[1] En etnoøkologisk undersøgelse af et fangersamfund i Østgrønland Af Pierre Robbe Muse de l'Homme, Paris Allerede i 1958, under mit første ophold i Ammassalik-distriktet, fandt jeg to vel- kendte fundamentale træk ved fanger- tilværelsen: Det usikre udbytte af fang- sten og fangernes kompenseren herfor gennem et fællesskab, som byggede på gensidighed. Dengang udmundede diskussionerne om jæger-samlere blandt fagfolk, startet af antropologerne, i konferencen »Man the Hunter«.7 Disse diskussioner blev for mig et teoretisk grundlag, og de opmun- trede mig til at undersøge graden af den- ne usikkerhed, og ligeledes om en regu- lering af inuitfangernes produktions- mønster kan eller bør foretages. Jeg lagde dengang hovedvægten på forholdet mellem fangeren og hans bio- logiske og fysiske miljø, da jeg på stedet havde foretaget undersøgelser, som fulg- te det internationale biologprogram PBI (Programme Biologique International). En undersøgelse af klimaet i Ammas- salik distrikt18 gjorde det nemmere for mig at fatte den virkelighed, fangerne le- ver i, og at sætte den i forbindelse med fangstaktiviteterne. Men det forekom mig mere og mere nødvendigt at prøve at forstå den vekselvirkning i samfun- det, der gør, at man kan regulere pro- duktionen ved deling og udveksling.17 Faktisk er det forholdet mellem for- skellige måder at udvikle produktionen og det samlede forbrug på, gennem en analyse af den sociale struktur, der gør det muligt at undersøge forholdet mel- lem menneske og miljø i et globalt per- spektiv, således som Mauss og Beuchat gjorde opmærksom på.9 Når man søger at vurdere f. ex. betydningen af hen- holdsvis miljøet og det socio-kulturelle aspekt i det årsagsbestemte valg af akti- viteter, viser det sig, at forholdet mellem årsag og virkning ikke er entydigt. I et værk, som udkommer i 198824 med tit- len »Den arktiske fanger og hans miljø: individuelle og kollektive strategier hos inuit i Ammassalik«, bestræber jeg mig på at præcisere styrken af miljøfaktorer i fangernes strategi. I en tid, hvor de socio-økonomiske og kulturelle ændringer sker så hurtigt, støder etnologen - når der skal foretages nye iagttagelser af, hvordan et fanger- samfund fungerer - på problemet med at refererer til et såkaldt »traditionelt sam- 214 [2] fund, der tilsyneladende var stivnet, og som ofte er blevet beskrevet lidt idyllisk af vore forgængere. De særlige forhold, som vi idag fremdrager, betragtes derfor ofte som resultater af en nyere udvik- ling. Er der så virkelig et inuitsamfund at referere til? Faktisk omfatter overleve- ringen i hver generation de kulturelle elementer, som er blevet tilført af den forrige generation og skikke af ældre dato. Vi har haft den fordel at gennem- leve en periode, hvor forandringerne helt sikkert er sket meget hurtigere end tidligere. I 1958 styredes den grundlæg- gende økonomi således endnu af en ge- neration, der var påvirket af de ældste normer, når det drejede sig om tilret- telæggelse af fangsten, udnyttelse af res- sourcer, deling af fangsten ... Fra 1980'erne hælder den unge gene- ration mere til en tankegang, som byg- ger på ideer, der fornylig er indført. Ek- sempelvis kunne et isbjørneskind, nu tilfalde den fanger, som faktisk fangede dyret. I den forbindelse har man ofte fået de ældste fangere til at forklare de regler og betydninger, som tidligere fo- rekom dem så indlysende, at de ikke be- høvede nogen forklaring. Det er denne periode mellem 1958 og 1980, hvor ud- viklingen skete så hurtigt, der er gen- stand for mine undersøgelser. Den uundgåelige dialog om de gamle levereg- ler gjorde det lettere for mig at forstå, hvad de stod for i de på hinanden følgende epoker af det østgrønlandske samfund, tidligere beskrevet af Holm,5 Thalbitzer,30-32 Rasmussen,10 Gessain,4 Petersen11 og Nooter12. Desuden er der en tendens til, at sam- fundsundersøgelser sætter fokus på man- dens eller kvindens rolle, alt efter etno- logens køn. Ens natur fornægter sig ikke, og det er nok derfor heller ingen tilfældighed, at min interesse til at be- gynde med var rettet mod »fangeren«. Det er helt klart, at fangerens rolle og de individuelle og kollektive metoder kun kan ses globalt. Faktisk var vi fra 1969 to etnologer på stedet, idet min kone Bernadette Robbe14 bestræbte sig på at vise kvindens status i produktionspro- cessen, en proces der ikke var hierarkisk bestemt, sådan som Briggs påviste,2 eller var underlagt et todelt princip. Der er nemlig en flydende grænse mellem kønnene,15 som undersøgt af Saladin d'Anglure29 blandt inuit i New Quebec. En undersøgelsesmetode i bygden Tiilerilaaq Forholdet mellem ressourcer og energiforbrug I mine undersøgelser af fangeren og hans miljø var mit første mål med analy- serne af fangstmetoderne at rette dem mod hele Ammassalik distrikt, der kan betragtes som en historisk, geografisk, sproglig og kulturel enhed. De officielle fangststatistikker offentliggjort i Dan- mark af Ministeriet for Grønland og si- den af Grønlands Hjemmestyre, giver grundlag for en analyse af produktionen, som det fremgår af en undersøgelse af den sociale forandring i Østgrønland af Robert-Lamblin.27 Det viste sig imidlertid snart at være helt nødvendigt at skaffe data om den individuelle fangsts nutidige udbredelse for blot at kunne løse det økologiske aspekt af min opgave: Valg af aktivitet og lokalsted, hvor lange strækninger der var tilbagelagt, hvor megen tid der var 215 [3] anvendt på forskellige faser af denne ak- tivitet, hvilken teknik der benyttedes ved lokalisering af byttet og hvorledes dette opførte sig. For at kunne iagttage forholdet til miljøets fysiske betingelser skulle der sideløbende indsamles meteo- rologiske og hydroglaciologiske data. Dette kunne ikke foretages på et mindre sted end i bygden Tiilerilaaq. I begyndelsen foregik indsamlingen af de meteorologiske data i bygden og dens nærmeste omgivelser fra en lille station, jeg selv havde opført. Optegnelserne over tåge og vindhastighed samt obser- vationerne over isens og drivisens be- skaffenhed blev fortaget flere gange dag- lig ( i praksis hver 3. time), med hjælp fra assistenterne og B. Robbe, i 1971 og 1972, hvor iagttagelserne af forholdet mellem fanger og miljø foretoges på mængdebasis. Mine fortsatte optegnelser af temperatur, relativ fugtighed og baro- meterstand kunne sammenholdes med informationer fra den meteorologiske station i Ammassalik, hvis chef W. Niel- sen jævnligt forsynede mig med data fra en vejrballon, som to gange daglig målte de atmosfæriske forhold op til 10.000 meters højde. Drivisens bevægelser om sommeren og dannelse af den faste is i løbet af vinteren har ligeledes betydning for fangstaktiviteterne, og den regelmæssige opfølgning af disse data gjorde det mu- ligt at udarbejde kort over henholdsvis deres udbredelse og isens tilstand. En »afhandling om vejr- og isforhold«, som byggede på disse iagttagelser, er et præcist eksempel på forskellige situatio- ner, som resultater af en kombination af alle disse faktorer. Afhandlingen omfatter optegnelser over 10 fangers fangstrejser, der viser i hvor høj grad miljøfaktorerne griber ind i beslutningen om at tage på fangst eller ej. Hver fanger udfyldte dagligt et aktivi- tetsskema med angivelse af sted, befor- dringsmiddel, fangstteknik, arten af byt- tet, den anvendte tid, den tilbagelagte strækning (angivet i timer), og fangerne skulle samtidig forklare, hvorfor de hav- de truffet netop disse beslutninger. Hvad angik fiskeriet, blev de indfiskede mængder angivet i vægt og antal. Hvad angik sælfangsten, blev ikke blot det nedlagte bytte, men også de dyr, der var observeret, hvad enten de blev fanget el- ler ej, noteret. Troværdigheden af disse skemaer kunne teoretisk sikres ved dag- lig besøg hos de forskellige fangere. Men i praksis kendte enhver til de andres gøren og laden i de mindste detaljer, da enhver fanger, sædvanen tro, af sig selv fortalte alle om dagens tildragelser. Dis- se detaljerede informationer gjorde det bl. a. muligt for mig at udregne fanger- nes kalorieudbytte på baggrund af de na- turlige ressourcers energiværdi. Hvad angik de naturlige ressourcer fauna og flora nødvendiggjorde bereg- ningen af deres en^rgiværdi, at man vejede alle spiselige bestanddele. De gen- nemsnitsværdier, som er offentliggjort i Ministeriet for Grønlands statistik,1 er suppleret med mine vægt- og størrelses- angivelser (specielt 195 ringsæler) og af vejningen af de vigtigste stykker, som fangerne skærer ud og senere medregner ved deling med andre fangere. Selv om Høygaards fyldige data om ammassalikbefolkningens ernæring 1936-37 omfatter sammensætningen af 216 [4] ernæringsprøver, tog jeg alligevel nye prøver og lod dem analysere. Derved blev det muligt at finde de ændringer i forholdet mellem proteiner og lipider i sælkød, som følger årstiderne. Hvad angår alger og andre vækster, hvis be- tydning længe havde været overset, ind- samledes informationer om nedbrydnin- gen af kulhydrater ved anvendelse af metoder, sorn ikke fandtes, da Høy- gaards undersøgelser fandt sted. Fangernes kost blev målt på forskelli- ge årstider i løbet af de påfølgende rejser. Et forenkelt skema anvendes på portio- ner, der var vejet i forvejen, hvilket gjor- de en fortsat opfølgning af flere perso- ner lettere. Selv undersøgte jeg re- gelmæssigt flere familier, mens det i andre tilfælde var personen selv, der førte sin ernæringsjournal, og dens sand- synlighed blev regelmæssigt kontrolle- ret. Udregningen af kalorieforbruget og opgørelsen heraf hviler på den forteg- nelse over aktiviteter, hvis principper vi tidligere har gennemgået. Den er en konklusion på undersøgelsen af fangst- metoderne, som er en del af det etnolo- giske arbejde. Ved undersøgelsen af forholdet mel- lem ressourcer og miljøets begrænsnin- ger optrådte jeg både som etnolog og na- turforsker for at vise den totale sam- menhæng i inuitsamfundet i det per- spektiv, som allerede var fastsat af Mauss og Beuchat. De påviste også i der- es arbejde en dualisme i samfundsindret- ningen, som skyldtes årstiderne. Men de fremhævede hverken materialegrundla- get eller det sociale miljø. At beskrive og udforske hvordan fællesskabet fungerer i et inuitmiljø kan kun lade sig gøre ved at forskeren på forhånd har et tilbunds- gående kendskab til sproget, som påvist af Saladin d'Anglure.28 De sproglige data Kendskab til sproget er således helt klart et uundværligt redskab for en grundig undersøgelse af en befolkningsgruppe. Selv om det er grundlaget for de aller fleste etnologiske arbejder andre steder i verden, er det idag en undtagelse i Ark- tis. Den største vanskelighed for mig ved mine første ophold i Grønland var min totale mangel på et formidlersprog. Ingen i bygderne talte engelsk eller fransk, og mit kendskab til dansk var utilstrækkeligt. Da jeg i 1958 ankom til Tiilerilaaq fandtes der til hjælp for fremmede, som gerne ville tale med folk på Ammassa- lik-dialekten, udover de korte ordlister af Vibæk33 og Rasmussen,10 kun et en- kelt leksikon på få sider af Rink13 og Thalbitzers fonetiske øvelser,31 og disse var ikke altid i overensstemmelse med det nu talte sprog. Jeg blev klar over, at jeg i begyndelsen måtte bruge de fleste kræfter på tilegnelsen af et præcist ord- forråd og den uundværlige syntax for at kunne opfatte inuitbegreber, som ofte ligger meget langt fra vore. Den ordbog, vi lige har udgivet,23 er resultatet af 20 års brug af sproget sammen med min kone, men den omfatter kun bestemte udtryk i forhold til andre sprog (fransk, dansk og engelsk). En stor inuit-ordbog, som er under udarbejdning25 vil utvivl- somt kunne lette vor tilegnelse af den østgrønlandske kulturs helt særegne fo- restillinger og til en forståelse af disse. 217 [5] Deltagerobservation Den undersøgelsesmetode, som kaldes »deltagerobservation«, praktiseret af an- tropologen Malinowski som en af de første på Trobrianderne,8 er naturligvis ikke den eneste gyldige. For mig blev det imidlertide den metode, hvormed jeg kunne gøre iagttagelser »på stedet« og dermed bedre forstå nogle af de princip- per, Ammassalik fangernes samfundsliv bygger På- Således fandt jeg i begyndelsen af vinteren 1961, da en fanger fra Tiileri- laaq bragte min »adoptivmor« Segred et stykke kød med ordene »anaanamma upatsaa« (her er min mors stykke), ud af, at fangstdelingen ikke kun omfatter slægtsbånd, men også det navn, perso- nen bærer.221 virkeligheden var den per- son, fangeren kaldte »sin mor«, ingen anden end Segreds toårige datter. Dette barn hed Dora efter fangerens afdøde mor. Et sådant eksempel gør, at man forstår, at et stykke køds omløb i fanger- samfundet hænger nøje sammen med traditionen hvormed homonymer går i arv og at personnavnebegrebet danner et af grundelementerne i inuits tanke- gang.19 Efter vore talrige ophold i Ammassa- lik distrikt skylder jeg den lokale befolk- ning en varm tak for den opbakning, alle har givet os, så mine undersøgelser kunne føres ud i livet. Først og frem- mest Billiam og Segred Jonathansen, som lige siden mit første ophold i 1958 hjalp og beskyttede mig under alle for- hold, og som senere omfattede min kone med stor hengivenhed. Før sin død hav- de Billiam bedt os om, at hans navn gik videre til det næste af vores børn. På den måde har han siden 4. marts 1981 levet videre blandt os. Mellem Paris og Grønland er Dan- mark den obligatoriske mellemstation, der giver mig lejlighed til at møde man- ge specialister i Arktis og især Grønland, og disse har altid givet mig stimulerende udvekslinger. En speciel tak til Jette og Georg Heerdengen og Tutte og Jørgen Weirsø, der altid har taget varmt imod mig i København, og som altid har støttet mig i mit arbejde. Vore forbindelser med beboerne i Tii- lerilaaq og i hele Ammassalik distrikt, som bygger på gensidig tillid, gør at vi kan fortsætte vores undersøgelsesarbej- de, såvel deroppe som når nogle derop- pefra kommer til Paris. Således blev ek- sempelvis restaurering af en umiaq på Musee de l'Homme mulig, da vi havde besøg af 5 personer fra Sermiligaaq og Tiilerilaaq, hvormed et materielt vidnes- byrd og deres kulturarv blev reddet. Bibliografi 1. ANONYME - 1954-1983. Hunting statistic based on the Greenlanders' lists of game caught in Green- land, 1954/55... 1983, Ministeriet for Grønland. 2. BRIGGS.J. L., 1978 - Never in Anger. Porlrait ofan Es- kimo Family, Harvard University Press, Cambridge, 7éme edition, 379 p. 3. DAMAS, D. (ed), 1969 - Ecological Essays, National Museum of Canada, bulletin 230. 4. GESSAIN, R., 1969 - Ammassalik ou la civilisation obli- gatorie, Flammarion, Paris, 252 p. 5. HOLM, G., 1911 - Ethnological Sketch of the Ang- magssalik Eskimo, in: »the Ammassalik Eskimo: contributions to the Ethnology of the east Green- land natives«, Thalbitzer, W. ed., 1914, Meddelelser om Grønland, 39 (1): 53-143. 6. HØYGAARD, A., 1941 - Studies on the nutrition and physio-pathology of Eskimos, undertaken at Ang- magssalik East Greenland 1936-1937, Skrifter utgitt av Det Norske Akademi i Oslo, 9, 176 p. 218 [6] 7. LEE, R. B., ET DE VORE, I. (eds), 1968 - Man tbe buntsr. Aldine, Chicago, 416 p. 8. MALINOWSKI, B., 1922 - Argonauts ofthe western Paci- fic. Londres et New York: G. Routledge and E. P. Dutton, 527 p. 9. MAUSS, M., BEUCHAT, H. M., 1906 - Essai sur les variations saisonniéres des sociétés Eskimos: Etude de morphologie sociale. L'Annie sociohgique 1904- 1905, 10: 39-132. 10. OSTERMANN, H., 1938 - Knud Rasmussen's Post- humous Notes of the Life and Doings of the East Greenlanders in Old Times, Meddelelser om Grenland, 109 (1), 215 p. 11. NOOTER, G., 1976 - Leadership and headship. Changing authority patterns in an East Greenland hunting community. Med. van het Kijkjmuseum voor valkerkunde, Leiden, 20, 117 p. 12. PETERSEN, R. 1972 - Acquisitions and sharing of the Bag in East Greenland, Inter Nord, Revue in- ternationale d'Etudes Arctiques et Nordiques, 12: 282-286. 13. RINK, H., 1887 - Den Østgrønlandske Dialekt, Meddelelser om Grønland, 10 (4): 207-234. 14. ROBBE, B., 1976 - Tradition et changement du role et des activités des femmes de chasseur dans un village de la cote est du Groenland. Actes du 42éme Congrés International des Américanistes, Paris, 2-9 septembre, 5: 83-89. 15. ROBBE, B., 1981 - Situation des femmes Inuit Am- massalimiit: mythes et réalités, Communivation présentée au Colloque CNRS/AFA, Serves, 19-21 nov. 1981. 16. ROBBE, P., 1971 - Climat d'Angmagssalik, bulletins et Mémories de la Soc. Anthrop. de Paris, 8 (11-12): 137-167. 17. ROBBE, P., 1975 - Partage du gibier chez les Am- massalimiut observé en 1972 dans le village de TT- leqilaq, Objets et Mondes, 15 (2): 209-222. 18. ROBBE, P. 1976 - Bilan d'une année de chasse: nombre de phoques vus, tirés et capturés par dix chasseurs å Tileqilåq, village du district d'Ang- magssalik (cote est du Groenland), Actes du XLHé Congrés International des Américanistes, Paris, 2-9 sept. 76, 5: 91-97. 19. ROBBE, P., 1981 - Les noms de personne chez les Ammassalimiut, Etudes/Inuit/Studies, 5 (1): 45-82. 20. ROBBE, P., 1983 - »Existence et mode d'interven- tion des sorciers (ilisiitsut) dans la société inuit d'Ammassalik«, Etudes/Inuit/Studies, 7 (1): 25-40. 21. ROBBE, P., 1984 - Operations de muséographie inésite au Musée de l'Homme: la resturation d'un bateau esquimau »Umiaq« par cinq spécialistes du Groenland, bulletin d'Infortaations du Museum National d'Historie Naturelle, 36: 5-11. 22. ROBBE, P. 1985 - Approptiation du gibier et parta- ge de la nourriture chez les Ammassalimiut, Inuit de la cote est du Groenland, i: Textes des Séminaries d'ethnoscience du Laboratorie d'Etbnobotanique et d'Etbno- zoo/ogie du Museum National d'Historie Naturelle, 1:29- 44. 23. ROBBE, P., DORAIS, L. J., 1986 - Tunumiit oqaasi, Det Østgrønlandske sprog, The East Greenlandic inuit language, la langue inuit du Groenland de l'Est, Centre d'Etude Nordique, Université Laval, Québec, 265 p. 24. ROBBE, P. (å paraltre) - Le chasseur arctique et son milieu: stratégies individuelles et collectives des Inuit d'Ammassalik. 25. ROBBE, P., ROBBE, B., MENNECIER, PH., DORAIS, L. J., ROSING, E., RAUZIER, M., SURUGUE, N., (en préparation) - Encylopédie Inuit: la langue d'Ammassa- lik. 26. ROBERT-LAMBLIN, J., 1981 - »Changement de sexe« de certains enfants d'Ammassalik (Est Groenland): un rééquilibrage du sex ration fami- lial? Etudes/Inuit/Studies, 5 (1): 117-125. 27. ROBERT-LAMBLIN, J., 1986 - Les Ammassalimiut au XXéme siécle. Analyse du changement social au Groenland oriental, Mémoires des cahiers eth- nologiques n°l, Université de Bordeaux II, 528 p. 28. SALADIN D'ANGLURE, B., 1980 - Petit ventre, l'enfant géant du cosmos inuit, L'Homme, XX (1): 7-46. 29. SALADIN D'ANGLURE, B., 1986 - Du foetus au cha- mane: la construction d'un »troisiéme sexe«, Etu- des/Inuit/Studies, 10 (1-2): 25-113. 30. THALBITZER, W., 1914 - The Ammassalik Eskimo, Contribution to the Ethnology of the East Green- låns Natives, Meddelelser om Grønland, 39 (First part): 321-755. 31. THALBITZER, W., 1921 - The Ammassalik Eskimo. Language and Folklore, Meddelelser om Grenland, 40 (3): 450 p. 32. THALBITZER, W., 1941 - The Ammassalik Eski- mo, Meddelelser om Grenland, 40 (second part): 571- 739. 33. VIBÆK, P., 1907 - Contributions to the study ofthe Eskimo language in Greenland, Meddelelser om Grønland, 33: 10-38. 219 [7]