[1] Dansk arktisk ingeniørindsats i Grønland Af Jørgen Taagholt »Offshore Mechanics and Arctic Engineering« (OMAE) er navnet på en årlig international teknologisk konference, der beskæftiger sig med mekaniske konstruktioner på kontinentalsolden og ingeniør- arbejder i arktiske områder. 14 lande med arktiske interesser arrangerer disse konferencer og Danmark er repræsenteret ved Dansk Ingeniørforening. Den 7. internationale OMAE konference blev afholdt i Houston, Texas, USA i februar 1988, hvortil civilingeniør Jørgen Taagholt, Dansk Polarcenter, bidrog med et indlæg om dansk teknologisk forskning i Grønland. Tidsskriftet GRØNLAND bringer her en oversættelse tilpasset de danske forhold. Moderne byggeri i Grønland omfatten- de bolig- og erhvervsbyggeri inklusive sanitære installationer, fabrikker, havne og lufthavne er mere baseret på erfa- ring end på egentlig forskning. Ruiner af gamle nordbokirker som f. eks. Hvalsø - en af de ældste og mest velbe- varede kirkeruiner i Nordamerika - vi- ser at byggeriet i dag har rødder, der går århundreder tilbage. Arktiske bygge- og anlægsarbejder løber ind i samme tekniske problemer som andre steder; kun på ét punkt er situationen anderledes. I Arktis må en- treprenøren i meget høj grad være selv- forsynende. Det stiller ekstra krav til planlægningen og stor viden om arktisk logistik. Skal man fra dansk side også frem- over gøre sig gældende teknologisk set i den moderne industrialiserede udvik- ling i arktiske områder, nytter det ikke blot at basere sig på erfaring, selv om den er en god ballast at have med i ba- gagen. Moderne teknologisk udvikling kræver tværfaglig forskning ofte af et omfang, der ikke gør det muligt for et lille land som Danmark teknisk set at være på forkant med udviklingen, hvis ikke Danmark engagerer sig i interna- tionalt teknologisk samarbejde. I 1878 etableredes Kommissionen for videnskabelige Undersøgelser i Grønland for at sikre, at Danmark fortsat kunne spille en international førerrolle inden for arktisk forskning. I 1989 påregnes etableret et Dansk Polar- center, der skal huse den hæderkronede videnskabelige kommission, der fortsat skal varetage koordinering af og støtte til den videnskabelige aktivitet i Grøn- land; men Polar Centret påregnes tillige at skulle virke for fortsat dansk indsats på det teknologiske og erhvervsmæssige [2] område i såvel Grønland som andre områder med arktiske forhold, blandt andet ved at sikre dansk medvirken i internationale, teknologiske udvik- lingsprojekter. Internationalt samarbejde Videnskabelig aktivitet i Grønland i dag omfatter cirka 100 individuelle forskningsprojekter om året. Alle nye projekter skal anmeldes til Kommissio- nen for videnskabelige Undersøgelser i Grønland for videnskabelig og opera- tionel vurdering inden feltarbejdet kan begynde i Grønland og kommissionen informerer de lokale myndigheder i Grønland om de planlagte aktiviteter og de fastlagte betingelser. Cirka en tre- diedel af projekterne udføres af danske- re, hovedsagelig af danske universiteter, og to tredjedele udføres af udenlandske institutioner. Der er derfor et behov for samarbejde og international koordina- tion. Foruden de særskilte projekter udfører de grønlandske eller statslige videnskabelige institutioner (Landsmu- seet, Grønlands Geologiske Undersø- gelse, Grønlands Fiskeriundersøgelser, Grønlands Miljøundersøgelser, Dan- marks Meteorologiske Institut, Geodæ- tisk Institut m. fl.) en omfattende mål- rettet forskningsaktivitet i Grønland hvert år. I dag er der en øget national og in- ternational interesse for polarområder- ne især på grund af deres strategiske be- liggenhed, videnskabelige betydning og rigdom på ressourcer. For tiden udføres i disse områder en serie bekostelige, in- ternationale tværfaglige forskningspro- jekter. Resultaterne af sådanne projekter kan få en afgørende indflydelse på mange områder i de kommende år. I den forbindelse kan specielt nævnes klimaforskning, som er af stor betyd- ning for vor forståelse af de fremtidige livsbetingelser her på jordkloden. Det er vigtigt, at de videnskabelige resulta- ter bliver offentliggjort i vide kredse over hele verden. En række lande (Norge, Sverige, Vesttyskland, Holland, Storbritanien og Sovjetunionen for at nævne nogle) har i dag oprettet pplarinstitutioner eller polarsekretariater, som beskæftiger sig med udviklingen i Arktis, navnlig den naturvidenskabelige og teknologiske udvikling. Kommissionen for videnskabelige Undersøgelser i Grønland deltager ak- tivt i den internationale debat vedr. oprettelse af en ikke-statslig »Interna- tional Arctic Science Committee«, der bør være åben for alle lande beskæftiget med arktisk forskning, men ledet af de arktiske nationer. Geodætisk og geologisk kortlægning Den detaljerede geodætiske kortlægning af Grønland er en forudsætning for den moderne udvikling. Kortlægningen udføres af Geodætisk Institut med an- vendelse af satellitter til positions- bestemmelse og med logistisk støtte af fly og helikopter. Den logistiske støtte bliver udnyttet til samtidig at fremme den geologiske kortlægning af Grønland, udført af Grønlands Geolo- giske Undersøgelse (GGU), som grund- lag for undersøgelser af energi- og mi- neralforekomster. [3] Kryolitminen i Ivittuut er i dag blot historie. Foto: Jørgen Taagholt. Malmbrydning og mineraleftersøgning Den globalt set helt enestående fore- komst af kryolit ved Ivigtut er nu udtømt efter produktion af omkring 3,5 millioner tons siden brydningen startede i 1856. Siden 1973 har der været brydning af zink og bly med lidt sølv som bipro- dukt fra minen ved Maarmorilik. Efter 16 års brydning af hovedforekomsten i den Sorte Engel cirka 700 m over fjor- den næsten tømt. Trods omfattende ef- tersøgning, herunder ret enestående malmeftersøgning gennem boringer på Indlandsisen ned gennem isen til det underliggende bjerg, er der ikke fundet nye forekomster af en lødighed, der gør dem brydeværdige. Adskillige firmaer har i dag forundersøgelsestilladelser og efterforskningskoncessioner udstedt af Råstofforvaltningen efter indstilling fra Fællesrådet vedrørende mineralske rå- stoffer i Grønland. Grønlands Geologiske Undersøgelse (GGU) har, som rådgivende organ for Råstofforvaltningen, udarbejdet et kort over mineralforekomster i Grønland, omfattende næsten alle de vigtige mi- neraler, som, i henhold til »US Bureau of Mines«, vil være en mangelvare for industrien i år 2000; men om forekom- sterne er brydeværdige kræver langt grundigere vurdering. Men den tekno- logiske udvikling kan hurtigt ændre efterspørgslen. Fremstilling af super- ledere og teknisk keramik kan danne basis for helt nye mineaktiviteter i Grønland. 7 [4] Mineralforekomster i Grønland Metalliske råstoffer aluminium antimon arsen barium berylium bly cerium fluor fosfor guld jern kobber krom lanthanider molybdæn nikkel niobium platin strontium svovl sølv tantal tin titan uran wolfram zink zirkonium Industri mineraler fedtsten feldspat grafit kryolit kul marmor olivin Smykkesten blå sodalit cancrinit cordierit (dichroit) feldspat (amazonsten) feldspat (månesten) granat grønlandit jaspis kornerupin kvarts (bjergkrystal) kvarts (røgkvarts) kvarts (agat) kvarts (calcedon) lapis lazuli nuummit rubin saffirin tugtupit turmalin På grund af transportomkostningerne er det en fordel at eksportere metal og kostbare metallegeringer i stedet for koncentrat fra arktiske malm forekom- ster. Miljømæssige hensyn i tæt beboede industricentre kan fremme overførsel af en sådan råvare produktion til arkti- ske egne med lav befolkningstæthed og store forekomster af naturrigdomme inkluderende den nødvendige energi i form af vandkraft til minedrift og bear- bejdning af malm. Men foreløbigt er der ingen planer om opførelse af indu- stri til forædling af malm i Grønland, [5] Constabh "Pynt set fra Danmarks Meteorologiske Instituts isrekognosceringsfly. foto: Jens Fabricitu (DMI). og de nuværende verdensmarkedspriser fremmer ikke interessen for det. Vandkraftsanlæg Det har længe været kendt, at der i Grønland er mulighed for etablering af vandkraftsanlæg pga. den store årlige nedbør samt de topografiske forhold. Indtil nu har der ikke været lokalt be- hov for store mængder af elektricitet i Grønland og derfor har der ikke været nogen tilskyndelse til at investere i vandkraftsanlæg. Men efter energikrisen i 1973 er interessen vokset for at udnytte vand- kraftressourcerne i Arktis. Naturlige søer i grundfjeld på kanten af Indlands- isen i 200 -700 m over havet ganske tæt ved fjordene giver gode muligheder for udnyttelse. Skitseprojekter er allerede lavet for 16 vandkraftsanlæg i Vest- grønland med en beregnet årlig pro- duktion liggende mellem 100 GWH og 1000 GWH. Afvandingsområder er arealmæssigt ret begrænsede; men år med ringe nedbør giver mere klar him- mel med solstråling og smeltning af is og dermed kompensation for manglen- de nedbør. I de senere år er der foretaget omfat- tende glaciologiske, hydrologiske, geo- logiske og meterologiske undersøgelser for at kortlægge de tekniske og fysiske muligheder for anlæg af vandkraftsvær- ker. Særlig interesse udgør de store bas- siner i nærheden af kysten, hvor vand- kraftsanlæg kan fremstille energi f. eks. [6] o co o CD [7] til minedrift, aluminiums- og kunst- gødningsproduktion; men bassiner nær byer kan også danne basis for lokal energi-fremstilling. I de senere år er meget små vandkraftsanlæg sat i drift i nogle bygder. I løbet af de sidste år har man un- dersøgt snesmeltningsforholdene på Indlandsisen, forekomster af søer og vandveje på Indlandsisen og udløb af smeltevand fra Indlandsisen via kanaler under gletscherne. Radar målinger af grundfjelds topografien beskriver vand- skellene og i 1987 har man fremstillet kort, der viser ret stabile flod-systemer på Indlandsisen f.eks. øst for Jakobs- havn. Hvis udløb af smeltning på selve Indlandsisen kan blive ledet til rand- områdets grundfjeldssøer, som reservoir for vandkraftsanlæg, vil energiproduk- tionen kunne forøges betydeligt. Olie- og gasudforskning Grønland og den grønlandske sokkel kan indeholde forekomster af olie og gas. For tiden har ARCO Grønland A/S - bestående af Atlantic Richfield Co., Arktisk Minekompagni A/S, og NUNA Oil A/S, et aktieselskab ejet af den danske stat og Grønlands Hjemme- styre - en koncession, som indebærer, at koncessionshaveren indsamler over 1.500 km seismiske profiler fra Jame- son Land i Østgrønland i perioden frem til 1991. Skønt ARCO må betragtes som et af de selskaber, der har den største erfa- ring i olieeftersøgning under ekstreme, arktiske forhold, betegner ARCO akti- viteterne i Jameson Land som værende en meget stor udfordring. Råstoffor- valtningen er ansvarlig for det overord- nede tilsyn med aktiviteter. For at be- skytte tundraen og den sparsomme plantevækst imod færdsel når der ikke ligger beskyttende sne, indflyves tungt materiel og brændstof med helikopter fra landingsbanen ved Constable Pynt. Om sommeren indflyves boreudstyr til boring af huller for sprængninger som led i de seismiske undersøgelser. Så snart der ligger tilstrækkelig sne, kan undersøgelserne ske med anvendelse af vibro-seismik køretøjer. Miljøbevidsthed Danske og grønlandske sektor-forsk- ningsinstitutioner er stærkt engageret i ovennævnte aktivitet og lærer, hvordan man løser mandskabsmæssige, biologi- ske og teknologiske problemer forbun- det med en sådan efterforskning. Gen- Sidt 10: Udsnit af detaljeret gletscherkort fra bassinet Påkitsoq, der tankes at levere energi til Hulissat/Jakobsham by. Søerne i fjeld- terræn er market med numre, der samtidig angiver seernes koter i meter over havet. De to søer, 187 og 233, ved Indlandsisens kant er planlagt som reservoirsøer for vandkraftværket, De parallelle linier angiver gletscherspalter, mens de øvrige linier angiver alle de kart lagt e store floder, der dræner på Indlandsisens overflade. Steder, hvor floderne søger ned i isen igennem huller, kaldet gletscherbrønde, er på kortet markeret med sorte prikker. Vandets dræning i og under isen er vurderet ved modelberegninger baseret på topografien af landskabet under isen kortlagt med radarmålinger. Den store centrale flod med tilhørende gletscherbrend (ved pilen) er vist på efterfelgende foto. Kilde: Thomsen, H. H. og andre 1988: GGU Rapport nr. 138. 11 [8] Stor smeltevandsflod på Indlandsisens overflade, der draner ned i isen igennem en gletscherbrønd. Se detaljeret gletscherkort for lokalisering af smeltevandsfloden. Gletscherbrmden market med en pil. Foto: R. J. Braithmaite, GGU. 12 [9] opmålte linier i 1985/86 (330km) aftalte regionale linier GGU. Feb. 1987 Regionalt seismisk program, Jameson 'Land. nem udarbejdelse af regulativer og vej- ledninger vedr. f. eks. ildebrand, olieudslip, snelaviner, energiforsyning og sø- og landtransport skal Grønlands Tekniske Organisation/Nuna-Tek sikre liv og levned for de involverede arbej- dere. Grønlands Miljøundersøgelser kortlægger jagt- og fangstområder, dyr og fugles yngleterritorier og de sårbare fourageringsarealer med den livsvigtig plantevækst for at fastsætte regler, der mindsker skade på miljøet. For de om- talte dansk/grønlandske myndigheder er det et vigtigt arbejde at få så megen information, indblik og erfaring som muligt for at kunne opnå den kompe- tence, der er nødvendig for at kunne udarbejde de tekniske, miljømæssige og sikkerhedsmæssige regler, der er vigtige ved kommende industriel udvikling i Grønland. Olie-relateret geofysisk aktivitet For tiden vil Råstofforvaltningen gerne udnytte den nuværende situation med formindsket efterforsknings-aktivitet til at skaffe sig et bedre grundlag for vurdering af fremtidens aktiviteter i Grønland. Derfor har man iværksat et seks-års program for grundlæggende geologisk efterforskning af oliefore- Beregnede overflade havstrømme i Grønlandshavet for d. 4. marts 1979. Til venstre ses den estgrønlandske kyst, i højre øverste hjerne øgruppen Svalbard, lidt under midten øen Jan Mayen og forneden den islandske nordkyst. Pilens retning angiver havstrømmens retning, pilens længde strømhastigheden. 13 [10] I forbindelse med Greenland Sea Project (GSP) har danske forskere i samarbejde med islandske kolleger med det islandske forskningsskib BJARNI SÆAfUNDSSON etableret 8 strømmalerstationer med i alt 28 strømmålere. 5 stationer ligger på linien Grønland-Jan May en, og 3 stafioner ligger på en linie mellem Grønland og Nordisland. Billedet viser en strømmaler under udsætning. Foto: Erik Bucb, Grønlands Fiskeriundersøgelser. 14 [11] komster i den grønlandske kontinental- sokkel. Dette såkaldte KANUMAS Projekt omfatter cirka 22.000 km seis- misk kortlægning af hele det kystnære område af Grønland bortset fra de om- råder, som efter gennemførte aero- magnetiske og seismiske undersøgelser er vurderet som værende uden inter- esse. NUNA Oil A/S vil være ansvarlig operatør for dette seismiske program, men det er Grønlands Geologiske Un- dersøgelse, som udfører arbejdet i nært samarbejde med den internationale olieindustri. Programmet omfatter cir- ka 8.500 km seismiske profiler fra den østgrønlandske kontinentalsokkel. En stor del af det østgrønlandske sokkel- område er dækket året rundt af storis, isskruninger og isbjerge i stærk sydlig drift. Aktiviteten er derfor begrænset til perioder, hvor isforholdene tillader sejlads. En del af dette område, cirka 100.000 km2 sokkel nord for 73°, synes at være den geologiske mest interessan- te; men området er næsten ufremkom- meligt. Man kan højest regne med ét gunstigt is-år ud af seks, og der vil måske være behov for et isbrydende el- ler isforstærket seismisk skib. 'Fremtidige installationer under havoverfladen Nogle internationale, tekniske eksper- ter forventer, at arktiske olieboringsin- stallationer på havbunden vil være en kendsgerning omkring århundredskif- tet. Danmark kan ikke regne med en stor rolle i dette foretagende; men det er vigtigt for både Danmark og Grønland, at danske ingeniører følger udviklingen omhyggeligt. Overførsel af viden kan opnås ved projekter, hvor in- ternationale selskaber og danske insti- tutter og universiteter med special og lokal ekspertise arbejder i fællesskab. Hvis de geologiske olie-forundersøgel- ser viser gunstige forhold på den nord- østgrønlandske sokkel, er der behov for havbundsinstallationer for olieboring på grund af isforholdene på havoverfla- den. Sådanne installationer er en stor udfordring til arktiske ingeniører. Da der ikke er behov for kæmpe konstruk- tioner, der udsættes for vind og vejr, overisning og drivis, kan selve installa- tionerne være mindre og måske billige- re end andre steder. Men havbundstek- nologi er i dag fortsat et nyt område under udvikling, hvor også danske, samarbejdende rådgivende ingeniørfir- maer er aktive. Den Grønlandske Istjeneste Grønland er ret enestående set fra et glaciologisk synspunkt. Drivisen fra Polarhavet - storis - og de omkring drivende isbjerge, der kan nå højder på op til 175 m over havet og som stikker flere hundrede meter i dybden, udgør en trussel mod al sejlads. Den Grønlandske Istjeneste ved Danmarks Meteorologiske Institut har siden 1870 indsamlet oplysninger om forekomster af havis i havet omkring Grønland; i mange år var Den Grøn- landske Istjeneste det internationale center for arktiske isforhold. Grønlands Istjeneste i Narsarsuaq mod- tager og analyserer daglig oplysninger fra skibe, helikoptere, fly og satellitter. Otte danske forskningshold er enga- geret i danske og internationale projek- 15 [12] ter såsom MIZEX (Marginal Ice Zone Experiment), EGC (East Greenland Current Project) og GSP (Greenlands Sea Project), alle omfattende meteoro- logiske, oceanografiske, glaciologiske og biologiske studier. Som en del af programmet prøver en dansk gruppe at udvikle tredimensionale, numeriske modeller for beregning af havstrømme og isdrift af betydning for klimamodel- ler og med henblik på én dag at kunne udarbejde sæsonforudsigelser for issi- tuationen. Rjemonte Sensing/Telemåling »Remohte Sensing« er bedst kendt fra den stigende anvendelse af satellit bille- der i den daglige meteorologiske tjene- ste, hvor disse billeder ikke alene viser skyformationer og frontpassager men tillige kan indeholde information om temperaturforhold, atmosfærens ind- hold af vanddampe og om bølge- og strømforhold i havet, samt give infor- mation om snedække, drivis på havet og om olieforurening af havet. »Remote Sensing« fra enten fly eller satellit finder også en stigende anven- delse indenfor geologisk, biologisk og geografisk kortlægning. Danske forske- re arbejder for tiden med at udvikle metoder til behandling af de store da- tamængder, der kommer fra eksisteren- de og kommende satellitter og fra mi- krobølge billedradiometer, der opsen- des med den europæiske rumorganisa- tion (ESA) nye satellit, ERS-1. Telemå- ling bliver også anvendt med fly som platform til f. eks. kortlægning af topo- grafien af grundfjeldet under Grøn- lands Indlandsis. Med dansk bygget 60 MHz isradar monteret i amerikansk C-T3CT fly har amerikanske og danske videnskabsmænd lavet et topografisk kort med 15 km grid (linieret-afstand) afjhele det sub-glaciale grundfjeld un- der den grønlandske Indlandsis. I de se- neste år har Grønlands Geologiske Un- dersøgelse (GGU) foretaget en mere detaljeret kortlægning af det subglaciale grundfjelds topografi med anvendelse af 300 MHz radar anbragt i en Jet- Range helikopter. Disse kort er af be- tydning for at kunne præcisere afvan- dingsområderne, hvilket er nødvendigt for at kunne beregne det sub-glaciale vandudløb fra Indlandsisen. Kortlæg- ning af vandskel er vigtig for vurdering af mulighederne for vandkraftsanlæg. Med fremtidens superledere er det måske muligt at eksportere elektricitet fra Grønland til Canada og USA. »Greenland Ice Sheet Program« (GISP), Studie af Indlandsisen i Grønland Kortlægning af grundfjelds topografien er af betydning for »Greenland Ice Sheet Program (GISP)«, i hvilket for- skere fra USA, Schweiz og Danmark har gennemført dybdeboringer ned til bunden af Indlandsisen. Man har hen- tet isprøver op fra over 2.000 meter, hvor den ældste is er mere end 100.000 år gammel. Dybdeboringer giver væ- sentlige oplysninger om Indlandsisens dynamik, og analyse af isborekernerne giver oplysninger om vejr, klima, for- urening og miljø i fordums tider. Spe- cialister beskæftiget med studiet af fremtidige klimaforandringer har - ud fra iskerneboringer - kunnet lave vigti- 16 [13] 3000(111-1 34V Grundjjelds topografi. Kilde: Preben Gudmandsen (EMI). ge beregninger af f. eks. faren for klima- forandring forårsaget af vulkanudbrud eller forøget forurening. Geofysiske målinger På grund af Grønlands geofysiske pla- cering nær Jordens magnetiske pol er der oprettet kæder af geofysiske obser- vatorier, som udfører geomagnetiske målinger, nordlys observationer, io- 17 [14] Isboring for bestemmelse af istykkelse og indsamling af isprøver for bestemmelse af sediment indhold i den østgrønlandske havstrøm cirka 80"Nord. Arbejdet udføres af en tysk-dansk gruppe fra det tyske forskningsskib POLARSTEKN udfløjet med helikopter. Foto: René Zom, Dansk Hydraulisk Institut. nosfære målinger, registrering af parti- kel nedbør, målinger der udføres fra området omkring magnetpolen nær Thule til nordlyszonen i syd. Foruden disse jordbaserede aktivite- ter udføres desuden målinger af betyd- ning for radiobølgeudbredelse ved hjælp af ballon, raket og satellitbårne sensorer. Sådan forskning er også af be- tydning for den industrielle udvikling og har åbnet mulighed for f. eks. nøjag- tig positionsbestemmelse og for samti- dig overførsel af geofysiske, meteorolo- giske data fra ubemandede geofysiske observatorier via satellitsystemet AR- GOS, og undersøgelserne har også be- tydet forøget person sikkerhed takket være det vellykkede COSPAS/SARSAT redningssystem, hvormed personer kan findes. nødstedte Marinmiljø Fra gammel tid har det arktiske folk ba- seret sin traditionelle livsførsel på de levende ressourcer i havet. Derfor er marin-biologiske undersøgelser af stor interesse fra et økonomisk såvel som et videnskabeligt synspunkt. Mange arter lever i grønlandske farvande under marginale forhold, hvor klimasving- ninger kan være afgørende. Siden 1979 har danske forskere ar- bejdet med et projekt vedr. systematisk registrering af indholdet af tungmetal- ler i hav miljøet, især af tungmetalkon- centrationen i havpattedyr, som er ho- 18 [15] vedbestanddelen af føden for den loka- le fangerbefolkning. Dette krævende projekt er af stor betydning ikke kun for det lokale samfund men også i rela- tion til vurdering af den industrielle ak- tivitet i fremtiden. Det er nødvendigt at kende graden af forurening inden en ny aktivitet starter og det er vigtigt at kende problemerne inden miljømyn- digheder skal udarbejde regler for nye aktiviteter. Problemerne er af global ka- rakter og kræver internationalt samar- bejde. Mange hav-pattedyr er afhængige af et akustisk system for at kunne kom- munikere og navigere. Der foreligger i dag en del viden om lydbølgers udbre- delse i havet herunder viden om den af naturen frembragte støj, den menneske- skabte støj, lydspredning og lyd-dæmp- ning. Der er behov for mange flere oplysninger om bio-akustiske forhold i de arktiske have. Hvordan bruger hav- pattedyr akustiske signaler til at kom- munikere og navigere med? Hvordan virker de biologiske sensorer? Der er behov for et samarbejde mellem biolo- ger og specialister i undervands-akustik og radiokommunikation vedr. studiet af lydopfattelse, filtrering og lydsignal- genkendelse i støj. En sådan tværfaglig undersøgelse må laves, inden vi kan forstå de bio-akustiske problemer i Arktis, og undersøgelsen er ikke alene af betydning for biologer men også for planlægning af transport i arktiske egne, et led i den industrielle udvikling i Arktis. ; tiiS "S *^-~ "K f i ••••mine, Som et eksempel på frugtbart internationalt arktisk forskningssamarbejde blev den svenske statsisbryder YMER / 1980 anvendt til tvarfaglig arktisk forskning. Her fotograferet nar Station Nord. Foto: Orlogskaptajn P. E. Mosbech. 19 [16] Mennesket og naturen På grundlag af arkæologiske fund af nogle skeletter og mumier er forskere i gang med et dansk tværfagligt projekt, »Menneske og Natur - før og nu«. Pro- jektet omfatter undersøgelser af adskil- lige meget velbevarede, mumificerede lig fra omkring år 1500 e. K. I dag in- kluderer projektet studiet af menneske- lige levninger helt tilbage til år 2.000 f. K. Undersøgelsen giver vigtige histo- riske oplysninger om mennesket og na- turen gennem århundreder, oplysnin- ger om det daglige liv i Grønland for århundreder siden, vigtige for forståel- sen af de påvirkninger mennesket har været udsat for. Igennem de sidste årtier har græs- rodsbevægelser øget vor miljøbevidst- hed. Denne »den grønne bølge« har haft en gunstig indflydelse og miljøbe- vidsthed er i dag en vigtig faktor i al arktisk planlægning. Miljømæssige hensyn bør ikke blot ses som en begrænsende faktor for en udvidet aktivitet i det arktiske område. En konsekvent, overordnet miljøpoli- tik kunne resultere i et forsøg på at fremme en industriel udvikling i de vidtstrakte arktiske områder med ek- strem lav befolkningstæthed. Naturlig- vis skal man gøre sig store anstrengel- ser for ikke at ødelægge det arktiske miljø; men et uspoleret arktisk miljø til glæde for nogle få fangere og besøgende forskere på bekostning af fortsat stigen- de forurening for millioner i de tætbe- folkede, industrialiserede centre tegner en problematik, der giver anledning til overvejelser i relation til fremtidig in- dustripolitik. Effektkrævende industri, som f. eks. aluminium- og kunstgødningsproduk- tion, kunne eventuelt flyttes fra tætbe- boede industricentre til energirige, ark- tiske lokaliteter, hvor vandkraft flyder uudnyttet ud i havet. Herved kunne miljøforholdene for de mange bedres væsentligt, og nye produktionsanlæg - opført med størst mulig hensyntagen til minimal forurening - kunne placeres, hvor vandkraftressourcerne er til rådig- hed, f. eks. i Vestgrønland. Derved kun- ne forbrændingen af olie og kul i be- folkningscentrene mindskes, vore ener- gireserver strækkes og miljøforholdene generelt set forbedres. Kritikere vil indvende herimod, at dette vil ske på bekostning af det arkti- ske miljø, men som anført tidligere, medfører den ukritiske afbrænding af fossile brændstoffer andre steder en fortsat øget risiko for forstyrrelse i den globale energibalance med uoverskue- lige konsekvenser også for det arktiske område. Allerede i dag kan man obser- vere, hvorledes forurening fra vore in- dusticentre via luftmasserne fjerntrans- porteres til øde, ubeboede områder. En øget udnyttelse af arktiske regenerative energiressourcer, som f. eks. vandkraft, vil globalt set have en positiv miljø- mæssig effekt. En større industriel ud- vikling i arktiske egne kunne tilbyde et mere varieret erhvervsliv af interesse og betydning for_den lokale befolkning. Et arktisk dilemma De mindre arktiske nationer, først og fremmest Norge og Danmark men også til en vis grad Canada, står over for et arktisk dilemma, som lande, der ikke 20 [17] har arktiske områder inden for deres grænser, undgår. Lande som Danmark må prioritere målrettet forskning højt på det nationale budget, hvorimod lande uden arktiske områder men med tradition og interesse for arktisk forsk- ning ikke behøver at øremærke deres økonomiske midler til nødvendig ruti- nemæssig indsamling af videnskabelig data, men kan koncentrere sig udeluk- kende om mere tiltrækkende videnska- belige problemer, som måske kan kaste lys over deres videnskabelige indsats. Dette paradoks viser sig mere og mere tydeligt som integrationen af polar- forskning i global forskning får større og større vægt. I videnskabelige studier såsom global klimaforskning er polar- faktoren meget vigtig, måske den vigtigste. Dette er, forståeligt nok, grunden til at initiativer til vidergående polarforskning oftest tages af ikke- arktiske lande, en situation som volder vanskeligheder for små arktiske natio- ner. De nordiske lande og Canada kan drage stor nytte af disse forskningspro- jekter; men vore forskere og viden- skabsmænd er ofte udelukket fra del- tagelse på grund af det ovennævnte nationale pligtarbejde. I planlægningen af international videnskabeligt samar- bejde skulle der gerne vises forståelse for de mindre arktiske nationers situa- tion. Behov for tværfagligt videnskabelig samarbejde En øget industriel udvikling i Grøn- land er afhængig af et bredt spektrum af polarforskningsarktiviteter. En af de vigtigste opgaver er en omfattende forskning i den industrielle udviklings indgreb i naturen og påvirkning af de menneskelige vilkår. Ingeniører og myndigheder må være klar over, at en harmonisk og velafba- lanceret udvikling i de arktiske områ- der fordrer respekt for lokale kulturtra- ditioner og for det sårbare arktiske miljø. Det kræver en nær kontakt til lo- kale myndighedet vedr. informations- udveksling, for at et godt samarbejde kan opstå. Det er nødvendigt, at man er bekendt med resultater fra en række social-økonomiske studier og fra tvær- faglige videnskabelige og tekniske un- dersøgelser ofte udført i internationalt samarbejde strækkende sig over flere år og omfattende et stort antal af tværfag- lige aktiviteter. En »International Arctic Science Comité« og en »Intergovernmental Forum on Arctic Science Issues« På et brainstorm seminar med deltagere fra de otte arktiske nationer i begyndel- sen af 1987 blev en lille arbejdsgruppe, bestående af tre repræsentanter, én hen- holdsvis fra Canada, Danmark og Nor- ge, nedsat for at lave et udkast til opret- telse af to arktiske organisationer på forskellig niveau, dels en rent videnska- belig international komité, dels et mi- nisterielt forum for drøftelse af arktiske forskningsresultater. Dette udkast, der nu er blevet ud- sendt til diskussion, fremfører: - Der er behov for at oprette en ikke- statslig, videnskabelig komité for at fremme internationalt samarbejde inden for arktisk forskning. Komi- teen skal bistå de arktiske landes vi- 21 [18] Udsigffra vindue i helikopter, der er landet på en stor st på Indlandsisen for at foretage målinger af vandtemperaturer. Søen er beliggende 1100 meter over havets overflade. Foto: Henrik Højmark Thomsen (GGU). 22 [19] denskabelige institutioner og skabe et forum for drøftelser af videnskabeli- ge emner af interesse for alle lande involveret i arktisk forskning for derigennem at gøre det mindre van- skeligt at udføre circumpolar arktisk forskning og at knytte denne forsk- ning til den globale geofysiske forsk- ning. Embedsmænd fra de arktiske natio- ner - lande med områder nord for trægrænsen - har behov for at drøfte muligheden for oprettelse af en pa- rallel organisation til jævnlige drøf- telser mellem embedsmænd og admi- nistratorer, af hvilke tiltag forsk- ningsresultater bør give anledning til, herunder også fremme organisa- tion og administration af nye inter- nationale arktiske forskningspro- grammer samt sikring af udveksling af videnskabelige resultater. Sådanne drøftelser, i hvad man kunne kalde et »Internationalt Forum vedr. arktiske videnskabelige emner«, kunne sup- plere men på ingen måde gribe ind i de bilaterale videnskabelige samar- bejdsaftaler, der består mellem ad- skillige arktiske nationer i dag. For Danmarks vedkommende med vor særlige stilling i det arktiske område er det naturligt, at vi prøver på at fortsæt- te og fremme arktisk forskning ved oprettelse af et Dansk Polar Center i nær fremtid. Jeg finder det naturligt, at dette Center vil være ansvarlig for koordineringen og integrationen af dansk arktisk videnskabelig og teknolo- gisk forskning i det internationale ark- tiske forskningssamarbejde og forhå- bentligt sikre væsentlig dansk deltagelse i dette samarbejde. Dansk Polarcenter Pressemeddelelse Af Gunnar Martens Pr. 1. januar 1989 oprettes Dansk Po- larcenter som en institution under Un- dervisnings- og Forskningsministeriet, Forskningsdirektoratet. Samtidig overtager Dansk Polarcen- ter en række opgaver, som hidtil har været varetaget af Statsministeriet, Grønlandsdepartementet. Dansk Polarcenter skal være et infor- mationscenter vedrørende polarområ- det - herunder især Grønland - for danske og grønlandske forskningsinsti- tutioner, myndigheder, erhvervslivet og offentligheden i Grønland og Dan- mark. Dansk Polarcenter vil som et led i informationsformidlingen kunne del- 23 [20]