[1] Isarukitsoq - Den stumpvingede Af Morten Meldgaard En vinterdag i 1815 sejlede en grøn- landsk fanger ind til Qeqertarsuatsiaat (Fiskenæsset) med en gejrfugl fastgjort til kajakken. Uden at vide det havde han fanget den sidste gejrfugl, der vides set ved de grønlandske kyster. Skæbnen ville, at netop denne fugl skulle blive den eneste udstoppede gejrfugl, der »overlevede« til idag. Ad snørklede veje gik fuglen fra fangerens hænder til køb- mand Heilmann i Qeqertarsuatsiaat, vi- dere til fuglesamleren von Bennicken i Kiel og herfra til ornitologen Emil Hage i Stege, for endelig at blive solgt for 50 rigsdaler til Zoologisk Museum i Køben- havn, hvor den stadig befinder sig. Kun 29 år efter, i 1844, blev de sidste to gejrfugle set i live og slået ihjel på den lille vulkanske ø Eldey, og dermed var en af Nordatlantens mærkværdigste fug- le udryddet for altid. Gejrfuglen, der bærer det latinske navn Pinguinus impennis, var en gåse- stor alkefugl, der i farvetegning og næbform mindede en del om alken. Mellem øjet og næbroden havde den en karakteristisk oval, hvid plet, der i vin- terdragten og hos de unge fugle var Den udstoppede gejrfugl på billedet blev dræbt i 1815 ved Qeqertarsuatsiaat. Det var sidste gang, arten blev set ved Grønlands kyster. Idag er det den eneste udstoppede gejrfugl, der kendes fra Grenland. Eksemplaret befinder sig på Zoologisk Museum i København. Foto: Geert Brovad. isprængt brune fjer. Vingerne, der var ganske korte, var helt ubrugelige til flyvning. De var istedet udviklede til specialiserede svømmeredskaber, der hurtigt og effektivt drev fuglen gennem vandet, når den var på jagt efter ulke, stenbidere og andre fisk. Netop de korte vinger har givet den det grønlandske navn Isarukitsoq - Den stumpvingede. Gejrfuglen ankom til Vestgrønland i september og overvintrede til havs på fiskebankerne. Kun sjældent blev disse fugle set nær kysten, men i visse år, sandsynligvis drevet af vedvarende vest- [2] !i4Hf KANGERLUA QEQERTARSUATSiAAT (FISKENÆSSET) iJSlFREDERIKSHAB) " ARKÆOLOGISK MATERIALE HISTORISKE OBSERVATIONER * SANDSYNLIGT YNGLEOMRÅDE OVERVINTRINGSOMRADE Gejrfuglens forekomst i Grønland. lige storme, kunne de optræde under land i større tal. Overvintringsområdet strakte sig fra Kap Farvel-området og ca. 800 kilometer mod nord til Maniit- soq. I februar trak fuglene sydpå til ynglepladserne ved New Foundland el- ler Island, en svømmetur på ca. 2000 kilometer. Grønlandspræsten og naturhistorike- ren Otto Fabricius, der boede i Paamiut- [3] området fra 1768 til 1773, beretter i sit berømte værk Fauna Groenlandica, hvorledes han i august måned blev præsenteret for gejrfugleunger, der end- nu var iklædt deres dundragt. Det er sandsyligt, at disse unger klæggede på en af de mange øer i området. Selvom de fleste grønlandske gejrfugle kun opholdt sig ved kysterne om vinteren, så ser det altså ud til, at der også var en lille bestand af ynglende fugle i Sydvest- grønland. På baggrund af en beretning i sagaer- ne har man længe ment, at Gejrfuglen i 1500-tallet ynglede ved Ammassalik i Østgrønland, idet man identificerede sa- gaberetningens »Gunbjørns Øer« som Erik den Rødes Ø og Leifs Ø. Nyere undersøgelser har dog vist, at beliggen- heden af Gunbjørns Øer er højst usik- ker, og dermed må vi nok afskrive Gejrfuglen som østgrønlandsk ynglefugl. Det skal dog nævnes, at den enkelte gange har optrådt i området som strejf- fugl, sandsynligvis fra de islandske yng- lebestande. Forhistorisk fund Fund af ialt 148 knogler fra 10 vest- grønlandske bopladser fortæller, at Gejr- fuglen også hørte til den grønlandske fauna i forhistorisk tid. De fleste knog- ler stammer fra bopladser, der ligger på de yderste småøer nær fuglens overvint- ringsområder. Men enkelte fund tyder på, at fuglen for 3-4000 år siden var mere udbredt end i senere perioder. Det drejer sig dels om tre vingeknogler udgravet i 1986 på den 4000 år gamle boplads Qeqertasussuk, og om syv knogler fra den 3500 år gamle boplads Itivnera i Godthåbsfjorden. Qeqertasus- suk-fundet skubbede Gejrfuglens nord- grænse ca 400 kilometer mod nord, og Itivnera ligger dybt inde i det store fjordkompleks langt fra typiske over- vintringsområder. For 4000 år siden var klimaet noget mildere end det er idag og havet lidt lunere, og det kan have givet den ellers borealt udbredte fugl mulig- hed for at trænge nordpå langs vest- kysten. De fugle, der blev dræbt for 3500 år siden i Godthåbsfjorden, kan Gejrfuglen tilbragte det meste af livet på havet over fiskebankerne, f. eks. udfor Neafoundland og V'estgrenland. Kun i den korte jngletid i maj—juni var den på land. Dens vigtigste fede var småfisk, som den fangede under dykning. Tegning: Ole Høegh Post. [4] Gejrfuglens sommerdragt, foto: Geert Grovad. have været oversomrende ungfugle eller voksne fugle, der ynglede i området. Fangsten Den grønlandske Gejrfugl har stået på Inuit's menu gennem mere end 4000 år. Snitmærker på knoglerne fortæller, hvorledes den i forhistorisk tid blev skindlagt, parteret og spist. Men først med Otto Fabricius får vi en mere detaljeret beskrivelse af jagten på og udnyttelsen af den store alkefugl. Gejrfuglen var en hurtig og udholden- de svømmer og dykker, der kunne være neddykket lige så længe som en Grøn- landssæl, og derfor deltog ofte flere [5] Om vinteren var gejrfuglens hvide fjer mere udbredte, og den hvide plet ved ejet var ispreengt brune jjer. Foto: Geert BraW. kajakmænd i jagten. Når fuglen først var blevet opdaget, gjaldt det om ved råb at skræmme den til at dykke. Lige så snart den atter dukkede op, skræmtes den igen til at dykke, og således blev man ved, indtil den udmattede fugl tilsidst kunne aflives med fuglespyd eller blærespyd. Når den følte sig jaget, kunne den blive agressiv, og man skulle være forsigtig ikke at blive bidt af dens meget kraftige næb. Gejrfuglen var af flere grunde et eftertragtet bytte. Dels var den stor og kødrig og meget fed, og dels havde den et glimrende skind. Fedtet blev brugt i spæklampen, og det meget dunrige skind [6] De nyfundne vingeknoglerfra den 4500 årgamle bopladsQeqertasussuk i Disko Bugt. Bemark, at de to under- armsknogler kun er halvt så lange som overarmsknoglen. Gejrfuglen kunne derfor ikke flyve, men vingerne var glimrende til at svømme og dykke med. Foto: Geert Brovad. var velegnet til varme fugleskindspelse. Særligt det hvide halsskind blev anset for at være smukt i dragten. De sorte fødder blev påsyet sælskindsposer som Det var under sorteringen og artsbestemmelsen af de godt 100.000 dyre knogler, der er udgravet på Qeqertasussuk bopladsen i Disko Bugt, at de tre gejrfugleknogler dukkede op. Artiklens forfatter, fotograferet af Geert ¥>rovad. 10 [7] • ' £^'*»//•'', ' Jrv?./.- /> ' JS4" '' r/y / •//'"/"// y /• knz*vrt> &~&ærA.'S>rr s s-fSS-^ At«J"^i* €~ / ' {. a c. -f fif-f' At