[1] Kampen om Nordpolen Af Edmund Nielsen Nordpolen er et havområde, der til sta- dighed er dækket af is. Denne er brudt i flager, som altid er i bevægelse. Nord- polen er et fast punkt, som kan bestem- mes ved at tage solhøjden, og alligevel kan man ikke (som på Sydpolen) rejse et flag, som fremover angiver stedet, da ismasserne er i stadig bevægelse. Da Robert E. Peary i 1909 kom med nyheden om, at han og hans ekspedi- tion havde været på det geografiske højdepunkt (Nordpolen), blev han troet, medens Frederick A. Cook, der året før var kommet med samme påstand, var blevet afvist. Nu i 1988 er der fremkommet pres- semeddelelser om, at Peary's beretning ikke var rigtig, og dette rejser så spørgsmålene: Hvem har været på Nordpolen? og hvem kom der først? Første overflyvning blev foretaget af R. Byrd i 1926 (senere Sydpolen), og samme år fløj R. Amundsen, L. Ells- worth og U. Nobile med luftskibet »Norge« fra Nordnorge over Nordpo- len til Norne i Alaska. I dag går mange flyruter over Nord- polen, men tilbage i 1952 var overflyv- ninger af Nordpolen meget sjældne. SAS foretog den første polflyvning vinteren 1953-54, mens jeg var sta- tionsleder på »Station Nord«. Under 2. verdenskrig (og de følgende år) havde US Airforce haft nogle kæmpe isflager under observation. De benævntes Tar- get l, Target 2 og Target 3. Omkring 1952 undersøgte US Airforce mulighe- derne for en landsætning, idet man ventede på, at en af disse skulle komme i nærheden af Nordpolen. Isøerne er mange kvadratkilometer store, men for at landing skulle være mulig, krævedes en ret lang, plan flade. I 1952 nærmede den største af øerne (kaldet T3) sig po- len, og det blev beregnet at nærmeste polpassage ville ske i marts måned, samtidig med at solen skulle komme på himlen. Det blev besluttet at forsøge landsæt- ning af en ekspedition. Udgangspunk- tet skulle være Thulebasen, som den- gang var under bygning. Tilfældet ville, at jeg netop i den måned havde nogle ugers ophold på basen, og jeg fik der- ved lejlighed til at deltage i nogle af pol-flyvningerne. Kort tid før landsætningen skulle gennemføres, ankom deltagerne til ba- sen. Blandt dem var Joe Fletcher, som var ekspeditionens leder, og Kåre Ro- 59 [2] dahl. Rodahl er nordmand, læge og var dengang arktisk udstyrsleder i det ame- rikanske luftvåben. Kåre Rodahl er en god bekendt af Danmark. Han er nu professor i Norge, men har blandt an- det deltaget i Eigil Knuth's Pearyland ekspedition i 1947. Før man turde foretage en flylan- ding, skulle T3 undersøges omhyggeligt fra luften. Det foregik fra en C54 Da- kota, og på denne flyvning var jeg så heldig at deltage. Vi startede den 13. marts og passerede Nordpolen kl. 23,58, og straks efter var vi over isøen. Maskinen gik ned i ca. 100 fods højde (30 m) og i 4 timer blev øens overflade observeret på kryds og tværs. Den var 16 km gange 8 km. Alt tegnede godt, og efter en flyvetur på 15 timer var vi atter på Thulebasen. Nu skulle alt gøres klar, og det nødvendige udstyr lastedes i en C47 Dakota DC3, der var forsynet med landingsski. To andre C54'er lastedes med det nødvendige materiale til byg- ning af en station. Dette kunne nedka- stes uden landing. Den 20. marts afgik flyene, og i bidende kulde blev såvel mandskab som materiale landsat. Blandt deltagerne var også »Life«'s fo- tograf Georg Silk, som dækkede ekspe- ditionen, og som senere bragte en om- fattende reportage i »Life.« Den 2. april var Rodahl tilbage fra T3 og berettede om sit ophold og for- talte, at isøen nu befandt sig ca. 7 miles fra Nordpolen. Stationen var blevet bygget og forblev bemandet i mindst 10 måneder. Siden har den været beman- det og forladt flere gange. Dette skyl- des, at T3 på sin tur rundt i arktis har bevæget sig ind i sektorer med hen- holdsvis canadisk og russisk suveræni- tet. Men iøvrigt vil jeg nævne, at Rus- land allerede i 1937 med fly landsatte mandskab på en isø. En film fra denne ekspedition blev bragt til Danmark af Peter Freuchen efter en Ruslands-tur, og denne film blev forevist i Politikens Hus. Mandskabet forblev en periode på isøen, men efterhånden blev isflagen af havstrømme ført sydpå langs Grøn- lands østkyst. Palæontologen Eigil JStielsen opholdt sig på dette tidspunkt på østkysten. Han forberedte modtagel- sen af russerne, men kort forinden lyk- kedes det en russisk isbryder at tage ek- speditionen ombord. Flere gange sene- re har russiske hold været stationeret på isøer. Et helt sikkert ophold på den geogra- fiske nordpol fandt sted den 3. maj 1952. En C47 med landingsski gik ned på Nordpolen. Formålet var at un- dersøge vanddybden. Denne blev målt til 14150 fod (4300 m). Afstanden til T3 på dette tidspunkt var 230 km. Navnene på flypersonel og på de vi- denskabelige medarbejdere kendes ikke. I 1958 passerede atomubåden »Nau- tilus« og »Skate« fra US Navy under isen ind til den geografiske nordpol. Denne ekspedition målte hav-dybden til 4087 m. Det er således 79 år efter Peary og 80 år efter Cook stadig svært at tildele no- gen æren for Nordpolen, som Amund- sen har æren for Sydpolen. I nyere tid har der dog været flere ekspeditioner over Nordpolen. Den første, der kunne bevise, at han havde 60 [3] nået Nordpolen over havisen, er Ralf Plaisted, som i 1968 med sin firemands ekspedition nåede frem den 19. april. Ekspeditionen foregik med snekøre- tøjer. I 1978 vakte den japanske opdagel- sesrejsende og bjergbestiger Naomi Ue- mura stor beundring, da han alene med 17 slædehunde foretog turen til Nord- polen, hvilken han nåede den 1. maj. Hvorvidt Wally Herbert med sin ek- spedition British Trans-Arctic fra Point Barrow i Alaska til Syvøerne nordøst for Spitsbergen passerede Nordpolen vides ikke med sikkerhed. Man ved blot, at turen varede 464 dage i årene 1968-69. Litteraturliste Kåre Rodahl: T3. Det danske Forlag 1955. Pierno Venture: Rejser til Nordpolen. Forlag Gyl- dendal 1980. Erik Erngaard: Grønland i tusinde år. Forlag Lade- mann 1973. Th. N. Krabbe: Grønland. Forlag Levin og Munks- gaard 1929. Guinness Record Book. Erik Hamnstrøm: De geografiska Upptactbragderna genom Tiderna. Forlag Hokerbergs Bokfbrlag, Stockholm 1927. Nordpolen og dens naboer Af Rolf Gilberg Edmund Nielsens nordpolshistorie er lidt for kortfattet, derfor et par be- mærkninger mere om Nordpolen. Der findes en meget omfattende litteratur om emnet for den læser, som vil vide mere. Der har været mange forsøg på at nå til Nordpolen i løbet af de sidste par hundrede år. De fleste er mislykkedes. Her skal dog kun trækkes nogle få frem. I 1895 nåede nordmanden Nan- sen frem til 86°14' nord. I 1900 nåede italieneren Cagni frem til 86°33' nord. I 1906 nåede amerikaneren Peary frem til 87°06' nord. Til sammenligning kan det oplyses, at Grønlands nordligste punkt Kap Morris K. Jesup ligger på 83°33' nordlig bredde. Uutaaq's ø lig- ger dog en lille smule nordligere på 83°40'. Hvad er det som drager mennesket mod Nordpolen? En bjergbestiger har engang svaret på et lignende spørgsmål om, hvorfor han kravlede op på et 61 [4]