[1] Tilbage til Grønland — det dansk-grønlandske museumssamarbejde Af Helge Schultz-Lorentzen Den 1. januar 1981 overtog Grønlands Hjemmestyre ansvaret for landets kultu- relle anliggender, og samtidig trådte Grønlands egne love og bestemmelser for området i kraft, bl. a. Landstingslov om fredning af jordfaste fortidsminder og bygninger samt Landstingsforord- ning om Grønlands museumsvæsen. Hermed blev der sat punktum for dansk lovgivning om og administration af den grønlandske kultursektor. Dette fik bl. a. betydning for Natio- nalmuseets rolle som den kulturinstitu- tion, der gennem mere end 100 år havde forestået eller støttet systematiske un- dersøgelser, forskningsrejser og ekspedi- tioner med det formål at indsamle viden om den grønlandske kultur og historie. I tidens løb er der således til National- museet hjembragt et betydeligt kulturhi- storisk materiale, der sammen med køb eller gaver fra grønlændere og danske embedsmænd i det væsentligste har dan- net grundlaget for det, vi ved i dag om grønlændernes fortid, deres levevis og kultur. Man regner med, at Etnografisk Samlings grønlandsmagasiner indehol- der omkring 15.000 etnografiske gen- stande og henimod 100.000 arkæologi- ske genstande. Men også på andre af Nationalmuseets afdelinger findes grøn- landsmateriale - omend langtfra så om- fangsrigt — som kan bidrage til belysning af den grønlandske fortid. Det grønlandske museumsvæsen Nu er det imidlertid Kalaallit Nunaata Katersugaasivia/Grønlands Landsmu- seum, der skal forestå de opgaver, Na- tionalmuseet tidligere tog vare på. I Landstingsforordning om museums- væsenet står der, at »det grønlandske museumsvæsen skal virke for sikringen af den grønlandske kulturarv ved at re- gistrere, indsamle, bevare og udforske sådanne levn (anlæg, genstande, oplys- ninger), som tjener til at belyse kultur- udviklingen, herunder kunstens udvik- ling og samspillet mellem mennesker og natur i Grønland gennem tiderne«. Vi- dere står der, at Grønlands Landsmu- seum skal forestå de førnævnte aktivite- ter, at der er indberetningspligt a.f fund af gamle genstande, som mennesker har skabt eller brugt, og at fundene tilhø- rer Grønlands Hjemmestyre. Grønlands 65 [2] Grønlands Landsmuseum var indtil 197S indrettet i disse bygninger, den gamle herrnhutiske missionsstation i Nuuk. Foto: Erik Holm, Grønlands Landsmuseum. Landsmuseum har således fået status som Grønlands nationale museum. Grønlands Landsmuseum blev opret- tet i midten af 1960'erne delvis på privat initiativ og med en museumsforening i ryggen. Siden blev det en selvejende in- stitution og anerkendt som støtteberet- tiget i henhold til den danske museums- lov. Der oprettedes et museumsråd for Grønland, der samtidig var bestyrelse for Landsmuseet. Museumstanken bredte sig, og fra slutningen af 60'erne og op gennem 70'erne opstod der flere små lokalmu- seer enten på kommunalt initiativ eller gennem en museumsforening. I dag fin- des lokalmuseer i 10 byer uden for Nuuk/Godthåb, og flere er på vej. De fleste af museerne er godkendt af Grøn- lands Museumsnævn som tilskudsberet- tiget i henhold til museumsforordnin- gen. Museumsgenstandene i de grønland- ske museer er overvejende fra tiden efter 1930 — bortset fra de sparsomme arkæo- logiske samlinger, der findes. Gen- standsmaterialet er erhvervet ved ind- samling, køb eller gave og kan sammen med indsamlede informationer belyse den traditionelle fangerkultur og i visse tilfælde lokale afvigelser. Grønlands Landsmuseum har siden oprettelsen ved systematiske feltunder- søgelser i samarbejde med Nationalmu- seet — og efter 1981 i eget regi — erhver- vet arkæologisk og etnologisk materiale til forsknings- og udstillingsbrug. Til trods herfor er det dog endnu ikke lyk- kedes at få et omfang, der må siges at være tilstrækkeligt til at være repræsen- 66 [3] tativt og dækkende for de krav, man må stille til et »nationalt museum«. Den positive danske holdning Tanken om at overføre dele af de grøn- landske samlinger fra Nationalmuseet til det grønlandske museumsvæsen har væ- ret fremme flere gange. Allerede i 1961, da planen om at oprette et grønlandsk landsmuseum begyndte at tage form, gav Nationalmuseet tilsagn om at ville supplere et kommende landsmuseums samlinger. Under daværende kultur- minister Niels Matthiasens besøg i Godthåb 1976 gav denne udtryk for, at han ville støtte tanken om at overføre museumsgenstande til Grønland og gav tilsagn om at ville vende tilbage til sagen. Samme år drøftede man på Landsrå- dets efterårssamling den kommende hjemmestyrelov, og i den forbindelse rejste landsrådsmedlem Otto Stenholdt spørgsmålet om »overflytninger af grøn- landske kulturhistoriske værdier til Grønland«. Det var første gang, et så- dant spørgsmål blev rejst politisk fra grønlandsk side. I Danmark reagerede man omgående, idet Ministeriet for kul- turelle anliggender bad Nationalmuseet om en udtalelse. Etnografisk Samling gav i september 1976 i en skrivelse til Nationalmuseets direktion udtryk for den grundholdning, at grønlandske kulturhistoriske værdier burde betragtes som det grønlandske folks ejendom ved indførelsen af en hjemmestyreordning. Man fandt det der- 10 grønlandske byer udenfor Nuuk har nu deres eget museum. Her Paamiut Museum, fotograferet af Erik Holm, Grønlands landsmuseum. 67 [4] Grønlands 'Landsmuseums nuværende bygninger ved den gamle kolonihavn i Nuuk. Foto: Erik Holm. for naturligt og rimeligt, at væsentlige dele af samlingerne blev overført til Grønland. Dog måtte det være en for- udsætning, at det grønlandske museums- væsen (Landsmuseet) havde nået et så- dant stade, at de udleverede oldsager ikke blev udsat for nogen risiko. En an- den nødvendig forudsætning var, at beg- ge parter havde kendskab til omfanget og indholdet af samlingerne for at kun- ne foretage en saglig vurdering af, hvad der eventuelt kunne blive tale om at overføre. Dette ville kræve en nøje gen- nemgang af materialet med henblik på en nyregistrering af alle etnografiske genstande og arkæologiske fund. Endvi- dere måtte hele denne proces kædes sammen med Etnografisk Samlings pla- ner om at overgå til en EDB-registrering af alle afdelingens genstande. Sideløben- de hermed måtte det kræves, at et bety- deligt antal genstande skulle gennem en konservering. Nationalmuseet fremsendte i decem- ber 1978 et forslag til Kulturministeriet om nyregistrering af grønlandssamlin- gerne og overgang til EDB-registrering. Samtidig anmodede man ministeriet om at skaffe det fornødne finansierings- grundlag til veje for de med projektet forbundne udgifter. Kulturministeriet kunne ikke give noget løfte, men ville have sagen i erindring med henblik på mulig indpasning i Nationalmuseets rammebevillinger. Udviklingen i Grønland I mellemtiden var Grønlands Landsmu- seum rykket ind i nye og større bygnin- ger, der var tidssvarende indrettet med udstillingslokaler, magasiner, arkiver, konserveringsafdeling osv. Ledelsen var 68 [5] fagligt uddannet, og man havde et for- bedret økonomisk grundlag at arbejde under. I 1982 fejrede man i Grønland 1000- året for Erik den Rødes bosættelse i de sydgrønlandske fjorde. Denne anledning ønskede Nationalmuseet at benytte til at markere, at museumsvæsenet i Grøn- land var overtaget af Hjemmestyret fra 1981. Samtidig ville man lykønske med de nye rammer, hvorunder Landsmuseet nu kunne arbejde. Men man ville ikke mindst gerne benytte lejligheden til at føre bevis for sin positive vilje til at overføre grønlandske kulturværdier til oprindelsesstedet: Under stor opmærksomhed fra ikke alene grønlandsk og dansk side, men også med betydelig interesse fra udlan- det foretog Dronning Margrethe, davæ- rende kulturminister Lise Østergaard og rigsantikvar Olaf Olsen den officielle overdragelse af »Aron billedsamlingen«, 204 akvareller, til Grønlands Hjemme- styre. Akvarellerne blev i 1905 købt af Nationalmuseet fra inspektør H. J. Rinks enke, Signe Rink, og har siden lig- get delvist glemt. Motiverne er hoved- sagelig figurer og optrin, som skildres i grønlandske sagn og gamle beretninger. Den første overførelse var foretaget. Denne skulle dog først og fremmest op- fattes som en optakt - en begyndelse til flere og større overførelsesprojekter, som man håbede kunne virkeliggøres, sådan som Etnografisk Samling og der- med Nationalmuseet ved flere lejlighe- der havde foreslået, og som man håbede at få den nødvendige økonomi til, så de gode intentioner kunne føres ud i livet. Kulturministeren og rigsantikvaren var under besøget i Nuuk ledsaget af en række medarbejdere fra Nationalmuseet og ministeriet, og man forsømte ikke lej- ligheden til at holde flere møder med grønlandske politikere og embedsmænd. Disse resulterede i, at kulturministeren gav tilsagn om at gøre nye forsøg på at skaffe såvel de økonomiske forudsætnin- ger som den politiske støtte til et forma- liseret samarbejde med det mål, at grøn- landske kulturværdier kunne overføres fra Danmark til Grønland. Den 1. oktober 1982 ansatte Grøn- lands Hjemmestyre en fuldtidsmedarbej- der og, efter aftale, med arbejdsplads på Nationalmuseet. Denne skulle være Landsmuseets repræsentant i Danmark og samtidig arbejde videre på at få en samarbejdsaftale formuleret og godkendt i samarbejde med Etnografisk Samling. Samarbejdsaftalen Der skulle imidlertid gå et helt år, før en samarbejdsaftale kunne underskrives. Den socialdemokratiske regering med Lise Østergaard som kulturminister blev i november 1982 afløst af en borgerlig regering med Mimi Stilling Jacobsen (CD) som kulturminister, og man næ- rede ængstelse for, at den politiske stem- ning vedrørende samarbejdsplanerne skulle ændre sig. Det gjorde den imidler- tid ikke. Den ny kulturminister gav ud- tryk for at ville fortsætte forgængerens linie og positive tilsagn ved festligheder- ne i Nuuk i august. Når det alligevel tog så lang tid, inden sagen kom på plads, var det, fordi en hel del bureaukratiske forhindringer skulle forceres. Aftalen blev underskrevet den 69 [6] Grønlands Landsmuseams leder Claus Andreasen og Nationalmuseets direktør, rigsantikvar Olaf Olsen, foto: Erik Holm. 31. oktober 1983 af lederen af Grøn- lands Landsmuseum, Claus Andreasen, og Nationalmuseets direktør, rigsantikvar Olaf Olsen. I forvejen var aftalen og det kommissorium, hvorunder det kom- mende samarbejdsudvalg skulle arbejde, blevet godkendt af henholdsvis Ministe- riet for kulturelle anliggender og Grøn- lands Hjemmestyre. Aftalen skulle træde i kraft den 1. ja- nuar 1984 og indeholdt i det væsentlige, at der skulle nedsættes et samarbejdsud- valg, at der skulle oprettes et sekretariat for udvalget, som af praktiske grunde skulle placeres i tilknytning til Etnogra- fisk Samling, at Nationalmuseet skulle ansætte to fuldtidsmedarbejdere i sekre- tariatet, mens Grønlands Landsmuseum ansatte en, at udgifterne til sekretariatets drift skulle fordeles efter nærmere for- handling, og at samarbejdsaftalen skulle tages op til revision senest den 1. januar 1987. Samarbejdsudvalget Udvalget for det dansk-grønlandske mu- seumsarbejde, i daglig tale benævnt Samarbejdsudvalget, blev herefter ned- sat. Foruden overinspektør Torben Lundbæk, der som leder af Etnografisk Samling ifølge aftalen var født medlem af udvalget, udpegede kulturministeren museumsinspektørerne Jørgen Meld- gaard, Etnografisk Samling, og Knud Krogh, Nationalmuseets 2. afdeling. Fra grønlandsk side blev lederen af Grønlands Landsmuseum, Claus An- dreasen, samt lederen af det grønlandske inuitinstitut, Ilisimatusarfik, professor Robert Petersen, og museumsinspektør Mariane Petersen, Grønlands Landsmu- seum, udpeget af landsstyremedlemmet for kultur og undervisning. Udvalget holdt sit første møde den 4. november 1983, hvor man bl. a. drøf- tede en række principielle forhold vedrø- rende udvalgets arbejde og kommisso- rium. Man konstituerede sig med Claus Andreasen som formand og Jørgen Meldgaard som næstformand, foreløbig for det første år, idet man på det tids- punkt var indstillet på, at formandskabet skulle skifte mellem Danmark og Grøn- land. Dette frafaldt man imidlertid se- nere. På det første møde blev der des- uden taget stilling til det kommende se- kretariats sammensætning og arbejdsvil- kår. 70 [7] Samarbejdsudvalget ved åbningen af udstillingen »Tunuamiut« på Grenlands Landsmuseum. Fra venstre: Torben Lundbæk, Nationalmuseet; Robert Petersen, Ilisimatusarfik; Knud Krogh, Nationalmuseet; Mariane Petersen og Claus Andreasen, Grenlands Landsmuseum ogjergen Meldgaard, Nationalmuseet. Foto: Erik Holm. Samarbejdsudvalget har siden holdt to møder årligt, i alt 7 møder, hvoraf 2 i Grønland. Grønlandssekretariatet Grønlandssekretariatet er oprettet som sekretariat for Samarbejdsudvalget og er en selvstændig enhed på Nationalmu- seet, men med et meget nært samarbejde med Etnografisk Samling, inden for hvis arealer sekretariatet er tildelt lokaler i henhold til Samarbejdsaftalen. På den danske finanslov er National- museets rammebevilling forhøjet med 500.000 øremærkede kroner som det danske bidrag til sekretariatets lønudgif- ter og drift. Grønland yder 200.000 kro- ner. Nationalmuseets personalenorme- ring er forhøjet med l magisterstilling og l HK-assistentstilling. Grønlands Hjemmestyre skal ifølge aftalen ansætte l fuldtidsmedarbejder, hvilket som nævnt allerede var sket. For at få den bedst mulige faglige dækning besluttede Samarbejdsudvalget at dele de to stillin- ger i fire halvtids. Med de personer, man herefter valgte til stillingerne, dækkede sekretariatet foruden den nødvendige sekretærhjælp, kendskab til både Natio- nalmuseets og Landsmuseets arbejds- 71 [8] gang, grundigt kendskab til det arkæolo- giske og det etnografiske materiale på Etnografisk Samling samt kendskab og erfaring med grønlandske forhold, grøn- landsk kultur og det grønlandske sprog. Desuden har der til sekretariatet været knyttet skiftende fotografer, som under jobtilbudsordningen har virket i perio- der på 7 måneder. Endelig har der været ansat eskimologer og studerende som løs hjælp i kortere perioder. Ifølge sin instruks er det Grønlands- sekretariatets overordnede funktion at løse de arbejdsopgaver, som Samarbejds- udvalget definerer, og som fortrinsvis omhandler: - Tilvejebringelse af et grundlag for, at der kan ske overførelse af genstande fra Nationalmuseet til Grønlands Landsmuseum ved bl. a. at foretage en nyregistrering af hele Etnografisk Samlings grønlandssamling. - Tilvejebringelse af et grundlag for, at der kan overføres såvel viden som ar- kæologisk, etnografisk og etnologisk materiale om Grønland. - Bistand ved tilvejebringelse af et fred- ningsarkiv ved Grønlands Landsmu- seum omfattende såvel bygninger som jordfaste fortidsminder, så Landsmuseet bliver i stand til at ad- ministrere bestemmelserne i den grønlandske fredningslov. - Tilrettelægning og forberedelse af møderne i Samarbejdsudvalget samt efterbehandling af de sager, udvalget tager beslutning om. - Koordinering af kontakten mellem Grønlands Landsmuseum og danske kulturinstitutioner, forskningsrådene, Kommissionen for videnskabelige un- dersøgelser i Grønland m. fl. - Tilrettelæggelse af supplerende ud- dannelse for medarbejdere ved det grønlandske museumsvæsen. Så snart sekretariatet blev funktionsdyg- tigt, satte man kræfterne ind på de tre hovedområder, som sekretariatet skulle beskæftige sig med: genstandsregistre- ring, opbygningen af et fredningsarkiv og udarbejdelse af en registrant over bygninger opført før 1950 med en angi- velse af, hvilke der kunne vurderes som bevaringsværdige. Genstandsregistreringen Sekretariatets største og vigtigste opgave er nyregistreringen af Etnografisk Sam- lings grønlandssamlinger, der som nævnt i indledningen omfatter omkring 15.000 etnografiske og henimod 100.000 arkæologiske genstande. Samar- bejdsudvalget havde besluttet, at det før- ste overførelsesprojekt skulle omhandle et udvalg af etnografiske genstande fra Østgrønland indsamlet før år 1900 og med hovedvægten lagt på den samling, Gustav Holm hjembragte fra den be- rømte Konebådsekspedition 1883—85. Desuden skulle der udvælges nogle re- præsentative arkæologiske fund fra Øst- grønland til overførelse. Registrerings- arbejdet skulle begynde med samlinger- ne fra Østgrønland. I alt opbevares på Etnografisk Sam- ling over 2500 etnografiske genstande fra denne del af Grønland, der belyser den oprindelige grønlandske kultur på en mere fuldstændig vis end samlinger- ne fra Vest- og Nordgrønland. Det var 72 [9] desuden i overensstemmelse med de grønlandske ønsker, at udvalget fandt det naturligt at begynde med netop dette materiale med henblik på den første overførelse. »Østgrønlandsprojektet« skulle gennemføres som en slags prøve- sag - en ikke helt lille opgave at gå i gang med. Det arkæologiske materiale fra Øst- grønland er meget omfattende. På dan- ske ekspeditioner blev der i årene 1891-1908 udgravet eller opsamlet et betydeligt antal oldsager. I 1931-50 fo- retog danske arkæologer systematiske udgravninger af bopladser fra Ammas- salik og nordefter. Disse undersøgelser bragte mere end 10.000 oldsager til Na- tionalmuseet. Nyregistreringer er foretaget med ud- gangspunkt i de gamle protokoller. Mangler og uoverensstemmelser er kon- stateret og eventuelt korrigeret, genstan- dene er målt og indført på nye registre- ringsark, fotograferet og eventuelt sendt Blandt de mange etnografiske og arkæologiske østgrønlandske museumsgenstande, som blev overført til Grønland, var denne kvindegrav, bestående af 63 genstandsnumre. »Den rige kvindes grav« kaldes den af fagfolk p. gr. a. det usædvanligt store antal gravgaver. Foto: Erik Holm. 73 [10] til konservering. Yderligere informatio- ner er indhentet fra Etnografisk Sam- lings journaler, fra litteraturen og i nogle tilfælde fra Rigsarkivet, Det kgl. Biblio- tek, Arktisk Institut eller lignende ste- der. Det har fra arbejdets begyndelse væ- ret hensigten at stile mod et systematisk katalogiseringssystem udarbejdet med henblik på, at registreringsarbejdet kun- ne foregå ved hjælp af EDB-teknologi. Man har da også under det forløbne ar- bejde brugt en del tid på at eksperimen- tere med dette, men er først i den sidste fase af Østgrønlandsprojektet nået frem til et registreringsprogram med 20 va- riabler, som herefter er blevet anvendt som forsøg. Man finder imidlertid sta- dig, at registreringen er for mangelfuld, specielt for det arkæologiske materiale. Sekretariatet er derfor nu i samarbejde med Etnografisk Samling og Det kultur- historiske Centralregister (DKC) ved at finde frem til nye principper og krav til et hensigtsmæssigt registreringspro- gram, der ikke blot kan dække Grøn- landssekretariatets behov, men som også kan anvendes ved registreringen af Et- nografisk Samlings øvrige samlinger i forbindelse med Nationalmuseets frem- tidsprojekt. Den første overførelse Beslutningen om, at den første overfø- relse skulle være genstande fra Østgrøn- land, var begrundet i Nationalmuseets ønske om at markere 100-års dagen den 3. oktober 1985 for Gustav Holms hjemkomst fra den berømte Konebåds- ekspedition. Man ville åbne en stor sær- udstilling, der skulle fortælle om øst- grønlændernes historie op til omkring år 1900, og samtidig ville man præsentere de museumsgenstande, der skulle over- føres fra Nationalmuseet til Grønland, så den danske offentlighed kunne få lej- lighed til at tage »afsked« med sagerne. Udvælgelsen af de genstande og fund, Samarbejdsudvalget ville indstille til overførelse, er foretaget ud fra følgende principper. Man ville tilstræbe: - at der såvel i Danmark som i Grøn- land findes en repræsentativ mu- seumssamling af grønlandske materia- ler, — at samlingen begge steder er anvende- lig til almindelig museumsformidling samt til såvel forskning som studie- og undervisningsformål, — at naturlige samlinger og enheder be- vares. Hvor dette ikke viser sig prak- tisk gennemførligt, må et nært mu- seumssamarbejde mellem Danmark og Grønland også i fremtiden åbne for udlåns- og deponeringsaftaler, - at der lægges vægt på at respektere grønlandske ønsker om at erhverve særlige fund og genstande, der opfat- tes som værende af betydning for den grønlandske identitet, - at der tilsvarende lægges vægt på at respektere en dansk museumshisto- risk interesse. I indstillingsskrivelsen til Kulturministe- riet hedder det: »De etnografiske gen- stande, der er indstillet til overførsel, vedrører hovedsagelig Ammassalik-fol- kets traditionelle fangerkultur, dvs. ma- teriale fra perioden 1883 til omkring år 1900. 74 [11] Dette omfatter i alt 748 genstands- numre, der tilsammen skaber grundlag for en tilnærmelsesvis fuldstændig og afrundet udstilling om det eskimoiske samfund før europæisk påvirkning. Genstandene er udvalgt af materiale hidrørende fra 6 samlinger, hvoraf der på Nationalmuseet forbliver 995 gen- standsnumre. Herudover resterer et be- tydeligt antal genstande af lignende art indsamlet i perioden 1894-1914, så- ledes at der fortsat på Nationalmuseet vil være fyldestgørende materiale til så- vel forskning som udstilling vedrørende østgrønlændernes traditionelle fanger- kultur. Grundstammen i det etnografiske ma- teriale, der indstilles til overførelse, ud- gøres af genstande indsamlet på Gustav Holms Konebådsekspedition 1883-85. Materialet fra dette første møde mellem Ammassalik-folket og en dansk ekspedi- tion er suppleret med materiale fra 5 samlinger, der fra Ammassalik-området blev bragt til Nationalmuseet af danske og grønlændere i de følgende årtier.« Af Gustav Holm-Samlingen overføres 235 genstandsnumre, og 229 genstands- numre forbliver på Nationalmuseet. Af C. Ryder-Samlingen overføres 47 genstandsnumre, mens 357 genstands- numre forbliver på Nationalmuseet. — Under C. Ryders ekspedition til Øst- grønland blev der i 1892 foretaget ind- samlinger ved Ammassalik med henblik på at supplere Gustav Holms etnografi- ske materiale. Af Johan Petersens indsamlinger overføres 6 genstandsnumre, mens 396 genstandsnumre forbliver. — Johan Pe- tersens indsamlinger stammer fra hans ophold som Ammassaliks første koloni- bestyrer 1894-1914. Fra botanikeren Kruuses samling overføres kun l genstand - en maske - som anses for at være ret gammel. Der forbliver 13 genstandsnumre på Natio- nalmuseet. Chr. Rosings amuletsamling overfø- res i sin helhed. Den stammer fra Chr. Rosings første år som missionær ved Ammassalik 1904-05. Amuletterne er overdraget missionæren i forbindelse med ejernes forberedelse til den kristne dåb, og de vurderes naturligt som en del af den traditionelle kulturs genstands- materiale. På Nationalmuseet forbliver et betydeligt antal amuletter af lignende art, som hidrører fra andre samlinger. G. C. Amdrups samling fra Nuuaalik- huset, ca. 390 genstandsnumre, overfø- res i sin helhed. — Materialet stammer fra det såkaldte dødehus ved Nuuaalik, nord fra Ammassalik, hvor Amdrup i 1899 fandt det delvis sammenstyrtede store fælleshus med alle beboere døde og et fuldstændigt udstyr bevaret. Af arkæologiske fund overføres gen- stande fra udgravningerne på bopladser- ne Sukersiit og Kangaartik ved Ammas- salik, i alt 1386 genstandsnumre. — Ar- kæologen Therkel Mathiassen foretog 1931—32 udgravninger i Ammassalik- distriktet på 9 bopladser. De to udvalgte repræsenterer bosættelser i perioden ca. 1400-1900. Fund fra kvindegrav i Kangerlussuaq, 63 genstandsnumre, der alle overføres. Dunholm-fundet ved Scoresby Sund Fjorden omfatter i alt 24 genstandsnum- re, der alle overføres. Blandt de genstan- 75 [12] de, der her blev fundet, var en kvinde- kam udskåret i hvalrostand og dekoreret med en indridset tegning af et kors. Tegningen er tolket som et gravkors fra nordboerne og et sandsynligt vidnes- byrd om kontakt mellem eskimoer og nordboer i 13-1400-årene. Fund fra mandsgrav fra Kap Harry i Kong Oscarsfjord. Omfatter i alt 5 gen- standsnumre, der alle overføres. Fundet består af dele af en harpun, der ved sin type er af særlig interesse. Bopladsen Dødemandsbugten i Nord- østgrønland omfattes af 43 husruiner, hvoraf der overføres genstande fra de 25 ruiner udgravet 1932 af Helge Larsen og 1948 af Jørgen Meldgaard. Materialet udgør det største samlede fund fra Nordøstgrønland. Den 26. juli 1985 gav kulturministeren sin tilslutning til, at indstillingerne blev fulgt. Den 3. oktober samme år kunne Na- tionalmuseet åbne særudstillingen Fol- ket bag Storisen, hvor alle genstande, der skulle overføres, var særligt afmær- kede. Udstillingen blev set af mere end 20.000 mennesker, inden den lukkede den 3. januar 1986. Herefter blev udstil- lingen flyttet til Forhistorisk Museum Moesgaard, som havde den indtil 1. juni. Efter de to afskedsudstillinger i Dan- mark blev alle genstande, der skulle overføres til Grønland, nedpakket og af- sendt med kurer til Grønlands Lands- museum i Nuuk. Den 18. oktober 1986 kunne Lands- museet åbne en flot udstilling med alle de nyerhvervede genstande, og ved sam- me lejlighed kunne overinspektør Tor- Ncrdre N Eksempel på markering af registrerede fortidsminder på et kortudsnit. ben Lundbæk på Nationalmuseets og rigsantikvarens vegne officielt overdrage det overførte genstandsmateriale til Grønland. Fredningsarkivet Ifølge den grønlandske fredningslov er- jordfaste fortidsminder, der er synlige i terrænet, som f. eks. ruiner, bopladser, teltringe, køkkenmøddinger, grave og stensætninger fredede, hvis de er fra ti- den før 1900. Det er Grønlands Landsmuseum, der på Hjemmestyrets vegne administrerer loven og har ansvaret for, at fortidsmin- der bliver registreret og beskyttet. Med henblik på bl. a. fremtidig areal- udnyttelse i Grønland iværksatte man al- lerede i 1979, i samarbejde med Natio- nalmuseet, en kortlægning med tilhøren- de registrant af de fortidsminder, om hvilke man i de sidste ca. 200 år havde viden på Nationalmuseet. Der blev 76 [13] Registrering af jordfaste fortidsminder. Her en eskimoruin i narheden af Håbets Ø nordvest for Nuuk. Foto: Hans Kapel. fremstillet et sæt kortblade over Grøn- land fra Thule til Scoresbysund i måle- stok 1:100.000, hvorpå fortidsminderne blev afmærket og nummereret fortlø- bende inden for hvert kortblad. Sidelø- bende hermed er opbygget et kartotek, hvor oplysninger om de enkelte fortids- minder findes. Kartotekskortene er ord- nede i nummerorden inden for hvert kortblad svarende til fortidsmindets nummer. Det i 1979 påbegyndte arbejde er ble- vet fortsat af Grønlandssekretariatet, hvortil der hvert år indgår nye oplysnin- ger eller nye fund, dels fra de rekog- noscerings- og besigtigelsesrejser Lands- museet arrangerer, dels på grundlag af iagttagelser gjort af privatpersoner eller f. eks. geologer eller andre på feltarbejde i Grønland. Alle oplysninger, der indgår til museet, bliver registreret og ved se- nere lejlighed bliver nye fund besigtiget af medarbejdere fra Landsmuseet. Det har været naturligt at opbygge fredningsarkivet i Danmark, hvor den største viden om de enkelte lokaliteter findes i arkiverne på Nationalmuseet og andre institutioner. Kortmaterialet udarbejdes i 2 eksem- plarer, hvoraf det ene eksemplar går til Landsmuseet. Materialet stilles til rådig- hed for Hjemmestyrets landsplanudvalg og for kommunerne, som kan rekvirere de kortsæt, der omhandler den enkelte kommunes interesser. Kortlægningen har afsløret, hvilke områder der er rimeligt godt dækket ind med oplysninger, og hvilke der har store mangler. De seneste års arkæologiske feltarbejder har derfor været planlagt dels ud fra ønsket om en bedre dækning og dels ud fra lokale og aktuelle behov 77 [14] som f. eks. bedriftsudvidelser i fårehol- derområderne, byggeplaner eller planer om vandkraft, råstofudvinding osv. Der er indtil nu registreret ca. 5.000 lokaliteter omfattende mindst 20.000 fortidsminder, og indsamlet et vægtigt materiale af oplysninger til belysning af en del af den grønlandske historie. Også på dette område arbejder sekretariatet med planer om at foretage registrerings- arbejdet ved hjælp af EDB, og et forbe- redende arbejde er allerede gjort. Eygningsregistreringen Den grønlandske fredningslov omhand- ler også bygninger, bygningsdele og kir- kegårde. Det er Landsmuseet, der skal indsamle oplysninger og registrere beva- ringsværdige bygninger og bygnings- dele. Det er ligeledes bl. a. Grønlands Landsmuseum, der kan rejse frednings- sag på de bygninger mv., der er af be- tydning for belysning af landets kultur- historie. For at give Landsmuseet det nødven- dige grundlag for at kunne opfylde disse forpligtelser er Grønlandssekretariatet blevet pålagt at udarbejde en registrant over alle bygninger opført før 1950 samt i denne at angive en vurdering af, hvilke bygninger der kan betegnes som bevarings- eller fredningsværdige. Arkæologer i arbejde. ItiMit-Nordboprojektet i 1976 og 77 var et tværfagligt, dansk-grønlandsk samarbejde. Foto: Erik Holm. 78 [15] ~r t - ~ •*»*(• ff-yf$ '' / / ' ' V }& \" - *' 'R '/ -fM* ' ' \'~ S ?r''<>\ ^«\; - -fe ; *\ ^å ': . • ', r^^v -^ r*--z**:- „','„ -•; ;/*//,_/ • ^A -«--"V*' V-' , >^^^ # '$£ få^/ *~ - ^:" '^>^^s^ ' , ' ''Si:''l-:'." "*'. ^mCL. Revaringsvardigt jordbus i \Jummannaq, Til dette arbejde har sekretariatet haft et nært samarbejde med arkitekt Søren Vadstrup fra Karsten Rønnows tegne- stue, idet denne for Landsmuseet alle- rede inden sekretariatets oprettelse havde foretaget en del undersøgelsesrej- ser i Grønland med henblik på opmålin- ger og registreringer af bevaringsvær- dige bygninger. Ud over denne registrering har sekre- tariatet ligeledes i samarbejde med Søren Vadstrup udarbejdet nogle rapporter vedrørende bevaringsværdige bygninger og bygningsmiljøer i en række grøn- landske kommuner. Andre opgaver Grønlandssekretariatet er, som det fremgår af instruksen, yderligere pålagt en række opgaver, som forsøges vareta- get sideløbende med dem, der er beskre- vet i det foregående. Sekretariatet beskæftiger sig imidler- tid derudover med flere andre emner med relation til samarbejdet mellem det danske og det grønlandske museumsvæ- sen. I den forbindelse har sekretariatet ved flere lejligheder medvirket til såvel planlægning som løsning af projekter i Etnografisk Samling eller i Grønlands Landsmuseums regi. Sekretariatet har 79 [16] således hvert år medvirket ved forbere- delserne af sommerens feltarbejde i Grønland og har i samarbejde med Landsmuseet afholdt møde for feltmed- arbejderne, hvor man bl. a. kunne drøfte eventuelle problemer og orientere hin- anden om sommerens undersøgelsesre- sultater. Sekretariatets medarbejdere har også følt det naturligt at engagere sig i plan- lægning og opsætning af Etnografisk Samlings to særudstillinger om Grøn- land: Qilakitsoq, om de grønlandske mumier, og Folket bag Storisen. Det fortsatte samarbejde I henhold til Samarbejdsaftalens ordlyd skulle den tages op til revision senest den 1. januar 1987. Fra Samarbejdsud- valgets side har man imidlertid indstillet til både Ministeriet for kulturelle anlig- gender og Grønlands Hjemmestyre, at aftalen blev forlænget uden ændringer og med de samme økonomiske forud- sætninger som hidtil. Dette er blevet ac- cepteret af begge parter, som i øvrigt ikke har ønsket at give nogen ny tids- begrænsning. Samarbejdet fortsætter altså, og regi- streringen af de mange genstande fort- sætter ligeledes efter den plan, som Sam- arbejdsudvalget har lagt, og som følger en geografisk linie, således at Sydøst- grønland-Nordøstgrønland gøres færdig, hvorefter der fortsættes med materialet fra Pearyland og polareskimoerne. Der er endnu ikke taget stilling til, hvad det næste overførelsesprojekt skal omhandle, men man stiler foreløbig mod at overføre en ny portion grøn- landske kulturværdier, antagelig i 1989. Samarbejdsaftalen — en model for andre? Samarbejdsaftalen og de resultater, der indtil nu er blevet opnået, har vundet genklang rundt omkring i museumsver- denen. I såvel UNESCO-regi som inden for ICOM (The International Council of Museums) har man været særdeles inter- esserede, og museumsmedarbejdere fra både Nationalmuseet og Grønlands Landsmuseum har ved flere lejligheder på opfordring fortalt om den dansk- grønlandske aftale på internationale mu- seumsmøder og -konferencer. Det er naturligvis en lykke, at over- førelser af kulturhistorisk materiale fra Danmark til Grønland har kunnet gøres i et harmonisk samarbejde mellem grøn- landske og danske institutioner og uden fremsættelse af egentlige udleverings- krav og følelsesladede diskussioner. Hele problematikken er blevet klaret inden for rigsfællesskabet ved indgåelse af en aftale. Det var måske en model, som nogle minoritetsgrupper i andre lande kunne bruge? 80 [17]