[1] En kunstner på rejse • 3 Digte og skitser fra nord Af Kristian Olsen aaju De første digte og skitser blev trykt i 1981 - nr. l og 1982 - nr. Solnedgang Den nordgående sol maler himlen brændende rød. Læberne brænder. Hjertet pumper blod også til kinderne. Det er livet. Solen går til ro i en dramaturgi hvor der er indlagt usynlige penselsstrøg for at nuancere de bølgende stregsætninger i skylagets kamre. I solnedgangens brændende poesi danser lyset. 281 [2] Efter solnedgang Det brændende røde efter solnedgangen mister kraft i gløderne. Nuna Banks Bikubengule neonskilt begynder at dominere byens centrum. Den danner modsætninger. Opstillede trekanter ved havneindløbet blinker uafbrudt - døgnet rundt - og vejleder fartøjer der passerer havneindløbet. En hilsen sendes til de små torsk der var for små til at blive fanget. Tusmørket inviterer mørkets mørke. 282 [3] Måneopgang Månen steg op skinnende hvid og kold op over fjeldkammen som solens lange stråler forlod for nogle timer siden. Nu smiler nattens lys på menneskenes vej. Skyggerne er mørke og klare. De skjuler de tudløse grønne dåser uden kærlighed og iboende ånd. Nat Månen er rød op over Akia. Byen sover. Elven strømmer hvileløs forbi den gamle røde kirke med det lysegrønne tag. - Det er ikke bælgmørkt. Morgenlys Morgensolens lys skinner på den smukke fjeldside. Øjnene følger med. Naturen vågner uden larm. Sindet er klar til at modtage dagens problemstillinger. 283 [4] Udsigten er fyldt med isslotte Bag mig fortoner stenenes mønstre sig i sorte rytmer. Foran mig står alle blomsterne jeg ville have plukket til dig. Langt forude er Redekammen skarptegnet med sine blånende takkede spidser der former sig som tårne på fantasirigets isslotte hvor den arktiske hersker hvor livet regerer sammen med vejrudsigten. 284 [5] .-*-•'.'• tf. 285 [6] Hvor er digtets lys? Hvor er digtets lys gemt i den silende regn? Tøjet bliver vådt. Ansigtet gøres vådt af vindens vanddråber. Er det himlens indre væsen der giver udtryk for sorg? Hvor længe? Digtets rytme er i vildrede. Den famler i blinde i naturens kræfter. - To mænd i Nordgrønland formodes at have mistet livet. Havet har taget dem og strømmen har ført dem bort fra ulykkesstedet. - Hvor er digtets lys? 286 [7] 287 [8] Stilheden bliver afbrudt De røde lysstriber mod nord efterlader mørke pletter på dele af søens overflade. Langs med fjeldenes buede toppe svinder dagslyset hastigt. Stilheden bliver afbrudt. Larmen kommer fra gruset. En taxibil er kørt forbi i susende fart. 288 [9]