[1] Minedrift i Grønland - betydning og fremtidsudsigter Af Jørgen Rye Siden debatten om hjemmestyrets ind- førelse har rettighederne til de grøn- landske råstoffer været et hovedstrids- punkt. Den nuværende råstofordning blev til som et kompromis og har siden til stadighed været genstand for debat. En debat, der foregår både i Grønland og mellem de grønlandske og danske politikere samt myndigheder. Der fore- går således også idag forhandlinger om en ændring af råstofordningen. Det følgende er ikke et forsøg på at gå ind i debatten om råstofordningen, men et forsøg på at gå bag om debatten og beskrive hvilken betydning, råstoffer- ne har i dag, samt antyde hvilke per- spektiver de giver for fremtiden. For- målet er at give et grundlag for at bedømme, om interessen for råstofpoli- tikken er begrundet. Råstofaktiviteternes betydning idag må først og fremmest måles på betyd- ningen af udnyttelseskoncessionerne, hvor Greenex' bly- og zinkmine reelt er den eneste aktive virksomhed, men også værdien af de arbejsforpligtelser, der er knyttet til efterforskningskoncessioner- ne har betydning. Efterforskningskon- cessionerne domineres idag af ARCO's olieefterforskning i Østgrønland. På længere sigt er det resultaterne af efterforskningsaktiviteterne, der skal af- gøre, hvor stor betydning råstofvirk- somheden kan få for Grønland. Efter- forskningsaktiviterne udføres både af private selskaber og af det offentlige. For det offentlige udføres aktiviteterne hovedsagelig af Grønlands Geologiske Undersøgelser (GGU). Indenfor de sidste år har flere kom- muner på eget initiativ startet efterforsk- ning efter mineraler. Kommunerne hå- ber at kunne finde mineralforekomster, der kan begrunde oprettelsen af små- miner, som supplement til den nuværen- de erhvervsudvikling baseret på fiske- riet. Artiklen giver ikke mulighed for en- tydigt at vurdere fremtidsudsigterne for minedriften, dels har minedrift selvføl- gelig både fordele og ulemper, og dels er det stadig usikkert, hvilke råstoffer der er og i hvilke mængder. Den fremtidige planlægning skal foregå på baggrund af denne usikkerhed og samtidig tvinges Grønland til løbende at træffe nogle 81 [2] afgørelser i konkrete situationer, som vil påvirke samfundsudviklingen i øvrigt, uden at konsekvenserne nødvendigvis kendes til bunds. Den dansk-grønlandske råstofordning Før gennemgangen af råstofaktiviteter- ne påbegyndes, skal nogle af hoved- elementerne i den dansk-grønlandske råstofordning kort gennemgåes. Råstof- ordningen administreres af Råstoffor- valtning for Grønland. Råstofforvalt- ningen, der er placeret i København, hører efter Grønlandsministeriets ned- læggelse under Energiministeriet. I de afgørende spørgsmål vedrørende for eksempel udvindings- og efterforsk- ningsaktiviteter, har Grønlands Hjem- mestyre og den danske regering en fælles beslutningskompetence. Den fæl- les beslutningskompetence er sikret gen- nem en lovfæstet vetoret i de vigtige spørgsmål, en vetoret der endnu aldrig har været anvendt. Ved siden af vetoretten og råstof- ordningens placering under energimini- steren er indtægtsfordelingsprincippet et kernepunkt i ordningen. De indtægter, som opnås via koncessionsafgifter og lignende afgifter, som selskaberne be- taler for retten til at udnytte råstofferne, tilfalder således idag fuldt ud den danske stat. Først når indtægterne overstiger det tilskud, den danske stat yder til Grøn- land, skal indtægterne deles med 50 % til hver. I følge den danske finanslov er tilskuddet fra Danmark på godt 2,5 mia. kr. Det efterfølgende vil vise, at der på denne baggrund ikke er udsigt til, at Grønland vil få andel i indtægterne de første mange år. Der foregår dog for- handlinger om en ændring af indtægts- fordelingsprincippet, bl. a. for at give Grønland et større incitament til at deltage i råstofaktiviterne. Greenex Bly- og zinkminen ved Maarmorilik, der drives af Greenex A/S, startede pro- duktionen i slutningen af 1973. Efter en truende lukning i 1986, blev minen overtaget af det svenske mineselskab Boliden, og selv om fremtidsudsigterne stadig er usikre, videreføres minen indtil sommeren 1989. Inden Boliden overtog minen i 1986, havde den vist sig som en god forret- ning for den tidligere ejer, det canadiske mineselskab Vestgron Mines Ltd. Efter en oprindelig investering på omkring 333 mio. kr. har Greenex fra selskabet startede sin produktion i 1973 og frem til udgangen af 1986 opnået en omsæt- ning på ca. 6,9 mia kr., svarende til en gennemsnitlig årlig omsætning på ca. 530 mio. kr. Efter godt 13 års produktion har selskabet opnået et nettooverskud på ialt 645 mio. kr. Nettoresultatet, der svarer til 50 mio. kr. pr. år, er opgjort efter såvel afskrivninger som koncessions- afgifter og lignende betalinger til det offentlige. I 1984, hvor egenkapitalen var på 150 mio. kr og overskuddet på 71 mio. kr., svarede det til en forrentning af egen- kapitalen på 47 %. Betydningen for det offentlige Siden virksomhedens start har Greenex betalt 185 mio. kr. i koncessionsafgifter. 82 [3] B/)1- og zifikminen i Maarmorilik. Foto: Lisbet Lyager, Sermitsiaq. Disse afgifter er tilfaldet den danske stat, idet der som nævnt foregår en modregning af koncessionsafgifterne i statens tilskud til Grønland. For hjemmestyret begrænser de direk- te indtægter fra minen sig således til de skatteindtægter, som de ansatte betaler til hjemmestyret og kommunerne. I 1986 er skatteindtægterne opgjort til ialt at udgøre ca. 19 mio. kr. Siden minedrif- tens start i 1973-74, er der ialt betalt ca. 136 mio. kr. i skat til kommunerne og landskassen. Ikke mindst for Uummannaq kom- mune har minen stor betydning. Ud af de nævnte 19 mio. kr. i direkte skatte- indtægter til Grønland i 1986, tilfalder ikke mindre end 17 mio. kr. Uumman- naq kommune. I 1985 svarede skatte- indtægterne fra de ansatte i Greenex til ca. 2/3 af kommunens samlede indtægter. En lukning af minen vil ramme kom- munen hårdt. Ikke alene ville hoved- parten af indtægterne falde væk, men samtidig ville antallet af arbejdsløse stige kraftigt og dermed udgifterne til sociale ydelser. Da minen samtidig er den sidste åbne mine, kan det være vanskeligt for de ansatte at finde alternativ beskæf- tigelse. Betragtet ud fra en nationaløkono- misk synsvinkel er minen også vigtig for 83 [4] Grønland, idet eksporten fra minen ud- gør 15-20% af Grønlands eksport. Greenex udbetaler ca. 3 % af den løn- sum, der udbetales i Grønland, bidrager med omkring 4 % af Grønlands samlede indkomstskatter og beskæfter ca. l % af den grønlandske arbejdsstyrke (opgjort i 1985). Minens indirekte virkninger på øko- nomien, i forhold til at virke igangsæt- tende på øvrige økonomiske aktiviteter, er dog begrænset. Af de samlede ind- købsudgifter til minedriften i 1985 på 215 mio. kr. udgør købene i Grønland 23 mio. eller kun omkring 11%. Ind- købene består hovedsagelig af tjeneste- ydelser, transport, hotelophold m.v. I forhold til virksomhedens størrelse er de afledede effekter i form at øget produk- tion hos leverandørere eller aftagere således begrænsede. En stor del af de afledte effekter som følger af minedrif- ten falder i stedet i Danmark. Greneex — en god forretning? Det er vanskeligt at gøre minens betyd- ning entydigt op. De umiddelbare øko- nomiske gevinster er skitseret foran, hvor Greenex har haft et nettoresultat på 645 mio. kr., har udbetalt udbytte til de canadiske ejere på ca. 590 mio. kr., har betalt koncessionsafgifter til den danske stat på 185 mio. kr., og har givet ekstra skatteindtægter til Grønland på omkring 136 mio. kr. Der kan ikke være tvivl om, at Gree- nex har været en god forretning for de tidligere canadiske ejere. Om den har været for god, i forhold til hvad den danske stat og Grønland har fået ud af det, er svært at svare på. Resultatet skal jo ikke kun vurderes på baggrund af den viden vi har idag, men snarere på baggrund af den viden man havde, da koncessionen blev indgået, og minedrift er en risikofyldt branche. Den største betydning for Grønland har minen haft i kraft af de arbejdsplad- ser, der er blevet skabt, og dermed de ekstra lønindkomster, som er tilfaldet de ansatte. Men minen har også haft betydning på mange andre måder bl. a. i form af ændrede produktionsforhold og livs- mønstre for de personer, der er knyttet til virksomheden. Konsekvenserne af dette vil for alvor vise sig, når minen engang lukker. En sådan lukning vil stille store krav til det grønlandske samfund, hvor en så stor virksomhed er et særsyn. Det bliver samtidig det grønlandske samfund, der får udgifterne som følge af en eventuel lukning, og som vil få ansvaret for at finde alternativ beskæf- tigelse til de tidligere minearbejdere. Det er også det grønlandske samfund, der vil stå tilbage med de forureningsgener, der følger med minedrift af denne art, også selv om der foretages en grundig oprydning i området. Minen kan således let vise sig at være et dyrt bekendtskab for Grønland, afhængig af hvorledes man fra grønlandsk side får forberedt afviklingen af minen, og hvor de posi- tive nettoeffekter for rigsfællesskabet vil have ligget i Danmark. ARCO Greenland A/S Olieefterforskningen i Jameson Land, Østgrønland, startede i slutningen af 1984 efter afslutningen af forhandlin- 84 [5] Maarmorilik. Foto: Lisbet Lyager, Sermitsiaq. 85 [6] ARCO Greenland A/S ijameson Land. Foto: Kurt Kristensen, Sermitsiaq. gerne mellem primært Råstofforvaltnin- gen for Grønland og det amerikanske olieselskab Atlantic Richfield Company (ARCO). Foruden ARCO med 63,75 % af ak- tiekapitalen deltager også Nordisk Mine- selskab A/S og Nunaoil A/S som part- nere i ARCO Greenland A/S, der har koncessionen på efterforskningen. Nor- disk Mineselskab A/S, der har 11,25 % af aktiviteterne, havde op til 1984 ene- koncession på råstofefterforskningen i denne del af Østgrønland. Nunaoil A/S har 25 % af aktierne, som det offentliges repræsentant i olie- efterforskningen. Nunaoil er ejet af det grønlandske hjemmestyre og den danske stat i fællesskab med 50 % af aktierne til hver af parterne. Både Nordisk Mineselskab og Nuna- oil er hvilende partnere i efterforsk- ningsselskabet, idet alle udgifterne afhol- des af den amerikanske partner. Det efterforskningsarbejde, som ARCO Greenland er forpligtet til at udføre i koncessionsperioden, gør olie- efterforskningen til en stor økonomisk aktivitet i grønlandsk målestok, også selv om der ikke er fundet olie endnu. ARCO Greenland A/S' årsregnskab for 1985 udviser således et ordinært drifts- underskud på ca. 44 mio. kr., og regn- skabet balancerer med en samlet aktiv- masse på 149,2 mio. kr. For 1986 anslås udgifterne til ca. 12 mio. USD (84 mio. kr.) og det netop indledte program for 1987 budgetterer med udgifter på knap 43 mio. kr. Frem til udgangen af 1987 vil der være investeret anslået 35 mio. USD eller omkring 250 mio. kr. i olieefter- forskningen i Jameson Land - et ikke ubetydeligt beløb sammenlignet med for eksempel de offentlige udgifter i Grøn- land i 1985 på 3,6 mia. kr. (stat, hjemmestyre og kommuner tilsammen). Til yderligere sammenligning kan næv- nes, at den nærliggende Scoresbysund kommune havde samlet drifts- og an- lægsudgifter på ca. 13 mio. kr. i 1984. Virkninger på Grønlands økonomi Olieefterforskningen bidrager kun lidt til udviklingen af den grønlandske øko- nomi. Materiel indkøbes udefra og be- handlingen af indsamlede data foregår også udenfor Grønland. Indkøb af varer og tjenester vil således nok så meget have betydning for danske selskaber som for grønlandske. Grønlandsfly, KNI (Grønlands Handel) og det grøn- landske televæsen benyttes dog, og kon- 86 [7] cessionen skaber dermed beskæftigelse og yderligere omsætning for disse sel- skaber, ligesom ARCO selv i følge kon- cessionen er forpligtet til at anvende grønlandsk arbejdskraft, hvor den er til rådighed. Til de seismiske undersøgelser i 1987 har ARCO antaget ca. 10 grønlændere med bopæl i Scoresbysund. I februar 1986 var der ansat 26 grønlændere, og heraf var de 9 fra Scoresbysund. Beskæf- tigelsen har været meget svingende, og under en afbrydelse af efterforsknings- aktiviteterne fra februar 1986 til maj 1987 har beskæftigelsen været lav. I juni 1986 var der kun ansat 5 grønlændere, heraf de 2 fra Scoresbysund. Store svingninger i beskæftigelsen kan gøre de ekstra arbejdspladser til en noget tvivl- som gevinst. Størst betydning har koncessionen nok i kraft af, at ARCO's flyveplads på Constable Pynt også anvendes til beflyv- ning af Scoresbysund kommune. I kraft af denne lufthavn har kommunen en fast ugentlig forbindelse til Reykjavik, og dermed forbindelse til resten af Grøn- land. Musen og elefanten For at et fund af olie eller gas i de vanskeligt tilgængelige arktiske områder kan blive af kommerciel værdi, skal der være tale om et stort fund. Det vil dermed også være stærke interesser, der udfordres, og her står det grønlandske samfund let som musen overfor elefan- ten, når man skal forhandle med et selskab som Atlantic Richfield Com- pany. ARCO havde i 1985 en årsomsæt- ning på over 22 mia. USD eller omkring 150 mia. kr. (svarende til ca. 43 gange de offentlige udgifter på Grønland sam- me år). Grønlands interesse i olieefterforsk- ningen er ikke kun at sikre sig en rimelig andel af indtægterne, men også at udvik- lingen af en eventuel olieindustri kom- mer til at foregå på en acceptabel måde. I den forbindelse skal det ikke glemmes, at selv et økonomisk velfunderet indu- strisamfund som Norge har haft vanske- ligt ved at administrere konsekvenserne af sin egen olieindustri. Grønland kan således have god brug for den del af den nuværende råstoford- ning, der indebærer, at også den danske stat er forpligtet af forhandlingsresul- tatet, og dermed af de konsekvenser et eventuelt olieeventyr vil have for Grøn- land. Så længe der er tale om efterforsk- ning, er konsekvenserne på det grøn- landske samfund af olie- og gasaktivite- terne overskuelige. Men der ligger en stor opgave i at ruste sig til den even- tuelle situation, hvor der findes olie og gas i et omfang, så det bliver rentabelt at udnytte. Opgaven bliver så meget desto mere vigtig, eftersom der både fra dansk og grønlandsk side arbejdes på at få startet yderligere efterforskning. Efterforskningsaktiviteter i øvrigt Foruden ARCO's olieefterforskning fo- regår en række andre efterforsknings- aktiviteter, som for fuldstændighedens skyld kort skal omtales. Pr. 30/6-87 var der udstedt omkring 20 efterforsknings- koncessioner til private selskaber. Akti- viteterne er rettet mod vidt forskellige mineraler fra platin til kvarts. 87 [8] ARCO Greenland A/S i Jameson Land. Foto: Kurt Kristensen, Serntitsiaq. Råstofordningen giver også mulighed for at meddele forundersøgelsestilladel- ser. I modsætning til efterforsknings- koncessionerne indeholder disse tilladel- ser ikke en eneretsbevilling. Ved medde- lelsen af forundersøgelsestilladelser stil- les der derfor ikke så store krav, hverken til ansøgeren eller til ansøgerens efter- forskningsprogram. Pr. 30/6-87 var der meddelt 5 forundersøgelsestilladelser. De private selskabers interesse for at søge efter mineraler i et givet område, er ofte begrundet i de resultater, Grøn- lands Geologiske Undersøgelser (GGU) har opnået. GGU, der er en offentlig institution, har til formål at øge kend- skab til Grønlands geologi, men også gennem offentliggørelse af resultaterne at øge private selskaber interesse for mere målrettede undersøgelser med hen- blik på minedrift. I 1987 deltager ca. 70 personer i feltaktiviteter for GGU på 10 forskellige lokaliteter i Grønland. Kun få af de efterforskningsaktivi- teter der udføres, fører senere til egent- lig udvindingsvirksomhed. Der er tale om en langsigtet proces både for kon- cessionshaver og koncessionsgiver med tålmodig venten på ,at de rigtige forhold viser sig. Starten på en udvindingsaktivitet er ikke kun afhængig af, at et mineral er lokaliseret. Der skal være et selskab som både er interesseret og i besiddelse af den nødvendige viden. Samtidig skal selvskabet være villig til at acceptere de 88 [9] vilkår, der vil være knyttet til en udvin- dingskoncession, ligesom markedsfor- holdene skal være i orden. Small-Scale Mining Ved siden af de mere traditionelle rå- stofaktiviteter med Greenex' bly- og zinkmine og ARCO's olieefterforskning som typisk eksempler, er man også fra grønlandsk side interesseret i det så- kaldte Small-Scale Mining eller små- minedrift. Småminedrift anvendes som samle- begreb for mindedrift, hvor udvindin- gen typisk kun bliver rentabel, hvis både efterforskningen og brydningen foregår i lille skala. Der er tale om relativt små miner, som drives med simpel teknik og oftest i forbindelse med malmforekom- ster af høj lødighed. For Grønland er ønsket om udviklin- gen af småminedrift opstået som et naturligt ønske til supplement for den øvrige erhvervsudvikling, hovedsagelig baseret på de såkaldte levende ressour- cer. Et naturligt ønske om at sprede erhvervsaktiviteterne sammen med øn- sket om at blive økonomisk uafhængig af Danmark, har fået Grønland til at se sig om efter supplerende erhvervsmulig- heder, og her ligger småminedrift in- denfor de økonmisk realisable rammer. Indenfor den traditionelle minedrift ville investeringernes størrelse sammen- holdt med risikoen samt fraværet af tilstrækkelig erfaring med minedrift gøre Grønland afhængig af udenlandsk delta- gelse ved driften af minen. Betingelsen for at småminedrift kan blive økonomisk rentabelt er ofte, at minen er beliggende ved tæt bebyggede områder, således at infrastrukturen i forvejen er til stede. Dette betyder på den ene side, at investeringen bliver mindre og på den anden side at mine- driften kan indgå i erhvervsudviklingen på en naturlig måde. Minedrift af denne art kan supplere beskæftigelsesmulig- hederne uden at flytte den eksisterende balance i samfundet i modsætning til for eksempel Greenex' afgørende indflydel- se på Uummannaq kommune. Egentlig organiseret småminedrift er endnu ikke igangsat. Narssaq kommune har dog en efterforskningskoncession for et område tæt ved byen, hvor man undersøger mulighederne for at bryde kvarts sammen med det islandske sel- skab Icelandic Alloys. Alloys skal stå som aftager af mineralerne, hvis projek- tet viser sig fornuftigt, og Narssaq kom- mune håber på at kunne starte udvindin- gen i 1988. Det anslås, at der vil blive tale om en investering på omkring 15 mio. kr. og med en beskæftigelse på ca. 12 personer. I forhold til en udvindingssituation er kvartsens placering meget heldigt, idet den er placeret tæt ved Narssaq by og ud til kysten, således at følgeinvesteringer- ne, der ofte spiller en stor rolle for resultatet af en udbygning af det grøn- landske produktionsapparat, bliver mini- meret. Industrimineralernes rolle Ligesom kvartsen ved Narssaq vil mange af de mineraler, som kan tænkes udnyt- tet i forbindelse med sådannne bynære småminer, sandsynligvis være industri- mineraler. Industrimineraler har et be- grænset marked, og er ikke noteret på 89 [10] nogen metalbørs, som f. eks. bly og zink. En øget efterspørgsel gør i visse tilfælde disse mineraler kommercielt in- teressante, men mineralernes værdi er afhængig af, udvindingen tilrettelægges i samarbejde med den senere aftager af mineralet, således at brydningen og der- med produktet er tilpasset købernes specielle behov. Småminedrift kan få en rolle at spille i den grønlandske erhvervsudvikling, selv om omfanget først vil vise sig efter nogle års mere intensiv efterforskning end den, der foregår idag. Der vil dog aldrig blive tale om andet end et mindre supplement til den nuværende erhvervsudvikling ba- seret på de levende ressourcer. En eventuel udnyttelse af de industri- mineraler, som findes i de bynære om- råder, bliver ikke en guldgrube for Grønland, men bliver i bedste fald en tiltrængt chance for nogle alternative driftsøkonomisk forsvarlige projekter, som kan støtte udviklingen. Fremtidsudsigt Den grønlandske undergrund indehol- der mange mineraler, men som verdens største ø og med sine vanskeligt tilgæn- gelige klimatiske forhold vil det vare længe, før mineralforekomsterne er un- dersøgt til bunds. Selv om der idag reelt kun er en aktiv mine, knyttes der derfor alligevel store forhåbninger til mineral- udvindingen på langt sigt. Sammenfattende kan man sige, at tankerne idag følger to veje, dels den traditionelle minedrift, herunder olie- og gas-aktiviterne, gennemført af store ka- pitalstærke virksomheder og dels små- minedrift, hvor de grønlandske kommu- ner og hjemmestyret sandsynligvis selv må være den aktive part ved etablerin- gen af minerne. 90 [11] Seismisk prøvesprængning ijameson Land,juti 1982. Foto: Erik Staffeldt, Alfa Foto. Småminedriften passer givet bedst til de befolkningsmæssig! små samfund med en begrænset industriel tradition. De samfundsøkonomiske gevinster i form af arbejdspladser og alternative industrimuligheder til fiskeriet kan gøre 91 [12] Der vil let kunne opstå interessemodsætninger mellem mine- driften på den ene side ogfiskeri-fanger-erhvervene på den anden. Foto: Lisbet Lyager, Sermitsiaq. det til nogle samfundsmæssigt fornuftige industrier. De aktiviteter, der foregår på dette område, er primært kommet igang på kommunalt initiativ. Aktiviteterne er stadig i sin vorden, og det vil selv i bedste fald vare nogle år inden resulta- terne viser sig. De driftsøkonomiske gevinster ved disse virksomheder vil næppe blive særligt store. I forhold til en grønlandsk målsætning om økonomisk uafhængighed af Danmark vil deres be- tydning kun blive marginal. Det er da heller ikke denne type minedrift der fylder mest af i debatten. Den traditionelle minedrift eller fun- det af olie/gas vil økonomisk kunne få langt større betydning. Der skal dog være tale om meget betydelige fund før, det er tilstrækkeligt til at skaffe Grøn- land indtægter af betydning i forhold til de godt 2,5 mia. kr., som Grønland idag ifølge finansloven modtager fra Dan- mark om året. Minedrift af et sådant omfang, at det kan få afgørende økonomisk indflydelse, vil ikke være problemfrit, men er da også noget, der ligger en del år ud i fremtiden. I givet fald kan aktiviteterne komme til at dominere ikke alene den økonomiske udvikling, men vil påvirke hele samfundsstrukturen både socialt og kulturelt, og således stille store krav til de grønlandske samfund. Der vil også let opstå interessemod- sætninger mellem minedriften på den ene side og fiskeri- og fanger-erhvervene på den anden. Man kan blive tvunget ud i nogle ubehagelige valgsituationer, men Grønland vil sikkert i alle tilfælde kunne få brug for også den traditionelle mine- drift i sin udvikling. Foreløbigt er det dog mest en spændt venten på, hvornår det næste kommercielt interessante fund bliver gjort. Litteraturliste: Atlantic Richfield Company (ARCO), Annual report 1985. A/S ARCO Greenland, årsregnskab. Greenex, Beretning og regnskab, diverse Årgange. Fællesrådet vedrørende Alineralske Råstoffer i Grøn- land. Årsberetning, diverse årgange. Diverse avisartikler fra Sermitsiaq og Atuagagdliutit/ Grønlandsposten. Lov om Grønlands Hjemmestyre, incl. bemærknin- ger. Den reviderede lov om Mineralske Råstoffer i Grøn- land. Lov nr. 585 af 29. november 1978. 92 [13]