[1] Robert Gessain (1907-1986) og fransk forskning i Østgrønland Af Monique Gessain Det var i 1934, da Robert Gessain var 26, at han traf Paul Emile Victor på Et- nologisk Institut ved forelæsninger. Denne skulle afsted til Grønland, takket være kaptajn J. B. Charcot og hans po- larskib »Pourqoui Pas« (»Hvorfor ikke«). Således (tilfældigt? ville han været ta- get et andet sted hen?) lærte Robert Gessain Nordpolen at kende - til hvis kulturer (civilisationer), mennesker, dyr, landskaber og klima han knyttede sig for bestandig. Sammen med Paul Emile Victor, Mi- chel Perez og Fred Matter tog Robert Gessain ophold i Ammassalik i 15 måneder, fra juli 1934 til oktober 1935. Som læge (på dette tidspunkt den eneste i Ammassalik), og ansvarlig for antropo- logiske undersøgelser, samlede han en mængde antropologisk materiale: antro- pometriske observationer vedrørende 820 personer - voksne og børn; indsam- ling af 25 kranier fra grave, hårprøver fra 275 personer, finger- og håndfladeaf- tryk fra 30 personer; observationer om basalstofskiftet, om blodsænkningen, hele befolkningens tilstand, kirkebøger- ne; undersøgelse af blodgrupperne ABO på 520 personer; observationer af lunge- sygdomme (han tog de første røntgen- billeder der er taget i Ammassalik). Robert Gessain lærte også Ammassali- miuts sprog (han tog sprogligt materiale med sig tilbage), samlede et stort antal tegninger og tog omkring 800 fotogra- fier »uerstattelige vidnesbyrd om en le- vevis« (J. Robert Lamblin). Allerede fra den første rejse havde Robert Gessain en stor interesse for de- mografi og genealogi til studiet af grup- per med et begrænset antal og indgifte. Som en beundrer af det bemærkel- sesværdige pionerarbejde udført af Gu- stav Holm, der - som sømand og ikke demograf - allerede fra 1884-85 udfær- digede en liste over indbyggerne i Am- massalik, et arbejde, der ligger til grund for alle de demografiske undersøgelser vedrørende befolkningen på Grønlands østkyst, ajourførte Robert Gessain den 31.12.1935 den første af disse navneli- ster, udfra kirkebøgerne, og som skulle blive et af de væsentligste arbejdsredska- ber for forskerne, såvel etnologer som demografer og biologer, i de multidisci- plinære undersøgelser af længere varig- 187 [2] hed, som han gav stødet til, og som va- rer ved såvel i Grønland, i Frankrig som i Senegal. Det følgende år rejste Robert Gessain tværs over Grønland fra vest til øst sam- men med Paul Emile Victor, Michel Pe- rez og Eigil Knuth for at nå tidligere frem til Ammassalik, hvor han ville fuldende sine observationer fra året før. Som J. Robert-Lamblin og A. Leighton skriver, er denne rejse henover Grønland på ski, bag hundeslæde i for- året 1936 en meget vigtig oplevelse i de- res liv: »50 dage med stilhed, begejstring, kamp, træthed, glæde, skønhed, ven- skab, ægte kammeratskab, nævekampe, overflod, udmattelse«.l I sommeren 1936 fuldender Robert Gessain sine første observationer om Ammassalimiut, som han forbliver in- derligt knyttet til. Hvem har ikke hørt ham fortælle med en dyb beundring om disse mænd, der på én gang er jægere, præster og digtere? Disse - hvis liv han ønskede at nedskrive - forenede en usædvanlig fysisk styrke med højtudvik- lede intellektuelle og kunstneriske evner med shamanisk kraft, som Robert Ges- sain aldrig har draget i tvivl. Da han kommer tilbage til Musée de l'Homme, begynder Robert Gessain at sortere det indsamlede materiale fra Ammassalik. Men doktor Rivet, profes- sor i antropologi, og grundlægger af Musée de l'Homme, som i anledning af verdensudstillingen i 1937 erstatter Mu- sée d'Ethnographie (etnogr. mus.) med Trovadéro, sender ham til Mexico for at studere Tepehua folket - en opgave, som bliver afkortet af sygdom, og som Robert Gessain senere fortryder mange gange: »hvis blot jeg dengang, i stedet for at tage til Mexico, var taget til Am- massalik«. Anden verdenskrig hindrede dog snart enhver ekspedition og satte en vigtig dato i Ammassalimiut's historie. Efter sin hjemsendelse fra hæren, pu- blicerede Robert Gessain under ét sine antropologiske undersøgelser (medfødt modermærke i 1953, vigtigste antropo- logiske særpræg i 1958, hudmønster og tandsætning i 1959, vigtigste antropo- metiske særpræg i 1960) en række gen- stande mellem de 3800 som er blevet bragt til Musée de l'Homme af franske ekspeditioner til Grønlands østkyst 1934-35 (riffelholdere med tvekønnede menneskelignende figurer i 1942 og 1954, masker i 1948, tupilakker i 1950, bolakugler i 1951 og 1952, statuetter med tre personer i 1955). Men fra 1942 til 1946 var Robert Gessain knyttet til Fondation Frangaise pour l'Etude des Problémes Humains le- det af Alexis Carrel, derefter til l'Institut National d'etudes Démographiques, og fra dette tidsrum begyndte han på »mul- tidisciplinære« undersøgelser og skitserer tilnærmelsen mellem antropologien og demografien, der senere skulle komme til at markere hele hans fremtid som vi- denskabsmand. Robert Gessain fremgra- ver lidt efter lidt fra danske arkiver de gamle navnelister på indbyggerne i Am- massalik som danner et supplement til den befolkningsgenealogi som således udgør hans væsentligste arbejde. I 1958, skaber han som underdirektør for Musée de l'Homme CRA (Centre de Recherches Anthropologiques) der har til opgave at studere små indgifte grup- per: »Antropologien venter en fornyelse 188 [3] |ftl*\Y, , V** *5 Antropometiske målinger i Ammassalik. Foto: Robert Gessain, 1935. af samarbejdet med sideordnede discipli- ner, demografi og genetisk forskning, og i særdeleshed befolkningsgenetik. Denne fornyelse kan opstå ved det multidisci- plinære studie af små befolkningsgrup- per ... Til dette studie bør demografien, etnologien (ved sine genealogiske meto- der og antropofysiologien støtte hinan- den. Sådanne undersøgelser bør tages som udgangspunkt: et indgående kend- skab til de ægteskabssystemer, der på én gang bliver opfattet ad genealogisk vej af etnologer og ad statistisk vej af demogra- fer« (s. 191). Takket være Delegation Générale å la Recherche Scientifique et Technique (Det generelle Udvalg for Videnskabelig og Teknisk Forskning - Robert Gessain 189 [4] var medlem af det rådgivende organ for den videnskabelige og tekniske forsk- ning og leder af Komitéen for demogra- fisk, økonomisk og social analyse i Delegation Générale ... osv. fra 1960), og Centre National de la Recherche Scientifique (CRA bliver tilknyttet CNRS som laboratorium i 1966), vil denne målsætning blive anvendt på for- skellige områder, hvor CRAs undersø- gelser finder sted: I Frankrig, I Øst- Senegal og Østgrønland, hvortil Robert Gessain vendte tilbage 30 år efter, i 1965. En ny periode af fransk forsknings- historie indledes i Grønland. Medens Robert Gessain viderefører sit »minutiø- se arbejde med at rekonstruere Ammas- salik-samfundet før kontakt med omver- denen« (Joelle Robert Lamblin 1987) opildner han en begejsteret gruppe af unge forskere som interesserer sig for den grønlandske virkelighed af i dag.2 Han er meget stolt af en række på 50 ar- tikler, der udkommer fra 1970 til 1978, i forskellige tidsskrifter, skrevet af ham selv, Joelle Robert Lamblin, Pierre og Bernadette Robbe, Michel Perrot, André Langaney, Albert Ducros osv. - der som undertitel har »Ammassalimiut's biologiske og sociale antropologi, un- dersøgelser iværksat af Robert Gessain«. Blandt disse artikler, er mange blevet udgivet i »Objets et Mondes« (Ting og Verdener), Musée de l'Homme's tids- skrift, hvori Robert Gessain valgte (blandt andre grunde, illustrationernes antal og kvalitet) at lade 11 artikler om Ammassalik udkomme fra 1967 til 1980. Tre, om den tekniske udvikling af kajakken, trommen og gribespillet (aja- gaq), er forfattet i fællesskab med Paul- Emile Victor, som har stillet sine noter (og sine bemærkelsesværdige tegninger) fra 1934-36 til hans disposition. Bladene fra CRA og tidsskrifterne fra CRAMH følger efter hinanden, hvoraf nogle handler om Grønland, blandt an- dre den sidste udgivelse af Robert Ges- sain, som blev afsluttet et par dage før hans død. I »Objets et Mondes« udkom i 1975 et bind der omhandlede ti års undersøgel- ser foretaget af CRA: Tradition og for- andring i Østgrønland. Et stort antal danske forskere (Robert Petersen, Finn Praetorius, Carsten og Ingrid M. Smidt) har medvirket. Robert Gessain forklarer hvorfor et langtidsstudium af Ammassa- limiut blev påbegyndt efter hans tilbage- venden til Ammassalik i 1965. Som direktør fra 1968 for museet præsenterer han to udstillinger om Østgrønland: Eskimomasker fra Am- massalik, indviet af Hendes Majestæt Dronning Margrethe II af Danmark i oktober 1978 og Grønland 1930-50, gouacher af Gitz Johansen, et blik på Es- kimoerne, i juni 1985 (med Jean Fran- cois le Mouel og Joelle Robert Lamblin). Robert Gessain blev vicepræsident der- efter præsident for l'Association franco- danoise, (det fransk-danske selskab for forskning og videnskabelige udvekslin- ger)- Frigjort fra sine administrative opga- ver på Musée de l'Homme, da han går på pension i 1979, vender han ikke mere tilbage til Ammassalik, hvor han ikke havde været siden 1972. På dette tids- punkt er hans interesse snarere rettet mod det arktiske landskab som helhed, 190 [5] Fangerfamilie på briksen. Foto: Robert Gessain, Atnmassalik 193?. klima, fauna, flora, mennesker end mod Ammassalimiut, som han elskede så højt at han smerteligt følte de vanskeligheder deres efterkommere ville få ved at leve i den nye tid? Robert Gessain udgav i 1969 et no- stalgisk værk3 om Eskimoerne som blev norddanskere. Han gjorde til sin egen den lidelse, som Ammassalik folket leve- de i, i klemme mellem fortid og fremtid, 191 [6] uden at kunne undslippe den »påtvung- ne civilisation«, en lidelse der er affødt af manglende forståelse, af nedvurderin- gen af de værdier som for det folk for- blev det højeste. Det forekommer som om, han ikke mere har ønsket at vende tilbage til Ammassalik, medens han interesserer sig stærkt for historien om eskimo-folkene i Alaska, hvor han var for første gang i 1967, og hvor han siden vendte tilbage til i 1974, 1980, 1981, 1982, 1983 og 1985. Han ledsager med stor glæde i 1984 en gruppe fra FREA til Vega Sund, i Nordøstgrønland. I 1981 udgiver han OVIBOS,4 det store eventyr om mennesker og moskus- okser, »en saga om et dyr og et folk, som på en vidunderlig måde har tilpasset sig et af de mest barske miljøer i verden ... hymne til en kultur på et højt niveau«. (Jean Dorst, forord til Ovibos). Robert Gessain dør i 1986, efter at have afsluttet en sidste artikel om den arktiske mytologi, som endnu en gang fremstiller eskimo-folkenes problem i hans livsværk: »over et spand på 50 år, som fikspunkter for en bro der spænder over et helt værk, er Arktis emnet for den første som for den sidste af hans ar- tikler« (A. Durcros). Hvis jeg skulle vælge ét tema, som fo- rekommer mig mest karakteristisk for Robert Gessains liv og værk om Am- massalik, ville jeg uden tvivl vælge den om »omfanget af de respektive kræfter« konkurrencer med et element af dømmekraft som han så ofte fremdrager i både udgivne og ikke udgivne skrifter, vedrørende eskimospil (gribespil, lege- spil på stramme remme) men også om trommesange, sangdueller og fangstduel- ler. Robert Gessain betragtede selvfølge- lig dette emne som væsentligt (nødven- digt?) for den kultur, som har gjort det muligt for mennesker at overleve i de arktiske egne. Kunne det tænkes at han har identifi- ceret sig med disse eskimoer, som han har tilegnet den væsentligste del af sit forfatterskab, han som fra sin rejse tværs over indlandsisen skrev: »disse dage, hvor vi i os selv genfandt de fundamen- tale kræfter fra vore længst afdøde forfædre, jægerne hvis dristighed og mod fik mig til at leve, fordi de over- levede«. En frugtbar konfrontation med et økosystem, dets kraft og dets eksperter, dette forekommer mig at have været Robert Gessains5 arktiske drømme. Noter 1. Robert Gessain. La derniére traversée du Groenland en traineaux å chines, å paraitre. 2. Samtidig med Robert Gessains arbejder bør man un- derstrege J. Sutters indflydelse, som danner grundlag for alle franske værker om isolerede folkeslag. Sene- re vil også A. Jacquard bidrage til definitionen af de anvendte metoder på CRAs forskellige områder. 3. Ammassalik eller den påtvungne civilisation. Flam- marion, 252 s. 4. Ovibos, menneskenes og muskusoksernes store eventyr. Robert Laffont, 303 sider. 5. Lopez, B. 1987 Arktiske drømme. Albin Mivhel, 401 s. To bibliografier er lige udkommet, en generel skrevet af A. Ducros: Bibliografi om Robert Gessain, Bull. et Mém. de la Soc. d'Antropologie de Paris, bind 4, serie XIV, nr. l, side 7-16 og den anden omhandler de sene- ste publikationer skrevet af Robert Gessain om Arktis, af J. Robert Lamblin, side 307 til 312, (Robert Gessain 11.4.1907-8.4.1986): en pioner i fransk arktisk forsk- ning indenfor de humanistiske videnskaber, Inuit Stu- dies, bind 10, nr. 1-2, 1986. 192 [7]