfc* l '* «*vi *', Vrf. *4»—f i**l >lj-/r/ Heilmann og Hanne Gabrielsenforan deres udstillingpå 'Landsbiblioteket i 1985. Foto: Lisbet Lyager, Sermitsiaq. Exlibrisudstillinger i Grønland Hanne Gabrielsen og Astri Heilmann har arrangeret store exlibris udstillinger i Grønland med Exlibris fra deres egne samlinger. Mange af disse har motiver fra Grønland. I 1980 og 85 var der udstillinger på Landsbiblioteket i Nuuk, og i 1986 var der udstilling i Ilulissat på museet. Alle tre udstillinger har været ivrigt besøgt, og det har inspireret man- ge til at anskaffe sig et exlibris. EXliBRIS 103 [40]