[1] Program for entomologiske studier i Scoresbysund Resultaterne af systematikken Af Dominique Elin Numerisk-økologisk laboratorium, Lille Ekspeditionerne til polaregnene frem- kalder først og fremmest, ja næsten ude- lukkende, billedet af geografiske, geno- logiske, oceanografiske eller klimatolo- giske undersøgelser. Man tænker ofte kun på isforekomsterne, der ligger som et tykt lag over jorden. Trods den be- grænsede plads, hvor jorden er tilgænge- lig og det herskende klimas strenghed giver tilværelsen dér dog adgang til va- rierede undersøgelser, som er af stor interesse. Men det må erkendes, at bio- logiske studier er særligt vanskelige og utaknemmelige der. De kræver stor op- findsomhed og vel tilrettelagt teknik, megen tålmodighed, præcision og om- hu. 1. Målet f or undersøgelserne Tre videnskabelige ekspeditioner, der blev gennemført i henholdvis 1983, 1985 og 1987 i Scoresbysund (Østgrøn- land) af G. E. C. R. P. i Amiens har mu- liggjort gennemførelsen af dybtgående entomologiske undersøgelser. Det sidste værk om levende insekter i Grønland stammer fra 1939 (Kai L. Henriksen, 1939. A revised index of the insects of Grønland). Det vil sige, at der i snart 50 år ikke har været fortaget en dybtgående revision af insektlivet i dette område. Det er derfor vi har valgt at rette vore undersøgelser, ikke mindst mod den vig- tige systematisering med henblik på, dels at medvirke til at å-jour føre og forny oversigten og dels at realisere et økolo- gisk studium af insektlivet, om hvilket en forudgående systematisk undersøgelse er helt nødvendig. 2. Metodologi og valg af område Med henblik på at foretage en registre- ring af insektlivet, der både er kvalitativ og kvantitativ valgte vi at bruge meto- den med indfangning i fælder. Den kan opdeles i to hovedkategorier: A. Den ene består i at indfange dyr, som bevæger sig frit i deres naturlige miljø. Det er indfangningsfælder (faldgruber, beholdere eller net). B. Den anden består endvidere i et sy- stem, der tiltrækker dyrene med ud- gangspunkt i de reaktioner, de normalt viser over for kemiske, fysiske eller me- 220 [2] Tegning: Paul Emile Victor, 1987. kaniske stimuli; (fælder med mad, eller farvede bakker ...). Med henblik på at give os et »panora- ma« indtryk af insektverdenen valgte vi tre former for fælder: de farvede bakker, beholderne og net. Undersøgelsernes retning er blevet gennemført efter at have påvist interes- sen i at opstille fælder i jordterrænet, lige fra de fugtige zoner til de tørreste, fordi spektret for de fundne arter meget vel kunne vise sig meget mere varieret. Samtidig med anvendelsen af fælder fo- retog vi en indsamling af de givne meso- logiske fakta, fordi en sådan udgør et vigtigt element for at forklare dynamik- ken i forekomsten eller variation i fælderne. Målet for undersøgelserne var på den ene side at interessere sig for de- finitionen på forekomsterne (af insek- ter), men ligeledes for insektlivets biolo- gi, som disse faktorer er afgørende for. Området for undersøgelsen ligger 3 km nord for Scoresbysund, eller 70 29' 00" nordlig breddegrad, og 21 57' 30" vestlig længdegrad. Vi valgte en skrå- ning vendt mod sydøst, hvis højeste punkt når 160 m, og hvis nederste del munder ud i en sø og danner udgangs- punkt for en strøm, der kaldes »kuk«. Valget af et hældende terræn gjorde det nemmere for os at anvende begrebet hygtometrisk hældning. Vi anbragte således selve fælderne - to og to - på forskellige højdedrag. Området valgt på det højeste punkt svarende til det tørre- ste sted, og omvendt var de områder, der lå lavest, nær ved søen, dér hvor ind- fangningen foregik midt i et fugtigt, nærmest vandmættet område. 221 [3] Stationer Beliggenhed A og B i nærheden af toppen C og D midtvejs på skråning E og F nederst Antal og valg af falder 5 bakker, 2 beholdere, 2 net 5 bakker, 2 beholdere, 2 net 5 bakker, 3 beholdere, 2 net Placering og sammensætningen af de 6 indfangningsstationer. Antallet af fælder varierer i hver af sta- tionerne, taget 2 og 2, fordi formålet med undersøgelsen ikke blot er at reali- sere sammenligninger mellem stationer- ne, men også at opnå informationer i re- lation til underlagets natur (pedologi, vegetation) såvel som vandindholdet. 3. Beskrivelse af undersøgelsesstedet Grundlaget, som de 6 fældesstationer hviler på er sammensat af nyligt dannet mineralsk jord, hvor klipperne, der er ved at forvitre nogle steder endnu stik- ker frem af stenunderlaget. Vegetations- underlaget - af tundratypen - kendeteg- nes især af tilstedeværelsen af lav, mos og lyngplanter (Vaccinium uliginosum, Cassiope tetragona, Rhododendron lap- ponicum) og af visse dværgbuske her og der (Betula nana, Salix glauca ...). Denne biotop er underkastet et polar- klima, karakteriseret ved en årlig gen- nemsnitstemperatur på -8, en meget kort sommer fra juli til august, hvor tempera- turen svinger mellem 3 og 4. Svag nedbør, 300 mm per år og permanent dagslys mellem den 15/5 og 31/7 ken- detegner også klimaet. Alle disse fakto- rer giver miljøet meget vanskelige livs- betingelser, som fauna og flora tilpasser sig på en måde, der er typisk for polar- miljøet. 4. Udbyttet fra fælderne A. Farvede bakker Disse fangst-apparater, der blev benyttet under vore undersøgelser, er uigennem- sigtige gult tonede (smørblomst), med vand der er blandet med glycol etylen, der væder og klistrer godt. Denne at- traktive fælde udnytter insektets naturli- ge retningsorienterende reaktion over for en farve og ligeledes over for en væske, der er vitale elementer for insekt- livet, og som de aktivt søger. Ligeligt fordelt med 5 bakker per station - ind- fangedes der ved de ialt 6 stationer, fra 20/6 til 3/9 1985 gennem 16 indsam- linger hver 5. dag ialt 45625 insekter, el- ler 77 % af den samlede fangst. Anvendelsen af disse modtagebakker muliggør en klassificering med megen prævision af faunaen i et bestemt områ- de (blomsterudvalget, plantesociologisk 222 [4] Artiklens forfatter i Scorestysund 1983. inddeling, etc.). Vi tog derfor udgangs- punkt i denne fangstform for præcist at bestemme forskellene i faunaen mellem højdedraget, det mellemste område og det nederste. Disse tre områder repræ- senterer en favorabel morfologisk støtte for studiet af entomocenosen og varia- tionerne i insektlivet, i forhold til den hygrometriske hældningsgrad, der følger af skråningen. B. Beholderne Disse fangstfælder indfanger dyrene, som vandrer på jordens overflade. Men i Liverpool Land, er de eneste vandrende dyr, der indfanges, edderkopper. Disse beholdere, som ligeledes er tonet gule indeholder også en klæbrig væske, der har den samme funktion som (oven- nævnte) farvede bakker. De indeholder 14 beholdere, fordelt på 6 stationer, ind- fangede 11746 flyvende insekter, eller 20 % af den samlede fangst. De tonede bakker og beholdere ind- fangede således ialt 57371 insekter eller 97 % af det samlede antal. Disse to tek- nikker har muliggjort en kvalitativ og kvantitativ opsamling af informationer, der er meget vigtig, idet den retter sig mod de voksne insekter, der er aktive midt i deres område (biotop). En sup- plerende undersøgelse vedrørende insek- terne på larvestadiet, er fremkommet som følge af anvendelsen af opsatte net. C. Nettene Denne fælde består af en pyramide af et mørkeblåt lærredsstof på 1/4 m.2 Disse net er fremstillet efter en klassisk model, 223 [5] der er udarbejdet af Southwood (1966) og for nylig forbedret af os (Elin 1985). De anbringes direkte på jorden og ind- fanger de insekter, der netop er blevet kønsmodne og kommer frem fra bladre- ster og ekskrementaffald. Resultaterne af denne type indfangning er ubetydelige. De 18 net, der var fordelt over 6 statio- ner, indfangede 1761 insekter eller 3 % af den samlede fangst. 5. Taksonomisk analyse af prøverne Efter hjemkomsten til Frankrig, blev materialet (60.000 insekter) opdelt i fa- milier. For hver enkelt tilkaldte vi en ekspert for at sikre bestemmelsen af hver slags. Dette omhyggelige arbejde har endnu ikke kunnet resultere i en op- stilling af en fuldstændig liste over alle de indsamlede individer, så meget mere som der for visse arters vedkommende (trichocerider, cecidomider ...) ikke har vist sig nogen specialist for at sikre arts- bestemmelsen. Udover de indfangede insekter har vi besluttet os til at bevare edderkopperne (acariens ...), der var indfanget i behol- derne. Listen over de indfangne arter fremgår af tillægget. Samtidig med insektfangsten, gen- nemførte vi en undersøgelse af Tardigra- derne. Forfatterens indsamling af mos- ser og lav ved alle stationerne muliggjor- de, at en fransk specialist, M. Y. Semeria, kunne bestemme 11 arter og undergrupper, der tilhører henholdsvis 4 arter (familier) og 6 slags tardigrader (se tillægget). Blandt disse 11 arter og undergrupper fra Scoresbysund er 10 nye på denne egn. En ny for østkysten (h. oberhåuseri) og to for Grønland (p. Artiklens forfatter i laboratoriet. islandicus, m. hufelandi recens). Antal- let af arter og undergrupper når herefter 18 for Scoresbysund og 42 for Grøn- land. Blandt de 60.000 insekter, der blev indfanget hører størsteparten til blandt Dipterne (98 af de indsamlede insekter) medens resten fordeles på Hymenop- terne og Lepidopterne. Hvis vi henviser til Kai L. Henriksens arbejde (1939), der opstiller listen over insekterne i Grønland, kan vi konstate- re, at vore undersøgelser godtgør en ud- videt udbredelse af mange arter, der fin- des på denne ø. Endvidere er mange af navnene nævnt i ovenciterede værk, ikke længere i overensstemmelse med de taksonomiske fremskridt, man har gjort i de seneste år, især blandt Chrirono- 224 [6] Ichneumonoidea: Eraconidea: Diadegma spn. 9 Eudelus groenlandicus spn. 9 + d1 Cotesia spn. aff. melanoscelus Meteorus spn. aff. eadyi huddleston prox CRESSON Occapes nivalis spn. d Campodorus spn. c? Campoplex tai sinophorus gr. spn. d1 Microgaster spn. aff. combinata PAPP, sofron NIXON. Atractodes spn. 9 Campoplex spn. d1 + 9 Nye ajourførte arter. merne. Vort arbejde har således mu- liggjort en fornyet virkeliggørelse af det systematiske studium af dette miljø. Det bør ligeledes bemærkes, at der er kon- stateret en opdagelse af 10 nye arter in- denfor Hymenoptera, de tovingede in- sekter. Disse nye arter er blevet opdaget af finnen Reijo Jussila med hensyn til Tchneumonoidae-familien og af ungare- ren J. Papp med hensyn til Braconida- familien. Disse arter er endnu ikke be- skrevet som følge af tidsnød, men vi kan allerede give følgende opstilling: Eksemplarer indsamlet i Scoresbysund INSEKTER Diptera TIPULIDAE Tipula (Vestiplex) arctica. (Curtis) Nephrotoma lundbecki (Nielsen) MYCETOPHILIDAE Exedhia sp Rymosia sp Sciophilia sp Mycomyia sp Boletina sp AGROMYZIDAE Chromatomyia puccinelliae (Spencer, 1969) Phytoliriomyza arctica (Lundbeck, 1900) 225 [7] CULICIDAE Aedes impiger (Walker) Aedes nigripes (Zetterstedt) CHIRONOMIDAE Diamesa simplex (Kieffer, 1926) Diamesa bohemani (Goetghebuer, 1932) Diamesinae Diamesa arctica (Boheman, 1865) Diamesa chorea (Lundbeck, 1898) Microspectra sp Chironominae Chironomus sp Stichtochironomus sp Smitta sp Metriocnemus sp Limnophyes sp Oliveridia tricornus Orthocladiinae Heterrotrissocladius subpilosus Psectrocladius sp Chaetocladius sp Cricotopus sp Orthocladius sp PHORIDAE Megaselia cirriventris (Schmit2) EMPIDIDAE Rhamphomyia hirtula (Zettersted, 1842) Rhamphomuia morio SCIARIDAE Corynoptera stammeri (L.d.F.) Corynoptera geogenia (Tuomik.) Scatopsviara vivida (Winn.) Lyvorielle (hemineurina) modesta (Staeg.) Lycoriella (s.s) brevipila (Tuomik.) Corynoptera sp Hymenoptera Tovingede insekter ICHNEUMONOIDAE Stenomacrus minutissimus (Zetter- stedt, 1838) Stenomacrus terebratoe (Roman, 1934) Stenomacrus pedestris (Holmgren, 1869) Stenomacrus lativollis (Holmgren, 1883) Diadegma vombinata (Holmgren, 1860) Diadegma groenlandicum (Roman, 1916) Exochus nigripalpis (Thomson, 1887) Pimpla sodalis (Ruthe, 1859) Atractodens bicolor arcticus (Holm- gren, 1872) Olesicampe extream (Holm- gren,1872) Icheneumon lariae laeiae (Curtis, 1835) Charitopes plectisvinus (Roman, 1916) Plectiscidea arvtica (Roman, 1930) Gelis glacialis (Holmgren, 1869) Orthocentrus histrio (Holmgren, 1856) Orthocentrus protuberans (Holm- gren, 1856) Mesochorus agilis (Cresson, 1865) NYE ARTER Diadegma spn Eudelus groenlandicus spn Occapes nivalis spn Campodorus spn Campoplex tai sinophorus groenlan- dicus spn 226 [8] Campoplex spn Atractodes spn BRACONIDAE Cotesia yakutatensis (Ashmead) Glyptapanteles pallipes (Reinhard) NYE ARTER Cotesia spn? aff. melanoscelus (Rat- zeburg) Meteorus spn? aff. eadyi huddleston prox. (cresson) Microgaster spn? aff. combunata (Papp) Lepidopfera Sommerfugle TORTRICIDAE Olethantes mengelena (Fern.) PIERIDAE Colias hecla (Lef.) LYCAENIDAE Agriades glaudon (Prunn.) NYMPHALIDAE Clossiana polaris (B.D.V.) Clossiana chariclea (Schneid.) PYRALIDAE Udea torvalis (Moschl.) Pyla fusca (H.W.) GEOMETRIDAE Entephria polata (Dup.) Eupithevia gelidata (Moschl.) LYMANTRIDAE Gynaephora groenlandica (Wch.) NOCTUIDAE Syngrapha u. aureum Sympistis lapponica (Thunberg) Sympistis zetterstedti (Staud.) Polia richardsoni (Curt.) Arachnida Spinlere Araneae Edderkopper Pardosa glacialis (Torell) Xysticus deichmanni (Soerensen) Dictyna borealis (O. P. Cambridge) Conigerella borealis (Jackson) Scotinotylus evansi (O. P. Cambridge) Cornivularia calavicornis (Emerton) Hilaira vexatrix (O. P. Cambridge) Hilaira frigida (Torell) Meioneta nigripes (Simon) Acarina Mider ORIBATIDA Oppiela nova (Oudemans) Oribatula tibialis (Nicolet) Diapterobates humeralis (Torell) ACARIDIDA Kuzinia laevis (Dujardin) hypopus GAMASIDA Parasitus sp Tardigrada Dværgmider MILNESIIDAE Milnesium tradigradum (Doyére, 1840) HYPSIBIIDAE Hypsibius oberhauseri (Doyére, 1840) 227 [9] ;* *>'*> . •'<-/: V*',V& Fréderic Elin udtager jordprøver ved en af faldene. HYPSIBIIDAE Diphasvon sp HYPSIBIIDAE Diphascon scoticum (J. Murray, 1905) HYPSIBIIDAE Hypsibius sp MACROBIOTIDAE Macrobiotus sp MACROBIOTIDAE Macrobiotus islandicus (Richters, 1904) MACROBIOTIDAE Macrobiotus hufelandi (Schultze, 1833) MACROBIOTIDAE Macrobiotus hufelandi recens (Cue- not, 1932) ECHINISCIDAE Echiniscus merokensis (Richters, 1904) ECHINISCIDAE Echiniscus wendti (Richters, 1903) ECHINISCIDAE Pseudechiniscus islandicus (Richters, 1904) ECHINISCIDAE Pseudechiniscus suillus facettalis (G. Iharos, 1964) ECHINISCIDAE Echiniscus spitzbergensis (Scourfield, 1897) 228 [10]