[1] Nytårstale 1. januar 1989 Af landsstyreformand Jonathan Motzfeldt Her på den første dag i det nye år vil jeg gerne ønske alle i Grønland et godt og velsignet nytår. Som altid ved et årsskifte er der god grund til en kort stund at standse op - tænke lidt tilbage på det år, der gik - og overveje, hvordan vi bedst kan bruge hele det nye, kostbare år, der ligger foran os. Og netop dette nytår bør give ekstra anledning til eftertænksomhed. For i og med 1989 går vi ind i det 10. år med hjemmestyre, - det politiske system, som et helt overvejende flertal af Grøn- lands befolkning sagde ja til ved en fol- keafstemning den 17. januar 1979. Et klart og rungende ja, fordi vi som et folk troede på både viljen og evnen til at tage vare på egne anliggender. Og så troede vi på den indbyrdes solidari- tet, der er en del af vor kulturarv. I dag har vi lov til - måske lyder det lidt ubeskedent - at sige, at vi har været i stand til at leve op til de krav, som den øgede selvbestemmelse har stillet os. I hastigt tempo har vi overtaget, moderniseret og effektiviseret en række af de tidligere institutioner og områder under staten. Vi har naturligvis begået fejl som de mennesker, vi er. Men vi har samtidig fået hjulene til at snurre lidt hurtigere, vi har skabt mange flere arbejdspladser, og frem for alt har vi nok allesammen fået et større samfundsengagement, for- di vi nu også har et direkte medansvar. Imidlertid er det nu på tide at holde lidt igen på den hastige udvikling, hvis vi skal sikre stabiliteten og harmonien i samfundet. 1988 gav os et i flere hen- seender klart fingerpeg om, at vi både menneskeligt og økonomisk har levet over evne, fordi vi ville så meget så hurtigt. Lad os derfor bruge det nye år til at konsolidere det hjemmestyre, vi nu har brugt snart 10 år til at opbygge. Lad os vise verden, at vi også kan klare os i økonomisk lidt strammere tider. Det menneskelige overskud ved vi, at vi har. Det seneste år har tydeligt vist os, hvor uberegneligt vores hovederhverv - fiskeriet - kan være, og hvor følsomt det er over for verdensmarkedets pris- spændinger. Vi har satset hårdt på udviklingen af fiskerisektoren og kan også se mange resultater. l [2] Den grønlandske trawlerflåde er tek- nologisk en af de mest moderne i ver- den, og trods vanskelige forhold er det lykkedes at skabe gode afsætningsvilkår for vore produkter. Fiskerierhvervet er inde i en god og spændende udvikling, som vi alle hel- hjertet ønsker skal fortsætte. Samtidig må vi dog forstå og erkende, at havets rigdomme tilhører os alle - altså det grønlandske samfund - og at der derfor ikke kan tages specielle hensyn til en lille gruppe landsmænd, selvom de har investeret meget i nye fartøjer. Vi må alle yde efter evne til samfundets opret- holdelse - det gælder for fiskeriet som for alle andre arbejdspladser. Det nye år bliver også det år, hvor vi skal forny vores relationer til EF. De første fem år efter Grønlands udmel- delse af fællesskaberne er ved at være gået. Og selvom mange kunne ønske sig, at al fisk i vore farvande blev op- fisket af vore egne fiskere, må vi kon- statere, at vi endnu ikke råder over den nødvendige kapacitet eller know-how - for den sags skyld. Den industrialiserede verden udgør med sin forurening en stadig voksende trussel mod naturens orden og hele ba- lance. Og specielt er de arktiske områ- der følsomme over for selv mindre økologiske forskydninger. I FN's så- kaldte Brundtland-rapport er der en opfordring til alle nationer - store som små - om at drøfte og planlægge miljømæssige foranstaltninger og for- bedringer. Det gælder naturligvis også os i Grønland. Vi må under ansvar overfor de kommende generationer og ganske fordomsfrit kunne drøfte, hvad vi kan gøre for at beskytte vore fisk, vore hva- ler, vore fugle - ja, hele vort dyreliv, hele vor natur. Uden levende ressour- cer kan vi ikke eksistere på disse bred- degrader. Derfor er det vigtigt, at vi un- der en kommende miljødebat ser bort fra snævre lokale hensyn og specielle interesser, men vitterlig sigter mod en overordnet miljøpolitik, der kan give vore efterkommere de samme glæder og det samme udkomme, som naturen hidtil har givet os og generationerne før os. Miljølovgivningen spiller naturligvis også ind, når vi taler om en eventuel udnyttelse af de ikke-levende ressourcer i Grønlands undergrund. Og her er det nok værd at hæfte sig ved de nye råstof- aftaler mellem Grønland og Danmark. - Aftaler, der ikke alene økonomisk men også miljømæssigt åbner helt nye perspektiver. Netop med grønlandise- ringen af hele miljøområdet har hjem- mestyret fået nye styringsmuligheder, når det gælder koncessionstildelin- ger. Med det nye år slutter samtidig en epoke i Grønlands historie. Her med virkning fra den 1. januar forsvinder de sidste dele af den samlede grønlandsad- ministration, der hørte under ministe- riet for Grønland. De ansvarsområder, der ikke på nuværende tidspunkt er overtaget af hjemmestyret, er nu fordelt på de respektive fagministerier i den danske centraladministration. I den forbindelse er det nok på sin plads at tilføje, at grønlandsadministra- tionen i de cirka 35 år, den eksisterede, ofte blev beskyldt for fejlgreb. Men det [3] bør ikke glemmes, at der i de mange år også blev skabt utrolige forbedringer af levestandarden i Grønland. Og værd er det også at huske, at de fleste af de mennesker, der medvirkede ved udvik- lingen af det moderne Grønland var besjælet af et stort og ægte engagement. Det er nu helt op til os selv at præge vores fremtid. Vi skal ikke forvente, at omverdenen tager specielle hensyn til os. Derfor er det vigtigt, at Grønlands stemme høres, og det er vigtigt, at vi står fast på vore synspunkter. På det folkelige og kulturelle plan er der stadig udfordringer til os alle. Men alligevel føler jeg her kort før hjemme- styrets 10 års jubilæum, at der er sket utrolig meget. Det er lykkedes at gen- nemføre en meget betydelig udbygning af hele vort uddannelsessystem. Tilbud- dene til de unge er blevet mangedoblet. Det gælder såvel indenfor erhvervsud- dannelserne som indenfor de bogligt, akademisk orienterede fag. Vi har via STI-uddannelserne fået etableret grund-fagskoler over nær sagt hele Grønland, vi har moderne videre- gående fagskoler, vi har fået gymnasier, hvorfra de første studenter springer ud nu til sommer, og vi har fået et univer- sitet. Beskedent måske. Men en begyn- delse. Vi kan kun håbe på, at vort vigtigste råstof - ungdommen - vil benytte de mange uddannelsestilbud og dermed også medvirke til at gøre Grønland mere og mere selvforsynende med ar- bejdskraft. Vi gør hvad vi kan for at gøre ungdommens muligheder bedst mulige. Til gengæld forventer vi, at I efterfølgende gør jeres pligt overfor vort land. Og det folkelige liv trives. Vi ople- ver, at Grønlands idræt trives, både i bredden, i toppen og så småt i interna- tional sammenhæng. Glædeligt er det også, at den øvrige del af kulturlivet markerer sig som aldrig nogensinde før. Det gælder både den bildende kunst, litteraturen og teaterlivet. Det viser, at vi er et dynamisk samfund, der trods den hastige udvikling er i stand til at fastholde og styrke vor kulturelle arv. Og her er det nok vigtigt at understre- ge, at vedkender vi os ikke fortiden, så mister vi fremtiden. Og mens vi er ved det kulturelle område er det nok værd at vende blik- ket mod vest og udbygge samarbejdet med Inuit i Canada og Alaska. En af måderne kan være skabelsen af et fælles Inuit-skriftsprog. Derfor agter vi fra grønlandsk side under den kommende ICC-generalforsamling i Sisimiut at fo- reslå, at der lægges op til en debat om et brugbart fælles skriftsprog. Og her må det samtidig være rimeligt at pege på vort eget skriftsprog, som det mest velegnede og bedst bearbejdede oplæg. Og kan der opnås enighed herom, åbner der sig helt nye og store perspek- tiver for et nyt Inuit-samarbejde i det arktiske område. Et samarbejde, der får stadig større aktualitet, efterhånden som en ressource-hungrende verden vender blikket mod nord. Grønland vil med sit udbyggede ud- dannelsessystem være i stand til at hjælpe dette samarbejde godt på vej. Vort universitet vil kunne befordre et helt nyt konstruktivt indhold uddan- [4] nelsesmæssigt, kirkeligt - ja indenfor hele det folkelige samvær Inuit imel- lem. Vort land har mange rigdomme, som vi ved fælles udnyttelse kan udvikle til gavn for hele samfundet. Det betyder, at der er hårdt brug for alle, som vil være med til at gøre Grønland til et godt land at leve i. Det er landsstyrets erklærede politik at tage initiativer, som gavner samfun- det og dermed de enkelte borgere som sådan. Det er ligeledes landsstyrets erklæ- rede politik at ville fremme en dyna- misk videreudvikling af et socialt de- mokratisk velafbalanceret samfund henimod stadig større reel selvbestem- melse over egne anliggender, hvor rygraden er aktive, ansvarsbevidste, glade og optimistiske borgere. Videreudviklingen skal fortsat ske med udgangspunkt i den nuværende hjemmestyreordning i rigsfællesskab med Danmark. Videreudviklingen skal foregå på baggrund af ideer, planlægning og kon- kret handling, som alle udspringer af den grønlandske virkelighed og ikke dikteres af diverse ideologiers abstrakte, snærende bånd. Jeg inviterer alle, som elsker vort land, til at være med til at videreud- vikle samfundet på forannævnte præ- misser samt god grønlandsk sammen- hold og sund fornuft - hinsides impor- terede ideologier. Det vil kræve hårdt arbejde og af- savn. Vi vil også møde modstand, men vi kan overkomme al modgang ved at stå sammen og være stolte over vor grønlandske arv i stedet for at dyrke egoistiske interesser, give op i selvmed- lidenhed eller ty til spiritus hver gang noget går os imod. Livskvalitet har nemlig ikke nødvendigvis noget med rigdom og velfærd at gøre. Livskvalitet har mere at gøre med at stå sammen og vise, at man godt kan selv, når det gælder. Vi har her i Grønland meget stolte familietraditioner. I familierne bygger vi på gensidig tillid og kærlighed. Lad osjudvide dette til også at gælde vore venner og arbejdskammerater, og lad os i fællesskab skabe et Grønland, som vi alle kan være stolte af. Til slut vil jeg gerne sige alle tak for indsatsen i det år, der netop er gået, og samtidig ønske alle et godt nytår. Gud velsigne os alle. [5]