[1]
AGnr. 49 1987
Ikke nok at modtage
der skal også handles
Aqqaluk Lynge, landsstyremedlem, I A
Da Landsstyreformanden på vegne
af Grønlands Hjemmestyre i novem-
ber 1986 modtog Verdensnaturfon-
dcns Naturpris på 250.000 kr, var der
fuld enighed om, at pengene skulle
anvendes til en nærmere undersog-
elscaflomvierncsstatus og livsvilkår
i Grønland, specielt i Uummannaq og
Upernavik kommuner.
Efter at de fleste af Grønlands lom-
viebestande gennem en lang årrække
er gået stærkt tilbage i antal — især
pågrund af et for stort jagttryk i vin-
termånederne langs sydvest Grøn-
land og i sommermånederne ved yng-
leområderne i den nordlige halvdel af
vestkysten — var man fra udenlandsk
såvel som fra Hjemmestyrets side
nået til klar erkendelseaf, at nu måtte
der gribes ind hurtigt og effektivt,
hvis ikke denne vigtige fangstres-
source skulle forsvinde fra klippehyl-
derne i Upernavik kommune, sådan
som det allerede er sket i Uum-
mannaq.
I sommeren 1987 har fagfolk fra
Canadian Wildlife Service, fra Ver-
densnaturfonden i Canada og Eng-
land og fra Zoologisk Museum i Kø-
benhavn arbejdet for Hjemmestyret
i Upernavik-området for i nært sam-
arbejde med lokale fangere, bygde-
råd og kommunalbestyrelse at vur-
dere lomviens nuværende situation
ved de forskellige kolonier.
Disse folk harydet et fremragende
stykke arbejde, og det er værd at no-
tere sig, at der i lokalbefolkningen i
udpræget grad var forståelse for at
væremedtilatløsedeakutteproble-
mer, der er åbenbare for alle, der in-
teresserer sig for lomvierne og deres
fremtid.
Der skal handles
Det er ikke nok at modtage en sum
penge og bruge dem til at beskrive den
nu værende situation i området. Man
må også handle! Derfor fremkom
min afdeling for naturforvaltning
med et forslag til reviderede jagtog
fredningsregler for fugle, herunder
lomvier. Dette forslag fremlagde jeg
for Landstingets fredningsudvalg.
Forslagets forsøgte at tilgodese
fangernes faktiske og helt legitime be-
hov for en fortsat lomviejagt, dog un-
der forudsætning af, at fangsten må
respektere fuglenes behov for fred i
yngletiden og må balancere med,
hvad bestandene kan tåle af jagttryk.
Detteer anerkendt og yderst rimelige
vilkår at stille ved udnyttelse af en
hvilken som helst levende ressource,
vi har her i landet.
Fredningsudvalget behandlede det
fremlagte forslag meget grundigt og
Tegning: jon Fjeldså.
seriøst og delte ganske åbenbart op-
fattelsen af, at nu skulle der tages et
initiativ.
Fredningsudvalget indstillede der-
for i fuld enighed til Landstinget mit
forslag til vedtagelse med nogle få,
men ikke grundlæggende ændringer.
Det er absurd
I det materiale som blev omdelt til
Tingets medlemmer før debatten isa-
len, var der en meget grundig gen-
nemgang af hele problemsstillingen
med hensyn til fuglebestandenc, især
lomvicrne. Desuden var der enstatus-
oversigt for alle de største lomvieko-
lonier i Upernavik og Uummannaq
kommuner. Heraf fremgik det med
al ønskelig tydelighed, at situationen
er katastrofal de fleste steder.
At fredningsudvalgets arbejde så
i den grad underkendes ved debatten
i salen forekommer mig fuldstændig
absurd og at det resulterer i en udsæt-
telse af hele fuglesagen er yderst be-
klageligt. Jeg kan efter Landstingets
beslutning om ikke endnu at gøre no-
get ved lomvie-situationen — trods
klare meldinger om nødvendigheden
for at gøre del modsatte — kun kon-
kludere, at Grønlands folkevalgte
forsamling ikke har kunnet leveop til
den moralske og jagtetiskc forplig-
telse til øjeblikkelig handling.
28[2]