[1] Indlæg til folketingsdebatten om regeringens handlingsplan for miljø og udvikling Af Hans-Pavia Rosing, MF Januar 1988 Vi taler i dag om »Vores fælles frem- tid«, som Brundtland-rapporten er ble- vet navngivet, men når man lytter til debatten, er det, som om man glem- mer, at den er udgangspunktet; det er den i hvert fald for det, jeg vil sige i da& - Jeg vil godt dykke ned i en meget lil- le del af Brundtland-rapporten, den, der omhandler de såkaldt sårbare grup- per. Det er kun et par sider af hele rap- porten, men jeg mener, at det også er vigtigt i denne forbindelse af drage de ting frem, fordi de naturligvis på man- ge måder relaterer til situationen i Grønland og i det arktiske område som sådan, som på sin vis også er af stor interesse globalt. Det er i høj grad et spørgsmål om miljøstrategi og om den måde, vi tilret- telægger vores fremtidige miljøstrategi på over hele verden, globalt. Vi har i hvert fald for det arktiske områdes ved- kommende - og her vil jeg henvise til den bevilling, der blev givet over fi- nansloven her umiddelbart før jul, så medlemmerne på den måde måske også kan få lidt mere at vide om, hvad de gav penge til - i første omgang iværksat en arktisk miljøstrategi, som vi mener er et forbillede for et område som det nordiske, måske i Nordisk Råd-regi. Denne miljøstrategi er baseret på noget, der hedder verdensmiljøstrategien, som er baseret på en international organisa- tion, der også er omtalt i Brundtland- rapporten, Den Internationale Union for Natur- og Ressourcebevarelse, og den er lavet på grundlag af FN's miljø- program. Det er et miljøprogram, som for første gang går ud over nationale grænser. Verdensmiljøstrategien, som er anerkendt af FN, er taget op og ratifice- ret i flere lande. Der er forskellige na- tionale strategier, der er gået i gang forskellige steder i verden, men det vil- le måske være en tanke værd her i Dan- mark, og måske også i Skandinavien som sådan at se nærmere på denne stra- tegi og prøve på at lave en mere lang- sigtet strategi, som er baseret på en ba- lance mellem miljø og udvikling. Det er i høj grad også nødvendigt i denne forbindelse at tænke på Nordat- lanten ud over det fastlandsområde, der 94 [2] Hans-Pavia Rosing. MF, fotograferet af Lisbet Lyager. hedder Skandinavien, og prøve at iværksætte nogle tiltag til sikring af en fremtidig miljøstrategi, således at vore efterkommere, på anbefaling af Brundt- land-rapporten bl.a., kan leve på den jord og i det hav, som vi selv sætter så stor pris på. På dette område vil jeg godt nævne, at vi i Grønland på vores egen foran- ledning, men i samarbejde med Dan- mark har indgået en havmiljøsikrings- aftale med Canada; det vil sige, at vi selv føler, at der er behov for at sikre miljøet, også i det meget sårbare områ- de, som vi lever i, for fremtiden. Jeg kan nævne en anden ting, som også omtales i rapporten, måske spe- cielt i forbindelse med de sårbare grup- per, som Brundtland-rapporten taler om. Det drejer sig om de såkaldte urbe- folkninger, de oprindelige folkeslag, hvortil vi i Grønland mener at høre. Her kan man tale om Hvalfangstkom- missionen og den rolle, som sårbare grupper - hvis vi må kalde os sådan i den forbindelse - spiller, og jeg mener, at der i høj grad er behov for, at vi får en mere aktiv og direkte rolle gennem Folketinget og gennem Miljøudvalget med hensyn til den holdning, der skal udtrykkes internationalt til disse spørgsmål. Jeg vil godt citere et par linier fra det afsnit, som omhandler de såkaldt sårba- re menneskegrupper; det er i høj grad et spørgsmål, som er af stor interesse og stor betydning for os i Grønland, nem- lig retten til landet. I Brundtland- rapporten står der: »Udgangspunktet for en retfærdig og human politik i forhold til sådanne grupper« - altså de såkaldt sårbare grupper - »er at anerkende og beskytte deres traditionelle rettigheder til jord og til andre ressourcer, som oprethol- der deres levevis - rettigheder, de måske definerer på en måde, som ikke passer ind i det normale juridiske sy- stem«. Det er i høj grad det dilemma, vi mange gange er i, når vi diskuterer ret- tigheder, får når man bruger ordet »ret- tigheder« i europæisk forstand, også her i Folketinget og i Danmark i øvrigt, er det i en anden betydning, end vi bruger det. Men jeg mener, at Brundtland- 95 [3] kommissionens rapport meget tydeligt giver udtryk for, at oprindelige folke- slag har disse grundlæggende rettighe- der, og det leder mig hen til at opfordre Folketinget og regeringen til at deltage aktivt i det arbejde, der finder sted in- ternationalt gennem FN med henblik på at få udformet en deklaration om rettigheder for oprindelige folkeslag, et arbejde, der har stået på i flere år nu, men som Danmark ikke har været til- knyttet hidtil. Jeg mener, at med den erfaring, Danmark har fået gennem den hjemmestyreordning, der er gældende for Grønland, kan Danmark i høj grad give et bidrag til en interna- tional deklaration om oprindelige fol- keslags rettigheder. Derfor vil jeg stærkt opfordre Folketinget til at overvære at være med i dette arbejde for fremtiden. Der foregår også et arbejde på det plan vedrørende rettigheder til jord, til land og vedrørende oprindelige rettig- heder i ILO. Det er konvention 107, som beskræftiger sig med disse spørgsmål, men heller ikke her er der - såvidt jeg ved - dansk deltagelse. Jeg mener, der er et virkeligt behov for, at Danmark på international plan begyn- der at deltage i debatten om disse meget basale spørgsmål, der angår verdens oprindelige folkeslag eller sårbare grup- per, for at bruge det udtryk, som Brundtland-rapporten bruger. Med hensyn til andre rettigheder - for der er naturligvis meget om miljø- beskyttelse, om sikring og om en bære- dygtig udvikling - er det meget vigtigt, grupperne har forskellige rettigheder, for det er spørgsmål, som vi selv i me- get høj grad er herre over, og som i sid- ste ende er vores skæbne, når vi bor i udkanten af denne klode. Jeg vil godt opfordre regeringen til at sørge for, at der i det handlingspro- gram, der skal arbejdes videre på, fra Grønlands side bliver puttet nogle ting ind, som vi menerier vigtige, og selv om der ikke i dag er repræsentanter for Færøerne i salen i dag, mener jeg, at også Færøerne vil være interessseret i disse fire punkter, som jeg mener er vigtige at få med i det videre arbejde. Det er for det første retten til at høste vildtlevende ressourcer. For det andet er det udmøntningen af denne ret i de danske holdningstilkendegivel- ser i f. eks. Hvalfangstkommissionen og i andre internationale organisationer. For det tredie retten til en bæredygtig økonomisk aktivitet i forbindelse med en bæredygtig udnyttelse af vildtleven- de ressourcer. Og sidst, men ikke mindst, en dansk markeds- og handels- politik, som respekterer denne ret. Måske vil det være på sin plads netop i dag, den 21. januar, at anmode Folketinget om at tænke lidt på, om det ikke var på tide at gøre noget for at su- spendere den forældelsesfrist vedrøren- de miljøskader, som stammer helt tilba- ge fra Danske Lov. Der er jo sket et og andet siden, og måske var det værd at spekulere i de baner netop med ud- gangspunkt i dagen i dag. Jeg; vil godt slutte med endnu et citat fra Brundtland-rapporten, et citat af en canadisk indianer fra en høring i Cana- da, som kommissionen har holdt. Jeg mener, at det, han siger, opfordrer til eftertanke, fordi det i sidste ende ikke kun er et spørgsmål om, hvad den 96 [4] Fanger kommer hjem med hellefisk i Saattut. Foto: "Lisbet Lyager. oprindelige befolkning i verden med den respekt for og det det forhold til naturen, de har, mener, men det er no- get, som vi alle sammen i høj grad bør tage med i de videre overvejelser og ved de videre skridt, vi tager vedrørende vores fælles fremtid. Jeg citerer: »Den oprindelige befolkning er grund- laget for, hvad man vil kalde miljøets sikkerhedssystem. Vi er portvagterne til succes eller fiasko med hensyn til at holde hus med ressourcerne. Men for mange af os har de sidste par århundre- der imidlertid betydet, at vi har mistet kontrollen med vor jord og vore vandløb. Vi er stadig de første til at se forandringerne i miljøet, men vi er nu de sidste, der bliver spurgt eller taget med på råd. Vi er de første til at opdage, når sko- vene trues, som de er det under den ryd-og-rag-til-dig-økonomi, som gæl- der her i landet. Og vi er de sidste til at blive spurgt om vore skoves fremtid ... Og vi er selvfølgelig de sidste, der bli- ver taget med på råd om, hvordan, hvornår og hvor udviklingen skal finde sted for at sikre en fortsat harmoni for syvende generation. Det højeste, vi har lært at forvente os, er at få en kompensation, altid for sent og altid for lille. Vi bliver sjældent bedt om at hjælpe med for at undgå be- hovet for erstatning ved at give vores sagkyndige råd og vort samtykke til ud- viklingen.« 97 [5] Januar 1989 Som nogen her måske vil huske, deltog vi fra Grønland aktivt i den debat her i salen, som i sin tid medførte regerin- gens løfte om at udarbejde den hand- lingsplan, vi drøfter idag. Det gjorde vi dengang fordi miljø- området i Grønland hørte under den danske stat, og fordi vi mente, at der på en række internationale områder var li- nier, hvor vi havde brug for en debat. En debat om Grønlands rolle i det samarbejde, som regeringen på vore vegne foretager med andre stater. Siden har vi - som man vil vide - overtaget miljøområdet i Grønland fra staten, og det har på en række områder givet os muligheder, og fritaget regerin- gen for ansvar. Det er på baggrund af denne situa- tion, man skal se den grønlandske del- tagelse i den handlingsplan, der ligger foran os. Vi har, som der står skrevet, »på eget initiativ været repræsenteret i arbejdet med udformningen af handlingspla- nen«. Og jeg vil gerne her straks takke for den velvilje og åbenhed, vores ønske om deltagelse har fået fra samt- lige andre involverede parter. Som det også fremgår af såvel place- ringen som indholdet af det afsnit, der omhandler Grønland, har vi ikke delta- get i de særlige danske diskussioner og oplæg omkring miljøet, men udeluk- kende holdt os til de emner, hvor RI- GET som sådan handler også på vore vegne. 98 Den opmærksomme læser vil be- mærke, at den danske regering ej heller har udtrykt nogen vilje omkring de grønlandske forhold, men derimod un- derstreget sin opmærksomhed. Vi opfatter det som et ønske fra regeringens side om at forhandle de omtalte områders behandling med os, inden der tages konkrete skridt. Det synes i det hele taget som om, at miljøområdet er et af de anliggender, hvor det danske folketing og det grønlandske hjemmestyre i størst mulig grad er istand til at finde fælles fodslag. Vi har nu pr. første januar iværksat vores egen miljølov efter et godt og so- lidt samarbejde med en række danske ministerier og institutioner og er i fuld gang med at grønlandisere også denne del jf samfundsadministrationen. Den grønlandske lov er en ramme- lov, og det er nu op til os selv at udfyl- de rammen, så vi opnår den vanskelige balance mellem udnyttelse og sikring af vores natur, - en bæredygtig balance. Jeg vil i den sammenhæng gerne be- nytte lejligheden til at fortælle, at vi på en række områder er i fuld gang. Vi har indenfor det sidste år gennemført en række naturbevarende foranstaltninger. Vi har skærpet vore jagtregler og fredet langt mere end tidligere. Vi har startet oplysningskampagner om truede dyr og naturforhold. Vi har etableret 11 Ram- sarområder. Vi har udvidet verdens største nationalpark og vi har iværksat en række forskningsprojekter omkring «*-».- :=i [6] Arkteologisk kortlægning, Stormnæs, Dove Bugt i Nationalparken. Foto: Claus Andreasen, KNK, 1. aug. 1987. isbjørne, hvalrosser, moskusokser, hva- ler og sæler samt startet etableringen af en database over samtlige levende res- sourcer i Grønland. På miljøområdet har vi etableret vo- res første forbrændingsanlæg. Startet et returflaskesystem. Fået et nyt spildolie- anlæg på plads. Iværksat undersøgelser af vort forbrug af CFC, så vi kan delta- ge i beskæringen af de ozonskadelige stoffer og besluttet at afskaffe plastpo- ser, der forurener. På en stor del af de områder, som da- gens emne omhandler, er vi således selv godt igang derhjemme. Og vi vil fortsætte denne linie overfor de områ- der, vi har ansvar for og magter. Men som det også må erindres, har vi endnu ikke overtaget ansvaret for havmiljøet, og luften over vort land an- ser vi sandelig for et fællesanliggende, ikke alene med Danmark, men i høj grad med den industrialiserede verden. Derfor har vi fundet det vigtigt at deltage i det arbejde, der har barsiet med denne handlingsplan. Som man vil se, har vi i vort indlæg lagt vægt på følgende: - at de særlige grønlandske erhvervs- forhold omkring fangst og jagt for- svares og støttes ved internationale forhandlinger, - at rigsfællesskabet som sådan støtter de internationale bestræbelser der 99 [7] bl. a. foregår i FN-regi på at sikre oprindelige folks rettigheder, - at staten på Grønlands vegne for- stærker indsatsen mod de forure- ningskilder der sender luftforurening ind over Grønland, - at der ydes støtte til den direkte grønlandske involvering i det inter- nationale miljøsamarbejde, og - at de oprindelige folks særlige viden om arktiske forhold anerkendes på linie med anden viden ved regel- fastsættelser. Jeg tror ikke, jeg behøver at forklare disse punkter så meget mere. De har i forskellige sammenhænge været drøftet her i salen og vi har regeringens ord for, at man er opmærksom på dem. Jeg vil dog gerne understrege, at vi har fremsat dem her, fordi vi mener, at netop disse områder er hele rigsfælles- skabets ansvar og ifølge hjemmestyre- loven også beror på udenrigspolitik- kens domæne. Vi har allerede med glæde konstate- ret, at forskningen omkring luftforure- ningen og ozonlaget over Grønland er blevet intensiveret, samt at man via det Nordiske Miljøprogram har lovet fælles nordisk indsats mod de luftforurenings- kilder, der findes i den industrialiserede verden. Vi har også med glæde konstateret, at man via det Nordiske Miljøprogram har fastslået, at de oprindelige folks vi- den om deres egne områder skal indgå på lige fod med udefrakommende vi- denskab. Vi har bemærket os regeringens udmærkede holdning overfor den kam- pagne mod fældefangst, som nu via EF- parlamentet søges etableret og tenden- tielt truer store grupper af oprindelige folk på deres eneste erhverv. Og jeg har selv haft den fornøjelse at blive udpeget som udenrigsministeriets repræsentant ved FNs arbejdsgruppe for oprindelige folks møde i Geneve, li- gesom Arbejdsministeriet har brugt grønlandske konsulenter ved ILOs re- vision af konventionen om oprindelige folks rettigheder. Det skal således aldeles ikke forstås som nogen klageliste fra os, som er pla- ceret i regeringens handlingsplan - men derimod en menu for samarbejde og udvikling af fælles miljøstrategi. Når alt dette er sagt, vil jeg gerne have lov at komme med et lille hjerte- suk. Folketingets flertal nedstemte i for- bindelse med finansloven 1989 et for- slag om at placere 500.000 kr. til Inuit Circumpolar Conferences arktiske miljøstrategi. Grønlands Hjemmestyre deltager som man vil vide i et samarbejde med andre Inuit i Alaska og Canada. Vi har via dette samarbejde etableret den første regionale miljøstrategi under ILJCN's verdensmiljøstrategi allerede i 1986. Vores miljøstrategi er på mange måder et udtryk for de samme ønsker, som denne handlingsplan i sit inderste afspejler. Og den er en del af rigets miljøsamarbejde med områder vi ellers ikke når. Arbejdet går uendelig lang- somt., fordi vores få ansatte må bruge deres tid på at skaffe midler i højere grad^end biologisk/miljøteknisk arbej- de. Det relativt beskedne beløb herfra 100 [8] Forbrændingsanlægget i Nuuk under opførelse, september 1987. Foto: Lisbet Lyager. kan give dette vigtige arbejde luft og Danmark et godt navn også i andre arktiske områder. Jeg må indrømme - specielt i lyset af Brundlandsrapportens opfordring til styrkelse af sårbare befolkningsgrupper og så sandelig i lyset af den foranliggen- de plans mange gode ord om interna- tionalt samarbejde - at jeg ikke forstår hvorfor flertallet veg tilbage for at yde den fremstrakte hånd til miljøarbejdet i det arktiske område af riget. Jeg skal ikke tage længere tid af denne debat, men blot understrege, at vi fra Grønlands side kun har positive følel- ser over de intentioner, som regerin- gens handlingsplan for miljø og udvi- kling afspejler. Vi føler, at vore ønsker er blevet be- mærket og taget alvorligt. Og vi vil ger- ne fortsat deltage i arbejdet på et ydersæde - men som en del af riget. Vi har bemærket os de planer, der er omkring informationsudvikling, un- dervisningsmaterialer, havforskning, dataopsamling og bearbejdning, udvik- ling af mærkninger, standarder og regu- leringsmetoder - alt sammen noget vi gerne vil udvikle også i Grønland - og gerne vil udvikle i samarbejde med såvel Danmark som Norden. Og hvem ved - måske kunne vi give det en af- smittende virkning vestover - mod det amerikanske kontinent, som vores del af det danske rige er geografisk forank- ret i - hvis muligheden altså byder sig. 101 [9] o to [10]