[1] Kolonihistoriens kilder Af Jan Kanstrup og Steen Ousager Helt tilbage fra 1700-tallet er der be- varet arkivalier fra de lokale institutio- ner i Grønland. Oprindeligt blev de opbevaret hos de pågældende arkiv- skabere, altså kolonibestyrere, præster, forstanderskaber o. a., men blev så om- kring 1915 samlet på 2 landsarkiver, i Qeqertarsuaq/Godhavn og i Nuuk/ Godthåb. Allerede på det tidspunkt var der imidlertid kommet uorden i dele af materialet, og selv om det faktisk havde været tanken at afhjælpe dette, blev disse forhold ikke udbedret, snarere tvært- imod må man sige. I 1958 inspicerede arkivar Sune Dal- gaard de grønlandske arkivforhold, og på baggrund af hans rapport besluttedes det at føre de ældre grønlandske arki- valier til Danmark med henblik på ord- ning og, hvor det var nødvendigt, re- staurering. Kun de nordgrønlandske ar- kivalier nåede imidlertid til Danmark, hvor de blev deponeret ved Rigsarkivet i København. Ved Hans Hedtofts forlis i januar 1959 gik nemlig de sydgrønland- ske arkiver tabt. Med hjemmestyrets indførelse og op- rettelsen af et selvstændigt Grønlands Arkiv i 1982 var det naturligt, at spørgs- målet om de grønlandske lokalarkiver atter blev taget op. Det havde jo hele tiden været målet, at arkivalierne skulle føres tilbage; spørgsmålet var blot hvor- når og i hvilken tilstand. Genoptagelsen af sagen førte til, at der mellem Grøn- lands Hjemmestyre og Kulturministeriet i Danmark blev truffet en aftale, hvor- efter Hjemmestyret ansatte en medarbej- der til i Danmark at forestå ordning, registrering og restaureringsarbejder m. m. Kulturministeriet har som sin andel bidraget med en særbevilling fra Tipsmidlerne, hvorved det har været muligt at foretage en omfattende kon- servering. Arkivaliernes baggrund De arkivalier som tilbageføres, stammer altså fra den lokale administration i Grønland. Som følge af opbevaringsfor- holdene og den uordentlige tilstand, har de hidtil været meget lidt udnyttet af forskningen; ordnings- og registrerings- arbejdet kan derfor godt sammenlignes med en systematisk, arkæologisk ud- gravning som bringer nyt kildemateriale til Grønlands historie for dagen. I forhold til centraladministrationens arkiver - som forbliver i Rigsarkivet - repræsenterer de lokale arkiver en alter- 51 [2] GENERAL -TAXT r dit HI ii&fcnbcnbc £nnbel$ -- SJnrc •« iH -• Sorter for Ci r o n lit n !• trt fom for Ban f f c. Taxt (ur Indhandlingen af gronbndskc Produkter. Kr. Or* Sæl- »s Ilvi.lfUkc-Spæk ^a^r^^CJ^ • IM. 0< Diverse Hval- og Aadscl - Spxk . — - 03 Mai- og Torskc-Lcver ... — . o; Jijonieskiml, Nr. I . . . . Stk. 20 _ 0 __.. l G __ - 3 __ 12 - - - -i .... — S - — 5 . . . . — j - Kævcskind, blaa, Nr. 1 . . . — 4 - __ __ _ o __ 3 - _ _ _ 3 __ 2 - __ __ ,j __ 50 — hvide - I ... — 70 __ __ o __ 00 _ __ 3 __ 25 Ktapmvdsc'Sfthkittd Nr, 1 . . — 75 __ __ - 2 . . __ 02 Sortsitk«lc — ... — 62 Spraglede — ... — G2 Ugsuk- — ... — - G2 Gemene — ... • — - 45 lilansidcdc - ... — - 45 VaiidskiiHl . ... — 45 V.iMilskiiHls-nenkljedrr Ni 1 . . Par 2 25 __ .0 __ 1 50 _ l'clsc - 1 . . Slk. 3 _ — - 2 . . __ 2 25 Kcnsdvfskind .Nr. 1 .... — 1 - - 2 .... — 75 nativ indfaldsvinkel til studiet af Grøn- lands historie; i de centrale arkiver findes oplysning om overordnede over- vejelser og beslutninger, samt indberet- ninger; i de lokale arkiver finder vi umiddelbare iagttagelser og registrerin- ger af virkeligheden på stedet, samt ordrer og instrukser fra de centrale myndigheder. Der er tale om et betydeligt sammen- fald af oplysninger i de centrale og i de lokale arkiver, som gør det muligt at foretage studier på grundlag af den ene type; men det fuldstændige billede fås kun ved undersøgelsen af begge. Når man benytter arkivoplysninger, er det vigtigt at gøre sig klart, at de ikke er opstået i et tomrum, og at de ikke er blevet til for tilfredsstille vores histori- ske videbegær. Arkivalierne er opstået som produkter af en handelsmæssig og administrativ virksomhed; breve, ind- beretninger, ordrer og regnskaber er skrevet for at tjene denne virksomhed, hvorimod forhold som var uden betyd- ning for den pågældende embedsmands virksomhed må forventes at være uom- talt. Embedsmændenes virksomhed fore- gik med en hensigt, som er med til at præge de oplysninger, som er over- leveret i arkiverne: Når for eksempel en kolonibestyrer havde til opgave at sørge for den størst mulige indhandling af spæk, bedømte han naturligvis grønlæn- derne i overensstemmelse hermed; »gode« grønlændere blev således lig med energiske sælfangere, mens evner ved 52 [3] rensdyrjagt, fuglefangst eller fiskeri blev tilsvarende nedvurderet. Embedsmændene i Grønland var red- skaber for en række formål, som kan sammenfattes under betegnelsen »den danske kolonipolitik«. Den skiftede over tid, og formålet med embedsmændenes virksomhed i Grønland var således ikke den samme i 1700-tallet som i midten af 1800-tallet. Det betyder igen, at oplys- ningerne i arkiverne veksler over tid, også uafhængigt af hvor meget der er bevaret, og hvor meget der er gået tabt. Kolonimagten Den danske grønlandspolitik blev ud- stukket af de styrende i det danske samfund, for hvem Grønland normalt kun betød meget lidt; dens udførelse blev overvåget af kollegier - senere ministerier - for hvem de grønlandske sager kun var en biting. Figur 1—3 viser i skematisk form, hvorledes de grøn- landske sager var placeret i det admini- strative system i de første par hundrede år efter Hans Egedes landing. Det første hundredeår Den almindelige danske kolonipolitik i 1700-tallet var en blanding af jagt efter økonomisk profit og missionstrang. Ud- over Grønland var virksomheden rettet mod Asien (Indien og Kina), mod Vest- afrika (Guineakysten) og mod Vestindien. Figur 1. 1782-1848 Kongen Kunngi Andre regerings- kontorer Nsalapaaffiup aljaffeqarfii Qallunaat inuutissarsionut 53 [4] Figur 2. 1848-1908 Handel og erhverv Niuerneq inuutissansior erlu Normalt var profitjagten det oprinde- lige og det væsentlige, mens missions- virksomheden fulgte efter som en ideel retfærdiggørelse. Det var således for Danmark som for alle andre europæiske kolonimagter. Virksomheden i Grønland adskilte sig imidlertid fra det sædvanlige mønster. Her var Hans Egedes missionsplaner det oprindelige formål, mens handelsvirk- somheden blot var det middel som skulle muliggøre missionens gennemførelse. Der var ganske vist ikke tvivl om, at de herskende i 1700-tallets Danmark ønskede økonomisk profit, gennem de skiftende private, samt halvt og helt statslige kompagnier som stod for han- delsvirksomheden. Men ønsket om pro- fit var ikke enerådende; i Grønland som den eneste af de danske kolonier, havde kirke- og missionsvæsenet en reel med- indflydelse på styringen af den danske virksomhed. Denne medindflydelse blev fastholdt, indtil oprettelsen af et dansk koloni- vælde blev opgivet i midten af 1800- tallet. Ligesom kirke- og undervisnings- væsenet beholdt en væsentlig indflydelse i Grønland efter omdefineringen af for- målet med den danske tilstedeværelse i Grønland. Missionens og handelens resultater af de første godt hundrede år efter Hans Egedes landing kan opgøres således: Den vestgrønlandske befolkning var blevet døbt. Trods jævnlige klager over tilbagefald til »hedenske« skikke og over manglen på dybere tilegnelse af den kristne troslære, så var der sket en erobring af sjælene. Der var udviklet et brugbart grøn- landsk skriftsprog, læsefærdigheden var 54 [5] almindelig, og skrivefærdigheden ud- bredt, i hvert fald lige så meget som hos den danske landalmue. Befolkningen havde anerkendt den danske tilstedeværelse og de danske em- bedsmænds autoritet, og der var sket ændringer i levemåde og fangstmåde, som medførte en større indhandling af grønlandske produkter. Det er vanskeligt at opgøre det øko- nomiske udbytte af handelen i det første hundredeår, men formentlig var der tale om et underskud på den direkte virksom- hed i hele perioden under ét. Men sam- fundsøkonomisk var dette ikke afgørende. Indtil 1814 førte den danske stat en aktiv økonomisk politik, hvis hensigt var den bedst mulige udnyttelse af alle naturlige ressourcer og af arbejdskraf- ten. For at nå dette mål, blev der i vidt omfang givet statslige tilskud til er- hvervsvirksomheder som privatøkonomisk havde svært ved at klare sig, udfra den betragtning at de bidrog til samfundets samlede økonomiske styrke. I løbet af det første hundredeår efter Hans Egedes landing blev den danske administration fæstnet /' Grønland; og samtidig gled behandlingen af grøn- landske sager på plads hos enevældens styreorganer i Danmark; hér modtog man oplysninger, og hér blev de prin- cipielle afgørelser truffet. Det andet hundredeår Fra den midterste trediedel af 1800- tallet blev de danske koloniinteresser afviklet: Besiddelserne i Indien og Vest- afrika blev solgt til Storbritannien, og i Figur 3. Kirke- og undervisnings- Andre Indenrigs- é k Rigsdag Iligdnnut naahkkersuisoqartik Naalakkersuisoqariui ilUt Nunap iluani naalakkersuisoqarfik [natsisartuc 1912-1950 55 [6] eforeføfiige Jkflemmcffer Æaéfe og ftorftønbcrfTalraif i OJrcnlanb «f 31. 3anuat 1872 incb bf« rrb Oiibeimgéminiftrrifté af 21. SIpril 1881 fafifatlt fcranbvtbr Jiffattelft af §§S 10, 11 09 12. 1860'erne gjorde man de første forsøg på at få solgt de Vestindiske øer til USA. I den almindelige økonomiske politik havde man opgivet statens aktive del- tagelse i erhvervslivet, til fordel for en liberal markedsøkonomi: Privat foretag- somhed skulle sikre økonomisk frem- gang; statsmagten havde blot til opgave at sikre lov og ret. Igen kom grønlandspolitikken til at adskille sig fra det sædvanlige mønster: Man ophørte med at betragte Grønland som en koloni, og betegnede det som et dansk »biland« på linie med Island og Færøerne; dernæst blev den statslige monopolhandel gennem KGH og Grøn- lands afsondring fra omverdenen opret- holdt. Da denne politik var i afgjort mod- strid med den almindelige fremgangs- måde i det danske samfund, måtte den retfærdiggøres gennem en meget energisk argumentation. Dette skete ved kom- missionsbehandling i 1830'erne, og efter folkestyrets genemførelse i 1848 ved debatter i folketinget, samt korhmis- sionsbehandlinger i 1850'erne og 1860'- erne. Argumentationen omfattede en om- definering af formålet med den danske tilstedeværelse i Grønland; man opgav udtrykkelig ønsket om økonomisk pro- fit, og gjorde hensynet til de vundne sjæle til ledetråden for den danske virk- somhed: Grønlændernes åndelige, socia- le og materielle velfærd skulle være ledetråden. En så påfaldende idealistisk indstilling kræver en forklaring; den gjorde sig ikke gældende i Danmarks behandling af kolonierne i de varme lande; i den almindelige europæiske kolonialisme er det holdninger som — i ord — først kommer til udtryk i 1800-tallets slut- ning. Forklaringen er nok blandt andet, at man valgte at se Grønland som en del af det danske samfund; at udtrykket »biland« fik en realitet. Den ny lovgivningsmagt efter 1848, Rigsdagen, medvirkede til fastlæggelsen af retningslinierne for grønlandspolitik- ken; men en særlig styrelseslov blev foreløbig ikke gennemført; det skete først i 1908. I mellemtiden kunne regeringen be- stemme over de grønlandske forhold, sålænge den holdt sig indenfor det, der var almindelig enighed om. Regeringen kunne således iværksætte de Rink'ske reformer med forstanderskaber — og senere lade forstanderskaberne sygne hen; den kunne forbedre sundhedsvæse- 56 [7] net og skoleundervisningen — så længe det ikke medførte altfor store udgifter; og så videre. Først efter århundredeskiftet begynd- te Rigsdagen igen at interessere sig aktivt for grønlandske forhold. Igen måtte der argumenteres for statslig mo- nopolhandel og Grønlands afsondring fra omverdenen, og igen blev denne afvigelse fra det danske samfunds almin- delige normer anerkendt, ved styrelses- loven af 1908. Resultaterne af den danske indsats i 200-året for Hans Egedes landing kan opgøres således: Med få undtagelser i Thuledistriktet og i Østgrønland var hele den grøn- landske befolkning døbt. Den grøn- landske kirke var blevet en national institution med et levende, eget trosliv. Skolevæsenet havde ikke undergået sam- me udvikling som i Danmark; men niveauet var dog hævet - og al undervis- ning foregik stadig på modersmålet. Der var skabt en grønlandsk littera- tur, og en grønlandsk debat om sam- fundsforhold. Den danske tilstedeværel- se var stadig anerkendt, men embeds- mændenes autoritet var ikke længere selvfølgelig. De erobrede sjæle var be- gyndt at gå deres egne veje. Det økonomiske udbytte af handelen i det andet århundrede er opgjort. Be- mærkelsesværdigt nok udviser det over- Danske omkring 1900. Det kongelige Bibliotek. 57 [8] >;&• •', Landsrådet forsamlet i Nuuk foran inspektørboligen i 1911. Stående fra venstre: Fanger Gerhart Hansen, Alluitsup Paa; kateket Hans Motyfeldt, Qeqertarsuatsiaat;fanger Peter Rosing, Kangaamiut;fanger Otto Egede, Narsaq; fanger Jacob Hegelund, Paamiut;fanger Jens Hansen, Nanortalik; over kateket Joseph Kleist, Narsaq Kujalleq og f anger Joseph Josephsen, Qaqortoq. Siddende fra venstre-.fotografJohn Meller, Nuuk; inspektør Bendixen;fanger Carl Sivertsen ogfanger Nathan 'L.yberth, Maniitsoq. Godthåbs fotografiske Anstalt, Det kgl. Bibliotek. skud, selvom den udtrykkelige hensigt havde været balance. Der var dog tale om et beskedent overskud, og for kolonimagten spillede det kun en ringe rolle. Derimod spillede bevidstheden om herredømmet over Grønland en stigende rolle for den danske selvtilfredshed over den måde, man forvaltede dette herredømme på. Hvad fortæller arkivalierne? De arkiver, der nu er eller vil blive tilbageført til Grønland, udgør kun en mindre del af den samlede kildemængde, der er til rådighed. Alligevel kan man i sine undersøgelser nå langt allerede med de tilbageførte inspektør- og koloni- bestyrerarkiver. Det er disse arkivfonds, der udgør tyngdepunktet i den aktuelle tilbageføring, og det er også her, at man finder kladder, genparter og forunder- søgelser til de indberetninger, regnska- ber m. m., som blev sendt til Køben- havn. Generelt skulle inspektøren føre til- syn med og strengt kontrollere især kolonibestyrernes administration og handelsvirksomhed, og på den anden 58 [9] side hjælpe og beskytte grønlænderne så meget som muligt. Endelig skulle han naturligvis være meget opmærksom på, hvorledes forholdene, både ved hande- len, men også i alle andre henseender, kunne forbedres. Effekten af disse bestemmelser har været en lang række sager omhandlende disse forhold i inspektørens arkiv. I flere tilfælde er disse sager mere fuldstændige end det tilsvarende materiale i koloni- bestyrerens arkiv: — Indberetninger, embedsdagbøger. — Regnskaber med bilag fra koloni- bestyrere, kolonikasse, fælleskasse og understøttelseskassen. — Indhandling, udhandling og pro- duktion. — Udgiftslister, rekvisitioner og Juni- papirer. — Revision af regnskaber. — Personale. - Bygningsvæsenet, både for hande- len, missionen og skolevæsenet. - Fangstforhold og andre erhverv i øvrigt. — Lægevæsen. - Beretninger og forhandlingsudskrif- ter fra forstanderskaber, kommune- råd og sysselråd. - Ekepeditioner og rejsende. - Besejlingen. Lokalt var kolonibestyreren imidlertid den centrale person. I en række tilfælde var kolonibestyrernes løn højere end inspektørens, og som købmand og admi- nistrator var han i det hele taget en af de vigtigste embedspersoner på Grøn- land. Vel var han underlagt inspektøren, som skulle føre tilsyn med hans regn- skaber og embedsførelse i det hele taget, men det var ham, som stod for indhand- ling, udhandling, produktion, ansættel- ser, hjælp i trangstid, og det var også ham der kunne afgøre visse retslige forhold. Opstod der nødsituationer kunne han udborge proviant, dvs. uddele fødevarer med henblik på senere tilbagebetaling, eller i de såkaldte trangstider simpelthen gratis udgive sultekost. Som arbejdsgiver havde han over- opsynet med en række personer både udsendte danske og grønlændere. Foruden de primære opgaver med at forestå ind- og udhandling havde kolo- nibestyreren en række andre funktioner: Han skulle se efter missionens og handlens bygninger, og var bl. a. med- lem af Komiteen for Missionens byg- ningsvæsen. I sundhedsspørgsmål havde han an- svaret for vaccinationer og tilsynet med sundhedstilstanden. Han skulle levere de nødvendige tjenesteydelser og varer til lægen, og han skulle sørge for indberet- ninger fra denne. En vis form for politimyndighed var ham også pålagt: »Hvis nogen af Betjen- tene eller Mandskabet viser sig egen- rådig eller uvillig i Handelens Arbeide, doven eller efterladen i hvad ham bliver befalet, eller øver han Vold eller For- nærmelse mod de indfødte i Ord eller Gjerning, eller føre et forargeligt Levnet og han ikke efter Advarsel eller lemfæl- dig Revselse retter sig, bliver der efter Omstændighederne at pålægge ham pas- sende straf.« Endelig kan nævnes, at bestyrerne fungerede som fødte regnskabsførere for 59 [10] forstanderskaberne, da disse kom til, og for sparekasserne. De var blevet oprettet i 1867, og her kunne alle indsætte beløb til opsparing. Også alimentationsbidrag skulle indsættes her, således at barnet ved sit 12. år kunne forsynes med fangerredskaber eller andet udstyr. Det- te gjaldt dog kun, hvor den udlagte barnefader stod under dansk lov. Regnskabet — en guldgrube af informationer Varetagelsen af dette afspejler sig i arkivmaterialet på forskellig vis. Alle økonomiske aktiviteter blev dag for dag optegnet i Hovedbogen, der fra 1868 skifter navn til Journal, ikke at forveksle med embedsdagbogen, der også ofte betegnes som journal. Her indførtes antal og værdi af hver enkelt bestanddel af skibslasterne fra Danmark, salg og køb af varer og proviant samt udlevering af materialer, f. eks. til byggearbejder m. m., foruden afholdelse af særlige udgifter f. eks. til leje af mandskab m. m. Sammen med hovedbogen førte kolo- nibestyreren en række andre regnskabs- bøger: Alle mellemværender med de ansatte, som udbetaling af løn, køb af varer, salg af diverse produkter m. m., findes i Gagebogen, hvori desuden også opføres mellemregninger med missio- nen, lægen, forstanderskabet og spare- kassen. Hvem der var ansat, fremgår af koloniens Stamrulle, senere benævnt Mandtalsbog, der er forsynet med korte biografier over hver enkelt. Tilsvarende er mellemværendet med hver enkelt grønlænder i form af ind- handling af produktionen, eventuel ud- borgning eller tildeling af sultekost eller simpelt køb af varer og materialer op- gjort i Grønlænderbogen, der senere dog findes under navnet Håndbog. Både hånd- og gagebog samt grønlænderbog indeholder en konto pr. person. Her- igennem kan vi altså nøjagtig følge den enkeltes økonomiske forhold og er- hvervsduelighed. Resultatet af de økonomiske transaktioner blev opgjort i årsregnskabet Denne regnskabsaflæggelse vedrører først og fremmest ind- og udhandlingen og viser nøjagtigt, hvad der er udleveret af proviant, varer og udgået af inven- tarier m. m., samt hvor mange pund spæk, styk skind fra sæler, bjørne m. m., der er indhandlet parat til afskibning til København. I årsregnskabet finder man imidlertid også nøjagtige fortegnelser over inven- tar, materialer, redskaber og bygninger m. m., med andre ord: alt af værdi. Sammen med regnskabet, der kan ledsages af en beholdningsopgørelse og især for anden halvdel af 1800-tallet en »Gennemsnitsprotokol«, altså en oversigt over det årlige forbrug af de enkelte artikler i henhold til generaltaksten for en længere årrække, indsendtes et antal bilag til regnskab, benævnt Bilag til regnskab, Juni/Marts-papirer, og De- cember-papirer: Disse Bilag til regnskab rummer en række supplerende oplysninger vedr. vareregnskabet samt ekstrakter eller ud- drag af de ovenfor nævnte regnskabs- bøger eller regnskaber: Det gælder f. eks. nøjagtige lister over modtagne eller afsendte skibslaster, op- gørelser vedr. tranbrænding, gratis ud- 60 [11] givet proviant eller udleverede kakkel- ovne. Med regnskab og de tilhørende bilag kan man nøje følge varer og produkters gang mellem Danmark og Grønland, men i andre bilag finder man disse forhold endog yderligere uddybet og suppleret med informationer om forhol- dene i bredere forstand. Først kan næv- nes de såkaldte forårspapirer, også kal- det Marts-papirer (før 1866: Juni-papi- rer). Her finder man: - Rekvisitioner, dvs. bestilling af va- rer og materialer til næste år. — Skematisk indberetning, dvs. stati- stik og redegørelse for alle forhold i kolonien med udsteder, altså en slags årsberetning. - Udgiftslister for koloni og udste- der, omfattende alle ikke nøjagtigt forudsete udgifter som leje af mandskab, løn til ekspres-post- bude, tranbrænding m. m. — Udgiftslister for lægevæsen, her- under forbrug af medikamenter, missionens bygningsvæsen. — Sultekostlister, gratis udgivet pro- viant, udborgning. - Lister over produktion, fadeværk, indhandling (sødyrslister). - Fortegnelse over forbagt rugmel og udgivet spiritus. - Fortegnelse over mandskabet, evt. med udtalelser. - Ekstrakter af regnskaber vedr. ko- lonikasse, sparekasse og forstander- skab. Efterhånden indførtes supplerende for- mer for regnskabsbilag. I December- papirerne finder man mandtalslister og befolkningsdesignationer samt indberet- ninger om bygninger og fartøjer, for- uden regnskaber for sparekasserne og enkeforsørgelsen. Det er også i disse papirer, besejlingen af bygderne kan aflæses via togtelisterne. Endelig indførtes i 1920'erne en ny type Juni-papirer, som alle vedrørte de grønlandske offentlige kasser. I disse forskellige former for bilag får man altså serveret en lang række ud- dybende oplysninger om det økonomi- ske liv og vareomsætningen, om daglig- dagen, sociale forhold, befolkningstal m. m. På udstillingen præsenteredes en række eksempler, og især fremhævedes de skematiske indberetninger, assisten- tens dagbog og »udgiftslisten« fra Bilag til årsregnskab som kilder, hvor en lang række meget værdifulde informationer er samlet. Fra både inspektør- og kolonibesty- rerarkiverne er der sluttelig grund til at fremhæve de meget betydelige rækker af korrespondance. Disse samlinger af »of- ficielle breve« er næsten komplette, og det vil sige, at vi kan følge forholdet mellem alle implicerede myndigheder og organer, såvel i Grønland som mellem Grønland og Danmark. Af særlig in- teresse for Grønland vil udstedsbesty- rernes breve til kolonibestyrerne sikkert vise sig at være. Disse breve kan så sammenholdes med indholdet af ud- stedsbestyrerarkiverne, som principielt er opbygget på samme måde som kolo- nibestyrernes. Hvor finder man hvad? Arkiver skabes ikke med øje for en senere historisk forskning. Arkiver af- 61 [12] spejler en daglig administrativ rutine og nogle aktuelle dokumentationsbehov. Arkivers opbygning varierer derfor stærkt, og dette sammen med en sving- ende ordenssans hos arkivskaberne be- tyder, at det ofte er en kompliceret opgave at finde informationer om et givet emne i arkiverne. På udstillingen søgte vi at belyse, hvor mange forskellige kilder, der findes i arkiverne til belysning af udstedet Tasiusaq. På en af plancherne var så- ledes ophængt nogle indberetninger fra udligger Søren Nielsen: Vedrørende 1. kvartal af 1899: »... Fangsten har gjennemgaaende veret daarlig paa Selhunde ... Hajfangsten maa ligeledes betragtes som daarlig over alt. — Hellefiskefangsten begynte sist i Januar, men har ikke givet støre Udbyd- te ens det er brugt efterhaanden, - Bjørnejagten synes at have veret bedere i Aar end siste Aar ... Grønlændernes Ernæringsmidler be- staaer mest af Dansk Proviant paa grund af den daarlige Fangst. -...« Vedrørende 2. kvartal 1902: »... Utokkefangsten har paa Grund af Islæget været ret god, bedere end i Fjor, ligeledes med hensyn til Hvidfisk og Sortfisk ... Isgarn saavelsom Hajfangst har derimod intet Udbytte givet ... Af Bjørne er her skudt 8 og af Ræve 3, nogen anden Slax Jagt har her ikke været noget af ...« Vedrørende sundhedstilstanden 1. halvaar 1902: »... Sist i Marts og først i April var nogle Grønlændere plaget af Bylder som senere gik over til langvarig Udsledt, som for engelte Huse eller Familiers vedkommende endnu vedvarer lige stærkt. Udsledtet indskrænger sig ikke til engelte dele af Legemet, men over det hele ... i det hele har Udslettet graseret i en lang hordere grad end jeg endnu har seet. Sygdommen ytre sig først med store røde Pletter ledsaget af stærk Kløe. Pasienten river Hul, og der samler sig Materie i Saaret ... Di forskellige Læge- midler som Balsamum styrax eller hav- resupe har intet hjulpet. Jeg antager at Sygdommen må være for en del smidt- som, da nesten alle Grønlender ... har været plaget deraf, dog særlig dem som beboer de daaligste Huse ...« Man kan konstatere, at (1) udstedsbesty- reren åbenbart med jævne mellemrum skulle indsende beretninger til koloni- bestyreren, (2) at indberetningerne handlede om fangst og produktion, sundhedsforhold og tilstanden i det hele taget. Hvordan er disse beretninger fun- det frem fra arkiverne, og hvordan kunne man eventuelt få disse informa- tioner uddybet enten for Tasiusaq eller for andre bygders vedkommende? For at gøre både registrering af arki- verne og deres indhold samt søgeproces- sen lettere, har Grønlands Arkiv eta- bleret et fuldautomatisk registrerings- og søgesystem, baseret på edb-teknik. Grønlands Arkiv har dermed været me- get tidligt på færde, for bortset fra Norge har der ikke i Skandinavien været konstrueret edb-systemer til arkivbrug. Den manuelle og traditionelle søge- metode indebærer, at man først anstiller en række undersøgelser om, hvilke myn- 62 [13] Udligger Nielsen, Tassiusaq, tegnet af Harald Maltke 1904. dighed(-er), der har taget sig af de udvalgte problemstillinger. Dernæst un- dersøges i registraturer arkiv for arkiv, om der eventuelt skulle foreligge materi- ale her. For Tasiusaq's vedkommende ville det have betydet, at arkiverne fra inspektøren, kolonibestyreren, præsten, kateketen, lægen samt forstanderskabet skulle have været gennemgået. Det samme skal i princippet også ske i den edb-baserede søgeproces. Men her har det været muligt at indlægge en række hjælpefaciliteter, således at man f. eks. kan bede om en udskrift af alt materiale vedr. dette bestemte udsted, uanset om det befinder sig i det ene eller det andet arkiv. Det er yderligere muligt at indsnævre udvalget ved at bestemme, at udskriften f. eks. kun må rumme materiale omfattende årene 1898-1900, hvis det nu er den periode, man er interesseret i. Indberetningerne fra Søren Nielsen finder man derfor blandt det øvrige arkivmateriale om Tasiusaq, og det op- lyses, at det henligger i Ummannaq kolonbestyrers arkiv blandt udstedsbe- styrerbrevene. Vil man kende til befolkningens stør- relse, bestiller man blot materiale vedr. befolkningsregistrering. Det fortæller man maskinen ved at indtaste både et emneord og en lokalitetsangivelse. Ønsker man imidlertid oplysningerne om fangstforhold uddybet, stiller situa- tionen sig lidt anderledes. Søger man alene på fangst eller f. eks. sødyrlister, vil man i systemet kun få besked om de særlige rækker, der findes i inspektørens arkiv. Det materiale, som også findes i kolonibestyrer- og udstedsbestyrerarki- ver, vil derimod ikke blive nævnt. Det skyldes den måde arkiverne i sin tid er skabt på. Inspektøren ordnede sine sager efter emne, mens udsteds- bestyrerens arkiv var så lille, at der ikke var behov herfor. Desuden interesserede han sig kun for fangst m. v. i det omfang, som var nødvendigt af hensyn til regnskabet. I kolonibestyrerens arkiv finder man materiale herom indordnet 63 [14] blandt regnskabsbilagene eller forårs-/ vinterpapirerne. For effektivt at kunne benytte arki- verne er det altså trods edb-alderens velsignelser nødvendigt at have kend- skab til arkivernes opbygning, men edb- registrerings- og søgesystemet vil gøre brugen af materialet lettere. Opgaven er naturligvis ikke afsluttet, men foregår løbende. Det vil på et tidspunkt være oplagt at knytte forbin- delsen mellem det grønlandske og dan- ske arkivmateriale om Grønland ved filmninger i Danmark, for derved at kunne stille et så fuldstændigt materiale til rådighed for Grønland og dets forske- re, hvad enten de nu kommer fra Grøn- lands Universitet, fra museerne rundt om i hele landet, eller simpelthen fra folk med interesse i et givet emne, lokal- eller personalhistorisk. Først da vil materialet om f. eks. Tasiusaq være samlet, og først da vil der i Grønland være uhindret adgang til en anden indberetning om Tasiusaq, nem- lig den missionær Tobias Mørch ind- sendte til Ministeriet for Kirke- og undervisningsvæsen om sin tjenesterejse i august 1900 (afskrift fra dagbog i Ministeriet for Kirke- og undervisnings- væsenet): »Den 15. skulle jeg rejse til Tasiusaq, men jeg blev ved Qassersuaq på grund af blæst og regn; og den 16. rejste jeg heller ikke af samme grund. Den 17. kunne jeg heller ikke rejse fra morgen- stunden, men da vejret ved midnatstid bedagede sig, rejste jeg nordpå. Ved grønlænderpladsen Uvinngasoq som jeg anløb, gik jeg ikke i land, men jeg talte med grønlænderne og bad dem om at komme i deres konebåd til Tasiu- saq. Jeg rejste videre, og omtrent !/2 mil fra Uvinngasoq traf jeg grønlændere fra Eqolleq, som lå i telt for at rejse længere ind ad isblinken til på fangst. Jeg talte også med dem, og bad dem komme til Tasiusaq, dersom de ville til gudstjene- ste. Jeg kom til Tasiusaq sent om aftenen. Ved min ankomst dertil, så jeg at grøn- lænderne fra Kuuk, Itilliaarsuk og Nu- taarmiut var kommet og ventede mig. Da jeg ville rejse nordpå så snart det var muligt, for at komme til de grønlæn- dere som ikke havde kunnet rejse til udstedet, holdtes den 18. august guds- tjeneste ved Tasiusaq i udliggerens hus. Jeg lod kateketen prædike for at høre ham, og jeg syntes godt om den tale han holdt. Jeg forrettede dåbsbekræftelse og holdt altergang. Efter gudstjenesten holdt jeg brudevielse. Søndag den 19. skulle jeg rejse for at gøre kirkelige handlinger ved Saatoq og Nutaarmiut, men jeg blev ved Tasiusaq for blæst og regn. Denne dag prædikede jeg ved Tasiusaq. Den 20. kunne jeg ikke rejse for hård kuling af sydvest og regn. Den 21. kunne jeg heller ikke rejse af samme grund. Denne dag læste jeg med skolebørnene: 8 børn fra Tasiusaq, 6 fra Eqolleq, 3 fra Ikerasaarsuk, 3 fra Nu- taarmiut og 5 fra Kuuk og Sarfaq, i alt 25 børn. Alle de grønlændere som var i Tasiu- saq ved min ankomst, og de som kom efter mig, måtte blive i Tasiusaq for dårligt vejr.« 64 [15]