[1] Børnelitteraturen i Grønland Af A n ne-Ma.ri e Foged ledende børnebibliotekar ved Nunatta Atuagaateqarfia, Det grønlandske Landsbibliotek Inden for den arktiske verden har Grønland en lang tradition for den trykte litteratur. Når der tales om litte- ratur i bred forstand, er det imidlertid så godt som altid litteratur skrevet for og læst af voksne, der tænkes på. Dette har delvis sin naturlige forklaring i, at de grønlandske børn helt frem til mid- ten af dette århundrede var henvist til at læse tekster beregnet for voksne, i det øjeblik læsebogen ikke gav udfor- dringer nok, eller ikke stillede nysger- righeden i tilstrækkelig grad. Avisen Atuagagdliutit forsynede således fra 1861 ikke kun voksne, men også læseivrige børn med nyheder fra Grønland og den store verden. Vigtigst var dog nok føljetonerne, der gengav oversatte romaner og historier. Her kunne børnene gennem oplæsning eller selvlæsning møde skikkelser som Ro- binson Krusoe og Robin Hood, og stif- te bekendtskab med de nordiske sagnfi- gurer og Tusind og én nats eventyr, og hente næring til fantasien i de farvelag- te illustrationer. Af bøger, der kunne have interesse for såvel voksne som børn, udkom, ligeledes i midten af 1800-tallet, inspektør Rinks sagnsam- ling i fire bind. Her var hele den grøn- landske sagnskat på tryk, som børnene må have kendt en del til fra mundtlige gengivelser. Både Atuagagdliutit og sagnsamlin- gerne var helt fra begyndelsen rigt illu- strerede med både træsnit og litografier, sorthvide og farvelagte, så blade og bøger har derfor kunnet fungere som »billedbøger« for de mindre børn, der havde lige så få billeder at kigge på som de voksne. Som nævnt var læsebøgerne det ene- ste læsestof, der var direkte beregnet for børn; først omkring 1930 begyndte Atuagagdliutit at bringe stof specielt for børn, og de populære børnesider så dagens lys. De første bøger for børn Fra 1935 er alle udgivelser af grøn- landske bøger registreret i Grønlandsk Bogfortegnelse. I perioden 1935-1956 er der kun re- gistreret seks titler, der kan betegnes som børnebøger, heriblandt en sang- og salmebog for børn. De tre af de seks tit- 33 [2] Foto: Michael Qyotrup, Det grønlandske Landsbibliotek. ler er klassikere, dvs. romaner oprinde- lig skrevet for voksne, som i kraft af den gode historie er blevet »udødelige« og efterhånden bliver regnet som litte- ratur for både børn og voksne. Det dre- jer sig om oversættelser af »Onkel Torns Hytte« (1943), »Børnene i Nyskoven« (1946) og »Greven af Monte Christo« (1947). Kun de resterende to af de børnebø- ger, der udkom på grønlandsk i denne 20-års periode, var skrevet for mindre børn, nemlig oversættelserne af bil- ledbøgerne »Palo den lille grønlænder« og »Palle alene i verden«. Det grønlandske Forlag 1957 markerer et vendepunkt i børne- bogsproduktionen, idet Det grønland- ske Forlag blev oprettet af Landsrådet for at samle de grønlandske udgivelser under ét. Fra starten og frem til 1966, hvor det blev omdannet til en selvejende institu- tion, udgav Det grønlandske Forlag 20 romaner for børn. Kun en af disse var oprindelig skrevet på grønlandsk, nem- lig Jørgen Fleischers »Kåle« fra 1959. Så godt som alle de øvrige var oversatte klassikere. F. ex. kom »Robin Hood« i en ny oversættelse 91 år efter at den havde været bragt som føljeton i Atua- gagdliutit i 1872. Forfattere til andre af disse klassikere var f. ex. Jack London, Alexandre Dumas, Carit Etlar og Ru- dyard Kipling Disse bøger er i sværhedsgrad og indhold egnede til børn fra ca. 12 år. 34 [3] For de mindre børn udgav Forlaget kun én billedbog for små børn, nemlig oversættelsen af »Timme Troldunge« i 1959. Med Forlagets omdannelse i 1966 gik udgivelsen af romaner for større børn helt i stå i de næste 10 år. Letlæsningsbøger Fra dette tidspunkt, midt i 60'erne, ud- gav Ministeriet for Grønland en række letlæsningshæfter til læsetræning for begynderlæsere. De fleste af disse var i begyndelsen oversat fra dansk, men igennem 70'erne og 80'erne, hvor Grønlands landscentral for undervis- ningsmidler, Pilersuiffik, overtog opga- ven, blev der udgivet 57 titler skrevet af og illustreret af grønlandske forfatte- re og illustratorer, som regel folkesko- lelærere. Letlæsningshæfterne er typisk i A5- format, på 30-40 sider, illustreret med stregtegninger og skrevet i et kortfattet og enkelt sprog. Disse letlæsningshæf- ter er udgivet med henblik på folkesko- lens grønlandskundervisning, men udlånes også til fritidslæsning fra børne- og skolebibliotekerne til børn i syv-niårsalderen. Billedbøger Gik udgivelsen af romaner for større børn i stå efter 1966, begyndte der til gengæld at ske noget med hensyn til billedbøger, dvs. bøger, hvor illustra- tionerne udgør den væsentligste del af bogen, og hvor teksten er beregnet til læsning for tre-syvårige. Tre billedbø- ger fortjener særlig omtale, nemlig »Mi- kas og Sikas rejse til Sukkertoppen« af Foto: Michael Qyotrup, Det grønlandske 'Landsbibliotek. Jørgen Wiirtz (1968), »Pavias fødsels- dag« af Erik Emil Kriiger (udgivet af Red Barnet i 1969) og »Ango« af Birgit- te Hastrup (1973). Disse er nemlig no- get så sjældent som billedbøger med pa- rallel dansk/grønlandsk tekst, der for- tæller en historie om grønlandske børn i grønlandske omgivelser, omend skre- vet af danske forfattere. Illustrationer- ne i farver er i alle tre bøger udført som papirklip. Det grønlandske Forlag, nu en selv- ejende institution, som stod for udgi- velsen af to af de ovennævnte titler, ud- gav fra 1970 til 1985 ialt 78 forskellige billedbogstitler. Når bortses fra »Ango« og »Mambo« af Kristian Olsen - en meget spartansk billedbog med sorte tuschtegninger på gråt papir, er alle dis- 35 [4] se billedbøger oversat fra dansk eller andre sprog, og de er trykte som sam- tryksbøger. Det vil sige bøger, hvis illu- strationer trykkes i stort oplag og deref- ter forsynes med tekst på forskellige sprog. Fordelen ved samtryk er, at pri- sen for en fuldt farvelagt billedbog kan holdes på et overkommeligt niveau. I et så lille sprogområde som det grønland- ske kan det siges at være betingelsen for, at der overhovedet bliver udgivet et rimeligt udvalg af billedbøger. Begre- bet samtryk har i perioder haft et dårligt ry, fordi muligheden for et stort salg på det internationale marked tiltrækker billedbogsproducenter, der strømliner produktet, så det ikke støder an mod lokale, nationale eller racemæs- sige forhold. Typiske samtryksbilledbø- ger af dårlig kvalitet viser således ofte påklædte dyr i ikke-stedfæstelige omgi- velser og har en ligegyldig handling. De billedbøger, der udkom med grønlandsk tekst, var imidlertid for langt den største dels vedkommende af udmærket kvalitet. Mange er H. C. Andersens eller Grimms eventyr med gode illustrationer og en velfortalt hi- storie. Kun få af disse billedbøger handler om eller foregår i Grønland. En af de bedste er »Mads og Milalik«, men, som typisk er i bøger skrevet for ikke- grønlandske børn, forekommer forkla- ringer som: »En bygd er en samling huse om en lille kirke...« Udgivelser i 1970'erne 1970'erne bragte ellers ikke, når der ses bort fra billedbogs-boom'et og letlæs- ningshæfterne, de grønlandske børn ret mange børnebøger at vælge imellem. Nogle få småbørnsbøger = oplæsnings- bøger for de seks-niårige blev oversat, bl. a. »Hodja fra Pjort« og »Karius og Baktus«, for de ni-tolvårige: »Hekse- feber«, og endelig ungdomsromanerne »Taxa-Lasse« og »Peters baby«. Et dansk forlag, Borgen, udgav samtidigt på dansk og grønlandsk to bøger af Palle Petersen. De er begge velillustrerede med farvefotos og handler om drengen Enok og slædehunden! Miki fortalt for danske børn. Af originale grønlandske udgivelser kom der seks titler. De fem blev udgi- vet af Det grønlandske Forlag, og en: Anders Nilssons tegneserier »Jonas« blev udgivet af Atuagagdliutit/Grøn- landsposten. For de mindre børn ud- kom Ebbe Schiølers »k'alipaissup issa- ruai«, der er en fantasifuld fortælling gennemillustreret med stregtegninger. For større børn og unge fra omkring 12 år udkom Hans Hendriks »Nutaraq«, Karl Kxuses »tårssup atåne«, samt de to prisvindere fra Forlagets ungdomskon- kurrence i 1979: vinderromanen »Inuu- nerup upernalernerami« skrevet af Hol- ger Lennert Poulsen og Karl Møllers »Jakuaraq«. Udgivelser i 1980'erne Når der udkommer så få grønlandske børnebøger, hænger det selvfølgelig sammen med, at meget få forfattere be- skæftiger sig med denne genre, og at der ikke findes en egentlig tradition for grønlandsk børnelitteratur. En måde at stimulere interessen på er at udskrive konkurrencer, og allerede igen i 1981 36 [5] Foto: Michael Qvotrup, Det grønlandske "Landsbibliotek. udskrev Forlaget den næste, men denne gang kom den bedste bog for alders- gruppen otte til tolv år. Vinderen var Karl Kruse med »Atuaqatigiit Annak- kut«, en fortælling om Anna og hendes klassekammerater i 5. klasse, og deres oplevelser på en lejrskoletur. Desværre gav konkurrencen ikke an- ledning til udgivelse af flere grønland- ske romaner for denne aldersgruppe i perioden 1980-85. Til gengæld udgav forlaget to ungdomsromaner med nuti- dige motiver, nemlig Hans Hendriks fortsættelse af »Nutaraq«: »Nutatak - sule?« og Karl-Peter Andersens »Mar- ti«. Af oversatte børnebøger udgav for- laget to ungdomsbøger (»Derude bag havet« og »Outsideren«), en bog for de 10-12årige (»Kidnapning«) og en små- børnsbog (»Emil fra Lønneberg«). Af bredere aldersmæssigt sigt var Keld Hansens fire-binds serie om Salik, en grønlandsk dreng i 1600-tallet. Med sine mange detaljerede farveillustratio- ner giver serien et bredt billede af livet året rundt. Endelig udgav forlaget en række oversættelser af småbørnstegneserierne om Rasmus Klump. Det kristne NOA-forlaget udgav i 1985 en oversættelse af romanen »Ma- nuel«, og de næste par år meldte også andre udgivere sig i det små. Otto Sandgreen udgav »Nukappiaraq atuar- toq Arno« på sit eget forlag, ULO de- buterede som børnebogsforlag med Karl Kruses »Illutoqqap qaliani«, og Pi- lersuiffik udgav et par romaner, der kan bruges bredere end til letlæsning: Grethe Guldager Thygesen: »Aout 37 [6] inuusaliaq« for 10-llårige, og Kurt Jørgensens »Sikorsuarsiorneq« for unge. Endelig udgav det danske Mallings for- lag i 1988, med støtte fra Kulturmini- steriet, en oversættelse af Jørgen Lil- jensøens »Elisa - en grønlandsk pige«. I årene 1986-88 udkom der på for- laget fem børneromaner, der spænder fra en genudgivelse i ny retskrivning af »Frændeløs«, og en oversættelse af »Det blinde føl« til tre originale grønlandske titler. Den ene, Karl Møllers »Anduut illoqarfimmi« er en ungdomsbog, der fortæller om unge i både bygd og by, mens Jens Storcks »Nukappiaratsialak« fortæller om Grønlands fortid set med en UFO-passagers øjne. Endelig udkom Grethe Guldager Thygesens »Unnuk- kiartulerluni taarsiartuleraa« - en barsk gyser for større børn og unge. En talentfuld tegneseriedebut blev udgivet på ULO's forlag i 1988, nemlig Kunuk Platous »Siarsuk«. Tegneserie- mediet er yderst populært blandt børn og unge, og denne er forhåbentlig kun starten på en række morsomme og ved- kommende grønlandske tegneserieudgi- velser. 1988 var året, hvor Det grønlandske Forlag og Tusarliivik, Hjemmestyrets informationstjeneste, blev rekonstrue- ret og lagt sammen som én institution under Hjemmestyret. Der blev således ansat direktør, forlagsredaktør og re- daktionssekretær, hvor der tidligere på forlaget kun havde siddet en daglig ekspedition. Ændringen har markeret sig allerede ved formuleringen af en udgivelsespoli- tik, der i højere grad end tidligere prio- riterer originale grønlandske værker frem for oversatte såvel for voksne som for børn. Ikke mindst i forbindelse med udgivelser for børn har forlaget marke- ret en interesse i at hjælpe nye grøn- landske talenter på vej inden for både litteratur og illustrationskunst. En sådan bevågenhed vil forhåbentlig, sammenholdt med at Hjemmestyret for 1989 har oprettet to arbejdslegater å 140.000 kr, for .børnebogsforfattere, re- sultere i mange gode grønlandske bør- nebøger i de kommende år. Samtryksmuligheder Hvad angår billedbøger er der endda spændende perspektiver udover at dække de grønlandske børns behov. Umiddelbart kunne man tro at en bil- ledbog, der handler om og afbilder et helt konkret og specielt miljø og kultur- område, som f. eks. det grønlandske, kun ville have interesse hos dem, der kender miljøet. På det internationale billedbogsmarked er det imidlertid iøjenfaldende, at netop denne type bøger ofte udkommer som samtryk på mange sprog, vel at mærke hvis kvalite- ten af både billeder og tekst er høj. Gennem hverdagsfortællinger og gen- nem sagn- og eventyrfortællinger får børn fra billedbogsalderen et indblik i fremmede kulturer. Lige så spændende det er for et grønlandsk barn at høre og se billeder af et barn i Tokyo, lige så fremmedartet og interessant vil det være for et japansk barn at opleve en historie fra Grønland. Men helt nærliggende er selvfølgelig et samarbejde mellem forlag i Grøn- land, Canada og Alaska, der udgiver 38 [7] Foto: Michael Qyotrup, Det grenlandske "Landsbibliotek. bøger for inuit, fordi sagnstof, levevil- kår og sprog er så nært beslægtede. Der har allerede været produceret oversættelser og samtryk af denne type, i 1983 udkom således Karl Kruses »Paapajooq« og Keld Hansens »Salik«- serie på inuktitut med syllabisk skrift. Fordelen ved et sådant samarbejde er, at det kan medføre en billiggørelse af bogproduktionen, og dermed give øko- nomisk mulighed for at øge antallet af udgivelser. Distribution og formidling af børnebøger Distributionen af børnebøger sker i Grønland dels gennem KNI's butikker og de ganske få boghandler, dels gen- nem det veludbyggede biblioteks- system. Biblioteksvæsenet i Grønland har udlånssteder i knap 90 byer og bygder langs hele kysten. Så godt som alle disse er fællesbiblioteker, dvs. voksen-, børne- og skolebiblioteker i samme lo- kale. Hver kommune har sit eget selvstændige biblioteksvæsen med ho- vedbibliotek i byen og filialer i bygder- ne, og Det grønlandske Landsbibliotek i Nuuk er centralbibliotek for kommu- nerne. En af Landsbibliotekets vigtigste op- gaver er løbende at indkøbe, biblioteks- klargøre og fordele de grønlandske bøger til alle biblioteksenheder. Hvert eneste bibliotek i Grønland, selv i den mindste bygd, giver således indbygger- ne mulighed for gratis at låne og læse den nyeste litteratur for børn og voksne. Kommunerne får bloktilskud fra Hjemmestyret til driften af biblioteker- ne og til indkøb af supplerende littera- tur på dansk eller ekstra eksemplarer af de grønlandske titler. Fordelingsord- ningen, hvor landsbiblioteket fordeler bøgerne efter indbyggertal, er gratis for kommunerne, idet den betales af Landsbiblioteket. Hjemmestyret har på denne måde i praksis udmøntet sin holdning til den meget væsentlige side af grønlandsk kulturliv, som litteraturen udgør. 39 [8] Den grønlandske børnelitteraturs fremtid Som ovenstående gennemgang af den grønlandske børnebogsproduktion vi- ser, kan bogtilbudet til grønlandske børn hurtigt overskues, og hvis man ser udelukkende på de originale grønland- ske titler, er det indlysende, at der i de kommende år skal satses i langt højere grad på produktionen af grønlandsk børnelitteratur, hvis grønlandsk littera- tur som sådan skal overleve i en billed- medietid, som vi endnu kun aner om- fanget af. Barnet fødes i dag ind i en verden, hvor det hele tiden bombarderes med billedindtryk; dette er en af de store forskelle på verden i dag og for 50 år si- den. Aviser, ugeblade, reklamer, TV, video, plakater og lommekameraer gi- ver hver især et utal af afbildninger af verden: virkeligheden eller den arran- gerede virkelighed. Litteratur skaber, ligesom mundtlig fortælling, billeder for læserens eller tilhørerens indre øje. Billedmedier der- imod kræver ikke umiddelbart medska- bende eller fortolkende aktiv medvir- ken fra modtageren. Det er nemt at sætte sig foran en TV-skærm og opleve en historie. At opleve den samme hi- storie gennem øret eller bogstaver kræver helt andre forudsætninger: sproget må være spændstigt, nuanceret og levende hos både fortæller og tilhø- rer, og hvad angår læsning, er det en kompliceret proces, der kræver års træning. Med andre ord: det kræver en be- vidst kulturpolitisk holdning til sprog og litteratur, hvis det talte og skrevne ord skal bevares som andet og mere end funktionelt. Hvis grønlandske børn, når de bliver voksne, skal kunne værdsætte grønlandsk litteratur, må de tidligt have haft læseoplevelser, der har over- bevist dem om, at det er umagen værd at læse, og at det kan give en ekstra di- mension i livet. Dette er kun muligt, hvis der findes en børnelitteratur af kvalitet, der tager udgangspunkt i grønlandsk tradition og kultur. På samme måde med billeder/illu- strationer i bøger. Hvis man som vok- sen skal have en chance for at vurdere alle de billeder, der springer en i øjnene hele tiden, må man som barn være ble- vet vænnet til at se på billeder af kunst- nerisk kvalitet: billeder, der udsiger mere end det blotte indhold, og bille- der, der ikke Jtun, men også, viser grønlandske omgivelser og kunsttradi- tion. Med Det grønlandske Forlags høje prioritering af børnebøger, og med det grønlandske bibliotekssystems distribu- tion af bøgerne til alle grønlandske børn er de grundlæggende forudsætnin- ger til stede for, at den grønlandske lit- teratur for både børn og voksne også i fremtiden vil kunne leve og have det godt. Hjemmestyrets kulturpolitik, og der- med de økonomiske midler, der afsæt- tes til formålet, vil være bestemmende for, hvordan de ovennævnte institutio- ners muligheder udnyttes og dermed for den grønlandske børnebogs frem- tid. 40 [9]