[1] Sælfangstteknik i Ammassalik for et halvt århundrede siden (1934-1937) Af Paul Emile Victor Kajakfanger ved Ammassalik. Foto: Paul Emile Victor, 1934. Først når der foreligger etnografiske data på basis af en undersøgelse, dvs. fra det tidspunkt hvor der er tilvejebragt en fast terminologi for alt hvad der vedrø- rer jagten, begynder man at forstå betyd- ningen af fangsten og især sælfangsten hos Ammassalimiut. Der findes således helt præcise termer for hvert af de følgende udtryk: Fangst af større dyr Fangst af fugle Fangst fra kajak Fangst til fods Fangst fra skydeskjul på land Fangst fra isflage, etc. På spørgsmålet: »Hvordan går det hos dig?« vil en mand fra Ammassalik måske svare: »Vi er meget sultne.« 193 [2] Når man fortsætter samtalen med ham vil man forstå, at hans forråd end- nu er stort, at han skyder fugle og fanger fisk- og dog »er der megen sult«. De er sultne efter sæler. Udtrykket »at være sulten« bliver normalt benyttet i betyd- ningen »savner sæler«. Man kan på denne måde gøre sig klart, hvor stor betydning sælen har i Ammassalimiuts økonomi gennem den rigdom af udtryk, der kan henføres til den. Forskellige ord udtrykker følgende ideer: Der er mange sæler Der er sæler Der er sæler, men ikke mange Der er få sæler Der er ingen sæler Sælen er i overfladen Den flyder på overfladen Den dykker lodret ned Den dykker vandret Den svømmer, dykker og kommer igen Den ser til alle sider Den flyder på ryggen og løfter hovedet fra tid til anden for at se Den flyder på ryggen, men uden at løfte hovedet Den svømmer på ryggen i overfladen, med hovedet under vandet Den flyder vandret i vandet, med hove- det over vandet, med lukkede øjne Den ser vagtsom ud Der er endog udtryk for at sige: Den er i overfladen, i god position til at blive harpuneret. Den er i overfladen, i god position til at blive skudt etc. Der skelnes mellem mindst 10 forskelli- ge sælfangstmetoder, hvoraf følgende skal omtales: Fangst fra skydeskjul (qamaneq) Riflen og riffelstøtten anbringes på kan- ten. Støtten (qamulit) har form som en lille slæde. Riffelløbet er monteret på to lodrette støtter.. Ved hjælp af en rem er riffel og støtte bundet sammen. Når jægeren ser sælen på afstand, vækker han dens opmærksomhed med en let fløjten. Sælen som er et meget nys- gerrigt dyr, bliver opmærksom og nærmer sig normalt, for at se hvad der sker. Fangst fra kajak (sarileq) Denne fangstteknik er den vigtigste, til- ligemed vinterjagten med skydeslæde (se senere). Fangeren går fra sit hus hen til sin ka- jak, der er anbragt på et stativ udenfor hundenes rækkevidde, tager sin kajak- pels, klæde (agivilisaq) med, løfter kajak- ken ned og bærer den til bredden med højre hånd i hullet og kølen på hoften. Efter at have sat kajakken i vandet an- bringer han kajakåren således, at det ene blad hviler på oversiden af kajakken og det andet på bredden. Han tørrer sin højre fod af på åren (som man ville gøre det på et skrabejern foran en dør) og an- bringer den i kajakken, i mandehullet. Derefter når han har renset venstre fod, sætter han sig bag mandehullet, med be- nene halvvejs nede i kajakken. Kajakkerne i Ammassalik er perfekte. For ikke at give modstand mod vinden er de meget lave. Når fangeren sidder i sin kajak, ser man kun hans overkrop og alle redskaberne over vandet. Det ser 194 [3] nPEDlTlOri SCIENTIFIQOE FR* sur la Cols Esl ili Sroenlaoj 1934-19; Mission PAUL E. VICTOR f ^ife.t.1,,.. L-V <4 lt.«t.^ c.,«ii Informrs Date . f(ff ^v,^ 5v Elnquétrs, 88 l'o) "> --rtr i -—J li /v ^ci'f 4^ Etnografisk optegnelse. Paul Emile Victor, 1934. faktisk ud som om manden sidder på selve vandet. For at være helt sammen- smeltet med sin kajak, således at han nemmere kan vende rundt1 hvis den er væltet som følge af vinden, bølgerne el- ler isen, er hans lår klemt mellem køl og dæk. Ofte er mellemrummet foran man- dehullet kun 11 cm.2 Dette forklarer hvorfor det er nødvendigt at være meget omhyggelig, når man anbringer sig i ka- jakken, lidt som at tage en snæver handske på. Fangeren lader sig langsomt glide ned i hullet fra sin plads på kanten af kajak- ringens overside, indtil han sidder i bun- den. Han fastgør herefter sin hel- eller halvpels rundt om mandehullets træ- ring, væder pelskanten for at blødgøre den. Pelsen skal forhindre vandet i at trænge ind ovenfra. Med et skub fra åren støder han fra kysten og tager et par åretag for at fjerne sig, hvorefter han almindeligvis stopper op. Først og fremmest skal han observere vindretningen og derefter hvordan him- len ser ud. Derefter begiver han sig ud til det sted hvor han har besluttet at jage. Hele tiden, samtidig med at han iagtta- ger omgivelserne, fordi en sæl kan duk- ke op når som helst, øver han sig med harpunen, uden harpunspids. Det drejer 195 [4] is.N sciminocc FR^'CAL- Mission PAUL E. VICTOR Poin+es c(s K a r p o v-> 55 Etnografisk optegnelse. Paul Emils Victor, 1934. sig om at træne og opvarme musklerne. Hvis det ikke er for koldt placeres har- punen i normal position på dækket, til højre for fangeren. Hvis det er koldt, an- bringer han harpunen i vandet, fastgjort til dækket, for at undgå isdannelse. Når han finder tidspunktet inde an- bringer fangeren harpunspidsen på spid- sen af forskaftet. Den er forbundet med fangstblæren med en lang rem anbragt på linestativet foran på dækket. Fangstblæren er fremstillet af et helt sælskind, der pustes op og anbringes på bagdækket. Efter at have anbragt har- punspidsen, tager fangeren blæren og væder den for at blødgøre skindet, hvor- efter han puster den op. Han anbringer læberne omkring dyreknoglen med hul i der er lukket af en træ prop. Han tager proppen mellem tænderne, rykker hove- det tilbage således at proppen kommer ud, puster flyderen op og genanbringer proppen ved hjælp af tungen, (det er næsten lige så svært som at gøre knude på en kirsebærstilk inde i munden). Når blæren er pustet op, anbringer han den bag sig. Den har to trækroge med form som fødder, som stikkes ind 196 [5] under en tværrem bagude. Under fang- sten er krogen til højre solidt fastgjort under denne rem, medens den anden er let fastgjort for at muliggøre at blæren hurtigt kan smides i vandet, når sælen harpuneres Og nu er alt parat: Den egentlige fangst begynder. Fangeren tager et langt åretag - i stilhed, på den ene side og standser så op og inspicerer horizonten. Derefter på samme måde med et tag til den anden side og standser op påny for at observere og således videre. Når han ser sælen lægger han mærke til den retning den svømmer i. Såsnart den dykker ror fangeren hurtigt og lydløst hen til det sted, hvor han regner med at sælen vil dukke op. Hvis sælen dukker op for langt væk, standser fangeren og giver sig ikke til at ro påny, før sælen er forsvundet igen. Ankommet nær det sted hvor sælen næsten med sikkerhed dukker op, op- hører han med at ro, og vrikker lyd- løst. Når sælen ligger godt for harpunen ror fangeren en sidste gang eller vrikker på højre side, således at åren føres langs højre side. Derefter griber han med ven- stre hånd årebladet, hvilket giver ham stor ligevægt, fordi åren virker som ba- lancestang. EXPÉDITIIHSCIEHIirronEFRABCAISE Mission PAUL E. VICTOR Etnografisk optegne/se. Paul Emile Victor, 1934. 197 [6] potavjt -Hifi$t' Tegning: Paul Emile Victor. Det sidste åretag får kajakken til at hælde let mod venstre og dette giver en bedre udgangsposition for harpunen og for at kaste fangstblæren i vandet med højre hånd. Manden kaster derpå harpunen og griber meget hurtigt kastetræet med tænderne - han har hidtil holdt det i hånden - vender sig, trækker fangstblæ- ren fri og kaster den i havet længst mu- ligt fra kajakken. Fangerens liv afhænger af den hurtig- hed, med hvilken han reagerer. Fangstblæren kan meget vel blive truk- ket med, hvis der er tale om en stor sæl eller en narhval og dermed vælte kajak- ken. Nu dykker sælen og trækker fangstblæren med sig. Derpå begynder fangeren at spejde, indtil han ser den vende tilbage til overfladen. Han ror derhen og slår på fangstblæren med sin åre. Hvis sælen endnu er i live dykker den igen og trækker fangstblæren med sig. Hvis den ikke rører på sig, griber fangeren den og undersøger om sælen er død ved at trække voldsomt i remmen. Derefter trækker han sælen op til over- fladen og binder den til kajakken med sin bugserrem. Han trækker harpunspid- sen ud af såret, hvor den har sat sig på tværs, og benytter dertil et særligt red- skab som er lavet af en isbjørneknogle. Med kajakkniven fjerner han derefter skindet fra fedtlaget i retning af sælens hoved, idet han fører kniven ind i såret fra harpunen. I denne hulning indfører han en af de mange sår-propper, som findes på kajakdækket. Han vælger den der passer i størrelse til såret. Stadig med kajakkniven laver han et hul forneden på sælens hals og frigør skindet fra fedt- laget omkring dette hul med sin kniv. Derefter tager han sit fuglespyd og med spidsen, der er ca. 30 cm. lang, laver han er stjernekrans af huller mellem fedtet og kødet rundt om det nævnte hul på halsen. Til slut laver han en veritabel tunnel hen imod hovedet ved hjælp af en sårprop - den samme som senere anven- des til at stoppe oppustningshullet. Efter at have anbragt sælens hoved foran sig på kajakken bøjer han sig fremad, an- bringer læberne omkring hullet og pu- ster sælen op, så den er klar til bugse- ring. Den luft, der på denne måde pustes ind, lejrer sig mellem fedt og kød. Til sidst lukkes hullet med en særlig sår-prop. Derefter bindes de to luffer sammen, så de klemmes mod kroppen for at yde mindre modstand. Endelig lægger han sælen tilbage i vandet, såle- des at den flyder ovenpå, binder bugser- remmen til kajakken, ordner alt på ka- jakken og tager afsted. 198 [7] /f J'< J-«*^," """T"^'f'i!""T7"rA Kajakfanger fra Ammassalik med sit bytte. Foto: Paul Emik Victor, 19)4. Når det drejer sig om kajakfangst med riffel (som det almindeligvis praktiseres i dag), er teknikken noget anderledes: Når sælen ligger godt for skud, tager fangeren et sidste åretag til venstre og anbringer årebladet under tværremme- ne, der er anbragt lige foran ham. Han trækker riflen ud af dets hylster og sky- der, mens han støtter løbet på skærmens øverste kant, idet han holder koblen, som støttes til højre skulder, med ven- stre hånd. Så snart sælen er skudt nærmer han sig hurtigt med kraftige åre- tag, hvorefter han harpunerer den som ovenfor, hvadenten den er død eller ej, hvorved han undgår, at dyret synker. Fangst fra iskanten (Kinnerani qamaleq) Fangeren tager i slæde lige hen til iskan- ten, og han har normalt sin kajak med. Han anbringer riflen på støtte ca. tyve meter fra det åbne hav. Derefter vender han et stykke tilbage, og der begynder han at skrabe i isen med spidsen af sit fuglespyd, eller med spidsen af sin ismej- sel (tooq). Han skraber således et stykke tid, og derefter går han langsomt tilbage til sin riffel, idet han fortsat skraber hele vejen i isen. Når han kommer tilbage til sin riffel lægger han sig ned ved siden af den og venter nysgerrigt på sælen, der ofte kommer op og viser sit hoved nær ved iskanten. 199 [8] Andehulsfangst (nipparnneq) Sælerne er som bekendt pattedyr, som dør hvis de ikke kan komme op for at trække vejret i den frie luft. Når isen lægger sig i fjorden laver sælerne huller i isen, for at kunne ånde. Sælen må holde dem åbne regelmæssigt, for isen bliver hver dag tykkere. Hver sæl har et vist antal åndehuller og i hele vinterperioden, når fjorden dækkes af is er sælen tvunget til at holde sig nær ved disse huller. Åndehullerne har form som en kuppel, idet deres spids findes et par cm. under isens overflade. Når fangeren har opdaget et åndehul, sætter han sig ved siden af det og venter i timevis på at sælen skal dukke op. Han har anbragt et lille dunhår, som vil vi- brere ved dyrets vejrtrækning. Med den ene hånd holder han en harpun, der er flere meter lang og for enden forsynet med en lille harpunspids. Når sælen er harpuneret, flygter den, og fangeren hol- der den tilbage ved hjælp af linen, som han har bundet omkring foden og læggen, for at få flere kræfter. Foden er anbragt ved åndehullet, for at give mere modstrand og dermed forhindre sælen i at ånde. Den gamle Ajukutok, som fangede på denne måde, havde engang at gøre med en sæl, der var særlig stor og kraftig, og som trak så kraftigt at knuden omkring foden simpelthen skar igennem hans ene kamik og tæerne. Når sælen er død, og den skal hales op på isen udvider fangeren hullet med sin kniv. For at undgå at de andre sæler får mistanke, hvis de befinder sig i nærhe- den, efterligner fangeren lyden af rav- nen som hugger i isen: krao, krao ... Krybefangst (aarniarnneq) Den ældste fangstmetode, som blev an- vendt indtil for relativt nylig, er krybe- fangsten på de sæler, der varmer sig i forårssolen nær ved åndehullet (qatsima- leq). Fangeren iklædte sig et afhåret mørkt sælskind (for at ligne en sæl mest mu- ligt). Han havde en ca. to meter lang harpun anbragt på en meget lille slæde. Han nærmede sig sælen mod vinden, indtil ca. 400 meter (sælen ser dårligt). Derefter lagde han sig på isen og be- gyndte at nærme sig, idet han imiterede en sæls bevægelser. En sæl, der lægger sig for at varme bugen i solen, ligger al- drig helt stille. Den småsover, men løfter hovedet med regelmæssige mel- lemrum (mellem 5 og 30 sekunder, nor- malt ca. 20 sekunder). Den løfter hove- det og ser sig omkring for at opdage en eventuel fare, idet mennesket og bjørnen er dens værste fjender. Fangeren kryber lydløst frem, når sælen ikke løfter hove- det. Når han er ca. 50 m fra sælen skifter han taktik. Undertiden når sælen ser på ham, rejser han hovedet på skrå som en sæl og ser sig omkring. Sommetider ven- der han sig om på ryggen eller maven, og sommetider kradser han sig. Underti- den efterligner han sælens forskellige lyde, og således kommer han meget nær sit mål, i en afstand af kun få meter. Han kaster så sin harpun, og er han heldig trænger harpunspidsen ind i dyret. Denne teknik er blevet ændret efter europæernes ankomst. Nu benyttes rif- ler, snurret på en lille slæde med en hvid skærm foran riflen og støtten, og bag den skjuler fangeren sig. En fangstteknik hvor man går i stedet for at krybe, er 200 [9] vvvr^ g$%5 Sælens åndebul. Tegning: Paul Emi/e Victor. hurtigere og nemmere, men den kræver stor opmærksomhed. Kuglen skal dræbe øjeblikkeligt, og man skyder derfor mod sælens hoved, i det øjeblik dyret rejser hovedet for at spejde. Risikoen for at sælen glider ned under isen er stor, fangeren kommer sommetider for sent, selv om han skyn- der sig mest muligt: sælen er forsvundet i sit hul. Den korte artikel gengiver kun en lil- le del af de samlede etnografiske data, som jeg indsamlede under to expeditio- ner til Østgrønland i 1934-35 med Robert Gessain, og i 1936-37, da jeg overvintrede alene hos en grønlandsk 201 [10] familie på 24 personer i Kangerlussuat- siak. Mine notater fra området omfatter især: Teknik og arbejdsdeling hos mænd og kvinder, fremstilling og anvendelse af umiaq og kajak, børn- og voksenlege, religion og magi vil blive publiceret, i samarbejde med Joelle Robert-Lamblin. Den del af mine undersøgelser som ved- rører sange, digte, legender, historier og fortællinger, som er indsamlet på origi- nalsproget, (i datidens fonetiske eller or- tografiske gengivelse) vil blive gengivet og oversat af Catherine Enel v. hj. a. de kilder, jeg selv kendte dengang. Denne samling af vigtige elementer i den mundtlige tradition hos Ammassalimiut vil ligeledes blive gjort til genstand for kommende publikationer. Noter 1. Ammassalimiut kender ca. 30 kajakvendings-meto- der, det vi i Frankrig kalder eskimotage: lige fra den simpleste, hvor åren benyttes til en vending, til hvor kun hænder anvendes. 2. For at kunne komme i og ud af deres lavt-byggede kajakker »blødgør« kajakfangerne i Ammassalik de- res knæ. 3. Foran på kajakken findes en hvid skærm, anbragt på en ramme (alilaq), bag hvilken fangeren kan skjule sig. Videnskabelige publikationer GESSAIN, R. ET VICTOR, P. E., - Le kayak des Am- massalimiut. Evolution technique. Objets et Mondes, t. IX, fase. 2, été, pp. 145-166 et t. IX, fase. 3, au- tomne, pp. 225-244. GESSAIN, R.,1973 - Le tambour des Ammassalimiut (cote est du Groenland). Objets et Mondes, t. XIII, fase. 3, pp. 129-160. GESSAIN, R., 1974 - Magitarneq, jeu d'osselets chez les Ammassalimiut (cote est du Groenland). Objets et Mondes, t. XIV, fase. 2, pp. 73-88. VICTOR, P. E., 1938 - Le bilboquet chez les Eskimo d'Angmagssalik. journal de la Soc. des Américanistes de Paris, n.s., XXX, pp. 299-331. VICTOR, P. E. 1940 - Les jeux de ficelle (cat's craddle). Jeux d'enfants et d'adultes chez les Eskimo d'Ang- magssalik. Contribution å l'ethnologie des Eskimo d'Angmagssalik. Medd. om Grenland, Bd. 125, nr. 7, 212 p. Victor, P. E., 1975 - Un exemple d'acculturation tech- nique: les origines du tralneau actuel å Ammassalik, Objets et Mondes, t. XV, fase. 2, été, pp. 253-257. - og en lang række populærvidenskabelige arbejder. 202 [11]