[1] Gør et hvidt område til en grøn aktivitet for mange Af Henrik Friis formand for skitræningscentret Apussuit ved Maniitsoq Grønlandsflys helikopter ved topstationen. Foto: Henrik Friis. I Grønland, hvor vinteren er lang og snemængderne er store, er det naturligt at løbe på ski. For et arktisk område, der er følsomt for slitage fra mange mennesker, må der lægges vægt på, at aktiviteter som lang- rend og alpint skiløb næsten ikke slider på landskabet. Derfor er Maniitsoq kommune inter- esseret i, at disse aktiviteter styrkes mest muligt. En gruppe af interesserede arbejder i øjeblikket på at skabe grundlag for at etablere en idræts- og kulturhøjskole i byen. Det vil blive den første af sin art i Grønland. En anden gruppe har i flere år arbej- det for at skabe bedre træningsmulighe- der for skisporten og styrke interessen for den. Maniitsoq er så heldig, at der er me- get gode muligheder for skisport året rundt. Om vinteren er sneforholdene gode her på øen, og i tiden marts- oktober er sneforholdene ideelle i Apus- suit, der er beliggende ca. 30 km fra 302 [2] byen. Apussuit er et meget stort område på ca. 500 kvadratkilometer til lang- rend, og der er mulighed for styrtløb på en strækning af 6 km i forårsmånederne og fine muligheder for slalom. I dette område er der ved at blive skabt Grønlands første egentlige skitræ- ningscenter for turister og skiløbere af alle kategorier. Der er foreløbig skabt indkvartering for 34 deltagere. Indkvarteringen er la- vet ved bygning af nogle hytter. Arbej- det er udført af frivillige. Materialerne er betalt af midler fra Maniitsup kom- munia, Grønlands Hjemmestyre og til- skud fra fonde. Det næste, skitræningscentrets besty- relse er gået i gang med, er undersøgel- ser af mulighederne for etablering af en permanent skilift eller mindre mobile lifte. Terrænet giver mulighed for eta- blering af lift med en højdeforskel på ca. 340 meter og en længde af ca. 1400 me- ter. For styrkelsen af de alpine discipli- ner vil det betyde meget, at skiliften bli- ver etableret. Vi har nogle unge alpinister, som håber meget på, at de vil kunne komme med til OL i 1992. For at dette skal lyk- kes, må der skabes bedre træningsmulig- heder for dem. Det er mange ting, som skal til, når sådan et center skal etableres, derfor har vi udarbejdet en budgetplan for de næste 4 år. Den indeholder bl. a. investering i en banepræpareringsmaskine i 1990, denne maskine har stor betydning for stedet, da kravene til behandling af Tapstationen, juni 1989. Foto: Henrik Friis. 303 [3] Hendes majestæt Dronning Margrethe på skitur, juni 1989. Foto: Henrik Friis. sneen er store. Maskinen vil kunne lave perfekte løjper for langrend, og i kombi- nation med etablering af skilift vil den også give perfekte baner for alpin lø- berne. Det er vort håb, at stedet vil blive be- nyttet af såvel eliteløbere som løbere, der blot vil nyde denne sportsgren. Stedet har været flittigt besøgt i år. Bl. a. har vi haft besøg af repræsentanter fra Dansk Idrætsforbund, Dansk Hånd- bold Union i maj, Hendes Majestæt Dronningen og Hans Kongelige Højhed Prinsen med følge. Repræsentanter fra Grønlands Rejsebureau, der vil prøve at sælge turistrejser til området i 1990. Et besøg af kulturminister Ole Vig Jensen og Grønlands Hjemmestyre her i slut- ningen af august måtte desværre aflyses på grund af tåge i Maniitsoq by. Snefor- holdene på Apussuit var ellers perfekte med et lag af nyfalden sne, strålende solskin og en fantastisk udsigt. Hendes Majestæt Dronningen udtalte bl. a. følgende efter besøget: »Jeg mener, at skisporten er en herlig udfordring for alle aldre. Det er sjovt for unge menne- sker at prøve sig selv med fart ned af fjeldet. For andre aldre er det en stor oplevelse at gå i fjeldet, og gå langt på ski. I dag, hvor også størstedelen af den grønlandske ungdom lever langt fra na- turen, tror jeg, at det er en god ting at lære naturen at kende gennem skispor- ten.« Apussuit's bestyrelse kan fuldt ud gå ind for denne udtalelse. Der ligger selvfølgelig en stor opgave i at få stedet udbygget og få det til at fun- gere. Om det vil lykkes er spændende. Fra naturens side er der givet nogle mu- ligheder som vi gerne vil udnytte. 304 [4]