[1] En rød tråd til Brønlunds dagbog Af Janni Andreassen I sommer genopstod en mindre udgave af Jørgen Brønlund Mindeekspeditionen 1984 og en ny ekspedition Nordøst- grønlandsekspeditionen af 1987. To hold forsøgte endnu engang at finde spor efter Danmark-Ekspeditionens for- svundne slædehold l — Mylius-Erichsen, Jørgen Brønlund og Niels Peter Høeg Hagen. Danmark-Ekspeditionen er en af den slags ekspeditioner, der fænger, når man én gang er begyndt. Og man stiller uvilkårligt de samme spørgsmål, som andre har gjort det i snart 80 år. De nåede aldrig frem til skibet i Danmarks- havn - de tre. Hvad skete der med dem — hvilken vej rejste de. Hvordan skal Mylius-Erichsens sidste vardeberetning forstås. Hvad mener Brønlund med ud- trykket indlandsisen i sit dagbogsnotat fra 19. oktober 1907. Og hvorfor hans forundrede konstatering »solen for- svandt ikke«. Vardeberetningen Mylius-Erichsen, forfatteren og journa- listen, har skrevet 3 vardeberetninger fra den skæbnesvangre oversomring i og langs Danmarks Fjorden. Og han gør det i et klart og tydeligt sprog. Fortæller hvor de har været, hvad de har obser- veret, hvordan jagten er, om slædehun- denes tilstand og om deres egen. Der er ingen slinger i valsen. Han er omhygge- lig og præcis med at videregive sine informationer. Derfor kan det godt undre, at Vagn Lundbye i sin bog »Omkom 79' Fjor- den« fortolker Mylius-Erichsen sidste vardeberetning fra 12. september sådan, at når Mylius-Erichsen skriver, at de rejser videre mod nordøst for at komme ud af fjorden, så får Lundbye ham til at rejse mod sydvest - ned i fjorden og siden op på indlandsisen. På det tidspunkt Mylius-Erichsen skriver, ved han meget godt, at de har mange odds imod sig. De skal rejse næsten 800 km — 3 mand, l slæde, 7 hunde og en udrustning, der ikke er, hvad den har været. Så hvorfor ikke udtrykke sig præcist ? Det er jo livet det gælder. Han skriver, at isen i Danmarks Fjordens sydlige del endnu er usikker »havde ellers påtænkt hjemrejse via ind- 219 [2] landsisen fra Danmarks Fjordens bund til fjorden ved 79° nordlig brd. ... Følger kysten de ca. 36 danske mil ud til yderkysten og med støtte af de der i foråret udlagte depoter samt bjørnejagt, håber vi på 5-6 uger at kunne nå skibet i god behold«. Men han skriver også og tidligere i beretningen, at de den 12. rejser sydpå langs Danmarks Fjorden »til gunstigere jagtstrøg«. Det er med andre ord jagt/ mad, det drejer sig om. Der står intet om, at de tre mænd opgiver rejseplanen langs yderkysten. Mylius-Erichsen skifter ikke mening, som Lundbye vil have det. De rejste mod nordøst. Først til prinsesse Dag- mårs Ø for at hente det materiel, de havde efterladt. Og siden mod østkysten af fjorden for at stige op på Flade Isblink — et eller andet sted fra prins Frederiks Øer til et sted før depot 2 på Sophus Mullers Næs. Dette depot er som de øvrige herfra og til Danmarkshavn urør- te. Sådan som Ejnar Mikkelsen konsta- terede det, da han ledte efter dem på Alabama Ekspeditionen få år efter. Indlandsisen 19. oktober skriver Jørgen Brønlund i sin dagbog: »Efter kl. 12 kom vi op på isen. Vi var fire dage om at komme op. Vores 5. hund døde også - den døde af at være stanget af en moskusokse. Solen forsvandt ikke«. Brønlund bruger ordet sermimut — is på land. Der kan altså være tale om begrebet indlandsis, som det kendes i dag. Men der kan også være tale om det isdække Flade Isblink har. Hvornår blev begrebet indlandsis defineret? I hvert- \ t ' <*, '4 \ f , Kortskitse i Jørgen Brenltinds skitsebog. Kortet er tegnet af Høeg Hagen og kan ligne området ved oversomringslejren i Danmarks Fjorden. Således at målepunktet yderst til ven- stre f. eks. er Himmelbjerget. Den lille sø midt i everste trediedel afkortet er i hvert fald med på Høeg Hagens planche V i Meddeleher om Grønland, bind 41. fald ikke omkring århundredeskiftet. Knud Rasmussen skriver fra Den litte- rære Grønlandsekspedition om en rejse på Disko i 1902: »Videre opefter mod morænen! Meget vanskelig passage. Indlandsisen nås ikke ... Endelig oppe på hovedbræen«. 220 [3] '••$m/-w> % Heeg Hagens planche V (udsnit). M. o. G. bind 4 1. Der skelnes ikke. Indlandsisen den- gang var is på land i stort format. Når Brønlund i sin dagbog konsta- terer at »Solen forsvandt ikke«, så fortol- ker jeg det sådan, at det har taget dem fire dage at nå op på isen, så højt op, at de har et videre udsyn over horisonten. Og til deres forbavselse er solen stadig at se på himlen - for de rejste mod nordøst og dermed ind i mørketiden. Den røde tråd Der går en spinkel rød tråd fra Den litterære Grønlands-Ekspedition 1902— 04 til Danmark-Ekspeditionen - blandt andet når det drejer sig om begrebet »omkom«. Det ord, som Jørgen Brøn- lund indleder sit sidste dagbogsnotat med. Og som siden har været en kilde til diskussion også her i tidsskriftet Grønland. Mener han, det han skrev »Omkom 79 Fjorden«. Eller mener han »kom om 79 Fjorden«, som Eske Brun og Finn Gad har givet udtryk for. I mit arbejde med registrering af Mylius-Erichsens 18 dagbøger fra Den litterære Grønlands-Ekspedition, hvor Jørgen Brønlund i 1902 blev ansat som tolk for Mylius, er jeg nået til datoen 23. juli 1904, hvor Mylius-Erichsen skriver: »Amandus, "forstander fra Narsak og Abraham, fanger samme sted, fortæller om fangstlivet ved Narsak (i Jørgens Mundtlige)«. Et godt stykke inde i interviewet stiller Mylius-Erichsen et spørgsmål, som han ikke har gidet skrive ned. Og Brønlund svarer på sit danske: »Ikke så mange omkommer i kajak — mest ved vinden og søgang. De fleste kan rejse sig«. 221 [4] Det er de sidste fem ord »De fleste kan rejse sig«, der viser, at Brønlund er klar over betydningen af omkom. My- lius forsøger i hele interviewet med de to fangere at fastholde Brønlunds spe- cielle tone i oversættelsen. Således kan mange af Brønlunds danske sætnings- konstruktioner umiddelbart oversættes til grønlandsk. Omkom er iøvrigt et ord, som My- lius-Erichsen ofte benytter sig af, når han interviewer i Sydgrønland i 1904. På det tidspunkt har Jørgen Brønlund rejst med og tolket for den danske ekspedition i to år. Selvfølgelig vidste han, hvad omkom betød. Sangen til festen Endnu en bemærkning til Brønlunds dagbog. Det drejer sig om Mylius-Erich- sens »Sang til Hjemkomstfesten om Bord«, dateret 19. august 1907, som den står i Brønlunds dagbog side 165-166. I Jørgen Brønlund Mindeekspeditio- nens foreløbige rapport fra eftersøgnin- gen i Nordøstgrønland i 1984 er to skrifteksperter blevet bedt om at udtale sig om, hvem det er, der har skrevet sangen ned i Brønlunds dagbog. Kriminalassistent Jørgen Juhler skri- ver: »Hvad angår skriften på siderne 165 og 166 kan jeg ikke med det forelig- gende materiale afgøre, hvor vidt Jørgen Brønlund eller en anden har skrevet denne skrift«. Og grafologen Tove Scherer: »Den iøvrigt vedlagte »sang« er sand- synligvis skrevet af Jørgen Brønlund, da der heri er de samme særprægede bog- stavformer som i ms«. E« «Wf af Mylius-Erichsens dagbog i Jørgen Bronlunds fortolkning. Omkom står i femte sidste linie. Endnu engang er der altså sået tvivl om noget, der måske ikke er så svært. Hvis den 19. august er datoen, hvor sangen er komponeret, så har jeg måske lov til at gætte på, at sangen er kopieret i Jørgen Brønlunds dagbog i dagene lige efter. Skriften er pæn og sirlig og vidner om et menneske, der har god tid. Fra 13. til 25. august driver Mylius-Erich- sen, Høeg Hagen, Jørgen Brønlund og et stadig færre antal hunde rundt på en isflage i Danmarks Fjorden. Skriften i dagbogen ligger meget langt fra Høeg Hagens. Vagn Lundbye var en overgang inde på, at det var Mylius-Erichsens. Jeg har gennem de sidste tre år læst flere tusinde håndskrevne sider fra My- 222 [5] lius-Erichsens hånd og kan ikke gen- kende skriften. Men derimod sproget. I de fem vers, der er gengivet i dagbogen, forekommer flere stavefejl, som jeg vil påstå ikke for alles vedkom- mende kan være foretaget af et menne- ske, der har dansk som modersmål: Første vers 1. linie: Dejlige skibe med den jærklædte bringe (n'et i jærn er siden føjet ind ovenover) Andet vers 2. linie: Dejlige hjem med kaytter og messe (h'et i kahytter er føjet ind ovenover) Tredie vers 2. linie: lunt inden døre ved kakkel- lovnsild (det ene l overstreget) 7. linie: munter gik snakken (t mangler i muntert) Femte vers 2. linie: fjærn har i armod og farts vi rejst (t mangler i fjærnt - farts skal vel betyde fare) 5. linie: og fald lidt sult og forsagelse svært (t mangler i faldt) Mylius-Erichsen var en sikker stilist og begik ikke den slags fejltagelser. Og når andre vægrer sig ved at tro på, at det kan være Brønlund, er det vel fordi han ikke beherskede dansk på en sådan måde, at han kunne nedskrive sangen så forholdsvis fejlfrit. Men han har kunnet kopiere fra My- lius-Erichsen. Og hvad der måske i en større sammenhæng er nok så interes- sant: Der har været noget at skrive af - fra Mylius-Erichsens hånd. For nu at modsige dem der mener, at når Brøn- lund ikke medbragte Mylius' dagbøger 27. Dejlige Sund med den blaanendo Bølge. (Sang paa Sundet.1) Allegro moderate. "• M«l»q»"». ^ .Vejende, f.jende ht-n over Vuven flyve vi StueJfker og V'.Kne forbi; gyngende, syngende kom vi til Skuven, KuglenB juble sua muntre som vi. Hor. hvor de synge fra Gren og fru Clud! Hjertet maa synge, naar Hjertet er glad. Bejle vi hjemad i Aftenens Stund, hilse da atter med jublende Munifcuejlige Sund' »Sang på Sundet« blev en af C. J. Malmquist's kendteste kompositioner. til Lambert Land. Ja, så var det fordi Mylius ingen skrev. Det kan være svært at gætte sig til, hvilken melodi Mylius-Erichsen havde i hovedet, da han skrev »Dejlige skib«. Men en bekendt med en passende høj alder og et grundigt kendskab til Dan- marks Melodibog fra 1800-tallet mener, at der er tale om »Dejlige Sund med den blånende bølge« komponeret af musike- ren Carl Julius Malmquist, 1819-1859. Og når man retter første vers, 5. linie fra »Ja du er gammel stundom læk« som det altid bliver gengivet på tryk - til det, der står i dagbogen »Ja du er gammel stundom et læk« — så passer det på en prik. 223 [6] Danmark-Ekspeditionens kartograf Niels feter Høeg Hagen i Granlunds streg. Sover han eller er det en dødsmaske? Danmark-Ekspeditionens leder Ludvig Mylius-Ericbsen tegnet af Jørgen Erønlund, Skitsebogen barer præg af at have ligget på liget i Lambert Land, til Ejnar Mikkelsen fandt den og tog den med. Litteraturliste: Ludvig Mylius-Erichsen dagbog, Arktisk Institut, nr. 37. Jørgen Brønlund Mindeekspedition 1984, Foreløbig rapport, 1986. Eske Brun: Brønlunds sidste budskab, Tidsskriftet Grønland 1969; side 128. Finn Gad: Jørgen Brønlunds sidste dagbogsnotat - endnu engang, Tidsskriftet Grønland nr. 2, 1985; side 33. Chr. Berthelsen: Bemærkninger til Finn Gads analyse, Tidsskriftet Grønland nr. 2, 1985; side 45. Dansk Biografisk Leksikon, Kbh. 1923. Vagn Lundbye: Omkom 79' Fjorden, 1984. Janni Andreassen: Nye slædespor, 1984. Tak til cand. theol. Sofie Petersen, der har oversat ud- drag af Jørgen Brønlunds dagbog fra grønlandsk. 224 [7]