[1] Om planlægningen af »Sixth Inuit Studies Conference« København den 17-20. oktober 1988 Af Inge Kleivan Siden 1978 er der hvert andet år blevet afholdt en konference, der som tema har haft sprog-, kultur- og samfundsforhold blandt inuit. Initiativet blev i sin tid taget af Inuksiutit Katimajiit Inc., som tæller antropologer og sprogforskere ved det fransksprogede Université Laval i Quebec. De fem første konferencer har fundet sted i Canada, men den næste konference, »Sixth Inuit Studies Confe- rence«, skal afholdes i Danmark, på Københavns Universitet på Amager, i dagene 17.-20. oktober 1988. Inuksiutit Katimajiit Inc. har overdraget Institut for Eskimologi at arrangere konferencen med lektor mag. scient. Jens Dahl som koordinator. Størstedelen af deltagerne i de fore- gående konferencer har været canadiske forskere, studerende og administratorer, men også andre nationaliteter har været repræsenteret. Det drejer sig først og fremmest om de lande, som man umid- delbart kunne vente, nemlig USA, Grønland og Danmark, men der har også været deltagere fra de to andre lande i Europa, som har traditioner for at deltage i studiet af inuits sprog og kultur, nemlig Holland og Frankrig. Enkelte af de forskere, der har del- taget, har været grønlændere og inuit fra Canada og Alaska, og der har des- uden også været foredragsholdere, der repræsenterede forskellige inuit organi- sationer, først og fremmest Inuit Circum- polar Conference (ICC). Men der har også været andre inuit med. Ved de sidste to konferencer, der begge blev afholdt i Montreal i henholdsvis 1984 og 1986, var der således mange af derboende inuit, der rnødte op. Det er karakteri- stisk for disse »Inuit Studies« konferen- cer, at de er åbne for en bred kreds af interesserede, og selvfølgelig også for re- præsentanter fra de folk, hvis tilværelse så mange udefra er blevet fascineret af. Når den næste konference nu skal foregå i København, vil det forhåbentligt be- tyde, at der kommer til at deltage be- tydeligt flere grønlændere, end det tidli- gere har været tilfældet. Både folk, der bor i Grønland, og folk, der permanent eller midlertidigt opholder sig i Dan- mark. I de konferencer, der hidtil har været afholdt, har der ikke været deltagelse fra Sovjetunionen. Vi har imidlertid taget kontakt med sovjetiske forskere, som 33 [2] beskæftiger sig med den lille gruppe sibiriske eskimoers sprog og kultur, og der er mulighed for, at nogle af dem vil komme til København og deltage i konferencen. Hvis det går i orden, vil det forhåbentlig resultere i, at Sovjet- unionen også i fremtiden vil være med i dette samarbejde om forskning og ud- veksling af informationer, uanset hvor i verden de fremtidige konferencer vil finde sted. Konferencens hovedsprog vil være engelsk, og langt de fleste foredrag og formelle diskussioner vil foregå på dette sprog. Men der vil også efter anmod- ning være mulighed for at afholde sek- tioner, der foregår på grønlandsk og evnt. andre eskimoiske sprog, eller på fransk. Alle foredrag i én sektion vil blive holdt på ét sprog. På baggrund af erfaringer fra tidligere »Inuit Studies« konferencer er det arrangørernes opfat- telse, at det kan være uheldigt at anbrin- ge et foredrag på fransk i forbindelse med flere foredrag på engelsk. Forhå- bentlig vil det under konferencen til efteråret også i enkelte tilfælde kunne lade sig gøre at arrangere tolkning. Det samlede tema for konferencen er denne gang formuleret som »Unity and Divergence: Similarities and Differences in Inuit Cultures and Languages«. Deltagerne opfordres til at søge at belyse forskelle og ligheder imellem forholdene i Grøn- land, Canada, Alaska og Sibirien. Nogle vil formodentlig lave indlæg, hvor de prøver at sammenligne forholdene i forskellige områder, mens andre vil hol- de sig til et enkelt land eller en enkelt lokalitet. Flere indlæg vil således tilsam- men kunne danne udgangspunkt for en diskussion om ligheder og forskelle og baggrunden for disse. Der er tale om en faglig konference, men også faglige konferencer kan få et politisk præg. I forbindelse med »Inuit Studies« konferencerne er dette helt bevidst. En del af foredragene på de tidligere konferencer har haft et klart kulturpolitisk sigte: Hvordan sikrer man bedst bevarelsen af og udviklingen af den kulturelle arv? Noget tilsvarende vil også blive tilfældet på den kommende kon- ference. Men derudover kommer der også et andet politisk aspekt til udtryk på disse konferencer: nemlig den sam- hørighed, som eksisterer mellem inuit, uanset at de er borgere i forskellige lande og iøvrigt på mange måder er forskellige. Som indledning til konferen- cen i København vil der da også i lighed med tidligere »Inuit Studies« konferen- cer blive talt af repræsentanter fra Grøn- land, Canada og Alaska. Finn Lynge har sagt ja til at holde den ene af disse åbningstaler. Arrangørerne har også inviteret tre internationalt anerkendte forskere til at holde foredrag de følgende dage: profes- sor Robert Petersen fra Ilisimatusarfik/ Grønlands Universitet, professor dr. phil. Knut Bergsland fra Oslo Universi- tet og dr. Ann Fienup-Riordan fra Ala- ska. Det er meningen, at disse fore- drag skal virke som et samlende ele- ment, hvor alle konferencedeltagerne mødes fra morgenstunden af. Den øvrige del af dagen vil der foregå flere ting sideløbende i forskellige lo- kaler. Man kan derfor komme ud for det ærgerlige, at man gerne ville have del- taget i to eller flere sektioner, som 34 [3] SIXTH INUIT STUDIES CONFERENCE ••j Copenhagen October 17-20,1988 %SECOND ANNOUNCEMENT Institute of Eskimology University of Copenhagen Forsiden på de foldere, der udsendes i forbindelse med »Sixth Inuit Studies Conference«, er lavet af Helene Brochmann, som studerer eskimologi. 35 [4] foregår samtidigt, men det er nu engang vilkårene, når en konference som denne ikke skal vare mere end fire dage. Foredragene vil blive inddelt efter em- ner, så hver sektion kommer til at rumme fra tre til fem foredrag. Der beregnes 20 minutter til hver præsenta- tion og 10 minutter til en efterfølgende diskussion. Foruden sektioner med fore- drag vil der også være mulighed for at arrangere såkaldte »workshops«, hvor folk samles mere uformelt i en arbejds- gruppe for at diskutere specielle emner, men uden at holde egentlige foredrag. Der er allerede nu indsendt en lang række forslag både til foredrag, sektio- ner og arbejdsgrupper. De sproglige emner spænder f. eks. fra »Inuits geogra- fiske opfattelse: stednavne i de ark- tiske områder« til »De eskimoiske sprogs stilling nu og i fremtiden«. Andre for- slag drejer sig om ordbøger, miljøbeskyt- telse, turisme, demografi, kriminologi, uddannelse, kolonihistorie, selvstyre og meget andet. Flere sektioner vil blive arrangeret af eller i samarbejde med andre organisa- tioner f. eks. vil »International Union for Circumpolar Healtbv. tilrettelægge en sek- tion med titlen »Familien«, De grønland- ske Kvindeforeninger vil formentlig være med til at lave en sektion om »Inuit kvinders rolle i den politiske udvikling i de arktiske områder«, mens Sammenslut- ningen af fiskere og fangere KNAPK er opfordret til at være med til at stå for en sektion om »Hvalfangstens rolle i de moderne inuit samfund«. Der vil være mulighed for at indsende forslag til sessioner og arbejdsgrupper indtil den 1. juni. For foredragsholderne er fristen for at indsende et kort sam- mendrag af det foredrag, man vil holde, sat til den 1. august. På baggrund af det indsendte materiale vil vi lave et pro- gram, hvor foredrag om beslægtede em- ner så vidt muligt anbringes i samme sektion. For sent modtagne anmeldelser af foredrag vil ikke blive afvist, men foredragsholderne må så affinde sig med, at det kan blive vanskeligt at placere deres foredrag sammen med foredrag, der handler om et lignende emne. Endelig skal det også understre- ges, at man er velkommen til at deltage i konferencen uden at holde fore- drag. Det er meningen ligesom ved tidlige- re konferencer at mangfoldiggøre alle de resuméer af foredrag, der er modtaget i tide, i et hefte og udlevere det til deltagerne, når de møder frem. Det er en forudsætning for at blive optaget i dette hefte — og for at holde foredrag — at man har betalt sit konferencegebyr. Man vil også kun få udleveret heftet, hvis man har sine betalingsforhold i orden. Konferencegebyret er sat til 500 kr., hvis man betaler før den 1. august 1988, 600 kr. hvis man betaler efter denne dato. Studerende slipper, som rimeligt er, betydeligt billigere, 100 kr. ved betaling før den 1. august og 150 kr. ved betaling derefter. Gebyret dækker ikke bare stabler af papirer, men også frokost under konferencen, idet vi har valgt at arrangere fælles spisning i en af kan- tinerne på universitetet på Amager. At det kan lade sig gøre at henlægge en så stor konference til universitetet skyldes, at vi har sørget for at placere den de fire 36 [5] første dage i efterårsferien, hvor der ikke er nogen undervisning. Selv om deltagerne betaler for at deltage, skal der alligevel bruges mange penge for at kunne arrangere en sådan konference. Pengene skal bl. a. bruges til at betale rejse og ophold på et relativt beskedent hotel for de inviterede fore- dragsholdere. Desuden vil man også gerne, sådan som det tidligere har været tilfældet, efter ansøgning kunne yde rejsetilskud til de deltagere, som skal foretage meget lange rejser for at være med, hvis de ikke kan få dækket udgif- terne på anden måde. D. v. s. at det denne gang drejer sig om deltagere fra Grønland, USA og Canada. Eventuelle deltagere fra Østeuropa og Sovjetunio- nen, som har vanskeligt ved at skaffe udenlandsk valuta, vil blive tilbudt frit ophold i København, men ikke rejse- tilskud. Det er derfor glædeligt, at en række fonde, organisationer og firmaer har svaret positivt på vores henvendelse om støtte. Det drejer sig foreløbigt om: Københavns Universitet, McGill University (Montreal), Statens Samfundsvidenskabelige Forskningsråd, Scandinavian Airlines System, Dronning Margrethe og Prins Henriks Fond, Knud Højgårds Fond, Nuna Fonden, Mon- berg og Thorsen, Folketingets Grønlandsfond og Knud Rasmussen Fondet. Forhåbentlig vil konferencen få støtte fra endnu flere steder. Et af de nævnte fonde har ydet tilskud til udgivelsen af en bog om masker fra Nunivakeskimoerne i Alaska, som er skrevet af extern lektor mag. art. Birgitte Sonne. Den skal udgives i til- knytning til konferencen, og i den for- bindelse regner man med, at National- museet vil lave en udstilling om masker- ne og de tilhørende tegninger. Det drejer sig om et materiale, som er indkommet til museet i 1920erne som et resultat af den femte Thuleekspedition under ledelse af Knud Rasmussen. Det er desværre så uheldigt, at de store eskimoiske samlinger på Nationalmuseet til den tid, hvor konferencen skal afhol- des, vil være nedpakket i forbindelse med den planlagte ombygning af mu- seet. Det er endnu ikke helt afklaret, hvad der yderligere vil blive arrangeret af udstillinger i forbindelse med konferen- cen. Det kongelige Bibliotek har desvær- re på grund af andre udstillingsplaner sagt nej til at lave en udstilling af dagbøger fra femte Thuleekspedition og et udvalg af andre manuskripter, som konferencens deltagere kunne have in- teresse i at se. Det er også blevet foreslået at lave en udstilling af sjældne bøger, og en salgsudstilling af aktuelle bøger i forbindelse med konferencen, men af sikkerhedshensyn er det ikke så let at arrangere udstillinger i universi- tetets omfattende bygningskompleks på Amager. Der vil dog blive en udstilling af grønlandske plakater, forstået i ordets bredeste forstand, som kandidatstipen- diat mag. scient. Hans-Erik Rasmussen vil stå for. Deltagerne i konferencen vil desuden selv få mulighed for at stille udstillinger op, f. eks. i form af plan- cher. Endelig håber vi også, at der til den tid vil være en udstilling af grøn- landsk kunst at se i »Grønlændernes Hus« i Løvstræde. Planlægningsgruppen har endvidere 37 [6] diskuteret muligheden af at arrangere forskellige sociale aktiviteter, hvoraf fle- re også vil have et fagligt indhold, f. eks. film og udflugter. Vi håber også, at det vil blive muligt at invitere konference- deltagerne til en eller flere modtagelser, hvor de gæstfrie værter forhåbentlig vil give gæsterne lejlighed til at smage lidt danske og grønlandske specialiteter! Ved enhver konference spiller det uformelle samvær en vigtig rolle. Det er ikke helt usædvanligt at høre folk sige om en konference, de har har deltaget i, at det faglige udbytte af det formelle arrangement var det så som så med, men at de til gengæld havde haft stort fagligt udbytte af at snakke mere ufor- melt med folk ind imellem foredragene. Vi vil derfor udtrykke håbet om, at både den formelle og den mere uformelle del af konferencen må blive en succes. De, der er interesserede i at deltage i »Sixth Inuit Studies Conference«, bedes rette henvendelse til: Sixth Inuit Studies Conference Att. Jens Dahl Fiolstræde W 1171 København K Bomærke for Inuksiutit Katimajiit Inc., der gengiver en af de karakteristiske varder, bygget af inuit i Canada. 38 [7]