[1] Nogle tekniske undersøgelser i forbindelse med konserveringen af maleriet fra Sisimiut gamle kirke Af Mikala Bagge Alle fotos: Forfatteren I august 1985 besøgte jeg for første gang Sisimiut, for at sætte malerierne på Knud Rasmussens Højskole istand. Ved denne lejlighed gæstede jeg samtidig byens museum, som endnu var under opbygning. Sammen med museets leder Benno Blæsild var jeg oppe på loftet over den gamle blå kirke for at se på tre gamle malerier, som skulle indgå i mu- seets samling, hvorfor Benno ønskede min vurdering af deres konserverings- behov. Ecce Homo scenen sprang os begge i øjnene med det samme, dels pga. motivet, og dels fordi det vidnede om gedigent veludført malerarbejde fra sen- barokken. Umiddelbart synes bevaringstilstan- den at være forbløffende høj i betragt- ning af de ringe opmagasineringsvilkår; men den tykke, ujævne og snavsblan- dede fernis gjorde det uegnet til udstil- lingsbrug uden forudgående behandling. Jeg anbefalede derfor, at vi prioriterede dette maleri højest, da det også i ud- stillingssammenhæng ville være langt det mest spændende. Jeg håbede sam- tidig, at en rensning af fernisen ville give maleriet sin oprindelige farvepragt tilbage. Maleriet indkom til konservering i begyndelsen af 1986, og jeg besluttede mig for at udvide de almindelige for- undersøgelser, som skulle danne grund- lag for konserveringen, til at omfatte maletekniske undersøgelser, som mulig- vis kunne underbygge Bennos teorier om maleriets oprindelse. Men først lidt om de iagttagelser man kan gøre med det blotte øje sammen- holdt med almindelig fotodokumenta- tion (se fig. l og 2). Som maleriet forekommer idag er det forsynet med en uoriginal, lakeret egetræsramme fra ti- den efter 1850. Hvad der oprindeligt har indrammet maleriet, har det ikke været muligt at finde ud af, da blænd- rammen ikke bærer mærker af tidligere montering, og da en gennemgang af fotosamlinger og arkivalier over kirken heller ikke kunne belyse spørgsmålet nærmere. Lærredets montering er derimod ori- ginal, og den er foretaget med små fyrretræsdyvler til en fast blændramme. Som malebund er anvendt et ret groft hørlærred, syet sammen af to stykker lige under maleriets midte. Lærredsbred- den måler 55 cm fra ægkant til ægkant. 117 [2] Efter opspænding er lærredet grunderet med en rød bolusgrund på blændram- men, hvilket bevirkede, at lærredet klæ- bede let til rammen ved afmonteringen. Det lidt grovkornede farvelag er lagt ganske tyndt på, således at grunden skinner igennem flere steder mest udtalt i arkitekturen og karnationsfarvernes skyggepartier. Kun de farvestrålende klædedragter og højlysene virker farve- mættede. Om maleriets oprindelige slut- fernis er det ikke muligt at danne sig et rimeligt indtryk, pga. den tykke fernis. Alle disse umiddelbare informationer om maleriets opbygning er ganske tids- typiske for malerier fra slutningen af 1700-tallet, som jeg har set det anvendt dels i guldmedaljemalerier fra Kunst- akademiet og dels i dansk kirkemaleri. ^ .4 * M* ^ «:V^: :n,i Fig. 1. Maleriets forside inden konserveringen optaget i symmetrisk lys. Fig. 2. Detalje af maleriets bagside før maleriets demontering fra den originale blændramme. Fig. 3. Farvesnit A udtaget i Barabas' ben. 1. Limrester. 2. Bolusgrund. 3. Hvidt farvelag med røde pigmentkorn. 4. Samme sammensætning som 3. 5. Klar original fernis. 6. Tykfernis. Farvesnit B udtaget i forgrundspersonens røde kappe. 1. Limrester. 2. Bolusgrund. 3. "Blegrød okker fane. 4. Vinrød lasur medglasskdragtige pigment (kraplak). 5. Fernis med snavs. Farvesnit C udtaget i draperiet øverst til højre. 1. Li m res t er. 2. Bolusgrund. 3. Merkegråt farvelag. 4. Heftig gren lasur, hvis øverste del er brunfarvet. 5. Klar originalfernis. 6. Snavsblandetfernis, som er trangt ned i en revne i hele farvelaget. 118 [3] KNK A Kalaallit Nunaata Katersugaasiviata £w3?V\ ASERFALLATSAALIIVIA (uQfiF Box145 • 3900 Nuuk %&$ SULIAP INGERLANERANUT NALUNAARUT suliap taaguutaa (tagsbetøgnelse) Malerikonservering kon«. nr. 86 01 08 / 1 katørsugaat (genstand) Maleri forestillende Ecce Homo scene katersapnormualmus. nr.l suminngaannearfia (provinens) Sisimiut gamle kirke normuugaliartoq (foreløbig nr.) suliassiisoq (institution/øjer) Sisimiup katersugaasivia. uaffigisassaqfref.l najugaq (adresMl tlf. nr. A ^^ mi i lffifili!v='J6 1 lUli^r5 mmmwmm — J ^P5^*-2— a« * i Li '/ L 119 [4] I modsætning til opstandelsesscenen fra Ilulissat synes dette maleri ikke at være malet efter de forhåndenværende materialers princip - på en bordplade, som Bodil Kålund skriver det i sin bog - men derimod efter strengere malertradi- tioner. Dette kunne måske bestyrke teo- rien om, at maleriet er malet i Køben- havn, nærmere bestemt på Kunstakade- miet, i en tid, hvor teknik var lige så væsentligt i uddannelsesforløbet som kunstnerisk udfoldelse. For at undersøge maleriets teknik noget dybere blev der udtaget 6 farve- prøver til mikroskopundersøgelser i gennemfaldende lys (tyndslib) (se fig. 3, 4 og 5). Disse bekræfter på enhver måde det allerede beskrevne. Lærredet er for- limet, inden den lidt groftrevne bolus- grund er påført i et lag. Der er ingen isolering af grunden, eller noget som kan ligne rester af en fortegning. Det ganske tynde farvelag ligger direkte på grunden, ofte kun et enkelt højst to, som i snit A, hvor man tillige kan se male- riets ganske tynde originalfernis. Snit A er udtaget i Barabas' ben. Det er kende- tegnende for alle farvelag, at pigmen- terne er anvendt meget rene, hvilket er umiddelbart synligt ved farvernes klare udtryk. To snit viser anvendelse af lasurtek- nik. Snit B er udtaget i forgrundsperso- nens røde kappeflig, hvor der ligger en vinrød lasur (kraplak) over en noget bleg rød okker. Prøven er udtaget, hvor farven har været dækket af et tykt snavslag, som har beskyttet lasuren mod lysets blegning. Det er derfor nærlig- gende at forestille sig, at farveintensi- teten - ikke alene for denne kappes 120 Fig. 4. Maleriets forside, infrarød reflekteret optagelse. vedkommende, men for de røde farver i almindelighed - har været langt kraf- tigere. Snit C viser, at draperiet øverst til højre består af et heftigt grønt lasur- lag (spanskgrønt) over en grå dækkende farve. Med tiden er denne lasur blevet misfarvet på overfladen og fremtræder idag som en brunlig farve. Et velkendt fænomen, som opstår, når dette kobber- pigment kommer i forbindelse med en tørrende olie, hvorfor det altid udrives i fernis. Da disse farvesnit ikke kunne fortælle os om kunstnerens fremgangsmåde med hensyn til motivets oplæg, blev der foretaget to infrarøde optagelser (se fig. 6 og 7), da man herved har mulighed for at afsløre rettelser i kompositionen, for- tegninger eller kvadrering til brug ved [5] Fig. 8. Renseprøve. I det markerede felt er fernisen delvist fjernet. Fig. 9. Samme detalje somfig. 8 efter endt behandling. buler forsvandt. Da den oprindelige blændramme ikke kunne kiles,, blev ma- leriet spændt op på en ny kilbar blænd- ramme. Den gamle, faste blændramme med dens trædyvler må dog af kultur- historiske grunde betragtes som en væ- sentlig del af maleriet, hvorfor den blev fastgjort til bagsiden af den nye blænd- ramme. Afsluttende blev maleriet retoucheret og ferniseret inden monteringen i ege- træsrammen. Transporten af maleriet tilbage til Sisi- miut forløb ikke uden dramatik. Det viste sig, at årets første sne netop havde dækket byen og skabt almindelig ravage, da »Disko« lagde til ved kajen den morgen kl. 7. Og det skulle også vise sig, at intet køretøj i byen kunne forcere den stejle bakke op forbi museet. Høj- skolens bil måtte da også give fortabt midt på bakken, og den begyndte i slow-motionagtigt tempo at skride ned- ad. Da jeg befandt mig på bilens lad for at holde på maleriet, havde jeg god udsigt til de forskellige knapt så tilta- lende »landingsmuligheder«. Heldigvis standsede vi dog pludseligt, da bilen havde hægtet sig fast til en stor kranbil, som allerede var landet halvt nede i grøften. Andre — både mennesker og biler — som i løbet af den næste halve time forsøgte sig på bakken, var knapt så heldige. Men da uheldene efterhånden skræmte de nysankomne, blev der så stille på bakken, at det lykkedes mig at få mit maleri ud af vognen og op på hovedet; og jeg mobiliserede hele min balanceevne for at nå sikkert op af bakken med »klenodiet«. Museet var naturligvis lukket, men det lykkedes mig at få en stedlig butiksindehaver banket op, som straks beredvilligt gjorde plads til maleriet bag den seneste efterårs- kollektion og lovede mig at sænke tem- peraturen, for at maleriet ikke skulle få varmechok efter opholdet i det fri. Efter en veloverstået weekend fik jeg kontakt til museet og bragt maleriet sikkert i »havn«. 123 [6]