[1] Miljø, klima og samfund Af Jørgen Taagholt Grønlands Hjemmestyre har 1. januar 1989 overtaget ansvaret for miljøområ- det i Grønland. Netop i Grønland, hvor livsbetingelserne ofte kan være marginale, er det vigtigt at ansvaret placeres lokalt, og den grønlandske miljøforvaltning vil antagelig primært komme til at beskæftige sig med lokale og regionale miljøproblemer. Brundtland-rapporten I 1987 afleverede en kommission, World Commission on Environment and Development, nedsat af de Forene- de Nationer, den såkaldte Brundtland- kommission under ledelse af den nor- ske statsminister Gro Harlem Brundt- land, rapporten »Vor fælles fremtid« om miljø og udvikling. Rapporten påpeger, at der er behov for fortsat økonomisk vækst, for at afhjælpe den store fattigdom, som bli- ver stadig dybere i store dele af udvik- lingslandene. Men skal en økonomisk vækst kunne afhjælpe fattigdommen, kræves øjeblikkeligt en målbevidst poli- tisk indsats for at styre miljøressourcer- ne, så man både sikrer bæredygtige fremskridt for menneskeheden og for dens overlevelse. Kommissionen kom- mer med en advarsel, som bygger på de nyeste og bedste videnskabelige udsagn, en advarsel om at nu er det på høje tid at tage de beslutninger, der er nødven- dige for os og kommende generationer. Regeringens handlingsplan Den danske regering har på grundlag af Brundtland rapporten udarbejdet en handlingsplan, der i december 1987 blev videresendt til folketinget. Hand- lingsplanen beskæftiger sig ikke specielt med miljøforholdene og naturressour- cesituationen i Grønland, men Grøn- lands Hjemmestyre har på eget initiativ været repræsenteret i arbejdet med ud- formningen af handlingsplanen. Grøn- lands Hjemmestyre har i denne forbin- delse lagt vægt på, at de særlige grønlandske livsvilkår og erhvervsfor- hold, specielt i forbindelse med udnyt- telsen af de levende ressourcer, forsva- res og støttes i internationalt sammen- hæng. I handlingsplanen fremføres, at rege- ringen generelt er indstillet på at gøre 67 [2] Fig. 1. Rekonstruktion af Vestgrønlands skovvegetation i øvre Kridttid. Tegning af A. C. Sevard 1931, her gengivet fra Børge Fristrup: Uuiamannaq, 1988. sit til at sikre, at der i det nordatlanti- ske område sørges for den bedst mulige beskyttelse af miljøet og bevaring af na- turressourcerne, herunder de genetiske ressourcer. Regeringen vil bL a. bidrage hertil i forbindelse med varetagelse af '* Danmarks internationale relationer. For forhold af særlig betydning for det nordatlantiske område sker dette i overensstemmelse med Grønlands Hjemmestyres ønske med grønlandsk medvirken i det internationale miljø- samarbejde, baseret på det grønlandske folks særlige viden om arktiske forhold. Grænseoverskridende forurening af Grønland Hvad specielt angår den grænseover- skridende luft- og havforurening på den nordlige halvkugle, ønsker Grøn- lands Hjemmestyre, at der tilstræbes gennemført en forstærket international indsats mod de forureningskilder, der udefra rammer den arktiske del af riget. En sådan indsats mod forureningskil- derne må baseres på viden og doku- mentation. Dette er en opgave, der ikke kan magtes af Grønlands Hjemmestyre eller danske institutioner, men en opga- ve, der kræver tværfagligt internatio- nalt samarbejde. Vi vil her beskæftige os med den grænseoverskridende forurening og mulige konsekvenser, samt med de forskningsaktiviteter, der i disse år gen- nemføres i tværfagligt nationalt eller internationalt samarbejde. 68 [3] Klimavariationer Klimaet på jorden er i stadig foran- dring, tidligere istider har også sat deres spor her i Danmark, og geologiske prøver viser, at går vi ca. 60 millioner år tilbage, har der i Grønland vokset store skove med løvtræer beslægtede med nutidens eg, ahorn, ægte kastanie og platan, og går vi tilbage til nedre kridttid for omkring 120 millioner år siden, viser forsteninger og pollen en rig og varieret flora som vist på illustra- 1890 1880 tionen, fig. l, en tegning af A. C. Se- ward, 1931. En flora domineret af bregner, koglepalmer og nåletræer. Men 100 millioner år er en tidsram- me, der næsten er ufattelig for os, der er opdraget til at hænge i en klokke- streng og regne med minutter og se- kunder. Man kan imidlertid også se på klimavariationer gennem kortere tids- perioder, f. eks. som vist på fig. 2, hvor de sidste 100 års klimavariationer i Nuuk er vist, baseret på direkte meteo- 2000 1900 1800 17OO 1600 1500 1400 1300 1200 1100 1000 900 800 700 600 A.D -4 -3 -2 -1 O "C -4 -3 -2 -1 0°C • Hans Egede Østerbygden uddør - Vesterbygden uddør - Erik den Røde Fig. 2. Klimavariationer i Grønland. Kurven til venstre viser klimavariationen i Godthåb baseret på 100 års meteorologiske målinger. Den kraftigt optrukne linie viser 30 års glidende middeltal. Kurven til hejre viser klimasvingninger bestemt ved analy- ser af isborekerner fra dybdeboringer gennem Grenlands Indlandsis. Kilde: Willi Dansgaard, Geofysisk Institut, Københavns Universitet. 69 [4] Fig. 3, En 40 meter hej gletscherkant, bemærk glaciologen midt i billedet. Man ser tydeligt lagdelingen. "Kilde: Foto- grafiet fra Thomsen Gletscher, Axel Heiberg Island, er op- taget af M. U. Maag og gengivet fra Fritz Muller: »Hoher Norden«, 1977. rologiske observationer. På kurven til højre ses de seneste 1400 års klimava- riationer i Sydgrønland bestemt ud fra isborekerneanalyser. Den grønlandske indlandsis kan betragtes som en stor dybfryser, hvori der er lagret informa- tion om måske de seneste 100.000 års miljøforhold. Ser vi på billedet fra selve iskanten, fig. 3, ser vi tydeligt lagdelingen, der måske er svarende til de enkelte årlag. Langs indlandsisens rand kan man, ba- seret på viden om isens flydemønster, samle isprøver op fra forskellige perio- der, eller man kan, som det er sket i et dansk-islandsk-schweizisk-amerikansk samarbejde under ledelse af prof. Willi 70 Dansgaard fra Københavns Universi- tet, gennemføre dybdeboringer gennem indlandsisen ned til fjeldet under isen, og ved analyser af isborekernen ved specielle isotopanalyser kortlægge kli- masvingninger gennem 100.000 år. Analyse af isprøverne afslører også information om de støvpartikler fra at- mosfæren, der med nedbøren lagres i isen. Herigennem får man f. eks. infor- mation om vulkanudbrud gennem årtu- sinder på den nordlige halvkugle. Forurening og klima Disse vulkanudbrud, med deres store støvmængder, kan være årsag til klima- variationer, idet et tæppe af støv gen- nem måneder og år kan mindske solstrålingen. Billedet, fig. 5, viser ud- bruddet ved Mount St. Helens i staten Washington i USA i maj 1980. Ved sådan et beskedent udbrud er det dog km3 af aske og støv, der sendes op i at- mosfæren, mens det fra større udbrud kan være måske 100 gange så meget materiale, der med vindsystemerne føres rundt om jorden, for langsomt, måske efter årtier, endelig at falde ned til jordoverfladen med nedbøren. Dan- marks Miljøundersøgelser har gennem en årrække udført målinger i Grønland af sådanne små støvpartikler i atmosfæ- ren, såkaldte aerosoler, i luften over Grønland, og man har nu overvejelser vedr. etablering af mere permanente målestationer i Grønland, stationer der skal etableres i forståelse med Grøn- lands Hjemmestyre. Det er ikke alene støv fra vulkanud- brud eller aerosoler fra støvstorme m. m., der har indvirkning på klimaet. [5] Fig. 4. En meter af de cirka 2000 m isborekerner hentet op fra Indlandsisen ved Dye-3 for fysisk og kemisk analyse. Foto: Jørgen Taagholt. Den globale befolkningsstigning, den stigende industrialisering og den øgede levestandard medfører et stigen- de udslip af - kuldioxid, stammende fra al forbrænding af fossilt og andet orga- nisk baseret brændsel, primært fra el- produktion, varmeproduktion og transport samt fra afbrænding af gas ved olieproduktion; - metan og andre gasser, primært fra landbrugsaktiviteter, chlorflourcar- boner fra forskellige industrielle an- vendelser; - ozon i troposfæren, dannet ved foto- kemiske reaktioner mellem kulbrin- ter og kvælstofdioxider, bl. a. forårsa- get af stigende biltrafik. Alle disse gasser ligger i dag i troposfæ- ren som en dyne over jorden og be- grænser dels solens varmeudstråling til jorden, dels og primært mindsker var- meudstrålingen fra jorden, således at jorden i dag i højere grad end nogensin- de tidligere er udsat for en stigende »drivhuseffekt«, der kan medføre globa- le klimaændringer. Der er i de seneste år opnået en ret bred enighed mellem naturforskere om, at der er en reel risi- ko for at jordens middeltemperatur i løbet af det kommende halve århun- drede vil stige et par grader, men inter- essen begrænses ikke blot til evt. ændring i middeltemperaturen, men til ændringer i - temperaturer gennem årstiderne geo- grafisk fordelt, - nedbør, - vandfordampning, - solindstråling betinget af skydække, - vandsystemer, - havenes vandstand og - forløbet af havstrømme. 71 [6] Fig. 5. Vulkanen St. Helen i staten Washington, USA, havde et kraftigt udbrud i maj 1980, hvorved toppen af bjerget forsvandt og omkring 1 km3 aske og støv blev sendt op i atmosfæren. Kilde: US Geological Survey. Jordens klima har, som nævnt i tidlige- re afsnit, været udsat for store klima- svingninger. Nogle forskere forventer, at vi i øjeblikket skulle være på vej mod en ny istid. Den menneskeskabte op- varmning vil i så fald blot mindske afkølingen. De meget stabile chlorflurcaboner vil, når de stiger til vejrs i stratosfæren, virke nedbrydende på stratosfærens ozonindhold, der er af stor betydning for menneskeliv på jorden, idet ozon- indholdet virker som et filter for solens skadelige ultraviolette stråling. Klimarelaterede forskningsprojekter 1975-76 gennemførte NASA studier af den arktiske atmosfæres indhold af ozon ved serie af raketmålinger fra Thule AB. Danmarks Meteorologiske Institut, der også er meteorologisk in- stitut for Grønland, beskæftiger sig med stratosfærens ozonindhold. I et sarnarbejde med Danmarks Meteorolo- giske Institut gennemfører NASA i ja- nuar-februar 1989 et ozonprogram i det arktiske område, med målinger udført med radiosondeballon fra Ammassalik og Scoresbysund samt flyobservationer i 10-12 km's højde samt fra special fly i over 20 km's højde. Gennem dette program håber man at kunne skaffe sig mere sikker viden om stratosfærens ozonindhold, men for at øge vor forståelse af de ofte meget komplicerede fysiske processer i den 72 [7] øvre atmosfære, arbejdes der internatio- nalt med planen for en circumpolar kampagne, benævnt SUPERCAMP, med samtidige målinger med jordbase- ret udstyr, ballon og raket, fly og satellit fra Alaska, Canada, Grønland, Sval- bard og USSR i løbet af 1990'erne. Internationalt foregår der omfatten- de studier af den øgede forurening, spe- cielt af atmosfæren, og denne forure- nings indvirkning på vejrforholdene og dermed på klimaet. Store numeriske modeller er opbygget af hensyn til vejr- prognoser, men også modeller for det globale klima. Klimamodeller er globa- le vejrprognosemodeller i princippet af samme type som de modeller, der dag- ligt bruges til beregning af vejret en uge frem. Modellerne er baseret på en for- enklet beskrivelse af hele klimasyste- met, det vil sige jordens overflade, oceanerne og atmosfæren. Modellen består af et sæt matematiske ligninger, der beskriver de fysiske processer og deres indbyrdes kobling. Som det ene- ste land i Norden har Danmarks Me- teorologiske Institut i samarbejde med Afdelingen for meteorologi ved Københavns Univerisitets Geofysisk Institut udarbejdet en global klimamo- del. I sådanne modeller kan vises, hvil- ken vægt forskellige parametre får for klimaudviklingen gennem forsøg med beregninger af hintcast, d.v. s. beregnin- Fig. 6. Det åbne hav absorberer det meste af solstrålingen, op til 90 % af den indstrålede energi. Havisen reflekterer en meget stor del af indstrålingen, så måske kun 10 % af energien absorberes. En opvarmning af det arktiske område vil betyde mindre isdakke og dermed eget varme absorption, der atter betyder mindre isdække, altså en positiv tilbagekobling. Foto: Vie Hess/er. 73 [8] Ffg, 7. Selv om jordens middeltemperatur er steget cirka en halv grad gennem de sidste 100 år, har man ikke mærket meget til opvarmningen på det sidste i Grønland, hvor middeltemperaturen i Godthåb er faldet en halv grad de seneste 50 år. I SydgrtnJand mindes man da også en række kolde vintre f. eks. i 1982, 83 og 84, hvor vinteren 1981/82 imidlertid var me- get mild'i Nordvestgrønland;ja, forførste gang i 30 år kunne man f. eks. ikke anlægge den traditionelle vintervej mellem Dun- das og Thule AB over havisen i Nordstjerne Bugten. Mens man i sommeren 1982 ktempede med ismasseme, der foranledigede skade på kongeskibet DANNEBROG ved 1000 års festlighederne for Erik den Redes ankomst til Sydgrønland, blev en engelsk lystsejler af isen tvunget vest om Sydgnnland og kom uhindret til et isfrit Thule/Dundas i august 1982. Foto: Jørgen Taagholt. Pig. 8. Eksempel på ozonmåling udført fra ballon opsendtfra Scoresbysund den 29. januar 1989 af Danmarks Meteorolo- giske Institut (DMI) i samarbejde med NASA, USA. Kon- centrationen af ozon ses at stige i cirka 10 km's højde til den Maksimale værdi nås i cirka 17 km's højde, hvorefter koncen- ger for en periode måneder eller år til- bage, hvor man ud fra en kendt ud- gangssituation ved hjælp af modellen søger at beskrive udviklingen fremover, sammenligne de beregnede resultater med den faktiske udvikling og søge at forbedre modellen og vægtningen af de enkelte parametre, til beregningerne bedst muligt illustrerer det faktiske forløb. Man har gennemført hintcast bereg- ninger for marts 1979, fordi man fra denne periode har mange data til rådig- hed. Modellen vil nu blive afprøvet på forårsmånederne i 1989, udvalgt af den danske GSP gruppe, fordi man i for- trationen aftager. Ozon koncentrationen varierer gennem døgnet, gennem året og med solaktiviteten. Man har ikke kun- net påvise hul i den arktiske atmosfæres ozonlag; men målinger siden 1969 synes at påvise cirka 3 % nedgang i ozonindholdet over det arktiske område. Ozone soundings, Scoresbysund 48006 £000 30000 '20000 3 890127 10000 5000 Ozone portiol pressure (mPo) 74 [9] Sondre Strømfjord (66.9 N, 50.5 W) c o (A -Q O O o N O 500 400 300 200 ~ 1Dec ___L Uan 1Feb -60 -30 O 30 60 Fig. 9. Ozpn måling f rå Søndre Strømfjord udført med spektrometer af Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) i sam- arbejde med det Nationale Franske Forskningscenter. Kilde: J. P. Pommereau, Frankrig, og T. Stockflet Jergensen, DMI. bindelse med Greenland Sea Project (GSP), Coordinated Eastern Arctic Ex- periment (CEAREX) og andre projek- ter, samt mange satellitter også har eller får mange data fra foråret 1989. For at skaffe input til modelbereg- ningerne sker der i disse år omfattende internationale geofysiske undersøgelser i det arktiske område. Vi har hørt om isborekerneundersøgelser, der giver in- formation om de foregående årtusin- ders klimavariationer og giver mulig- hed for studier af sammenhæng mellem luftens indhold af gasser som CO2 og temperaturændringer. På amerikansk initiativ gennemføres i disse år det sto- re internationale Greenland Sea Pro- ject. Oprindeligt gik ideen ud på at stu- dere energiudvekslingen mellem en Nordatlantisk »kasse« afgrænset ved Sydgrønland, Island, Norge, Svalbard, Nordøstgrønland og omgivelserne, d.v. s. Polhavet og Atlanterhavet. Bedst kendt fra mange års undersøgelser er den varme Golfstrøm, og mindst kendt er den kolde polarstrøm, hvorfor Dan- mark startede med studier af den østgrønlandske havstrøm. Det nu igangværende Greenland Sea Project er et 5 års projekt med deltagelse af insti- tutioner fra otte lande. Formålet er gennem målinger af meteorologiske og oceanografiske parametre og observa- tion af havis via numeriske modeller at studere vekselvirkningen mellem ha- vet, isen og atmosfæren. Projektet har derved tilknytning til igangværende globale klimastudier af det internatio- nale studium af havenes cirkula- tionsmønster. 75 [10] Fig, W. I det internationale »Greenland Sea Project« i Gnnlandshavet deltager en rakke skibe, heriblandt det tyske Polarinsiituts forskningsskib POLARSTERN. Som det fremgår af billedet er det tungt udstyr der anvendes, her en bundbenter, der anvendes til uden destruktion at tage et stykke af bavbundsoverfladen op for nærmere undersøgelser. Foto: René Zom, Dansk Hydraulisk Institut. I forbindelse med Greenland Sea Project gennemføres også marinbiolo- giske undersøgelser. Herigennem kan måske skaffes supplerende oplysninger til det store danske tungmetal projekt, som Kommissionen for videnskabelige Undersøgelser i Grønland tog initiativ til i 1985. Grønlands Fiskeri- og Miljø- undersøgelser har forestået projektet, hvorigennem man søger at kortlægge indholdet af visse tungmetaller i hav- pattedyr og fisk i de grønlandske far- vande. Om de høje koncentrationer, der observeres, skyldes en grænseover- skridende forurening er fortsat ikke af- klaret. 76 Seks laboratorier deltager fra dansk side i den danske del af projektet. Grønlands Fiskeriundersøgelser delta- ger med oceanografiske målinger på en række lokaliteter. Forskningscenter Risø deltager - bl. a. i samarbejde med forskningsskibene »Bjarni Sæmundsson« og »Polarstern« - med undersøgelse af havets cirkulationsmønster gennem analyse af vandprøvers indhold af ra- dioaktive sporstoffer. Ved Elektromag- netisk Institut (DTH), udføres udvik- ling af metoder til udnyttelsee af telemålingsdata fra satellit, specielt med henblik på udnyttelse af den nye euro- pæiske telemålingssatellit ERS-1, der opsendes i 1990. Dansk Hydraulisk In- stitut og Danmarks Meteorologiske In- stitut arbejder med matematiske model- ler, der beskriver forholdene i det nordatlantiske område (fig. 11). I forbindelse med projektet studeres tillige polare lavtryk, der ofte optræder med stor styrke i Nordatlanten, af be- tydning for såvel videnskabelige studier af isdriften i Grønlandshavet som for fiskeri og anden sejlads i området, og dermed af direkte samfundsmæssig be- tydning. Sådanne undersøgelser øger vor vi- den om de geofysiske forhold, og kan på længere sigt medføre forbedret vejr- varsling og eventuelt kvartalsvise for- udsigelser vedr. isforhold eller varm el- ler kold, tør eller nedbørsrig sommer. At få vejrvarsling svarende til den eu- ropæiske i arktiske områder som Grønland vil dog kræve et voldsomt udvidet meteorologisk stationsnet, da terrænforhold som bjergrygge, fjorde og dale påvirker vindforholdene meget; [11] Fig. 11. Polar lavtryk mellem Nordnorge og Østgnnland set fra satellitten NOAA-6, 21. november 1981. Kilde: Satellitstationen, University ofDundee, U. K. men det skulle ligge inden for mulighe- derne gennem et udbygget stationsnet at forbedre vejrvarslingen for afgrænse- de områder som f.eks. Diskobugten. Udenlandske projekter, også i rela- tion til Greenland Sea Project, finder sted i stigende omfang i det grønland- ske område efter anmeldelse til Kom- missionen for Videnskabelige Undersø- gelser i Grønland. I Fram Strædet foretages således målinger af istykkelse manuelt af folk, der lander på havisen med fly og dels fra undervandsbåd. Her i efteråret er af Grønlands Fiskeriun- 77 [12] dersøgelser udlagt de første opadseende forankrede sonarbøjer, der giver profi- len af underkanten af den forbipasse- rende havis inklusive de store isskru- ninger. Det tekniske udstyr er udviklet og bygget på Polar Science Center ved University of Washington i Seattle, USA. Inertien i ismasserne, bestemt af masse, fart og indre kræfter i isskrunin- gerne, er vigtige parametre for sikring af transport og marin-seismik og even- tuelt kommende installationer på kon- tinentalsoklen. Forurening og samfund __ .77- Undersøgelserne på Indlandsisen om- fatter ikke blot studiet af klimasving- ninger og atmosfæriske gasser. I isbore- kerneprøver kan man, ud over f. eks. syreregn/sne stammende fra tidligere vulkanudbrud, observere tunge metal- ler som bly i isen omkring 2.000 år til- bage. Udenlandske, primært amerikan- ske, forskere ofrer i disse år mange kræfter på studier af isborekerneprøver fra de øverste lag i indlandsisen for fy- sisk og kemisk bestemmelse af partik- lernes art. Det er således i dag og i årene frem- over muligt at registrere et tyndt snelag med radioaktivt Cesium fra ugerne ef- ter Chernobyl ulykken i april 1986 i USSR. Heldigvis var vind og nedbørs- forhold gunstige i Grønland, så kun meget begrænsede mængder er depone- ret der, men nok til at man i mange år fremover har et kalibreringslag i ind- landsisen svarende til foråret 1986. Gennem en årrække har Environ- mental Measurements Laboratory un- der det amerikanske energiministerium foretaget registrering af radioaktivt nedfald over Grønland. De internationale aftaler om be- grænsning af atmosfæriske atomprø- vesprængninger har gennem de seneste 20 år resulteret i fortsat aftagende ra- dioaktiv forurening. Målingerne i Grønland blev derfor stoppet i 1980. Efter ulykken i Chernobyl har man fra dansk side rettet henvendelse til USA med henblik på en genoptagelse af målingerne af radioaktivt nedfald. I 1988 etableredes i et dansk-amerikansk samarbejde en station på Thule AB for indsamling af luftprøvefiltre, hvor fil- terskift og forsendelse foretages af per- sonale under det danske forsvarsmini- sterium, mens filtrene analyseres i USA. Tilsvarende indsamling påregnes startet i 1989 i lufthavnen, Constable Pynt. De amerikanske analyser tilsendes rutinemæssigt Forskningscenter Risø under Energiministeriet, idet Helsefy- sisk Afdeling på Risø forestår den gene- relle faglige kontrol med radioaktivi- tetsniveauet i miljøet på Grønland, og de indsamlede data kan have stor be- tydning for vurdering af en evt. ny atomkraftulykkes konsekvenser for Grønland, men er ikke brugbare til en alarmering af befolkningen i en krise- situation. Hertil kræves anden konti- nuert målemetode. Den miljømæssige beskyttelse på det nukleare område i Grønland overtages, jævnfør loven om Grønlands miljøforhold, ikke af Grøn- lands Hjemmestyre, men vil fortsat bli- ve varetaget af Indenrigsministeriet. I indlandisen finder man også fra midt i fyrrerne og fremefter deponeret 78 [13] Fig. 12. Profiler af havisen i den Østgnnlandske Havstrem observeret med U-bads sonar visende middelistykkelse på 2-3 m med mange isskruninger med is ned til cirka 20 m under havoverfladen. Kilde: P. Wadhams, Scott Polar Research Institute, U.K. 1979. ganske små mængder af poly-klorid- hydrokarboner. Siden midten af dette århundrede har poly-klorid-hydrokarboner fået sta- dig større anvendelse, dels som pestici- der af forskellig art (DDT, LINDAN, TOXAFEN m.fl.)> dels som ikke brændbare olier (PCB) med gode elek- triske isoleringsegenskaber (transfor- matorolie, hydraulisk olie). På grund af stoffernes langsigtede virkninger er brugen mange steder un- derlagt restriktioner; men det er i vor stærkt teknologiserede verden i dag me- get vanskeligt at klare sig uden disse stoffer, og det globale årsforbrug er nu omkring l million ton. Problemet er, at disse stoffer under naturlige forhold kun nedbrydes lang- somt, ja visse stoffer - PCB - nedbrydes måske slet ikke. Den vigtigste årsag til den naturlige nedbrydning er ultravio- let stråling. Stofferne har et lavt damptryk, så de kan overgå direkte fra fast stof til luft- art og let spredes over hele jorden via atmosfærens vindsystemer. I prøver fra Grønlands indlandsis findes således små mængder af poly-klorid-hydrokar- boner i is fra efter midten af 1940erne og fremefter. En del af stofferne (LINDAN, HE- XAKLORETHAN) er opløselige i vand, således at der er ligevægt mellem luftens indhold og koncentrationen i de øvre lag af oceanerne. Man finder om- trent samme koncentration af mange af disse stoffer i luften over Atlanterha- vet, Skandinavien, Arktis og Stilleha- vet; spredningen er altså global. For de mere flygtige og vandopløselige forbin- delser repræsenterer havet det største lager. Herfra føres stofferne via plank- ton og fisk op gennem fødekæden til dyr som sæl og isbjørn. Gennem de se- neste fem år er det tillige blevet klart, at også dioxiner tilhører denne gruppe. - Disse stoffer og PCB'er påvirker cel- ledelingen og reproduktionsevnen hos dyr og mennesker. Man finder foruroligende koncentra- tioner alle steder på jorden, og der fin- des i dag næppe nogen fisk, som ikke indeholder små, men dog påviselige mængder af disse stoffer. Teoretisk bør spredningsprocessen som følge af vind- systemerne føre til en akkumulering af stofferne i køligere hav- og landområ- der på jorden, hvorfor problemerne er af væsentlig interesse for det biologiske liv i arktiske områder. Der er forskere, der mener, at hele 79 [14] problematikken omkring pesticiderne er mere alvorlig for menneskeheden end atmosfærens øgede indhold af gas- arter - som CO2, metan, ozon og andre gasser der findes i naturen af ganske na- turlige årsager men i dag i stigende koncentration, grundet menneskeskabt aktivitet med deraf følgende drivhusef- fekt, - fordi man med pesticiderne har indført kemiske forbindelser, som al- drig før har eksisteret i naturen. Det er en problematik, man vil be- skæftige sig med i de kommende år, og Miljøministeriet har gennem en hand- lingsplan iværksat bestræbelser på at mindske såvel udslip af f. eks. freon, der virker nedbrydende på ozonlaget, som brugen af pesticider. Grønland og international miljøpolitik I dag er man i Grønland storforbrugere af importeret energi, mens man for blot en generation siden stort set var selv- forsynende. Den industrialisering, der har fundet sted gennem de seneste år, har medført et stort forbrug af brændstof til varme og transport, og i begyndende omfang tillige til erhvervs- livet. Internationalt er man klar over, at det er nødvendigt at begrænse afbræn- ding af kul, olie og gas for at mindske luftforureningen, men samtidig må man acceptere den tredie verdens ønske om øget levestandard, hvilket uundgåe- ligt vil medføre mere olie- og specielt kulafbrænding, der langt vil overstige den industrialiserede verdens mulighe- der for besparelser. Omlægning af ener- giforbruget er derfor nødvendigt. Grønland er rigt på ressourcer som f. eks. uran, store potentielle vandkraft- reserver og muligvis olie og naturgas. I internationale forhandlinger er det vanskeligt at stille krav til andre om nedskæring af anvendelse af kul og olie samtidig med, at man selv i Grønland besidder uudnyttede alternative energi- ressourcer. Den arktiske befolkning har valget mellem en passiv rolle i den internatio- nale miljødebat, primært omfattende protest mod den udefra kommende grænseoverskridende forurening eller en aktiv rolle, hvor f. eks. grønlandske regenerative ressourcer kunne komme til at spille en rolle i den internationale miljøpolitik. 80 [15]