[1] Kilderne til Grønlands historie vender hjem Af Klaus Egeberg De grønlandske kulturinstitutioner er i disse år travlt optaget af arbejde i forbin- delse med hjemføring af grønlandsk kul- turarv fra danske og udenlandske sam- linger til Grønland. Landsmuseet har al- lerede modtaget værdifulde samlinger, som hidtil har befundet sig på National- museet, og for nylig modtog Grønlands Arkiv en stor sending arkivalier fra Rigsarkivet i København. Historien bag disse arkivalier er føl- gende: Omkring 1915 var en stor del af de grønlandske lokalarkiver blevet ind- samlet og placeret i såkaldte arkivdepo- ter i henholdsvis Godhavn og Godthåb. Omend arkiverne havde det bedre i ar- kivdepoterne end på de lofter og i de kældre og udhuse, hvor de tidligere havde henligget, var opbevaringsforhol- dene langt fra gode. Det erkendtes i Mi- nisteriet, og på dets foranledning blev en arkivar udlånt af Rigsarkivet i midten af 1950'erne sendt til Grønland for at vurdere forholdene. Efter indstilling fra den udsendte arkivar, den senere lands- arkivar for Sjælland, Sune Dalgård, be- sluttedes det, at arkiverne skulle sendes til Danmark med henblik på ordning, registrering og sikker opbevaring, indtil Grønland fik sit eget landsarkiv. Det nordgrønlandske arkiv ankom til Kø- benhavn i god behold, hvorimod det sydgrønlandske gik tabt ved Hans Hed- toft-katastrofen i 1959. Den påtænkte ordning og registrering af de nedsendte arkiver kom imidlertid aldrig i gang, og arkivalierne lå blot på Rigsarkivets magasin i den tilstand, de var ankommet i. Først da planen om et grønlandsk landsarkiv endelig blev reali- seret efter indførslen af Hjemmestyret, kom der skred i tingene. Efter etableringen af Grønlands Ar- kiv blev der mellem Landsstyreområdet for undervisning og kultur og det dan- ske kulturministerium indgået en aftale om tilbageføring af de deponerede arki- valier. Aftalen indebar bl. a., at Rigsar- kivet skulle stille lokaler til rådighed for en afdeling af Grønlands Arkiv, mens Grønlands Arkiv skulle ansætte og af- lønne medarbejdere til at forestå ord- ning og registrering af de gamle lokal- arkiver. Som et resultat af de første tre års ar- bejde på DK-afdelingen blev tre contai- 47 [2] nere indeholdende 8 tons omhyggeligt pakkede arkivalier i oktober 1987 losset fra atlantskibet i Nuuk og kørt til maga- sinet på Grønlands Arkiv. De arkivalier, som nu er vendt hjem, stammer hovedsageligt fra Nordgrøn- land, og forud for deres opstilling på ar- kivreolerne på Grønlands Arkiv, er der gået et meget stort og vanskeligt arbej- de. Arbejdet har dels bestået i rekon- struktion af de enkelte embedsarkiver ud fra de ofte tilfældigt sammenrodede pa- pirbunker, og dels i konservering og re- staurering af ca. 450 gamle protokoller. Mens ordningsarbejdet foregik på ar- kivets DK-afdeling i Rigsarkivets annex på H. C. Andersens Boulevard, blev konserveringsarbejdet overdraget til konserveringsværkstedet på Landsarki- vet for Sjælland. Her blev konservato- rerne stillet overfor store udfordringer, bl. a. i forbindelse med restaurering af protokoller, som var gennemvædede med tran — en skade, man meget sjæl- dent har været ude for før. Også dette problem blev imidlertid løst på bedste vis, og Grønlands Arkiv kan i dag ikke blot fremvise en række usædvanligt vel- registrerede nordgrønlandske lokalarki- ver rækkende fra ca. 1750 til ca. 1950, men også en ualmindelig fornem række af nyrestaurerede og nyindbundne 1700-tals protokoller. Tilbageførslen af de første 80 meter af i alt ca. 500 meter grønlandske lokal- arkiver er blevet markeret dels i form af Fra udstillingen på Grønlands Arkiv. Foto: 'Lisbet 'L.yager, Sermitsiaq. 48 [3] Fra udstillingen på Grønlands Arkiv. "Foto: Lisbet Lyager, Sermitsiaq. en udstilling med titlen »Kolonihistorien frem i lyset« og dels med udgivelsen af en gennemillustreret bog skrevet af tid- ligere landsarkivar Jan Kanstrup og le- deren af arkivets DK-afdeling, arkivar Steen Ousager. Formålet med udstillingen og bogen har ikke blot været at præsentere det sto- re arkivmateriale for det grønlandske publikum, men også at vise, hvilken guldgrube af oplysninger arkiverne inde- holder, og hvordan de kan benyttes. Be- nyttelse af arkivalier kræver nemlig en vis indsigt og forudgående viden om ad- ministrative forhold. Har man imidlertid denne viden og indsigt, kan man for- holdsvis nemt finde oplysninger om stort set alt mellem himmel og jord, f. eks. om de sociale forhold rundt om i byer og bygder, om udviklingen inden for fangst og fiskeri, om ansatte hos ko- lonibestyreren, om indholdet af begre- berne kongekost og sultekost, ja, i det hele taget alle tænkelige oplysninger om, hvordan vigtige forudsætninger for Grønlands historie har været, I bogen og på udstillingen vises en lang række arkivalier med eksempler på 49 [4] deres indhold, men først og fremmest er oplysningerne bygget op omkring ca. 100 billeder, tegninger og kort, som hver især har tilknytning til de enkelte arkivtyper og hovedtemaer: Grønland — den administrerede koloni, kolonimag- ten, kolonibestyreren, præsten, forstan- derskabet og, hævet over dem alle, in- spektøren. Som et af flere eksempler på materia- lets udsagnskraft gennemgår bogen og udstillingen med udgangspunkt i bygden Tasiusaq omkring år 1900 og koloniar- bejderen J. C. Leibhart, død 1826, hvad arkivalierne totalt set kan fortælle om den enkelte person og familie samt om livet og tilværelsen i en grønlandsk bygd. Udstillingen »Kolonistorien frem i ly- set« har været særdeles velbesøgt ikke blot af enkeltpersoner, men også af en lang række skoleklasser, og efter at have været vist i Nuuk, vil den blive omdan- net til en vandreudstilling, som kan vi- ses på kysten. For de, der ikke får lejlig- hed til at se udstillingen, udgør bogen »Grønlandsarkiver« et alternativ. I bo- gen uddybes udstillingens temaer, og med den er der for første gang i Grøn- land skabt et dobbeltsproget hjælpemid- del, som forhåbentlig vil tilskynde for- skere og historisk interesserede til at bruge den vigtige del af den grønlandske kulturarv, som de nu hjemvendte arki- ver udgør. Koloniarbejder]. C. LeiUarts notesbogfra 1779. 50 [5]