[1] Hans Hendrik og Panther- ekspeditionen, 1869 Af Peter R. Dawes Oversættelse ved Esben Glendal Perioden 1853-1876 er bemærkelses- værdig i polarregionernes opdagelse. I dette tidsrum udforskede en række ek- speditioner Smith Sund-ruten til Nord- polen. Man konstaterede, at Grønland er adskilt fra Nordamerika af en lang, smal søvej (Nares Stræde), som forbin- der Baffin Bugt med det isdækkede Arktiske Hav (fig. 1). Ekspeditioner med kurs mod Smith Sund lagde som regel til ved bopladser i Vestgrønland for at tage forsyninger om bord og hyre lokale folk. Således led- sagede et antal vestgrønlandske eskimo- er disse ekspeditioner langt nordpå som jægere og førere af hundeslæder. Blandt dem var Hans Hendrik (Suerssaq, 1834- 1889), som deltog i fire ekspeditioner til Nares Stræde-området. På grund af sine bedrifter som ekspeditionsdeltager og sine færdigheder i forbindelse med kajak, hundeslæde, harpun og riffel foruden et stadigt voksende kendskab til de geogra- fiske forhold i det nordlige område blev Hans en højt værdsat medhjælp på disse ekspeditioner. Af litteraturen fremgår det klart, at ekspeditionslederne endog var villige til at gøre en omvej for at opspore Hans og sikre sig hans medvir- ken.1 Bortset fra hvalfangerskibe var der i ovennævnte periode kun ét andet fartøj, som sejlede nordpå fra de nordligst beliggende bopladser i Vestgrønland (Upernavik og Tasiussaq) med kurs mod Smith Sund. Det var den amerikanske ekspedition ledet af William Bradford i skibet Panther i 1869. Den mødte Hans, som på det tidspunkt boede i Uperna- vik-distriktet, men dog uden at forhyre ham! Om denne artikel Denne artikel drejer sig hovedsageligt om Hans Hendrik, men desuden inde- holder den en beskrivelse af den lidet kendte Ptf«/^r-ekspedition, som fortje- ner særlig opmærksomhed af tre årsager. For det første er ekspeditionen kun sparsomt omtalt i dansk og grønlandsk litteratur, til trods for at dens resultater er af en ikke ringe historisk værdi.2 Ekspeditionens to professionelle foto- grafer tog for eksempel adskillige hun- drede fotografier, som hører til blandt 191 [2] ARKTISKE HAV (POLARHAVET) _ ROBESON " "ELLÉSMERE^>-KANAL REPULSE HAVN KAP BREVOORT NEWMAN BUGT -, ISLAND' ^(GRINNELL LAND) KENNEDY KANAL WASHINGTON LAND KAP INDEPENDENCE KAP CONSTITUTION HUMBOLDT GLETSCHER INGLEFIELD LAND THULE AIR BASE DUNDAS MELVILLE BUGT + DJÆVELENS TOMMELFINGER BAFFIN BUGT UPERNAVIK PRØVEN HANS HENDRIKS EKSPEDITIONER NORDLIGSTE POSITION FOR SOFIA, NORDENSKIOLD EKSP 1883. VINTERHAVNENE FOR NARES EKSP 1875-76. * DISCOVERY j * VINTERHAVN FOR POLARIS, HALL EKSP 1871-73. VINTERHAVN FOR UNITED STATES, HAYES EKS. 1860-61. * VINTERHAVN FOR ADVANCE, KANE EKSR 1853-55. Fig. 1. Kort over nordlige Baffin Bugt og Nares Stræde som viser de væsentligste overvintringssteder for de fire »nordpolsekspeditioner« Hans Hendrik deltog i. Sofias nordligste position i 1883 er også vist. Krydset i Melville Bugt er en omtrentlig angivelse «^Panthers nordligste position i 1869. 192 [3] Fig. 2. Hovedpersonerne i Panthei-ekspeditionen, Venstre: William Bradford (1823-1892) omkring den tid da han foretog sine rejser til Labrador, ca. 1865. Foto: Nev Bedford Whaling Museum, Massachusetts. Højre: Isaac I. Hajes (1832-1881) omkring 1860. Gravering af jackman fra et fotografi afWenderoth;fra Hayes, 1867. de tidligste kvalitetsoptagelser fra Vest- grønland. De er et værdifuldt materiale, der vidner om folk, bopladser, land- skaber og liv i Vestgrønland. Et af billederne viser Hans Hendrik og familie i Upernavik (se dette tidsskrifts forside og fig. 16) og er det tidligste kendte fotografi af Hans.3 For det andet var et af ekspeditions- medlemmerne dr, Isaac I. Hayes, en gammel bekendt af Hans fra to tidligere ekspeditioner. Hayes hørte til dem, der var meget kritisk over for Hans. I 1861 havde Hayes på tilbagevejen fra de nordlige områder sat Hans og hans kone og barn af i Upernavik under temmelig foruroligende omstændigheder. Hayes' gensyn med Hans 8 år senere er inter- essant — ikke kun på baggrund af Hayes' reaktion, men også i lyset af kommen- tarerne fra hans partner, William Brad- ford (fig. 2). For det tredje vides der forholdsvis lidt om Hans i den periode, da han boede i Upernavik, d. v. s. mellem hans delta- gelse i Hayes-ekspeditionen (1860-61) og ekspeditionen ledet af C. F. Hall (1871-73). I den nyeste bog om Hans Hendrik af Mads Lidegaard (1985, 219 s.) omtales denne 10-årige periode af Hans' liv på kun knapt halvanden side (s. 80-81). Bradfords ekspedition næv- nes ikke af Lidegaard. Derfor er en nogenlunde detaljeret beskrivelse af mø- det i 1869 mellem P##//w-ekspeditionen og Hans berettiget. 193 [4] #'•* • "....., " * ,-v •*• *,' , ** V *** •« *"/, -;*" - i>/$¥^'^ - < *» x- '^^ / ', t « &3T •S?-5i"'* r ;fi^s^"?^/J^ Fig. 3. Kaptajn C. F. Halls »længst mod nord« varde fra oktober 1871 med markeringsstenen »W FEET E«. Positionen er ca. 82°00'N, syd for Kap Brevoort, Newman Bugt, Nyeboe Land (Jig. 1). Hans Hendrik ledsagede Hall til Kap Brevoort - en rejse som skulle vise sig at blive Halls sidste. Hans besøgte Newman Bugt igen i 1876 med British Arctic Expedition. Foto: P. R. Dams, 1966. Hans Hendriks bedrifter Ved Kap Brevoort på Grønlands nord- lige kyst ved det Arktiske Hav ligger der en lille bunke sten (fig. l og 3). Det er resterne af en varde bygget i 1871, som har tilknytning til Hans Hendrik. Dens geografiske position er ca. 82°00'N, altså omkring 900 km fra Nordpolen. Varden markerer polarforskeren kaptajn C. F. Halls nordligste lejrplads, som blev op- rettet ved afslutningen af hans korte færd mod Nordpolen. På dette tidspunkt - oktober 1871 - var det nordvestlige Nyeboe Land verdens nordligste besøg- te landområde. En snestorm havde standset Hall ved Kap Brevoort, og før han begyndte turen sydpå tilbage til skibet Polaris, som lå i Thank God Harbour, skrev han en beretning, som han lagde i en metalcylinder og begrave- de i jorden 10 fod øst for varden. Skrevet den 20. oktober skulle disse ord blive nogle af Halls sidste. Han døde tidligt i november ombord på Polaris under ret uklare omstændigheder.4 Hans Hendrik var en af Halls tre ledsagere på den slædetur. Da jeg i 1966 besøgte varden og læste beretningen, viste det sig at være en spændende førstehånds-skildring af blot en enkelt af 194 [5] Hans Hendriks bedrifter i det fjerne nord.5 Over en periode på 25 år deltog Hans i de fire store overvintringsekspeditio- ner, som gradvist forcerede sig vej gen- nem Nares Strædet (fig. 1). De første tre var amerikanske under ledelse af Elisha K. Kane (1853-55), Isaac I. Hayes (1860-61) og Charles F. Hall (1871-73) og den sidste (1875-76) en- gelsk med George S. Nares som chef. Desuden var Hans også med på en sommersejlads til distriktet ved Kap York i 1883. Det var med den svenske naturvidenskabelige ekspedition ledet af Adolf E. Nordenskiold.6 Hans' præstationer som jæger, slæde- fører og ekspedition smand på de fire overvintringsekspeditioner er velkendte og veldokumenterede. Det er tilstrække- ligt at fastslå her, at Hans på sin egen tid var en arktisk berømthed. Her var en eskimo, som kunne læse og skrive, og som var vidt berejst og havde tilbragt så megen tid blandt amerikanere og euro- pæere, at han kunne forstå og udtrykke sig på engelsk, og som havde skrevet om sit liv. Den omstændighed, at Hans' bog var blevet publiceret i London og Kø- benhavn, at ekspeditionernes rapporter hovedsageligt blev offentliggjort i Nord- amerika, og at der blev skrevet om ham i aviserne, gjorde Hans internationalt kendt. Sammen med sin familie besøgte han Nordamerika efter den mirakuløse, 3.000 km lange rejse på en isflage gennem Baffin Bugt og Davisstrædet - en færd der vakte opsigt i adskillige lande og gav anledning til adskillige publikationer (f. eks. Blake, 1874; Gree- ly, 1923a; Loomis, 1971). Hvad nordpolshistorien ikke direkte nævner, er, at Hans gennemførte ikke én men to slæderejser til »længst mod nord« positioner på land.7 Forud for rejsen i 1871, nævnt ovenfor, passerede han i juli 1854 sammen med William Morton forbi Humboldt Gletscher til Kap Independence i Washington Land, ca. 80°30'N.8 Både Kane- og Hall-ekspeditionerne ærede Hans ved at opkalde nyopdagede geografiske lokaliteter efter ham — Hans Ø og Hans Ø (Dawes, 1985). Kilder om Hans Hendriks liv Der findes temmelig meget kildemateri- ale om Hans Hendrik og hans familie. Ingen anden grønlænder, måske bortset fra Minik »New York-eskimoen«,9 med tilknytning til polarregionens opdagelse og udforskning har været genstand for så megen opmærksomhed fra så mange. Selv Hans' kone, Meqo, er hovedperson i enkelte beskrivelser (f. eks. Greely, 1923b). Hovedkilden er Hans' egne skil- dringer, som blev skrevet i vinteren 1877 og publiceret på grønlandsk, dansk og engelsk. Det var »inspektør i Nord- grønland«, Krarup Smith (Godhavn), som efter Hans' tilbagevenden fra den sidste overvintringsekspedition i 1876 tilskyndede ham til at nedfælde sine rejseoplevelser. De blev først publiceret i det grønlandske tidsskrift Atuagagdliu- tit og senere oversat af dr. H. J. Rink til engelsk og derefter til dansk. Rink redigerede Hans' erindringer og tilføjede nogler vigtige og interessante indleden- de bemærkninger vedrørende forfatte- rens fødested og nationalitet (Hendrik, 1878; Rink, 1878).10 195 [6] En anden vigtig kilde er en snes bøger, primært på engelsk men nogle få på tysk og svensk, som repræsenterer de officielle eller halv-officielle beretninger om de ekspeditioner, som Hans deltog i, foruden nogle mindre grønlandske og danske artikler, af hvilke de, der er skrevet af Rink og Otto Rosing, nok må betragtes som mest interessante. Derudover er der skrevet mange kor- tere og længere populærartikler, og Hans Hendrik nævnes i snesevis af bøger, som omhandler de ekspeditioner, han deltog i (f. eks. Scandlin, 1903; Rich, 1934). Den seneste bog om Hans Hendrik er skrevet af Mads Lidegaard, »Hans — en eskimo, en grønlandsk livsskæbne« (Li- degaard, 1985); mange af ovennævnte kilder kan findes i bogens bibliografi. Bogen beskriver Hans' fødsel i den lille herrnhutiske mission Lichtenfels i Vestgrønland i 1834, hans indsats i det nordlige område, hans og familiens op- hold i Amerika samt deres liv på de steder, hvor de slog sig ned: Fiske- næsset, Kap York distriktet, Upernavik og Godhavn. Som udtrykt af Vebæk (1986) frem- stiller Lidegaards bog »et usædvanlig spændende og dramatisk grønlænderliv« men giver »også indblik i et farefuldt ekspedi- tionsliv, hvor intriger også forekom«. Bogen er rigt illustreret - hovedsageligt af teg- ninger og graveringer af eskimoisk leve- vis og diverse ekspedition sbegivenheder, taget fra de ovenfor nævnte beretninger. Bogen er imidlertid i højere grad en historisk skildring end en egentlig doku- mentarisk studie.11 Hans' erindringer citeres som hovedkilde. Nogle steder får Hans' ord lov til at stå alene, hvorved de får karakter af at repræsentere kendsger- ninger, selv om en sammenligning med andre kilder afslører betydelige forskelle. Så vidt vi ved, skrev Hans overvejende på grundlag af hukommelsen.12 Efter- som han for det meste skrev om for- gangne begivenheder - nogle havde fundet sted over 20 år tidligere - er det ikke overraskende, at detaljerne i hans beretninger divergerer fra ekspeditions- beretningerne, som er baseret på dag- bøger og notater skrevet fra dag til dag og samlet umiddelbart efter ekspeditio- nens afslutning. Når dertil kommer, at Hans havde et helt andet syn på betyd- ningen af de rejser, han foretog, er det forbavsende, at der er så megen over- ensstemmelse mellem de forskellige kil- der, som tilfældet er. Hans synes at have haft en enestående god hukommelse. Nogle begivenheder fortælles i et levende sprog, og han medtager visse detaljer. Andre af hans erindringer er mere udetaljerede. På de fire rejser til det fjerne nord havde han nær forbindelse med godt og vel hun- drede »Kavdluna«. Som det kunne for- ventes, refererer han kun til nogle få af disse mennesker ved navn, især hans chefer og medrejsende. Så vidt det kan konstateres, sammenblander Hans kun yderst få personer; et eksempel er hans brug af navnet »Mister Tarsa« for både George E. Tyson og H. C. Chester, begge fra PøAzm-ekspeditionen. Det er en smule overraskende, da Hans var i nær kontakt med begge personer på forskellige tidspunkter af ekspeditionen. Det er uklart, om Hans fejlagtigt mente, at Chester og Tyson hed det samme, 196 [7] eller om han forvekslede de to mænd i hukommelsen (Rink i Hendrik, 1878, s. 100). Hans' erindringer er et bemærkelses- værdigt historisk dokument. Det er den første bog skrevet af en grønlænder, og den udgør en enestående beskrivelse af de første rejser til de nordlige om- råder. Bradfords Panther-ekspedition William Bradford, en amerikansk kunst- ner, arrangerede i 1860'erne flere ekspe- ditioner til Labrador-kysten. I 1869 ret- tede han opmærksomheden mod Grøn- land, og med LeGrand Lockwood som financier organiserede han en ekspedi- tion i det 375 ton store dampskib Panther (fig. 4; Bradford, 1873). Skibet var oprindelig blevet bygget til sæl- fangst, og skroget var særligt isforstær- ket. Bradford (1885, s. 81) hævdede, at »Det var i virkeligheden et af de pålideligste skibe som nogensinde var sejlet ind i de arktiske farvande«. Dette kan udmærket være tæt på sandheden (fig. 5).13 Skibet ejedes af den kendte søfarerfamilie Bart- letts af Brigus, Newfoundland. Det var bemandet med newfoundlændere og havde navigatør John Bartlett som kap- tajn og to familiemedlemmer, Sam og William Bartlett, som første og anden styrmand (Bartlett, 1928). Det var hovedsagelig en kunstekspe- dition arrangeret med det formål at nå Smith Sund. Bradford, selv en anerkendt fotograf, antog det velrenommerede Bo- stonfirma J. W. Black til at sørge for ekspeditionens fotografiske aktiviteter, medens han selv koncentrerede sig om at male og tegne. De to ansatte foto- grafer var John L. Dunmore og George B. Critcherson, som begge havde arbej- det for Bradford tidligere. Tre venner blev tilbudt plads, nemlig William Bene- dict, Dalton Dorr og Henry Lockwood. Desuden skrev Bradford (1873, s. viii): »Jeg var ivrig efter på denne rejse at blive ledsaget af den anerkendte arktiske opdagel- sesrejsende, dr. I. L Hayes, som havde været nærmere Nordpolen end noget andet levende menneske. Til min store glade accepterede han mit tilbud«.. Efter sin ekspedition i 1860—61 hav- de Hayes haft planer om at vende tilbage til det nordlige område det følgende år og fortsætte sin søgen efter »the Open Polar Sea«. Disse planer blev dog aldrig virkeliggjorte, hvilket specielt skyldtes udbruddet af den amerikanske borger- krig. Som militærlæge blev Hayes hur- tigt involveret i behandlingen af de sårede, og som han selv skriver (1868, s. xiii) »under taget på et gigantisk hospital havde jeg snart al mulig grund til at glemme, i det mindste i øjeblikket, de arktiske om- råder«. Bradfords tilbud om deltagelse i Ptf«/før-ekspeditionen var en kærkom- men chance for Hayes til atter at besøge Smith Sund. Den generelle organisering af eks- peditionen kan opsummeres med føl- gende ord fra Hayes (1871, s. vii): »rejsen foregik i ro og mag, oftest nær kysten hvor vi fra tid til anden gjorde holdt på sådanne steder, som var af særlig interesse for kunstnerne. Sommeren var derfor helliget stu- diet af det idylliske i højere grad end det videnskabelige; dog bød der sig talrige lejlig- heder med hensyn til sidstnævnte, især hvad angik iagttagelse af dannelsen af grønlandske gletchere og isbjerge — fænomener som ikke 197 [8] Fig. 4. Panther på sin nordligste position, fastlåst i Mehille Bugtens is den 17. august 1869. Fra Bradford, 1873, foto nr. 103, den centrale del af stort billede på 37 X 26 cm. hidtil har været genstand for megen opmærk- somhed«. Hayes fik også lejlighed til at mødes med mange bekendte fra tidligere besøg, bl. a. Peter Jensen som havde fungeret som slædefører og tolk på hans ekspedition i 1860-61 (fig. 6), C. N. Rudolph, kolonibestyrer i Upernavik (fig. 14) og Hans Hendrik. Ekspeditionens rejserute Panther blev udrustet i juni måned i St. John's, Newfoundland, bl. a. med et atelier på dækket og et mørkekammer til de to fotografer. Skibet afsejlede den 3. juli 1869 og nåede den grønlandske kyst lidt sydøst for Julianehåb ca. en uge senere. Man satte så kursen mod nord, lagde til i Julianehåb og den 26. juli ved kryolitbruddet i Ivigtut (fig. 8). Derefter fulgte man kysten nordpå og gjorde et ophold i Upernavik, før turen gik videre til Melville Bugt, hvortil man ankom tidligt i august. Tilsyneladende var is- forholdene særligt ugunstige det år. Bæl- ter af massiv pakis dukkede op så langt sydpå som Duck Øer og Wilcox Pynt, og Panther bevægede sig kun langsomt fremad. Skibet måtte ofte fortøjes til isen men kunne forankres i åbent hav ud for Djævelens Tommelfinger. Tilsynekom- sten nær skibet af en isbjørnefamilie gav fotograferne en chance for at vise deres dygtighed, når det drejede sig om at anvende det tunge og uhåndterlige foto- grafiske udstyr til optagelser af sådanne dyr på flugt - og til billeder af dem efter 198 [9] < !*•'¥ ^ i-, " 4\ ^ H ™" ••_ii«*«» r/, r *•.»,., F(<*. 5. Kunstners gengivelse «/'Panthers vccdring af et isbjerg i Upernavik, 1869. Besætningen på Constancia ser på. Fra »Arctic World«, s. 121 (Anonym, 1876). at seks var blevet skudt inden for 24 timer! Langsomt fortsatte man nord- over, men den 17. august sad Panther uhjælpeligt fast i isen nord for 75°N (fig. 4). »50° langt øjet rakte var der et vidtstrakt hav af ubrudt is« (Bradford, 1873, s. 74). Adskillige dage blev brugt på at vente og søge efter åbninger i isen, før man opgav muligheden for at fortsætte. »Før jeg opgav håbet om at komme videre, besluttede jeg at gøre endnu et forsøg på at finde en åbning. Skibet, vidste jeg, kunne honorere et hvilket som helst krav, der kunne stilles til træ og jern, og vi prøvede endnu en gang at bore os vej mod Kap York, kun for at blive mødt af den tykkeste is, vi havde set indtil da«. (Bradford, 1885, s. 124). Bradford måt- te opgive håbet om at nå Smith Sund og Kap York-eskimoerne. Modvilligt satte han kursen mod Duck Øer. Resten af sommeren sejlede Panther langs kysten, og tiden blev brugt til fotografering og andet kunstnerisk arbejde. Der blev lagt til ved forskellige bopladser og også i Upernavik og Godhavn. Man forlod Grønland via Disko og nåede St. John's den 3. oktober — et togt på blot 3 måneder. Med hensyn til den isforstærkede Pan- thers manglende evne til at bane sig vej gennem Melville Bugtens is skriver Bradford: »Sæsonen var særdeles ugunstig. Ikke en eneste hvalfangerbåd havde held til at passere igennem ind i det, der kaldes det nordlige vand (North Water), som strækker sig over 25 mil og via hvilket man kommer 199 [10] til isen i S mi t h Sund — det område jeg havde håbet på at nå. Under gunstige betingelser kan den distance, som det havde taget mig 3 uger at tilbagelægge, klares på 36 timer. Dr. Kane og dr. Hayes havde i sejlskibe passeret igennem på 2 dage, og Sir George Nares, kommandør på den engelske Polar Expedi- tion, og kaptajn Hall i Polaris havde gjort turen på 36 timem (Bradford, 1885, s. 123). Kilder om Panther-ekspeditionen; den fotografiske og kunstneriske samling De to væsentligste kilder om ekspeditio- nen er bøgerne »The Arctic Regions« af Bradford (1873) og »The Land of Deso- lation« af Hayes (1871). Der er også en kortere artikel skrevet af Bradford på grundlag af et foredrag holdt for The American Geographical Society (Brad- ford, 1885). Generelle beskrivelser af de kunstneriske aktiviteter kan findes i for- skellige amerikanske tidsskrifter fra den tid (Dunmore, 1869; Porter, 1897), men der er også nogle af nyere dato (Horch, 1973; Phillips 1983). Ved ekspeditionens tilbagekomst til- trak dens fotografiske og kunstneriske materiale sig betydelig opmærksomhed, og der blev skrevet adskillige artikler, f. eks. Dunmores egen beretning i Phila- delphia Photographer (Dunmore, 1869). Samlingen af mellem 300 og 400 foto- grafiske plader blev beskrevet som ene- stående og formåede at vække interesse flere årtier efter. Foredrag illustreret af »magic lantern photographs« blev holdt af Bradford, Dunmore og J. W, Black, og udstillinger af fotografiske aftryk blev både lavet lokalt og på landsplan, f. eks. i forbindelse med U. S. International F/g. 6. Peter Jensen og familie i Tasiussaq (73°30'N), 1869. Jensen havde deltaget i Isaac Hajes' ekspedition i 1860-61. Fra Bradford, 1873, foto nr. 106, s. 77. Exhibition i Philadelphia i 1876. De fotografiske resultater er blevet omtalt i tidsskrifter et godt stykke ind i dette århundrede, f. eks. i »Image, Journal of Photography of the George Eastman House«, 1952 og »Aperture« (Phillips, 1983), og fotografisk materiale fra Pan- //før-ekspeditionen har fået en fast plads i amerikanske »history of photography«- udstillinger (f. eks. Hoyle, 1981). Bradfords kunstneriske bidrag opnåe- de også høj anerkendelse (f.eks. Porter, 1897; Horch, 1973) og hans ry som den førende kunstner inden for marinebille- der fra de arktiske områder voksede i både Amerika og England. Han tilbrag- te adskillige år i England, hvor han holdt foredrag og organiserede støtte til udgivelse af sin bog »The Arctic Re- gions«. Det var under dette ophold, at han for dronning Victoria malede en scene fra Grønland, som forestiller Pan- 200 [11] Fig. 7. Fotografi af Bradfords maleri af »Panthel i Melville Bugt i midnatssole. Del af den kongelige samling, Windsor Castle, England. Foto: 'Library of Congress, Washington D. C. ther i midnatssolen (fig. 7). Greely (1893, s. 292) anfører, at Bradfords malerier og skitser »;' skønhed og interesse overgår alt, hvad der hidtil er set fra dansk Grønland«, og Russel Williams Porter, som i perioden 1894 til 1912 ledsagede ti arktiske ekspeditioner, skrev i 1930 — 31: »Bradfords billeder af de nordlige om- råder er aldrig blevet overgået«. (Friis, 1976, s. 30).14 Bradfords bog, som blev publiceret i London med støtte fra det engelske kongehus, er illusteret med 140 forskel- lige fotografier udvalgt fra Dunmore og Critchersons samling (se nedenfor). Det er monterede, ægte fotografier, da man på det tidspunkt ikke kunne lave kli- chéer af fotografier. Bogen er en »edi- tion de luxe« med guldpræget læderbind, som fandt vej ind i mange kongelige og adelige hjem i England. Hayes' bog er af normalt format; illustrationerne i denne bog består af 40 graveringer, hvoraf langt størstedelen er baseret på den omtalte samling af fotografier. Begge bøger indeholder illustrationer af Hans og hans familie (se fig. 16 og 17). Bradfords bog, eller rettere atlas, er speciel og har krav på særlig opmærk- somhed. Med sine 63 X 50 cm er det en kæmpebog af et uhåndterligt format. Den har 89 nummererede sider med tekst og monterede fotografier, l O intro- duktionssider samt 26 forstærkede sider som bærer fotografier i størrelsesorde- nen 40x30 cm. Et 65x30 cm stort fotografi af tungen af Sermitsialik glet- scheren i Sydgrønland er monteret tværs over to sider. Motiverne på billederne er mange og forskellige: fra naturscenerier, isbjerge, gletchere, bjerge og vartegn til bebyggel- 201 [12] ta*&J^'J&!/, '2~&*'Hf*# '.xv.'«,---'.,-, •%/.<#-W'^^**?&fcV* ~ Fig. 8. Ivigtut kryolitbrud, juli 1869. Fra Bradford, 1873, foto »r. 50, s. 40. ser og bemærkelsesværdige bygninger, herunder Julianehåb og den nordiske Hvalsø kirke, Ivigtut kryolitbrud (fig. 8), Godhavn, Jakobshavn og Upernavik (fig. 9). Der er glimrende fotografier af indfødte og danske beboere (fig. 6, 10, 11, 12 og 14), deres hjem og kkker, samt optrin af kajakker, skindbåde (umi- aq), tørvemurshuse og skindtelte. Foto- grafier af isbjørne ud for Djævelens Tommelfinger er de bedste af de bille- der, der blev taget af dyrelivet. Ifølge Hansen (1976) er de tidligste fotografier, vi kender fra Grønland H. J. Rinks fra Vestgrønland, taget i 1862. P<2#//for-fotografierne, som blev taget nogle få år senere, er af historisk værdi; som dokumentation af livet og sceneriet i Vestgrønland på den tid er de uover- trufne. Jeg er ikke stødt på dansk eller grønlandsk litteratur, hvori Bradfords billeder er gengivet. De få, der illustre- rer denne artikel (nyfotograferet fra fo- tografier i Bradfords bog), viser samlin- gens kvalitet; læg især mærke til det forstørrede fotografi som er anvendt på dette tidsskrifts forside. Forhåbentlig kan denne artikel bidrage til at fokusere lidt mere på disse tidlige grønlandsbille- der.15 Fotograferne Dunmores og Critcher- sons indsats i 1869 nævnes i Hansens Fig. 9. Billede af Upernavik, sommeren 1869. Fra Bradford, 1873, foto nr. 68, s. 54. 202 [13] Fif. W. Dreng i Godhavn, 1869. »Hun holdt konstant øje med apparatet, medens han blev fotograferet og troede åbenbart, at det på en eller anden måde ville gøre ham fortræd«. Fra Bradford, 187), foto nr, 120, s. 85. »Grønlandsbilleder 1860-1920«, men i de 122 plancher, som dækker denne periode af Grønlands historie, er ingen af Ptf«//før-ekspeditionens fotografier re- præsenteret. Det ene billede, der tilskri- ves de to fotografer, nemlig det der viser Hans Hendrik, hans kone Meqo og søn- nen Tobias, stammer fra Nares-ekspedi- tionen i 1875 (Dawes, 1986). I en anden velkendt publikation med fotografier fra Grønland, Krabbes »Grønland, dets na- tur, beboere og historie« (1929), som indeholder 170 fotografiske plancher, er der heller ingen bidrag fra Panther- ekspeditionen. Fotograferingsteknik I 1869 var fotograferingen endnu i sin vorden; kun få havde eksperimenteret med den. P##/Å^^VÉysi_~=73r^5"^USK-r^w JP ^r^-I^G- f^^E^Ko^fSfer^rS'rSL-Æt, ^-"d,.' "^~ e=L--'~irwÆ&=i-''?".-;--2'.. •sn-i. *«=.•»-1« Fig. 15. Kunstners gengivelse af en scene fra Polaris-isflagen, november 1872. Hans fejlagtigt antaget for at vare en isbjørn. Fra »Arctic World«, s. 284 (Anonjm, 1876). 1874, s. 218; Rink, 1878, s. 374; Hen- drik, 1878, s. 68; fig. 15). Det egentlige møde i 1869 mellem Hayes og Hans er genfortalt nedenfor på grundlag af Bradfords (1873, s. 80-81) og Hayes' (1871, s. 276-78) beretnin- ger. Hayes skriver: »Rudolph overraskede mig en dag ved at træde ind i mit værelse og på sin joviale måde at udbryde: 'Du kender den her mand; du kender ham fyren her, hva'?' Og bag hans frakke dukkede et kæltringe- agtigt ansigt frem, et ansigt jeg ikke i al evighed ville kunne glemme — Hans Hein- drichs« (s. 276).20 Hayes vender så tilbage til fortiden og bemærker, at »han narrede mig mere end han havde narret dr. Kane«. Hayes gentager sine beskyldninger: »Jeg er overbevist om, at han var hovedårsagen til to af mine folks død«. Tilbage i nutiden noterer Hayes: »Selv nu kunne han ikke holde sig fra ballade og kom i skænderi, hvor som helst han færdedes; og hans kone befandt sig i en tilstand af kronisk utilfredshed, fordi hun ikke kunne leve på sin primitive vildmandsfacon, og fordi hendes børn (hun havde to nu), lå fattig- hjælpen til last. Jeg gav Merkut nogle penge, så hun kunne købe tøj til børnene, og i løbet af en time havde hun brugt dem alle i butikken til figner og bolsjer« (s. 277). Hayes' personlige vurdering af Hans i 1869 var, at »Selv under de gunstigste omstændigheder er denne ulærde vildmand ikke nogen særligt appetitlig skabning. Han er tilbøjelig til at have meget grove ideer om skik og brug, og der er ikke sandhed skabt i ham. ... Men Hans er ikke en fuldstændigt ulærd vildmand, for han var i missionærernes varetægt før dr. Kane hyrede ham«. Og »Hans er blot endnu en repræsentant for den store gruppe mennesker, som findes i alle lande. Selv præsten ved den lille kirke i Upernavik er ude afstand til at hjælpe denne syndige ballademager« (s. 278). Bradfords optegnelser vedrørende mø- 209 [20] det i Upernavik er måske mindre inter- essante, eftersom det ikke er klart, hvil- ken kontakt Bradford selv havde med Hans. Bradford indrømmer, at alt ty- dede på, at Hans var »en fremragende jæger« men han »var lunefuld, mut og utaknemmelig og f remviste de værste træk af eskimoernes karakter ...«. Bradford slutter med at sige, at Hans er »en upålidelig og indolent fyr; i det mindste forekommer han mig som sådan. Hans' kone er ikke stort bedre. Danskerne ville med glæde betale for forflyt- telsen af hele familien, hvis de ville indvillige i at rejse«. Dette er sandelig barske ord om en mand og hans familie, som Bradford kun kan have haft personligt kendskab til i højst nogle få dage. Den grove og nedsættende tone i Bradfords ord reflek- terer klart Hayes' holdning, og det sy- nes, som om Bradford er fuldstændigt domineret af denne mere erfarne ark- tiske ekspeditionsdeltagers meninger.21 Hvilke af Hans' og hans kones handlin- ger i 1869, der fik Bradford til at anvende betegnelserne »upålidelig« og »indolent«, siges der ikke noget om. Mødet mellem Hans og Pantber-ékspe- ditionen viste, at et tidsforløb på næsten 10 år ikke havde bidraget til at dæmpe Hayes' stærke følelser og meninger. Vi ved fra andre af Hayes' optegnelser (f. eks. Hayes, 1867, 1868), at han hav- de et utroligt unuanceret syn på eski- moerne i Kap York-distriktet, idet han med foragt betragtede dem som mindre- værdige eksistenser. Laursen (1956, s. 146) rammer præcist, når han konklu- derer, at Hayes »har næppe været nogen fremragende psykolog«. Det er interessant, at Hayes' følelser og meninger åbenbart blev overtaget kritikløst af lederen af ekspeditionen, Bradford.22 Det er indlysende, at nogle af Hayes' og Bradfords udtalelser ikke er afbalancerede meninger. Der synes ikke at foreligge noget bevis for, at Hans var »en syndig ballademager«, som havde gjort sig så upopulær i Upernavik, at myndighederne, d. v. s. dr. Rudolph, hellere så hans hæl end hans tå. Brad- ford og Hayes involverer på dramatisk vis andre personer i et forsøg på at få medhold i deres beskyldninger - selv den lokale præst. Hayes boede som sagt hos Rudolph i en uge, og man må formode, at samtale- emnet fra tid til anden har været Hans Hendrik. Formentlig har Rudolph også fortalt Hayes, hvordan Hans og hans familie klarede sig i de nye omgivelser i Upernavik efter ankomsten dertil nord- fra i 1861. Følgelig er det ikke utænke- ligt, at Rudolph, måske i fortrolighed, har ladet falde en og anden overfladisk kommentar om Hans - kommentarer som Hayes og Bradford har grebet med begærlighed og omformuleret til uken- delighed. Kun et dokument som dr. Rudolphs dagbog (hvis en sådan findes) kunne måske bidrage til at kaste et bedre lys over de udtalelser om Hans, som blev fremsat af nogle af Panther-ekspedi- tionens medlemmer. Som nævnt tidlige- re ved vi meget lidt om de ca. 10 år Hans tilbragte i Upernavik; derfor er der her brugt plads til en gengivelse af Hayes' og Bradfords udtalelser. Hans og familie i Upernavik Som et modstykke til Hayes' og Brad- fords barske og lidet overbevisende på- 210 [21] F® M. Haw Hendrik, hans kone Meqo, Augustina (venstre) og Tobias i Upernavik, sommeren 1869. Pilene angiver den centrale del af fotografiet, som er publiceret i Bradfords bagfra 1873 som foto nr. 111, s. 81 (se dette tidsskrifts forside). Foto:fra Panther Collection, The National Archives, Washington D. C., Naval Observatoryphotographs, Recordgroup no. 78. stande kan der anstilles andre, mere troværdige og sandsynligvis korrekte be- tragtninger. En af dem vedrører Hans' familie. Hayes udtaler kategorisk, at Meqo, Hans' kone, havde to børn i 1869. Disse var Augustina og Tobias, som er med på det fotografi, der blev taget i slutningen af august eller begyn- delsen af september (fig. 16). Hvis deres tredje barn, Ester Sofie,23 virkelig blev født i 1869 (Lidegaard, 1985), må det være sket meget sent på året. Ifølge Hayes lå Meqos to børn »fattighjælpen til last«. Der er ingen tvivl om, at hvis Meqo havde været højgravid med Succi, ville det have tilskyndet Hayes til yder- ligere nedladende bemærkninger. Det er også bemærkelsesværdigt, når Hayes siger, at Meqo var utilfreds og ønskede »at leve på sin primitive vild- mandsfacon«. Meqo var Kap York-eski- mo og giftede sig med Hans efter hans 211 [22] ankomst til distriktet sammen med Kane-ekspeditionen. Omstændighederne ved deres møde, Hans' rømning fra Kane-ekspeditionen, og deres hengiven- hed for og troskab mod hinanden er en spændende historie i sig selv og er nævnt i Kane (1856) og af Hans i hans erindringer. Endvidere beskrives Meqos »hustru-heroisme« på levende vis i en upubliceret dagbog af Henry W. Dodge, et medlem af Hayes-ekspeditionen i 1860, og gengives i en forholdsvis ukendt bog af Greely (1923b). Hayes' kommentar er baseret på den omstæn- dighed, at Meqo efter at have boet i otte år i Vestgrønland havde hjemve og ønskede at vende tilbage til sit eget folk på den nordlige side af Melville Bugt. Det er imidlertid uklart, om Hayes havde disse oplysninger direkte fra Hans eller måske endog fra Meqo selv, og/ eller om de kom til ham fra anden side, f. eks. dr. Rudolph. På baggrund af det, der er fortalt om Rudolph tidligere i denne artikel, er sådanne oplysninger, hvad man kunne forvente, at han ville videregive til Hayes. Det var trods alt Hayes, som havde bragt Hans og Meqo til Upernavik fra Kap York-distriktet. Havde Meqo måske håbet på en mulig- hed for at lokke Hans med tilbage til Kap York-distriktet ved at rejse med Fotografier og graveringer Motivet på Dunmore og Critchersons fotografi af Hans og hans familie, vist her som fig. 16, og graveringen af det (fig. 17) er beskrevet i en tidligere ar- tikel (Dawes, 1986). Eksistensen af dette fotografi i The National Archives i U. S. A. konstateredes efter at artiklen var blevet skrevet. Det viser sig, at H. P. Hansens træsnit (hvori Charles Polaris er tilføjet - ikke Succi, familiens tredje barn), som er baseret på graveringen i Blake (1874, s. 249), og som blev publiceret af Rink (1877, tavle XVI), viser en scene fra 1869 og ikke fra 1873 eller 1874 (Lidegaard, 1985, s. 158). Graveringen i Blake (1874) er klart en faksimile reproduktion af graveringen i Hayes (1871, s. 277). Således skulle en illustration af Hans og hans familie, som blev lavet under én ekspedition (Pati- tber), finde anvendelse i en bog som beskrev en senere ekspedition.24 Mang- len på reference i Blake (1874) til tidligere publikationssted førte til de ovenfor antydede misforståelser. Det har ikke været mig mulig at finde ud af, om Dunmore og Critchersons planche af Hans og hans familie har været publiceret i fuldt omfang tidligere. Fotografiet offentliggjort af Bradford (1873, s. 81, se dette tidsskrifts forside) er i virkeligheden kun den midterste del af hele planchen og viser kun familie- gruppen (sml. fig. 16).25 Dette er værd at lægge mærke til, eftersom den meget omtalte gravering af motivet, som også kun viser familiegruppen, må have været baseret på hele planchen, hvilket kan fastslås ved at studere detaljerne. For eksempel er noget, der ligner en træ- planke, som i graveringen står op ad bygningen, anbragt bag Augustina. I virkeligheden står dette stykke træ et godt stykke uden for det viste udsnit og ses ikke i den version, der er publiceret i Bradfords bog. Ejheller har jeg kunnet finde navnet 212 [23] Fig. 17. Gravering af Hans Hendrik og familie baseret på fotografiet vist ifig. 16. Fra Hayes, 1871, s. 277 (også reproduceret i Blake, 1874, s. 249). på den kunstner, der lavede den oprin- delige gravering. Kunne det være Brad- ford selv? Besynderligt nok er den traditionelle træbygning, som vises kom- plet med dør og hængslet lem, blevet erstattet af en ikke-hjemmehørende, del- vist nedbrudt stenmur! Kun omridset af lemmen er tilbage. Denne mur består af meget regelmæssigt tilhuggede sten (el- ler mursten) - helt forskellig fra de grovere sten- og tørvemure, som an- vendtes til den tids bygninger i Uperna- vik (se fig. 11). Det kunne tyde på, at kunstneren ikke havde kendskab til grønlandske byggematerialer, og derfor sandsynligvis ikke var Bradford. Afsluttende bemærkning Denne artikel er ment som et bidrag til historien om Hans Hendrik og den lidet kendte Pantber-ekspedition. En evt. kon- klusion må gå på Hans' velfærd i hæn- derne på de tilrejsende »civiliserede« ekspeditionsfolk. De citerede passager og beskrevne begivenheder vidner om, at Hans ved mange lejligheder under ekspeditionerne i de nordlige områder må have følt sig misforstået og truet. Isaac Hayes og William Bradford var særligt hårde i deres kritik af ham. Ikke desto mindre var Hans parat til at sejle med og arbejde for den næste ekspedi- tion, som havde kursen mod nord. Man må konstatere, at Hans i almindelighed var tilfreds med de forhold han levede under. På baggrund af intrigerne, de vildfremmede skikke, den militæragtige disciplin med hvilken nogle af ekspedi- tionerne lededes samt temperamentsful- de og tilsyneladende kompromisløse chefer som Hayes er Hans' bidrag til udforskningen af det fjerne nord intet mindre end enestående. Litteratur: Anonym, 1876: The Arctic World: its plants, ani- mals, and natural phenomena. With a historical sketch of Arctic discovery, down to the British Polar Expedition 1875—76. London: Thomas Nel- son and Sons, 339 pp. (forfatter W. H. D. Adams). Anonym, 1880: Recent polar voyages. A record of adventure and discovery. London: Thomas Nelson and Sons, 663 pp. Bartlett, R. A. 1928: The log of Bob Bartlett. The true story of forty years of seafaring and explora- tion. New York: G. P. Putman's Sons, 352 pp. Bessels, E. 1879: Die amerikanische Nordpol-Expedi- tion. Leipzig: Von Wilhelm Engelmann, 647 pp. Blake, E. V. 1874: Arctic experiences: containing Capt. George E. Tyson's wonderful drift on the ice-floe, a history of the Polaris Expedition, the cruise of the Tigress, and the rescue of the Polaris survivors. New York: Harper & Brothers, 486 pp. 213 [24] (also London: Sampson Low, Marston, Low and Searle). Bradford, W. 1873: The Arctic Regions, illustrated with photographs taken on an art expedition to Greenland. London: Sampson Low, Marston, Low, and Searle, 89 pp. Bradford, W. 1885: Life and scenery in the Far North. Bulletin of the American Geographical Society, no. 2, 79-134. Davis, C. H. 1876: Narrative of the North Polar Expedition, U. S. Ship Polaris, Captain Charles Francis Hall commanding. Washington: Govern- ment Printing Office, 696 pp. Dawes, P. R. 1967: Historical records and relics from the North Greenland coast. Arctic, vol. 20 (3), 203-212. Dawes, P. R. 1985: Hans Ø og Hans Ø. Tidsskriftet Grønland 2, 47-59. Dawes, P. R. 1986: Hans Hendrik og familie på fotografier og graveringer. Tidsskriftet Grønland 5, 141-151. Dunmore, J. L. 1869: The camera among the ice- bergs. The Philadelphia Photographer, vol. 6, 412-414. Friis, H. R. (edit.) 1976: The Arctic diary of Russell Williams Porter. Charlott ens ville: University Press of Virginia, 172 pp. Greely, A. W. 1886: Three years of Arctic service. An account of the Lady Franklin Bay Expedition of 1881-1884, and the attainment of the farthest north. London: Richard Bentley & Son, vol. l, 428 pp.; vol. 2, 444 pp. Greely, A. W. 1893: Isaac Israel Hayes, and the Open Polar Sea. In Men and achievement, explorers and travellers, 272-292. New York: Charles Scribner's Sons. Greely, A. W. 1896: Handbook of Arctic discoveries. London: Sampson Low, Marston, and company, 257 pp. Greely, A. W. 1923a: The marvellous ice-drift of Captain Tyson. In True tales of Arctic heroism in the New World, 187-211. New York: Charles Scribner's Sons. Greely, A. W. 1923b: The wifely heroism of Mertuk, the daughter of Shung-Hu. In True tales of Arctic heroism in the New World, 369-385. New York: Charles Scribner's Sons. Hall, C. F. 1865: Arctic researches and life among the Esquimaux: being the narrative of an expedition in the search of Sir John Franklin, in the years 1860, 1861, and 1862. New York: Harper & Brothers, 595 pp. (also London: Sampson Low, Son, and Marston). Hansen, K. 1976: Grønlandsbilleder, Assilissat Ka- laallit nunaannit, 1860-1920. København: Chr. Eilers' Forlag, 122 plancher. Harper, K. 1986: Give me my father's body. The life of Minik, the New York eskimo. Frobisher Bay: Blacklead Books, 275 pp. Hayes, I. I. 1867: The Open Polar Sea. A narrative of a voyage of discovery towards the North Pole in the schooner »United States«. New York: Hurd and Houghton, 454 pp. Hayes, LI. 1868: An Arctic boat journey, in the autumn of 1854. Boston: Ticknor and Fields, 387 pp. Hayes, 1.1. 1871: The Land of Desolation being a personal narrative of adventure in Greenland. London: Sampson Low, Marston, Low & Searle, 312 pp. Hendrik, H. 1878: Memoirs of Hans Hendrik.The Arctic Traveller, serving under Kane, Hayes, Hall and Nares 1853-76. Translated by H. Rink, edited by D. G. Stephens. London: Triibner & Co., 100 pp. Horch, F. 1973: Photographs and paintings by William Bradford. The American Art Journal, vol. 5, 61-70. Hoyle, P. 1981: The Boston Ambience. An expedi- tion of nineteenth-century photographs, February 9 through March 5, 1981. Boston: The Boston Athenaeum, 28 pp. Kane, E. K. 1856: Arctic explorations: The Second Grinnell Expedition in search of Sir John Franklin, 1853, '54, '55. Philadelphia: Childs & Peterson, vol. l, 464 pp.; vol. 2, 467 pp. Krabbe, Th. N. 1929: Grønland, dets natur, beboere og historie. København: Levin & Munksgaards Forlag, 129 pp., 170 tavler. Lauritzen, P. 1987: Myten om Minik. København: Gyldendal, 144 pp. Laursen, D. 1956: Grønlændere i forskningens tjene- ste II. Hans Hendrik fra Fiskenæsset. Tidsskriftet Grønland 4, 144-149. Laursen, D. 1972: The place names of North Greenland. Meddr Grønland 180 (2), 433 pp. Lidegaard, M. 1985: Hans - en eskimo. En grøn- landsk livsskæbne. København: Nyt Nordisk For- lag Arnold Busck, 219 pp. Loomis, C. C. 1971: Weird and tragic shores. The story of Charles Francis Hall, explorer. New York: Alfred A. Knopf, 361 pp. Nares, G. S. 1878: Narrative of a voyage to the Polar Sea during 1875 — 6 in H. M. Ships »Alert« and »Discovery«. London: Sampson Low, Marston, Searle & Rivington, vol. l, 395 pp.; vol. 2, 378 pp. 214 [25] Nordenskiold, A. E. 1885: Den Andra Dicksonska Expeditionen til Grønland dess inre isoken och dess ostkust. Stockholm: F. & A. Beijers Forlag, 546 pp. Nourse, J. E. 1879: Narrative of the Second Arctic Expedition made by Charles F. Hall: his voyage to Repulse Bay, sledge journeys to the straks of Fury and Hecla and to King William's Land, and residence among the eskimos during the years 1864-'69. Washington: Government Printing Of- fice, 644 pp. Phillips, S. S. 1983: The Arctic voyage of William Bradford. Photographs by John Dunmore and George Critcherson under the direction of William Bradford. Aperture, vol. 90, 16-19. Porter, R. W. 1897: The artist in Greenland. New England Magazine, vol. 16 (3), 289-303. Rich, E. G. 1934: Hans the Eskimo. His story of Arctic adventure with Kane, Hayes, and Hall. Boston and New York: Houghton Mifflin Com- pany, The Riverside Press Cambridge, 288 pp. Rink, H. 1877: Om Grønlænderen Hans Hendriks Deltagelse i Nordpolsekspeditionerne 1853-1876, under Kane, Hayes, Hall og Nares. Geografisk Tidsskrift l, 185-192. Rink, H. 1878: Grønlænderen og Polarfareren Hans Hendriks Erindringer. I »Fra alle Lande«, Et maanedsskrift udgivet af L. Zink, okt-hft del I: 269-288, nov-hft del II: 342-391. København. Scandlin, C. 1903: Hans the Eskimo: a story of Arctic adventure. New York: Silver, Burdett & Co., 125 pp. Vebæk, M. 1986: Kapløbet om Nordpolen. De første beskrivelser af polareskimoernes liv. Bog- anmeldelse af »Hans — en eskimo« af Mads Lide- gaard. Politiken, 20. sept. 1986, 2. sekt., s. 6. Noter: 1 Fordi Hans var til så stor nytte for ekspeditioner- ne, stod han i en stærk forhandlingsposition. Derfor samtykkede Isaac Hayes i 1860 i, at også Hans" kone og barn rejste med ekspeditionen. Charles F. Hall imødekom det samme krav i 1871, og i 1875 accepterede George Nares, at Hans' svoger deltog. Han var imidlertid intetsteds at finde, da man nåede frem til Kap York (Nares, 1878, bd. l, s. 41). 2 Denne relative mangel på opmærksomhed skyld- tes utvivlsomt, at P