[1] Miljølovgivning i Grønland Af Henning Ettrup »Menneskelige aktiviteter har altid gre- bet ind i den naturlige, biologiske ba- lance i jordens såkaldte økosystem gen- nem tidnyttelse af de naturgivne res- sourcer. De skadelige virkninger af sådanne indgreb har gennem århundre- der især vist sig i forhold til andre le- vende organismer end mennesket selv. Den teknologiske udvikling og befolk- ningstilvæksten i det 20. århundrede tilføjede imidlertid problemet om beva- relsen af den naturlige, biologiske ba- lance en hidtil upåagtet dimension. Rovdriften på de naturgivne ressourcer, befolkningstilvæksten og den øgede in- dustrilakering indebærer en så omfat- tende forurening og miljøforringelse, at den hidtidige udvikling, hvis der ikke hurtigt finder en ændring sted, kan in- debære endog særdeles alvorlige perma- nente forringelser af miljøet. På denne baggrund fandtes det for flere år siden i en række lande nødven- digt at stille krav til en effektiv bekæm- pelse af forureningen og en bevarelse af det menneskelige og naturlige miljø...« Således indledes bemærkningerne til den første grønlandske forordning om miljøbeskyttelse. Også i Grønland har man altså fun- det tiden inde til nu at få en lovgivning på miljøområdet. Tidligere har man ikke haft en egentlig miljølovgivning, og ej heller været omfattet af den dan- ske lovgivning. Alligevel har den dan- ske stat dog været den ansvarlige på området. Ved årsskifttet 1988/89 er det for- hold imidlertid blevet ændret med ikrafttrædelsen af »Landstingsforord- ning nr. 12 af 22. december 1988 om beskyttelse af miljøet«. Samtidig her- med overtog Grønlands Hjemmestyre ansvaret på området. Ønsket om at få en lovgivning på området, hvilket blev fremsat af Lands- rådet allerede i 1977, skyldes ikke, at man har akutte miljøproblemer, men at man fandt det nødvendigt på baggrund af det stigende befolkningstal og den øgede industrialisering at få et redskab, hvormed man i relevante tilfælde kun- ne gribe ind. To år senere i 1979 - sam- me år som indførelsen af hjemmestyret - nedsaltes under Ministeriet for Grønland en arbejdsgruppe, som skulle gennemgå de gældende bestemmelser på miljøområdet med henblik på at 90 [2] . Spor i terræn efter køretøj. Sådanne spor kan holde sig i årevis, ændre jordbund, komprimere og andre vegetationen. Foto: Jørgen Taagholt, Mestersvig, juni 1981. udarbejde en egentlig grønlandsk lov- givning. Dette arbejde gik lidt trægt, og på baggrund af et ønske om selv at overtage administrationen af miljø- området i 1988 eller 89 blev det derfor i 1986 besluttet at overføre arbejds- gruppens formandsskab og sekretariats- funktion til Grønlands Hjemmestyre, hvilket så skete i 1987. Allerede i for- året 1988 var derefter et forslag klar til fremlæggelse til foreløbig drøftelse i Landstinget. Landstinget gav tilslut- ning til den fremlagte skitse med enkel- te bemærkninger. Hjemlen til udstedel- sen af forordningen forudsatte en »lov for Grønland om miljøforhold« udstedt af Folketinget. Udkastet til en sådan blev samtidig fremlagt og godkendt i Landstinget. Et endeligt forslag til landstingsfor- ordning kunne nu efter Landstingets anvisninger udarbejdes af den arbejds- gruppe, der var nedsat med henblik på udarbejdelsen af miljølovgivningen. Forslaget var klar til fremlæggelse på Landstingets efterårssamling 1988, hvorunder Landstinget godkendte det udarbejdede forslag i uændret form. Forordningen tager udgangspunkt i »verdens bedste miljølov« - nemlig den danske. Den er derfor også opbygget som en rammelovgivning, der giver hjemmel til at udstede uddybende reg- ler på en hel række områder. Men den afviger alligevel også på flere væsentli- ge punkter herfra, bl. a. ved andre myn- digheds- og klageinstanser, ligesom den selvfølgelig er tilpasset grønlandske 91 [3] forhold. Formålet med lovgivningen er selsvagt at give grundlaget for den fremtidige indsats mod forurening og anden miljøforringelse. Lovgivningen omfatter kun de ydre omgivelser og den miljømæssige sikring heraf, ligesom områder omfattet af an- den lovgivning (f. eks. råstofudvinding) generelt heller ikke er omfattet. Men hvordan er forordningen så bygget op? Det er en efter grønlandske forhold ret omfattende lovgivning. I kapitel l er formålet med lands- tingsforordningen beskrevet. Det er kort sagt at forebygge og bekæmpe for- urening - herunder også støjforurening - af det omgivende miljø, at tilveje- bringe nogle sundhedsmæssige regler for bevarelse af menneskers sundhed, og at bevare et alsidigt dyre- og plan- teliv. Ovennævnte skal dog vægtes mod den samfundsmæssige nytte af den pågælende virksomhed og omkostnin- gerne forbundet med investeringer i nødvendige beskyttelsesforanstaltnin- ger. Dette afvejningsprincip findes ikke længere i den danske miljølovgivning. I kapitel 2-4 er myndighedsforhold og tilsynets udøvelse, som det er fordelt mellem landsstyret og kommunerne, opgjort. Det er fastlagt, hvor landssty- ret kan fastsætte nærmere regler i form af bekendtgørelser og vejledninger. For at være lovgivningsmæssigt rustet er der her taget højde for anlæg, der bliver aktuelle i den nærmeste fremtid, og også for ting, der sikkert ikke bliver ak- tuelle før langt ud i fremtiden. Tilsynet med virksomhederne føres naturligt af kommunen, der som lokal myndighed må formodes at have størst kendskab til lokale forhold. Undtaget herfra er de i kapitel 5 om- talte særligt forurenende virksomheder, der fremgår af et bilag til landstingsfor- ordningen. Det drejer sig om de virk- somheder, der betragtes som værende mest miljøbelastende, hvoraf nogle er af en art, vi endnu ikke har her i lan- det, men som er medtaget for en sik- kerheds skyld. Systemet er, at inden man påbegynder en sådan virksomhed eller udvider en eksisterende, skal man have en godkendelse fra landsstyret. En sådan godkendelse bliver selvfølgelig kun givet efter en grundig undersøgelse af virksomhedens miljøforhold. Undta- get herfra er bestemte virksomhedsty- per (stjernemærket: *), der, såfremt de anlægges i overensstemmelse med en til den type virksomheder gyldig lokal- plan, ikke skal indhente en selvstændig godkendelse i landsstyret. Kapitel 6 omhandler beskyttelse af drikkevand samt_andet ferskvand til in- dustrien. Man har her lagt sig tæt op ad allerede gældende regler for vandforsy- ning med hjemmel til for landsstyret at udstede nye regler herom, såfremt det skønnes nødvendigt. I kapitel 7 om beskyttelse af hav- og ferskvand har man også lagt sig tæt op ad gældende regler i henhold til anden lovgivning. Det skal bemærkes, at landslægeembedet skal inddrages i sager vedrørende godkendelser i henhold til kapitel 5, vedrørende alle sager i hen- hold til kapitel 6 om drikkevand og også vedrørende afgørelser om spilde- vand, idet landslægeembedet har det sundhedsmæssige ansvar. 92 [4] NANORTALIK? / KOMMUNE U E Vigtigt fouraieriptiomrade tor havpattedyr: «ft«rår ^__________for spattet ««1; april—maj Ynielområde for timiel: april-maj ^Beskrivelse af: Vigtige biologiske forhold vedr. havpattedyr Kilde: Hjemmestyrets database »Grønlands levende ressourcer og naturværdier. Helle Siegstad 1989. I kapitel 8 er der en hjemmel til, at man kan fastsætte regler for kortlæg- ning og planlægning af miljømæssige forhold, mens der i kapitel 9 er indsat nogle minimumsregler for udstedelse af forbud eller påbud, idet der ikke findes nogen forvaltningslov gældende for Grønland. Man har endvidere fundet det hen- sigtsmæssigt med en administrativ kla- geinstans, der er nærmere beskrevet i kapitel 10, ligesom der i kapitel 11 en- delig er opregnet sanktionsbestemmel- ser for overtrædelse af landstingsfor- ordningen. Som det fremgår af ovennævnte, har man nu fået et instrument, med hvilket man kan håndtere miljøproblemer af lokal karakter, og fremtiden må så vise, hvilken indflydelse det får på den miljømæssige udvikling i Grønland. "Litteratur: Grønlands Hjemmestyre 1989: Landstingsforord- ning nr. 12 af 22. december 1988 om beskyttelse af miljøet. 93 [5]