[1] Hjemmestyrets første 10 år Af Lars Vesterbirk Ved en af årets foredragsaftener i 1989 bad Det grønlandske Selskab administrationschef Lars Vester- birk, Grønlands Hjemmestyres Danmarkskontor, om at fortælle om hans syn på hjemmestyrets første 10 år. Lars Vesterbirk indledte med at gøre opmærksom på, at det ville være umuligt på en enkelt aften at dække alle sider af dette store og brede emne, men re- daktionen finder dog, at de hovedlinier, som Lars Ve- sterbirk trak op denne aften, var så væsentlige, at vi meget gerne vil bringe foredraget her i tidsskriftet. Hjemmestyrets 10-års jubilæum fik naturligvis også mange andre gode ord med på vejen. Dronning Mar- grethe kaldte indførelsen af hjemmestyret for den største rejse i landets historie ... godt for Grønland og godt for rigsfællesskabets. Danmarks statsminister Poul Schliiter vovede i sin festtale at omtale forholdet mellem Grønland, EF og NATO samt fællesskabet mellem de to befolkninger, skabt ved venskab, kund- skab og dialog. Og landsstyreformand Jonathan Motz- feldt talte om ungdommens store opgave med at fortsætte hjemmestyrets positive udvikling. Ved landstingets efterårssamling afstak landsstyre- formanden så den fremtidige kurs: En stram finans- politik, forenklet administration og øget produktivi- tet. I år markerer vi hjemmestyrets første 10 år. Ikke noget særligt, vil nogle sige - men alligevel. Når man ser tilbage - i bakspejlet, som det hedder på nydansk - så er der nu grund til at markere 10-året. Jeg skal komme nærmere ind på grun- den om lidt. Grønlands nyere historie, d.v.s. tiden siden 1945 er stort set opdelt i 4 10-års Lån Vesterbirk fotograferet af Mike Siegstad. perioder. Først var der nyordningen i 1950'erne, så kom g-60, derefter kom 70'erne med EF og hjemmestyrekom- mission, og nu er vi så i 80'erne ved slutningen af den 4. periode - indførel- sen af hjemmestyret. Optakten til hjemmestyret skal jeg ikke bruge megen tid på. Dette selskabs medlemmer kender den tid lige så godt 294 [2] eller bedre end jeg - men lad mig kort ridse op alligevel: Unge grønlændere begyndte i midten af 1960'erne at kræve medindflydelse; man følte, at udviklingen i Grønland gik for hurtigt - at grønlænderen var blevet tilskuer til udviklingen. Det er i denne uge 25 år siden, 200 grønlændere demonstrerede på slotspladsen mod fødestedskriteriet. 11972 blev Grønland meldt ind i EF sammen med Danmark på trods af mas- siv modstand i Grønland. Moses Olsen - som var medlem af folketinget på det tidspunkt - forsøgte at undgå afstem- ning og indmeldelse med henvisning til, at Færøerne allerede havde afgjort, at man ville stå udenfor. Daværende uden- rigshandelsminister Ivar Nørgård sva- rede fra folketingets talerstol, »at det ikke kunne lade sig gøre, da Grønland ikke har hjemmestyre.« Dermed var bol- den givet op, og så gik det slag i slag - landsrådets hjemmestyreudvalg, hjem- mestyrekommissionen og så efter fol- keafstemning og nyvalg indsættelse af landsting og landsstyre den 1. maj 1979. Når man skal vurdere alt det, der er sket de sidste 10 år, så er een af de helt afgørende faktorer den partidannelse, som fandt sted nogle år før hjemmesty- rets start. Først kom Siumut med en stærk selvstændighedstrang og en klar anti-EF-holdning. I spidsen stod Jona- than Motzfeldt, Moses Olsen og Lars Emil Johansen. Kort tid efter dannedes Atassut med en lige så klar pro-EF-holdning og pro- dansk-holdning. Det er ofte sagt, at Atassut skabtes som protest mod Siumut - sandheden er nok snarere, at modstan- derne og tilhængerne af EF - og til en vis grad Danmark - samlede sig i to modpoler. Siumut vandt det første landstings- valg. De dannede landsstyre, og det første, man gjorde, var at indfri sine valgløfter og stable en folkeafstemning om EF på benene. Den afstemning resulterede i et lille flertal for udmeldelse. Forskellen mel- lem ja og nej var ikke stor, men i et de- mokratisk samfund er et flertal nu en- gang et flertal. Derefter kunne proces- sen om Grønlands udmeldelse indledes, og efter et langt og meget kompliceret forhandlingsforløb, som kostede næsten alle de ressourcer, hjemmestyret havde, lykkedes det at få en udtrædelsesordning med EF, som var gunstig for Grøn- land. Det er nok ikke for meget sagt, at EF- udmeldelsessagen havde langt videre perspektiv end blot det at melde sig ud af EF. Der var følelser indblandet, bl. a. var der fra dansk side ikke opbakning bag ideen, men alligevel oplevede vi, at regeringen var loyal overfor folkeaf- stemningens resultat og især udenrigs- ministeriet gjorde en fantastisk indsats for at opnå det bedst mulige og bedst af- balancerede resultat. I Grønland udviklede partisystemet sig yderligere under EF-forhandlings- forløbet. Holdningerne blev trukket markant op undervejs, og der var - det er nok ikke husket mere - på et tids- punkt lige ved at være politisk stemning for en ensidig udmeldelse, altså en ud- meldelse uden forhandling. Midt i forhandlingsperioden var der landstingsvalg. Siumut tabte terræn, IA 295 [3] kom ind - men Siumut kunne atter dan- ne landsstyre med støtte fra IA. Eftertiden har vist, at det var godt, at man nåede et forhandlingsresultat, men inden forhandlingsresultatet blev god- kendt, oplevede vi at Siumut-landsstyret kom i mindretal i landstinget, fordi IA sprang fra, og vi stod i den situation, at vi på den ene side havde opnået et for- handlingsresultat, der gav international genlyd - et resultat, som landsstyret vil- le stå ved, og samtidig ikke kunne få be- kræftet af landstinget, og landsstyret kunne heller ikke gå af og udskrive valg på grund af landstingslovens bestem- melser. Gode råd var dyre, men vi var så overbevist om, at forhandlingsresultatet måtte og skulle gennemføres. Grøn- lands internationale troværdighed og hele hjemmestyrekonstruktionen var på spil. Derfor blev landstingsloven ændret over en nat, således at det blev muligt for landsstyret at udskrive valg i utide. Så meget kunne de 3 partier i landstinget enes om, og sådan blev der indført parlamentarisme i Grønland. Derefter kunne man meddele den danske regering og EF, at forhandlings- resultatet var godkendt, og at der iøvrigt ville blive valg i Grønland. Det valg fandt sted i 1984, og resulta- tet blev, at Siumut fortsat dannede landsstyre, nu dog sammen med IA, som hidtil havde været stærkt imod hjemmestyreordningen som sådan, rigs- fællesskabet og EF. Man kan godt bagef- ter synes, at det var en mærkelig udgang, denne sag fik, men da skal man huske, at de to store partier havde lige mange mandater i landstinget, og at fronterne mellem Siumut og Atassut på det tids- punkt var meget skarpe. EF-debatten forstummede efter det valg, og der blev så mere tid til at bruge kræfterne på det, der var den egentlige ide med hjemmestyret, nemlig overta- gelse af en lang række samfundsopgaver fra staten. Dette arbejde havde været i gang lige siden 1979, men først efter EF- sagen var afsluttet, kom der for alvor gang i tingene. Her spillede det ind, at der var sket et politisk skift i Danmark. Regeringen Schliiter var trådt til i 1982, og man hav- de fået en ny grønlandsminister ved navn Tom Høyem, som efter en lang årrække med socialdemokratiske mini- stre nu skulle markere en ny borgerlig grønlandspolitik - en politik, som vel at mærke også skulle tage hensyn til, at der var kommet et nyt og slagkraftigt in- strument på scenen, nemlig landsstyret. Det tør nok siges, at der i Tom Høyems ministerår var liv i debatten mellem regeringen og landsstyret. Vi havde været vant til at have grønlands- ministre med forståelse for grønlandske forhold og oplevede nu, at vi skulle kæmpe for, at grønlandske synspunkter kunne vinde forståelse. Det gik ikke stil- le af, især var der mange kontroverser om økonomiske forhold. Et af de dogmer, der nok lever den dag i dag, er at de grønlandske politikere havde meget travlt med at overtage statsopgaver - havde fået blod på tan- den - og der blev talt meget om, om hjemmestyret nu også var modent nok - om man kunne klare de forskellige op- gaver. Som jeg husker det, var virkelighe- 296 [4] den, at regeringen pressede meget på, for at hjemmestyret skulle overtage an- svaret for KGH, idet det var gammel konservativ tankegang, at uden ansvar for landets erhvervsgrundlag, så ville hjemmestyret være noget af en narresut. Faktisk var der i hjemmestyret en vis tilbageholdenhed, som imidlertid meget pludselig blev ændret til en offensiv po- litik. Det, der skete, var, at regeringen forlangte, at hjemmestyret skulle gå med til afskaffelse af den automatiske dyr- tidsregulering. Det fandt man i Dan- mark nødvendigt, og man ønskede, at Grønland gik med. Det var vi ikke me- get stemt for, medmindre vi kunne få nogle forsikringer fra grønlandsministe- ren om, at statens takster, d.v.s. fragtpri- ser, priser på el, vand, varme, husleje o.s.v., blev holdt i ro, og denne forsik- ring kunne vi ikke få. Nu vidste vi alle sammen, at disse takster i inflationsmæssig sammenhæng har meget stor betydning, og det, vi kunne forudse var, at inflationen i Grønland - som på det tidspunkt var ca. det dobbelte af den danske - ville blive yderligere forværret, og dermed ville blok-tilskuddet fra Danmark langsomt blive udhulet. Vi valgte derfor at forlade den køre- plan, som var udstukket af hjemmesty- rekommissionen, nemlig at overførsler skulle forbedres grundigt i statsregi og så ske gradvist. Det skal her tilføjes, at vi ikke havde alt for gode erfaringer med udskillelsen af Proeks fra KGH, og vi valgte derfor at overtage de store er- hvervsområder, KGH og GTO som de var og i et hurtigere tempo end forudset. Grunden var, at vi ganske enkelt for at kunne tilrettelægge den økonomiske politik, for at kunne styre inflationsud- viklingen, skulle have takstområderne under samme finanslov. Vi havde haft for mange eksempler på, at hjemmesty- rets og statens finanslove kolliderede, forstået på den måde, at når den ene lov skulle have indtægter, blev det til udgif- ter på den anden, og det var politisk umuligt at koordinere dem. Herefter overtog vi KGH og GTO, og de sidste statsområder gik over 1. ja- nuar i år. Tilbage på hjemmestyrekom- missionens liste er kun sundhedsvæsnet, hvis overtagelse foreløbig er udskudt 5 år. Når vi tillader os at markere hjemme- styrets første 10 år, så er årsagen, at vi på disse 10 år har fuldført hjemmestyre- kommissionens henstillinger. Vi er stol- te over, at den tidsplan på ca. 25 år, som kommissionen anbefalede, i praksis har vist sig at kunne gennemføres på 10 år. Når man skal vurdere hvorfor, er der ef- ter min opfattelse en helt afgørende fak- tor, nemlig den, at vi har haft den sam- me politiske ledelse i alle årene. Vi har haft et persongalleri - ikke særlig stort - men meget stabilt - et persongalleri med store visioner og vilje til at gen- nemføre hjemmestyreideen. Der har da været perioder, hvor træt- heden har meldt sig,' hvor vi oplevede, at modstanden fra dansk side var stor, men på trods af alt har viljen til at ville give hjemmestyret kød og blod været stærk. Det Grønland, man møder i dag, er noget helt andet, end det Grønland, det nye hjemmestyre overtog for 10 år siden. Der er sket mange forandringer, som jeg 297 [5] uden at blinke vil påstå har været til gavn for befolkningen. Det første landsstyre startede omgå- ende arbejdet med at skabe en erhvervs- udviklingsplan. Vi stod i begyndelsen af 1980'erne med udsigten til en ungdoms- arbejdsløshed af kolossale dimensioner, et fabriksapparat og en fiskerflåde, som ikke levede op til nutidens krav, og en total mangel på erhvervsudviklings- mæssige visioner (der var ikke sket me- get i statsregi op gennem 70'erne). Det første, vi tog fat på, var fiske- rierhvervet, den reelle baggrund for ønsket om udmeldelse af EF var, at vi ikke under medlemskabet selv kunne tilrettelægge fiskeriressourcernes anven- delse. Vi skulle spørge om lov i Bruxel- les, hvor man uden smålig hensyntagen til kystnationens egne behov nok havde større forståelse for hvilke mængder råvarer, de store EF-lande havde brug for. Det var et meget stærkt politisk ønske i Grønland, at vi selv skulle kunne op- fiske ressourcerne i de grønlandske far- vande. For at nå dette mål, var det nødvendigt at udbygge trawlerflåden og også modernisere fabrikkerne og etable- re et salgsapparat, altsammen noget der krævede store investeringer. Alle har hørt om Proeks-skandalen, som den kaldes, nemlig de meget store underskud, koncernen har kørt med de sidste par år, og den deraf afledte likvi- ditetskrise, landskassen har været i. Vi skal være de første til at erkende, at der ikke har været den fornødne økonomi- ske styring, men det skal ikke glemmes, at pengene ikke er spildt. Der er skabt samfundsværdier, der er tilført nye ar- bejdspladser og forbedret indtjening for fiskerne, som alt i alt på årsbasis ligger i størrelsesordenen 500 mill. kr. Vi har i dag efter min personlige op- fattelse ikke en reel arbejdsløshed i Grønland. Ikke at begrebet arbejdsløs- hed ikke findes, men enhver, der vil have arbejde, kan få det. Proeks og KNI beskæftiger idag hver ca. 3.000 mennesker, og begge virksom- heder, som jo er lokomotiver i den grønlandske økonomi, trives faktisk godt. Jeg mener, vi har fået styr på Proeks, at vi kan fremlægge nogle bud- getter for de kommende år, som ser for- nuftige ud. Det vil stadigvæk være un- derskudsbudgetter, hvilket der ikke er noget forkert i, eftersom man i Grøn- land heller ikke i dag kun kan se på ef- fektivitet og profit. Der er stadig sam- fundsopgaver, som skal løses, og som profitmæssigt, ikke kan betale sig. Det er meget synbart i Grønland, men er iøvrigt ikke noget kendt fæno- men internationalt set - tænk blot på de store tilskud EF yder til landbrug, fiske- ri o.s.v. Gamle hæderkronede KGH - nu KNI - har de første 2 år under hjemme- styret været igennem en tilpasningspro- ces - en slags hestekur - og resultaterne er flotte. KNI kører med overskud og er iøvrigt blevet konkurrencebevidst, sam- tidig med at KNI er pålagt at være pris- kontrollerende. Derved undgår man at have monopoltilsyn og lignende kon- trolorganer. Det er i høj grad KNI's fortjeneste, at inflationen i Grønland de senere år har været ca. den halve af den danske. Tiden tillader ikke, at jeg går yderlige- 298 [6] re i detaljer omkring hjemmestyrets virksomheder, så jeg vil slutte denne omtale af med at nævne, at de kommen- de år vil det være GTO's - nu Nunatek's - tur til at komme igennem tilpasnings- processen, men netop i forbindelse med Nunatek er det min opfattelse, at den politik, vi valgte i sin tid, nemlig at overtage hele områder og derefter selv tilpasse den, har vist sig at være rigtig. Nunatek har selv arbejdet med tilpas- ningsmodeller, som i den kommende tid vil danne udgangspunkt for landssty- rets og landstingets drøftelser af Nuna- tek's fremtidige struktur. Sammen med Nunatek overtog hjem- mestyret fra 1. januar 1987 ansvaret for boligerne. Forud for denne overtagelse var gået nogle til tider meget ophidsen- de debatter mellem landsstyret og rege- ringen. Vi mente - og mener for den sags skyld stadigvæk - at staten burde have levet op til princippet om, at ingen af parterne skulle tjene eller miste på et områdes overgang, og at Grønland mi- stede alt for meget i forbindelse med bo- ligerne. Dette områdes og sundhedsvæsenets overgang, som endte med en udsættelse, er det eneste eksempel på, at der ikke er fundet en mindelig løsning mellem sta- ten og hjemmestyret. På alle andre om- råder er overtagelserne gået gnid- ningsløst, og der har udviklet sig et godt og nært forhold mellem hjemmestyret og de involverede ministerier. Udenrigspolitik er et af de områder, som Grønland ifølge hjemmestyrelov- givningen ikke kan overtage. Derfor er det paradoksalt, at netop udenrigsanlig- gender optager så mange kræfter i hjem- mestyret, og at netop udenrigs- og sik- kerhedspolitiske forhold to gange har medført landstingsvalg, og regner man det sidste folketingsvalg med, ialt 3 gan- ge har medført nyt landsstyre. Det har ikke altid været velset fra dansk side, at der har været den stærke interesse for udenrigsanliggenderne i Grønland. For mig er der ikke noget mærkeligt i, at virkeligheden er sådan. Grønland er hjemsted for amerikanske militære anlæg, og naturligvis må en be- folkning interessere sig for, hvad der fo- regår omkring dem, uanset om ansvaret formelt er stat eller hjemmestyre. Jeg husker en gang, grønlandsmini- steren bad landsstyreformanden om at lade være med at blande sig i sund- hedsvæsnets anliggender, fordi det var et statsområde og derfor ministerens ansvar. Jeg husker specielt Jonathans svar, nemlig: »Ja, Tom, jeg ved godt, at det er dit ansvar, men det er os der er pa- tienterne; det er os, der skal skæres i.« Jeg synes, denne lille historie meget godt illustrerer virkelighedens verden, og samtidig kan jeg måske tillade mig at pege på, at det danske folketing jo ofte har meninger om forhold, der for så vidt ikke er danske anliggender, men dog alligevel har en interesse. Derudover medførte EF-udmeldel- sen en meget stor udenlandsk interesse for Grønland, og vi har selv fået en sta- dig voksende interesse i at deltage i in- ternationalt samarbejde vedrørende fi- skeri, miljøforhold og meget andet. Det har også været - og er stadig - en politisk ambition for landsstyret at pla- cere Grønland på verdenskortet, for- stået på den måde, at Grønland får en 299 [7] placering i international bevidsthed. Dette er i høj grad lykkedes. Grønland deltager også aktivt i både nordisk råd og ICC-samarbejdet. Alt i alt må det konstateres, at der på det udenrigspolitiske område er skabt et samarbejde mellem det danske udenrigs- ministerium og hjemmestyret, som be- tyder, at hjemmestyret har større indfly- delse på udenrigsanliggender, end man vel havde tilsigtet i hjemmestyrekom- missionen. Jeg skal også her nævne, at landstin- get har nedsat et permanent udenrigs- og sikkerhedspolitisk udvalg, som i lig- hed med det udenrigspolitiske nævn i Danmark følger grønlands udenrigsan- liggender. Baggrunden for dette udvalgs opståen er de amerikanske basers tilstedeværelse i Grønland, herunder bygning af en ny radar i Thule, og den usikkerhed, der er omkring amerikanernes tilstedeværelse i Søndre Strømfjord og på Dye-statio- nerne. Her skal jeg nævne, at det tredje landstings valg - det var i 1987 og igen i utide - udsprang af lA's meget kritiske holdning overfor den nye radar på Thu- le-basen. lA's holdning var for meget for Siu- mut, som åbent erkender sig til NATO- samarbejdet. Ikke desto mindre dannede Siumut og IA igen landsstyre sammen. Den koalition holdt til sommeren 1988, hvor folketingsvalgkampen førte til et brud - igen forårsaget af de forskellige syn på udenrigs- og sikkerhedspolitik. Siden har Siumut dannet landsstyre ale- ne - nu støttet af Atassut. Med jævne mellemrum tager en dansk avis et grønlandsk emne op - der er langt imellem de seriøse journalisti- ske indslag, men det hænder da. Der- imod må vi ofte læse om druk, vold, selvmord, økonomisk kaos o.s.v. Jeg ved ikke, hvorfor de danske avis- redaktioner bliver ved med at hænge fast i et så negativt billede af Grønland. Her på det sidste har der f. eks. været en del avisskriverier om hjemmestyrets kreditværdighed. Baggrunden var tilsy- neladende de danske kreditforeningers angst for at lide tab i Grønland. Man kan bagefter undre sig over, at noget sådant dukker op på et tidspunkt, hvor hjemmestyret har fuld kontrol over sin økonomi, og hvor der ikke findes ét eneste eksempel på, at hjemmestyret ikke har overholdt sine økonomiske forpligtelser. Jeg er overbevist om, at den slags skriverier, som iøvrigt er meget skade- lige for Grønlands omdømme, hænger sammen med udbredt uvidenhed og sensationslyst, i hvert fald gør man sig ikke den ulejlighed at undersøge de fak- tiske forhold i Grønland, før man skri- ver. Efter dette hjertesuk vil jeg vende mig fra fortiden og forsøge at give et bud på fremtiden. Dagens hjemmestyrede Grønland er et samfund i rivende udvikling. Det har været nødvendigt at bremse lidt op i investeringerne efter et par overophedningsår - men der er bestemt ikke tale om, at udviklingen sættes i stå. Landsstyreformanden har kaldt de kommende år, »en konsolideringsperio- de«, og det skal forstås sådan, at vi skal bruge nogle år til at indpasse de mange 300 [8] nye aktiviteter, hjemmestyret har sat i gang i samfundet. Jeg har ikke talt meget om uddannel- se og kultur, men jeg kan nævne her, at der er en masse i gang også på disse fel- ter. Blot nogle eksempler: Gymnasier og højere uddannelser, Erhvervsuddannelsessystemet STI, Ny radio-, TV-ordning, Folkeskolekommissionens arbejde, o.s.v. Der rumsteres med ny boliglovgivning - overvejelser om indførelse af andels- boliger og andre medejerformer. Et af de fænomener, vi kommer til at høre meget til i den nærmeste fremtid, er en ny byrde- og opgavefordeling mel- lem hjemmestyret og kommunerne. Den eksisterende fordeling stammer fra midten af 70'erne - altså fra statstiden - og meget trænger til justering. Et meget væsentligt element heri er Nunatek's samfundsmæssige placering. Den fortsatte erhvervsudvikling vil også være i focus - og det må forventes, at den spirende politiske debat om pri- vatisering af dele af den offentlige sek- tor vil fortsætte. Som noget af det første i denne sammenhæng skal landstinget til efteråret tage stilling til Proeks- koncernens eventuelle overgang til ak- tieselskabsform, og det må forventes, at lignende debatter om KNI og Nunatek dukker op. Vi skal finde en driftsform for hjemmestyrevirksomhederne, som kan tilgodese såvel effektivitets- og pro- fithensyn som samfundshensyn. Der knytter sig også store forventnin- ger til olie- og mineralsektoren. Jame- son Land-efterforskningen nærmer sig sin afslutning, og der skal tages stilling til eventuel boring. På mineralområdet synger Maarmo- rilik på sidste vers, men der er optimis- me omkring andre mineralforekomster. Foreløbig startes i år efterforskningen efter niob i Sarfartoq, og der er voksen- de international interesse for efterforsk- ning efter andre mineraler. Det er landsstyrets klare målsætning, at der bør satses på mineindustri, fordi fiskeri, fangst og fåreavl som eneste er- hverv alene gør Grønland alt for sårbart i økonomisk sammenhæng. Det nye indtægtsfordelingsprincip, som giver Grønland 50% af de offent- lige indtægter, har naturligvis givet nyt incitament til en stærkere satsning. Som det vil forstås, er der nok at tage fat på. Der er mangt og meget, jeg ikke har omtalt, men jeg håber at have med- virket til at skabe en fornemmelse af, at det står helt godt til i Grønland. Den skepsis, der fandtes omkring hjemmestyrets indførelse, er gjort til skamme. Hjemmestyreordningen har bevist sin eksistensberettigelse. Det er en meget dynamisk tid, vi har oplevet, og jeg er overbevist om, at dette skyldes, at ansvaret for egne anliggender er flyt- tet fra København til Nuuk. En positiv virkning skal også nævnes. Efter min opfattelse har forholdet mel- lem Danmark og Grønland og mellem grønlændere og danskere i Grønland al- drig været bedre end nu. Det er måske det egentlige bevis på, at det var rigtigt og klogt at indføre hjemmestyre i Grøn- land for 10 år siden. 301 [9]